Kattepleje

Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6650
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 865
Likede indlæg: 18832

Kattepleje

Indlægaf Æble » 23. nov 2018, 13:42

Jeg har lige brug for lidt input. Ved at det kan være et emne der får nogle folk til at dømme hårdt og jeg opfordrer derfor til en venlig tone. Er ude efter gode råd ikke formaninger eller at få at vide at jeg er en dårlig katteejer.

Er lige kommet hjem fra dyrlægen med min kat. Hun har fået orm og dyrlægen ville ikke udskrive ormemiddel fordi vi ikke har været oppe med hende i 4 år. Dyrlægeformaning nr 1) Katten skal regelmæssigt til dyrlæge
Altså nej? Jeg går da heller ikke selv til læge med mindre jeg er syg?

Nå men katten er udekat og derfor har den fået orm. Den er heller ikke vaccineret. Dyrlægeformaning nr 2) Den skal vaccineres.
Hmm hun har aldrig været syg (5 år) og hun bliver megastresset af at blive puttet i kassen og kørt i bil. Jeg influenzavaccinerer heller ikke mig selv eller mine børn.

Katten har lidt rødt tandkød. Dyrlægeformaning nr 3) katten skal have renset tænder mindst årligt.
Her er jeg lidt mere i tvivl. For kunne godt se at der var begyndende tandkødsbetændelse. Men tænker at det er klart når immunforsvaret er dårligt pga indvoldsormene at det kan ramme der. Skal man virkelig udsætte en kat for dyrlægebesøg, fuld narkose, blodprøver og tandrensning årligt?

Lille mis er for tyk! Hvad fodrer vi med? Orijen primært pga protein indholdet. Dyrlægeformaning nr 4) Katten skal fodres med Royal Canon eller Hills og det med korn er et reklamestunt der skader dyrene.
Ja jeg ved sq ikke hvad jeg skal tænke. Gider ikke købe Hills bare for at dyrlægen kan tjene på det. Katten vejer et kg for meget (5 kg) og har orm hvilket hun selv sagde kunne veje 500g i orm. Altså skal vi virkelig skifte foder?

Loppemiddel. Dyrlægeformaning nr 5) I skal give forebyggende loppemiddel månedligt.
What? Hun har aldrig haft lopper. Kan ikke se hvorfor hun skal medicineres månedligt uden at der er noget galt. Ja det kan være et hyr at komme af med hvis de kommer, men så må vi tage det med.

Og efter den tale kunne jeg få hvad jeg kom efter, ormemiddel, og tage hjem med en stresset kat 1100kr fattigere. Synes det bar lidt grotesk, eller er der noget jeg har komplet misforstået?

Vore kat går frit ud og ind og er primært i vores have da den er hegnet ind. Hun kan godt snige sig igennem, men bliver oftest i haven. Det er sådan et frit liv vi ønsker for vores kat og vores naboer er indforstået med det, så vil ikke diskutere den del.

Men altså de andre ting. Vores kat er et dyr og vi sparer ikke økonomisk på foder (selvom vi måske helt har misforstået) eller på dyrlæge hvis hun har brug for det. Men synes det er mere skidt (=det er MEGA stressende for hende) end godt for hende at skulle til dyrlæge 4 gange om året som en forebyggelse med noget hun aldrig har haft brug for i de 5 år vi har haft hende. Og så ser vi os selv som den afslappede dyreejer. Vi går ikke op i hende med liv og sjæl, hun er en hyggelig del af vores familie som bare skal have et dejligt liv hos os.

Hvad siger i? Har vi fuldstændig misforstået noget?
0
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2673
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6970

Re: Kattepleje

Indlægaf Ladysparrow » 23. nov 2018, 14:20

Kan svare for hvordan vi har valgt at have kat:
1: De vaccineres 1 gang årligt ved dyrlægen, de bliver ved denne lejlighed kigget efter af dyrlægen.
2: Vores katte er inde/udekatte - vi bor på landet.
3: vi fik rådet at børste tænder på vores, med tandpasta som skal skylles ud af kattens mund?!? - Min kæreste købte troligt skidtet - men jeg kan roligt sige at det kommer ikke til at ske... Bare tanken om at børste tænderne på dem og så skal vi skylle deres mund?
4: Vores har aldrig haft lopper eller lus - de får dråber i nakken mod tæger og utøj. Tæger får de dog stadig et par stykker af, men ikke i samme grad som hvis ikke de fik det.
5: Ormemidlet kan jeg købe i håndkøb på apotek her i Sverige.

Jeg giver ikke meget for at de anbefaler specifikt RC/Hills? Vi giver vores Purenatural det fik vi anbefalet i stedet for RC - jeg troede RC var toppen af poppen og ville have det da vi skulle finde foder til vores. Det handler vel om præferencer tænker jeg.

Vi har også katteforsikring og betaler 6000 om året for alle 3 - forsikring synes jeg er vigtig at have, samme med vaccination.

Disclaimer: alle 3 er neutraliserede.
1
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52048

Re: Kattepleje

Indlægaf fisken80 » 23. nov 2018, 14:42

Altså jeg ville personligt ikke drømme om at springe det årlige tjek hos dyrlægen over. Hvis han fejler noget er det muligt at tage det i opløbet. Og vacciner er vigtige, især når de går ude, for de kan blive smittet med alt muligt af uvaccinerede vildkatte og flere af de sygdomme er rigtig væmmelig og bestemt ikke rare at få for katten, og de dør ofte af dem. Så han følger sine vacciner.

Han får også loppekur fast. Det er forebyggende og det ville jeg heller aldrig undlade at give ham. Jeg gider ikke have lopper.

Vi børster tænder på vores mis nogle gange om ugen, vi håber det kan forebygge tandproblemer senere. Han har endnu ikke fået renset tænder fordi dyrlægen ikke har vurderet det nødvendigt.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
D.itsen
Indlæg: 3293
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 561
Geografisk sted: Vestsjælland
Likede indlæg: 8892

Re: Kattepleje

Indlægaf D.itsen » 23. nov 2018, 14:48

Jeg har ikke lyst til at have kat, hvis de ikke er vaccineret. Vi slog lidt for mange katte ned, da jeg var barn og boede på en gård, pga. Noget der med stor sandsynlighed var kattesyge. Der hjalp da hele bestanden blev slået ned og vi fik nye vaccinerede katte. I den grad jeg kan undgå det, så gør jeg det. De kan nøjes med vaccine hvert 3. År for kattesyge. Katteinfluenza årligt hvis de bliver udsat for smitte
Resten har jeg ingen holdning til, vi har indekatte og har haft dem i 4 måneder, så en del er ikke rigtig relevant og resten har vi nok ikke endelig besluttet. Har ikke umiddelbart planer om at der skal kigges på tænder medmindre de får problemer, men det får katte ofte. Og så fodre vi med hills, fordi vi fik nogle rabatkuponer med, da vi fik kattene
Senest rettet af D.itsen 23. nov 2018, 17:55, rettet i alt 1 gang.
1
UH UH UH UH KORT :love:

Hjemme i DK igen :banan2:
JoyNips
Indlæg: 12053
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33895

Re: Kattepleje

Indlægaf JoyNips » 23. nov 2018, 14:52

Efter min mening bør man vaccinere sin udekat (jeg synes din sammenligning med influenzavaccine hos mennesker er lidt off, du skal nærmere tænke HPV-vaccine) og ved den lejlighed kan man jo så få den tjekket igennem inkl. tandtjek.

Men jeg synes da I skal fodre med dét, I synes fungerer for katten og jeg synes ikke, der er grund til at behandle profylaktisk for lopper og utøj, medmindre I bor i et sådant område, at katten jævnligt slæber flåter med hjem. Bor man fx på landet eller i skovområde giver det mening, men bor man så katten kun færdes i villahaver er det, IMO, ikke nødvendigt.
3
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11229
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1788
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23204

Re: Kattepleje

Indlægaf Mani » 23. nov 2018, 16:33

Vi har udekat på samme vis som jer. Den bliver vaccineret og får forebyggende flåt behandling. That’s it!
Dyrelægen har aldrig sagt noget til det. Vi var ved dyrelægen, da han havde mider ved øret - men de har aldrig snakket om tandrensning, loppekur mv.
Han får Royal Canin for det fik han da vi overtog ham.
1
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
Brugeravatar
TinaW
Indlæg: 16081
Tilmeldt: 17. jan 2018, 13:49
Kort karma: 1399
Likede indlæg: 29900

Re: Kattepleje

Indlægaf TinaW » 23. nov 2018, 17:17

Vi har katte, der udelukkende er udekatte.
De får forebyggende loppemiddel (i pilleform ligesom vores hunde får) ca hver 3. måned og bliver vaccineret hvert andet år.
Eller dvs vi har ikke haft dem to år endnu og de kom ny vaccinerede fra internatet, så de skal vaccineres til foråret.
De har umiddelbart ikke haft orm (de fanger åbenbart ikke ret mange mus, trods det var årsagen til, at vi fik dem)
De får et foder til neutraliserede katte fra zooplus, ikke et af de helt dyre, men heller ikke det billigste. Kan ikke huske navnet.
Hankatten har været ved dyrlægen i vinters, da han haltede meget, men trods han var under narkose for at kunne få taget røngtenbilleder, så nævnte han ikke noget om, at vi burde rense tænderne.
Kattene er tre år gamle til foråret.
1
Brugeravatar
Suzan
Indlæg: 442
Tilmeldt: 3. sep 2015, 12:29
Kort karma: 31
Likede indlæg: 556

Re: Kattepleje

Indlægaf Suzan » 23. nov 2018, 17:34

Jeg har en inde/ude-kat, der spiser Hill’s og mus i rå mængder.

Hun viser mig af og til at hun har orm :puke: og så får hun en pille.
Jeg køber ca 10 af gangen hos dyrlægen, da man også gir et gebyr for at købe dem.
Vil prøve at købe i Sverige som nævnt i tråden her.

Jeg piller ofte flåter af hende og har selv været igennem flåt-vaccinationsprogrammet.
Hun døjer ikke med lopper - selvom der var faktisk et år hvor hun soignerede stort set al pelsen af maven, der fik hun en kløestillende sprøjte hos dyrlægen og jeg brugte det der loppehejs man dubber i nakken på dem.

Hvert år er hun til tjek hos dyrlægen hvor hun også bliver vaccineret.
Hun er efterhånden 9 år og er en garvet dame der ikke slås så meget mere - for nogle år siden havde hun ofte store sår og fik betændelse i dem = dyr tur til dyrlægen.

Hun er en meget nem og sød kat
1
Brugeravatar
Tata
Indlæg: 1200
Tilmeldt: 16. sep 2016, 13:12
Kort karma: 130
Likede indlæg: 890

Re: Kattepleje

Indlægaf Tata » 23. nov 2018, 18:37

1.Vi følger dyrlægens råd. Ja det er stressende for katten at komme til dyrlægen og blive tjekket og vaccineret, men de er ude (i indhegnet have) og kan i princippet blive smittet med noget eller via vores hund (ja longshot, men det kan ske).
2.Mht. foder...der er mange “religioner" mht. kattefoder, det der fungerer til den individuelle kat er det rigtige foder. For mine er det en blanding af RC og Hills prescription.
3.Mht. orm og lopper, det har faktisk en sammenhæng, så forebygger man mod lopper, får katten ikke bændelorm. Der synes jeg det er meget enkelt, hellere forebygge med loppemiddel, end risikere orm. Yikes!
4.Tænderne. Jeg kan jo ikke mærke om mine katte har ondt i tænderne, dyr er eksperter i at skjule sådan noget, så de bliver tandrenset, når dyrlægen siger, nu er det tid. Tandbørstning...forget about it.
5.Vægten. Begge mine har været lidt for "gode" altid :genert: Det har vi opgivet. Nu er de også 16 år begge to.

IMO er det bedst at vænne katten til at komme regelmæssigt til dyrlæge, og det er nemmere at tage nogle ting i opløbet, end at vente til katten først bliver rigtig syg.
Mht. forsikring dækker den jo ikke, hvis katten først er blevet syg. Vil stærkt anbefale sygeforsikring. Det er dog et krav at de bliver holdt med tjek og vaccine hvert år, når man har en sygeforsikring.
1
Timian :lun:
Brugeravatar
Studsgaard
Indlæg: 5339
Tilmeldt: 1. nov 2015, 15:06
Kort karma: 567
Geografisk sted: Rebild kommune
Likede indlæg: 8603

Re: Kattepleje

Indlægaf Studsgaard » 23. nov 2018, 19:23

Vores kat er neutraliseret og chippet samt øremærket. Hun får vaccinen hvert 2-3 år. Netop fordi Kattesyge er en grim ting. Og der er flere vilde katte her omkring samt en del vildt.
Loppemiddel får både vores hunde og kat regelmæssigt.

Ormekur får vi heldigvis bare vi kontakter dyrlægen og fortæller vi har set dem. Det kommer med mellemrum når hun netop går ude og fanger mus og fugle.
1
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: Kattepleje

Indlægaf Fru Sunshine » 24. nov 2018, 13:30

Vi får også bare ormekur, når kattene har brug for det. Vi var sidst hos dyrlægen, fordi Fabbe havde en byld.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 12998
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 1556
Likede indlæg: 21756

Re: Kattepleje

Indlægaf Pandesteg » 24. nov 2018, 17:49

Vi har lige haft samme snak, sjovt nok.

Udekattene bliver vaccineret, jeg vil ikke at de bliver syge og de kan få slemme sygdomme af de andre vildkatte. Indekattene bliver nok ikke vaccine.

Tandrensning er ikke nødvendig da de får BARF og derned bruger deres tænder og resten af systemet som det var tiltænkt fra naturens side. Vores gamle dyrlæge i KBH ville også have vi skulle børste tænder på dem (præ BARF), det kommer bare ikke til at ske.

Loppekur og ormekur får udekattene hvis og såfremt det er nødvendigt. Det er nemt at opdage og behandle, så der ser jeg ingen grund til præventiv behandling . Pille mod flåter tænker jeg de skal have når sæsonen kommer, da vi bor på landet og de får vildt mange flåter ellers. Har fået besked af dyrlægen på at ringe når jeg begynder at mærke flåter, så får jeg pillerne.

Ovenstående er besluttet i samråd med min dyrlæge som behandler hendes katte på samme facon.
0
Don’t drink the Kool-Aid! :deer:
hejdi
Indlæg: 230
Tilmeldt: 8. maj 2016, 18:44
Kort karma: 9
Likede indlæg: 89

Re: Kattepleje

Indlægaf hejdi » 25. nov 2018, 08:19

Foder - Orijen er noget af det bedste du kan købe pga. det store indhold af kød, og hvis dyrlægen anbefaler RC eller Hills får de højst sandsynligt procenter fra forhandleren og sælger det selv. Jeg har læst mig til at det er de færreste almindelige dyrlæger der får ret meget undervisning i ernæring, så hvis ellers missen trives på Orijen ville jeg aldrig skifte. Vores har fået det fra et par måneder efter vi fik ham, da jeg fandt ud af hvor dårligt RC er. I hvert fald en del varianterne af RC og Hills indeholder korn, sukker og for meget salt, og det har de ingen gavn af, tværtimod.
Har i overvejet at skifte noget af tørfoderet ud med vådfoder eller råt kød? Vådfoder og råt kød indeholder ikke så mange kalorier som tørfoder hvis du sammenligner vægtmæssigt, og det mætter hurtigere, plus råt kød er godt for tænderne, hvis det er hele stykker. Jeg måler både tør- og vådfoder af til hver dag, Orijen Cat & Kitten tørfoder som han får af løbende gennem dagen (han kan ikke styre at have det stående hele tiden), og vådfoder fra Bozita, som jeg blander op med vand og giver morgen og aften (også for at sikre han drikker nok, da han er dårlig til at gå i vandskålen). Vådfoderet kan godt stå i nogle timer inden han får det spist, da han foretrækker tørfoderet, så man skal selvfølgelig holde øje med det ikke bliver dårligt.
ind i mellem (1-2 gange om ugen) får han enten et par rå kyllingehalse (købes på frost i Petworld), eller en hel daggammel kylling (også købt på nettet på frost).
Han er nok lige til den gode side af 5 kg, men ellers en fin og sund mis (har lige været til den årlige vaccine og sundhedstjek i sidste uge :-) ).
Han hader hader HADER også at køre i bil, og får 9 ud af 10 gange "nervøs" mave i transportkassen (læs=skider i den) - men det har jeg affundet mig med er konsekvensen - og heldigvis kommer han hurtigt over det så snart vi er hjemme igen (men får ikke altid lov at komme ind med det samme, afhængig af hvor tilsølet han er :fløjt: )

Vaccine - han bliver vaccineret 1 gang om året. Jeg har et "forhold" til en anden kat som lige har fået konstateret katteleukæmi fordi han ikke blev vaccineret, og det skal jeg ikke risikere (han var ikke engang udekat, men har kun været ude nogle få gange på eventyr hvor han stak af). Det er desuden et krav når vores skal i pension, hvilket han har været 1-2 gange om året siden vi fik ham for snart 2 år siden.

Loppemiddel - han får Bravecto hver 3. måned mod lopper, flåter, tæger mv. Brugte et af de andre mærker man kan købe i butikker først, men kunne se Bravecto blev anbefalet mange steder fra, og selvom det er dyrere og skal udskrives fra dyrlægen, så er det rart det kun er hver 3. måned. De andre midler læser jeg også mere om at lopperne kan blive resistente overfor.
7-9-13 har han aldrig haft lopper endnu, og da han ser ud til fint at kunne tåle midlet, skal jeg altså ikke risikere at skulle rydde hele huset for lopper fordi han ikke er blevet behandlet, og at skulle slås med dem i et halvt år - og han er meget ude og spiser både mus og fugle, så jeg tænker han 100% ville få lopper hvis ikke vi gjorde noget.

Ormepiller - efter behov - han var ved dyrlæge første gang, hvor vi også kunne vise video af de levende orm han havde kastet up - YUK! :badr: (han var vist ikke ormebehandlet på internatet hvor vi købte ham) - herefter skal vi bare ringe hvis vi konstaterer "riskorn" ved haleroden, så køber jeg som regel to piller af gangen og giver kun når jeg ser dem.

Tandkød - jeg bildte mig selv ind i starten at jeg også skulle børste tænder på ham, men opgav hurtigt (nogen der vil købe en tube katte-tandpasta? :fløjt: ) - og ved sundhedstjekket i sidste uge kunne jeg ved selvsyn se at hans bisser og tandkød er i perfekt stand. Det rå kød med brusk (fugle/mus/hele små kyllinger) er den bedste tandbørste man kan give dem.

Håber du kan bruge disse inputs til lidt :-)
1
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52048

Re: Kattepleje

Indlægaf fisken80 » 25. nov 2018, 10:04

Det er sjovt det med tandbørstning. Vi besluttede at prøve på vores for et års tid siden. Og da var han tre år, så vi troede ikke helt på, at det kunne lade sig gøre. Men han finder sig gladeligt i det og slikker gerne tandbørsten til sidst. Så vores får børstet tænder, selvom vi føler os som skøre kattemennesker når vi gør set...
1
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans

Tilbage til "Kæledyr"