bibbs skrev:Vores søn på 8 år kommer konsekvent ind til os hver nat.
Han kommer imellem kl 0000 og 0300.
Han falder fint i søvn når vi putter ham efter han har læst en bog alene i sengen.
Når han vågner om natten kan han ikke falde i søvn i egen seng, men hvis han får lov at komme ind til os sover han med det samme.
I nat havde han en kammerat til overnatning, og kom ind og spurgte hvad han skulle gøre.
Jeg gik tilbage med ham og satte en meditaions seance på, den plejer han at falde i søvn en gang imellem. Uden effekt, jeg stod derinde og nullede ham. Uden succes, jeg gik fra ham og tilbage for at tjekke hvert tiende minut i 2 timer i nat.
Til sidst endte det med at han kom med mig i seng og sov med det samme,
Han er jo mega smadret idag så vi kan ikke gøre dette på en skoleaften.
Nogen der har nogen erfaringer, eller gode råd??
Hvad siger din mavefornemmelse dig? Har han reelt brug for trygheden, eller er det blevet en dum vane? Og glem ikke, at du og din partner også er en faktor i det - I skal jo også fungere i det.
Min erfaring er, at man som regel godt ved nogenlunde, hvad man skal gøre. I hvert fald nogle gange. Og hvis man er helt på bar bund, så må man prøve sig frem, til man indser, hvad man skal gøre.
I forhold til det helt konkrete, tror jeg, der er tre veje frem.
a) Du insisterer på, at han skal sove i sin egen seng. Han vil være træt nogle dage, hvilket forhåbentlig kan få ham til at sove bedre. Med tiden skulle han gerne lære at sove alene.
b) Han har behov for tryghed i en mere eller mindre midlertidig periode. Du lader ham selv styre det, og med tiden skulle han gerne lære at sove alene af sig selv.
c) Middelvejen, hvor I prøver at lægge et moderat pres på ham til, at han skal sove selv, men hvor han stadig får lov at komme ind, hvis han virkelig ikke kan.
Hvilken løsning jeg selv ville vælge, ville afhænge af mavefornemmelsen.
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…