Hjælp mig med en svær beslutning

Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 10. maj 2018, 14:45

Santa skrev:Spørgsmålet er, om hundens nuværende liv er godt for den eller ej?

Den er tydeligvis understimuleret, som du selv beskriver.
Den hidtidige form for stimulering (løbeture) giver hunden store smerter, så jeg er enig i, at det nok ikke duer, heller ikke med en rampe til bilen.
Der er blevet spurgt til det, men hvordan med mental stimulering? Har I prøvet det?
Hvis det ikke er en mulighed, så synes jeg at aflivning er på sin plads.
Når hunden ikke længere kan leve et aktivt og hunde-lykkeligt liv, så er det tid. Ellers holder man hunden i live for sin egen skyld.
Men hvis I vil prøve med mental stimulering og træning så hun kan gå ordentligt i snor, så synes jeg at I burde få hende røntgenfotograferet, så I er sikre på dianogsen. Måske er det ikke gigt, behandlingen virker jo ikke?

Trist er det dog med så ung en hund.
De store racer bliver typisk bare ikke så gamle, hvilket er en af årsagerne til at jeg ikke skal have en. Egentlig burde der stilles større lovkrav til hundes avlsidealer, så de meget små, de meget store og de deforme racer kunne leve et bedre og sundere liv - men det er et sidespor.


Jeg tror ikke, det er gigt. Jeg tror det er hd.

Selv hvis hun gik pænt i snor, ville hun ikke være glad, hvis hun skulle nøjes med det. Hun har brug for at strække ud. Hun har myndesind i en mastiffkrop, der er en ganske dum kombination :( Mad interesserer hende ikke, hun gider ikke fx søge efter godbidder på græsplænen. Hun vil helst bare gerne lege med sin bold og vores anden hund, løbe hurtigt og sove. Og vi har lige talt om, at hun faktisk heller ikke leger med den anden hund mere.

En GD på 5 år er en seniorhund, og derfor skal hun ikke opereres - bare hvis nogen undrede sig over det.
0
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 10. maj 2018, 14:47

Tak for jeres svar.

Se så dejlig hun er :lun:
16
Mann tracht und Gott lacht
avdotja
Indlæg: 1929
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 242
Likede indlæg: 4747

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf avdotja » 10. maj 2018, 15:19

Hvor må det være forfærdeligt. Min hund har også et myndesind (heldigvis i en myndekrop!) og jeg kan heller ikke umiddelbart se hende have et godt liv, hvis løb og lange ture blev skåret væk.

Jeg tror jeg ville få hende aflivet, hvis hun tydeligt viste tegn på ikke at være glad for det liv hun blev nød til at leve, for ikke at have smerter. Men det er svært at sige, præcis hvordan man vil reagere, skulle situationen opstå.

Hunde kan i øvrigt sagtens blive midsundelige/skuffede/sårede. Jeg tror bestemt ikke at du tillægger hende irrelevante, menneskelige følelser; når hun oplever jeres anden hund få det bedste af det bedste (aka skovtur), mens hun må blive derhjemme. Jeg tror gerne på at hun bliver ked af det.
1
Brugeravatar
LadyFox
Indlæg: 12020
Tilmeldt: 27. dec 2015, 19:02
Kort karma: 1321
Geografisk sted: Kbh
Likede indlæg: 22276

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf LadyFox » 10. maj 2018, 15:21

Zinde skrev:Tak for jeres svar.

Se så dejlig hun er :lun:

Hvor er hun helt urimeligt lækker :)
1
"For fucks sake, I'm talking dangerous. Don't nobody talk dangerous anymore? Jesus!"
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 1288
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 149
Likede indlæg: 2114

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf TinaW » 10. maj 2018, 17:00

Smuk hund.
Det lyder ikke som om, hun vil kunne trives med de alternativer der er til, at hun kan løbe frit. Så der er vel ikke så mange muligheder?
Kan I ikke indhegne en del af haven? Det har vi gjort, så de kan gå ind/ud som de vil, når vejret er til det. Resten af grunden er uindhegnet.
0
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 10. maj 2018, 17:10

TinaW skrev:Smuk hund.
Det lyder ikke som om, hun vil kunne trives med de alternativer der er til, at hun kan løbe frit. Så der er vel ikke så mange muligheder?
Kan I ikke indhegne en del af haven? Det har vi gjort, så de kan gå ind/ud som de vil, når vejret er til det. Resten af grunden er uindhegnet.

Det kan man ikke - så skulle vi hegne hen over gårdspladsen. Og hun ville stadig ikke kunne løbe. Der skal lange stræk til, før hun har løbet færdig.
0
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 10. maj 2018, 18:03

For the record kan jeg godt selv høre, hvor det bærer hen. Jeg havde vist bare lige brug for at dele overvejelserne med udenforstående.
2
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 4404
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 435
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 6459

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Studsgaard » 10. maj 2018, 18:42

Hvor er hun skøn.

At læse denne tråd vækker virkelig mange følelser i mig. Det er som at læse det vi var igennem med min første hund. Hun gik altid fri, hun var virkelig lydig og godt trænet. Hun elskede st komme ud og løbe og lege og blive brugt (i konkurrence og i naturen)
Men hun fik slem gigt i bagpartiet og hofterne og da vi blev opmærksom på det gjorde vi jo alt hvad vi kunne for at hjælpe og smertedække hende. Men det blev hurtigt være og hun måtte holdes i bånd/på plads, så hun kun gik og ikke løb rundt- hun kunne ikke komme ud og lave alle de ting hun elskede.

Det var en sindsyg svær beslutning da vi skulle aflive hende. Hun var heller ikke ret gammel. Men vi syntes det var den bedste beslutning for det liv hun kunne holde til, var slet ikke det liv hun elskede.
0
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 10. maj 2018, 18:46

Studsgaard skrev:Hvor er hun skøn.

At læse denne tråd vækker virkelig mange følelser i mig. Det er som at læse det vi var igennem med min første hund. Hun gik altid fri, hun var virkelig lydig og godt trænet. Hun elskede st komme ud og løbe og lege og blive brugt (i konkurrence og i naturen)
Men hun fik slem gigt i bagpartiet og hofterne og da vi blev opmærksom på det gjorde vi jo alt hvad vi kunne for at hjælpe og smertedække hende. Men det blev hurtigt være og hun måtte holdes i bånd/på plads, så hun kun gik og ikke løb rundt- hun kunne ikke komme ud og lave alle de ting hun elskede.

Det var en sindsyg svær beslutning da vi skulle aflive hende. Hun var heller ikke ret gammel. Men vi syntes det var den bedste beslutning for det liv hun kunne holde til, var slet ikke det liv hun elskede.

Det er nemlig præcis sådan, det er :(
0
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 553
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 63
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 915

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Venus222 » 10. maj 2018, 23:23

Har dyrlægen slet ikke nævnt catrophen indsprøjtninger? Det er 4 sprøjter som gives 1 gang om ugen (altså en sprøjte 1 gang om ugen). Det hjælper virkelig mange hunde med ledproblemer ink. min første hund som havde virkelig meget gigt i hele bagpartiet.
1
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14772

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Juki » 11. maj 2018, 00:16

Zinde skrev:For the record kan jeg godt selv høre, hvor det bærer hen. Jeg havde vist bare lige brug for at dele overvejelserne med udenforstående.

Jeg har ikke erfaring med Grand Danois eller hofteledsdysplasi, men hvor må det være en dum situation :(

Hvis jeg var dig ville jeg undersøge alle muligheder for (genop)træning, smertelindring, kost osv., sammenholdt med en beslutning om hvor meget I vil risikere at trække hende igennem. Jeg tror den slags beslutninger er lettere at gennemføre når de bliver taget i et "klart" øjeblik og med grundige for/imod overvejelser.

Det er frygteligt at føle sig som en bøddel på den måde! Også selvom det er jer der kender jeres hund bedst og ved hvad hun vil trives bedst med. Man vil jo det bedste for ens kæledyr.

Jeg var selv i en pest eller kolera situation tidligere på året og foråret med min ældste hund. Heldigvis gik det godt og bedre end jeg havde turde håbe på, men noget af det der fik mig til at beslutte mig for at der skulle udføres en større operation, kort efter en anden, med de risici der nu engang er forbundet med de indgreb eller aflivning som eneste mulighed, var at jeg på trods af det ville kunne se mig selv i øjnene bagefter og at jeg vidste jeg havde gjort hvad jeg kunne for at han skulle få det bedre. Havde jeg helt fravalgt operationerne ville det bare være et spørgsmål om tid før han døde af det, men der var ingen der kunne sige om der ville gå en måned er et år før det ville ske. Eller om der ville støde andre ting til og hvordan han ville dø, om det ville ske pludseligt eller om han langsomt ville blive dårligere og dårligere. Derudover ville jeg hade hvis de sidste minder jeg havde med ham var at han havde det rigtig dårligt og ikke var glad.

Vi har også en virkelig god dyrlæge der kender både mig og begge hunde og deres sygehistorie, så jeg ved og stoler på at han ikke ville blive tilbudt en operation, hvis det var nyttesløst eller chancerne for helbredelse var minimale. Det har i hvert fald været guld værd med en god og dygtig dyrlæge, der både har kunne rådgive og vejlede om det ene og det andet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt for at mine hunde skulle blive raske eller få det bedre, men havde jeg den mindste tvivl på at behandling og andre tiltag var det værd ville jeg i jeres situation vælge aflivning. I hvert fald hvis alternativet var mistrivsel og en ulykkelig hund. Det er hun ikke tjent med og jeg får heller ikke indtrykket af at I er af den opfattelse at hunde må holde sig i live så længe som muligt og for enhver pris til h*n evt. ikke kan rejse sig mere og der ingen tvivl er.

Jeg håber I finder en optimal løsning for jer alle :kram:

PS Jeg tror kun min ældste hund er blevet røntgenfotograferet. Jeg kan ikke huske om det er sket mere end to gange, i forlængelse af forløbet beskrevet ovenover, men han har i hvert fald ikke været i narkose de to gange. Der var mulighed for at han kunne få noget beroligende(overordnet set) men det blev heldigvis ikke aktuelt. Det var så heller ikke for noget med skelettet han blev røntgenfotograferet for, men jeg ved ikke om det er nødvendigt med narkose til den type røntgenfotografering, der er aktuel for jeres hund, eller om det er nok med beroligende og smertestillende fx.
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 11. maj 2018, 05:16

Venus222 skrev:Har dyrlægen slet ikke nævnt catrophen indsprøjtninger? Det er 4 sprøjter som gives 1 gang om ugen (altså en sprøjte 1 gang om ugen). Det hjælper virkelig mange hunde med ledproblemer ink. min første hund som havde virkelig meget gigt i hele bagpartiet.


Han sagde noget om indsprøjtninger, som nogle gange hjælper, men at det ikke ville virke på Ilse. Jeg kan ikke huske hvorfor, eller om det var catrophen, det spørger jeg om. Tak!
0
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Zinde
Indlæg: 2374
Tilmeldt: 9. dec 2015, 12:22
Kort karma: 452
Likede indlæg: 5427

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Zinde » 11. maj 2018, 05:22

Juki skrev:
Zinde skrev:For the record kan jeg godt selv høre, hvor det bærer hen. Jeg havde vist bare lige brug for at dele overvejelserne med udenforstående.

Jeg har ikke erfaring med Grand Danois eller hofteledsdysplasi, men hvor må det være en dum situation :(

Hvis jeg var dig ville jeg undersøge alle muligheder for (genop)træning, smertelindring, kost osv., sammenholdt med en beslutning om hvor meget I vil risikere at trække hende igennem. Jeg tror den slags beslutninger er lettere at gennemføre når de bliver taget i et "klart" øjeblik og med grundige for/imod overvejelser.

Det er frygteligt at føle sig som en bøddel på den måde! Også selvom det er jer der kender jeres hund bedst og ved hvad hun vil trives bedst med. Man vil jo det bedste for ens kæledyr.

Jeg var selv i en pest eller kolera situation tidligere på året og foråret med min ældste hund. Heldigvis gik det godt og bedre end jeg havde turde håbe på, men noget af det der fik mig til at beslutte mig for at der skulle udføres en større operation, kort efter en anden, med de risici der nu engang er forbundet med de indgreb eller aflivning som eneste mulighed, var at jeg på trods af det ville kunne se mig selv i øjnene bagefter og at jeg vidste jeg havde gjort hvad jeg kunne for at han skulle få det bedre. Havde jeg helt fravalgt operationerne ville det bare være et spørgsmål om tid før han døde af det, men der var ingen der kunne sige om der ville gå en måned er et år før det ville ske. Eller om der ville støde andre ting til og hvordan han ville dø, om det ville ske pludseligt eller om han langsomt ville blive dårligere og dårligere. Derudover ville jeg hade hvis de sidste minder jeg havde med ham var at han havde det rigtig dårligt og ikke var glad.

Vi har også en virkelig god dyrlæge der kender både mig og begge hunde og deres sygehistorie, så jeg ved og stoler på at han ikke ville blive tilbudt en operation, hvis det var nyttesløst eller chancerne for helbredelse var minimale. Det har i hvert fald været guld værd med en god og dygtig dyrlæge, der både har kunne rådgive og vejlede om det ene og det andet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt for at mine hunde skulle blive raske eller få det bedre, men havde jeg den mindste tvivl på at behandling og andre tiltag var det værd ville jeg i jeres situation vælge aflivning. I hvert fald hvis alternativet var mistrivsel og en ulykkelig hund. Det er hun ikke tjent med og jeg får heller ikke indtrykket af at I er af den opfattelse at hunde må holde sig i live så længe som muligt og for enhver pris til h*n evt. ikke kan rejse sig mere og der ingen tvivl er.

Jeg håber I finder en optimal løsning for jer alle :kram:

PS Jeg tror kun min ældste hund er blevet røntgenfotograferet. Jeg kan ikke huske om det er sket mere end to gange, i forlængelse af forløbet beskrevet ovenover, men han har i hvert fald ikke været i narkose de to gange. Der var mulighed for at han kunne få noget beroligende(overordnet set) men det blev heldigvis ikke aktuelt. Det var så heller ikke for noget med skelettet han blev røntgenfotograferet for, men jeg ved ikke om det er nødvendigt med narkose til den type røntgenfotografering, der er aktuel for jeres hund, eller om det er nok med beroligende og smertestillende fx.


Tak :kys:

Vi ser lidt forskelligt på det, tror jeg. Jeg har ikke et behov for at vide, at vi har udtømt alle muligheder eller gjort alt, hvad man kan komme i tanke om at forsøge. Jeg vil gerne kunne sige, at vi prøvede alle de metoder, der ikke risikerede at udsætte hende for mere smerte eller gene. Og at vi frem for alt stoppede, mens hun stadig var glad. Og dén grænse er ved at være nået.

Jeg har ingen kvaler med at aflive en hund (sådan teoretisk set, i praksis er det lidt hårdt lige nu med disse overvejelser). Men overordnet set synes jeg ikke, det er synd for hunden, hvis den er død. Men det er synd at lade den leve et uværdigt liv, som vi gør lige nu. Vi skal bare være helt sikre på, at alle muligheder i den kategori, jeg nævner i dette indlæg, er udtømte først.
6
Mann tracht und Gott lacht
Brugeravatar
Venus222
Indlæg: 553
Tilmeldt: 4. sep 2015, 18:32
Kort karma: 63
Geografisk sted: Storkøbenhavn
Likede indlæg: 915

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Venus222 » 11. maj 2018, 08:49

Zinde skrev:
Venus222 skrev:Har dyrlægen slet ikke nævnt catrophen indsprøjtninger? Det er 4 sprøjter som gives 1 gang om ugen (altså en sprøjte 1 gang om ugen). Det hjælper virkelig mange hunde med ledproblemer ink. min første hund som havde virkelig meget gigt i hele bagpartiet.


Han sagde noget om indsprøjtninger, som nogle gange hjælper, men at det ikke ville virke på Ilse. Jeg kan ikke huske hvorfor, eller om det var catrophen, det spørger jeg om. Tak!


Jeg tror altså jeg havde skiftet dyrlæge. Gutten der udtaler sig rimelig skråsikkert om en hund, han reelt ikke aner hvad fejler, og som han heller ikke har været ret villig til at udrede ordenligt.
6
Brugeravatar
Juki
Indlæg: 10228
Tilmeldt: 9. sep 2015, 20:26
Kort karma: 784
Likede indlæg: 14772

Re: Hjælp mig med en svær beslutning

Indlægaf Juki » 11. maj 2018, 09:52

Zinde skrev:
Juki skrev:
Zinde skrev:For the record kan jeg godt selv høre, hvor det bærer hen. Jeg havde vist bare lige brug for at dele overvejelserne med udenforstående.

Jeg har ikke erfaring med Grand Danois eller hofteledsdysplasi, men hvor må det være en dum situation :(

Hvis jeg var dig ville jeg undersøge alle muligheder for (genop)træning, smertelindring, kost osv., sammenholdt med en beslutning om hvor meget I vil risikere at trække hende igennem. Jeg tror den slags beslutninger er lettere at gennemføre når de bliver taget i et "klart" øjeblik og med grundige for/imod overvejelser.

Det er frygteligt at føle sig som en bøddel på den måde! Også selvom det er jer der kender jeres hund bedst og ved hvad hun vil trives bedst med. Man vil jo det bedste for ens kæledyr.

Jeg var selv i en pest eller kolera situation tidligere på året og foråret med min ældste hund. Heldigvis gik det godt og bedre end jeg havde turde håbe på, men noget af det der fik mig til at beslutte mig for at der skulle udføres en større operation, kort efter en anden, med de risici der nu engang er forbundet med de indgreb eller aflivning som eneste mulighed, var at jeg på trods af det ville kunne se mig selv i øjnene bagefter og at jeg vidste jeg havde gjort hvad jeg kunne for at han skulle få det bedre. Havde jeg helt fravalgt operationerne ville det bare være et spørgsmål om tid før han døde af det, men der var ingen der kunne sige om der ville gå en måned er et år før det ville ske. Eller om der ville støde andre ting til og hvordan han ville dø, om det ville ske pludseligt eller om han langsomt ville blive dårligere og dårligere. Derudover ville jeg hade hvis de sidste minder jeg havde med ham var at han havde det rigtig dårligt og ikke var glad.

Vi har også en virkelig god dyrlæge der kender både mig og begge hunde og deres sygehistorie, så jeg ved og stoler på at han ikke ville blive tilbudt en operation, hvis det var nyttesløst eller chancerne for helbredelse var minimale. Det har i hvert fald været guld værd med en god og dygtig dyrlæge, der både har kunne rådgive og vejlede om det ene og det andet.

Jeg kan ikke forestille mig andet end at jeg ville gøre alt hvad der stod i min magt for at mine hunde skulle blive raske eller få det bedre, men havde jeg den mindste tvivl på at behandling og andre tiltag var det værd ville jeg i jeres situation vælge aflivning. I hvert fald hvis alternativet var mistrivsel og en ulykkelig hund. Det er hun ikke tjent med og jeg får heller ikke indtrykket af at I er af den opfattelse at hunde må holde sig i live så længe som muligt og for enhver pris til h*n evt. ikke kan rejse sig mere og der ingen tvivl er.

Jeg håber I finder en optimal løsning for jer alle :kram:

PS Jeg tror kun min ældste hund er blevet røntgenfotograferet. Jeg kan ikke huske om det er sket mere end to gange, i forlængelse af forløbet beskrevet ovenover, men han har i hvert fald ikke været i narkose de to gange. Der var mulighed for at han kunne få noget beroligende(overordnet set) men det blev heldigvis ikke aktuelt. Det var så heller ikke for noget med skelettet han blev røntgenfotograferet for, men jeg ved ikke om det er nødvendigt med narkose til den type røntgenfotografering, der er aktuel for jeres hund, eller om det er nok med beroligende og smertestillende fx.


Tak :kys:

Vi ser lidt forskelligt på det, tror jeg. Jeg har ikke et behov for at vide, at vi har udtømt alle muligheder eller gjort alt, hvad man kan komme i tanke om at forsøge. Jeg vil gerne kunne sige, at vi prøvede alle de metoder, der ikke risikerede at udsætte hende for mere smerte eller gene. Og at vi frem for alt stoppede, mens hun stadig var glad. Og dén grænse er ved at være nået.

Jeg har ingen kvaler med at aflive en hund (sådan teoretisk set, i praksis er det lidt hårdt lige nu med disse overvejelser). Men overordnet set synes jeg ikke, det er synd for hunden, hvis den er død. Men det er synd at lade den leve et uværdigt liv, som vi gør lige nu. Vi skal bare være helt sikre på, at alle muligheder i den kategori, jeg nævner i dette indlæg, er udtømte først.

Jamen det er jeg helt enig i!

Jeg fik måske formuleret mig lidt kluntet fordi jeg tog udgangspunkt i min egen hund og hans situation, men det lyder til at vi alligevel er enige.

Personligt vil jeg gøre alt der står i min magt for at mine hunde kan være her så længe som muligt, men det skal jo på ingen måde være på bekostning af deres trivsel og velvære. De skal ikke holdes i live for min skyld eller trækkes igennem alle mulige eksperimenter der måske/måske ikke vil kunne gavne.

Det er også jer der kender jeres hund bedst og hvis I ved at hun fx ikke vil kunne trives med få, korte ture dagligt og mental stimulering ikke er en mulighed for at opfylde et behov, så lyder det til at hun vil være bedre tjent med at blive aflivet.

Men igen, personligt ville jeg undersøge alle muligheder der var for helbredelse/lindring før jeg valgte aflivning, så længe der var en pointe i det. Forstået på den måde at prognosen efterfølgende skal også være god. Det nytter ikke noget hvis det kræver nogle tiltag der er urealistiske for hverken jer eller hunden at få opfyldt.

Jeg håber det er formuleret lidt bedre nu :blush:
0
Forarget kan man altid blive

En bruger du ikke kan nå :cool2:

Tilbage til "Kæledyr"