milisa skrev:Sorenspige skrev:Kan hun lide pegebøger? Fx dem med flapper, man skal åbne.
Min dreng på 4 elskede stadig at kigge i pegebøger, da han var blevet 3 år, og engang imellem vil han stadig gerne (moren synes til gengæld, det er lidt kedeligt nu
).
Hun eeeeeeeeeelsker dem! Der er jo bare ikke så meget sprog? Men måske det er godt nok som begynderhøjtlæsning...?
Jeg må indrømme at jeg tænker der er et eller andet du har fået forkert fat i omkring det at læse med børn.
Du skriver at hun ikke har været interesseret i at få læst højt men hun elsker både flapbøger og du skriver selv det her :
"Hun kan sidde i timevis og bladre i en fugleguide eller i sine bil- og togbøger, men det med at høre rigtige historier uden billeder og med meget tekst, det er no-go. Hun mister simpelthen koncentrationen."
Men man læser ikke bøger kun med tekst for børn på 3. Det er for svært for dem at danne de sammenhængende billeder og forme deres tanker så struktureret som det kræver for at gøre det interessant.
Jeg mener bestemt at det du beskriver er en lille dame der gerne vil læse, men hvis hun ikke har været vant til at læse sine egne bøger med en voksen der fortæller så kan det jo godt være i lige skal starte helt forfra, det at læse bøger er noget der skal læres som alt andet.
Find nogle med lidt tekst hvis du synes det gør det lettere for dig selv og så sæt jer og tal om billederne, det er dig der skal fortælle med de ord du ved hun kender og ofte vil børnene gerne hjælpe når det er en bog de kender og så hjælpes man lidt mere ad. Jeg ville ikke gå på biblioteket, der er en meget stor glæde i at få læst de bøger man kender igen og igen og det vil være ærgerligt at hun fik kastet sin kærlighed på en bog i så ikke kunne skaffe, men det er jo op til dig.
Pixibøger er stadig et hit hos småfolk og de findes helt uden tekst og med en del, vi har læst dem om Rasmus klump og Morten skildpadde men der er utallige og der er også nogen eventyr i enkle versioner.
nogen børn der synes det betyder meget at det er større billeder, så jeg ville nok vælge en boghandler og tage god tid sammen med hende,og så prøv at læg mærke til hvad hun lader til at synes om, størrelse på billeder, hvor mange detaljer, er det hele landskaber eller vil hun hellere se på enkeltstående billeder.
Jeg har en dreng der er født med ganespalte og han har selv valgt at sætte sig på bestemte emner efterhånden, en overgang var det grave og byggemaskiner, så blev det brandmænd og udrykningskøretøjer og så har vi læst bøger og jeg har fundet steder vi kunne tage hen og se på hvad det nu var rigtigt, det er meget motiverede for viljen til at tale at man ser de her ting man synes er så fantastiske og gerne vil fortælle om,bøger har været en god start på nye emner fordi de er så gode til at vise det man forklarer,vi har altid læst meget og det jeg først og fremmest har lagt vægt på har altid været at det skulle være sjovt og spændende, så var det ikke så vigtigt om vi læste en ren billedbog af og til til han var 5.
Vi har været til et hav af undersøgelser og han har ikke haft brug for taletræning eller andet.
Jeg ville glemme alt om at tælle, rim og så videre udover hvad hun helt selv starter på og prøve at lægge vægt på at give hende lyst til at tale, hvis hun ikke er begyndt med sætninger så er det først og fremmest øvelse i at tale hun mangler og så ville jeg ikke gå så meget op i at træne munden, der er vel ikke nogen grund til at tro at musklerne ikke følger med naturligt når hun begynder at bruge dem mere.
Det er helt generelt min erfaring at det der med at samtale med børn på mange måder er som med de voksne, min mormor sagde altid det var så hyggeligt at sludre over opvasken og selvom man ikke lige gider at vaske op så er de ting man vil gøre hvis man ved en voksen trænger til at tale om noget meget brugbare med mange børn.
En gåtur, uden at have travlt og uden rigtig at skulle noget eller at sætte sig på en bænk og få en Mathilde hvis de er for små til kaffe, man kan sagtens gøre det når man tager sig god tid med at komme hjem fra børnehaven eller når de holder pause på en legeplads .. Det er næsten altid den slags der på en eller anden måde får gang i det og det er uanset om det er min dreng og hans venner eller familiens andre børn der er blevet teenagere.
Jeg tænker også at det for jer selv er noget godt i har i vente, selvom man lærer at forstå hvad de siger fra det er få or så er det en af de store fornøjelser som forælder at de kommer til at kunne fortælle for alvor hvad der foregår i det lille hoved, så begynder de at øve sig i rim og i at sige vittigheder og fortælle når nogen har gjort noget sjovt eller forkert i børnehaven og der er ingen der kan være så forargede som små børn der lige har lært at fortælle om at det er de altså.. Det er fantastisk.