kidkomb skrev:Nu er jeg begyndt at vende tilbage til rottweileren (som min kæreste og jeg havde afskrevet fordi deres motionsbehov formentlig er for stort til at vi rigtig kan honorere det. Det skal ikke være en sur pligt at have hund jo)
Men måske er der nogen der avler lidt mere "dovne" rottweilere?
Jeg har set en kennel-side hvor der står at "dette kuld er efter særdeles aktive forældre og hvalpene egner sig derfor kun til brugshund. Ikke sofa-hunde!"
Mon man så også kan finde det modsatte? -altså at dette kuld er efter rigtig sofakartoffel-hunde og vil derfor muligvis være for tunge i røven til at blive proff arbejdshund?
Eller findes dovne rottweilere ikke?
Hvor meget motion er nok motion? 5km tre gange om dagen? 3km tre gange om dagen? 7km en gang om dagen?
Ang. motion og aktivering så er det så individuelt. Jeg tror det bedste I kan gøre er at finde ud af hvad der er realistisk for jer, med udgangspunkt i hvad I har af ønsker til en hund. Er det realistisk at I vil få gået daglige ture på 7 km? Vær ærlige overfor jer selv og en mulig opdrætter, det lønner sig i sidste ende
Og som jeg skrev i forbindelse med gårdhunden tidligere i tråden så er motion og aktivering jo meget mere end bare gåture og tid på træningspladsen. Derfor er det heller ikke altid så vigtigt hvor langt og hvor længe man går, men snarere hvad hunden oplever på turene og resten af tiden.
Til sammenligning kan jeg fortælle at da jeg skulle have min yngte hund var det vigtigt for mig at det var en der kunne og gerne ville ligge tæt og nusse fx. Hun er en jagthund så for det første var det vigtigt at hun kunne geare ned og slappe af og for det andet så har jeg hund fordi jeg godt kan lide de er en del af min hverdag(også udover når de skal luftes og plejes) Det er alt fra at jeg får "hjælp" til havearbejde, til at tjekke indholdet af indkøbsposer, "hjælp" til at sortere vasketøj, teste rent sengetøj der ligges på, får fjernet krummer og til hvis der falder andet mad ned fra køkkenbordet. Der skal ikke altid så meget til før hunden er med. Og de er meget hjælpsomme....
Men det giver dem også en anden selvtillid og mod til at vise deres personlighed og ikke være bange for at "drille" mig. Jeg ville have det svært med en hund der konsekvent trak sig fra at være social med sin familie og jeg har ikke hund for at den skal bo i et bryggers fx, men det er jo en smagssag hvilken type hund man er til, om den skal være selvstændig eller mere pleasende og afventende overfor ejeren.
Min yngste hunds race har ry for at være utrættelig og meget aktiv, men det der trætter dem begge mest er faktisk det at de får lov til at bruge deres snude og hjerne, fx ved at søge efter godbidder i skoven, lave "tricks"/øvelser inde som udenfor, forfølge en fært, grave eller hvad det nu kan være, fremfor at vi kun går langt og længe. Jeg gik til lydighedstræning med min ældste da han var hvalp/unghund, men det var mildt sagt en katastrofe pga. trænerne Jeg droppede derfor drømmen om agility, men heldigvis synes vi alle tre at søgeøvelser og sportræning er det fedeste
Så mit råd er at I ikke skal gå så meget i detaljer med antallet af kilometer på gåturene, men finde ud af hvad en Rottweiler er sej til og så dyrke det. Det giver også noget helt særligt for relationen mellem hund og ejer at hunden kan gøre ejeren stolt og ejeren er stolt over hunden Og det mindsker den der trælse pligt-følelse, er min erfaring.