At have kat

Puf
Indlæg: 104
Tilmeldt: 17. okt 2016, 14:19
Kort karma: 32
Likede indlæg: 444

At have kat

Indlægaf Puf » 28. nov 2018, 18:45

Hej

Min kæreste og jeg overvejer at få en kat. Vi har altid haft hund, men har desværre lige været nødt til at få den aflivet. Vi skal ikke have hund igen.

Vi overvejer at adoptere en voksen, rolig og neutraliseret kat fra internat, men er faktisk lidt i tvivl om nogle ting ift at have kat - vi har kun haft staldkatte i min opvækst. Vi bor i hus med egen have uden for byen.

1. Hvis man har en inde- og udekat, kan den så selv finde ud af at sige, når den gerne vil ud/ind? Eller er det nødvendigt med en kattelem?

2. Vi har en dreng på 1 år. Kan det fungere ift at have kat, hvis vi finder en, der er vant til børn?

3. Hvad gør vi ift ferier? Hunden var jo i pension, men er det nødvendigt med en kat? Hvis ikke - hvad gør vi så? Er det bare at få naboen til at give vand og mad?

Undskyld, for de måske dumme spørgsmål, men tænkte at jeg hellere ville spørge en gang for meget, end en gang for lidt :)
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 6660
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 868
Likede indlæg: 18861

Re: At have kat

Indlægaf Æble » 28. nov 2018, 19:14

1. Trust me - du ved når katten vil ud :D Også kl lort om natten :rulle: Alt efter hvor i sover vil man ikke altid høre når den vil ind. Før vi havde kattelem sørgede vi altid bare for at kalde hende ind før vi gik i seng. Kattelem er dejligt for så skal man ikke huske det selv og katten er ikke afhængig af dig.

2. Vi valgte at vente til vores datter var 4-5 år. Vi fik killing (fra internat) og derfor ville vi ikke have dem mens vi havde små børn. Nu har vi så fået et barn mere og katten har holdt sig laaangt væk fra hende. Nu er hun ca 1.5 år og er så småt begyndt at få lov til at ae. Hvis man sørger for at barnet ikke skader eller driller katten og at den har et sted at gå hen når den vil have fred og man samtidig vælger en rolig og børnevenlig kat så er det helt fint.

3) Der findes også kttepension. For vores kat var det så absolut ikke noget hun trivedes i. Så vi var lidt på røven fordi det var sådan vi havde planlagt det. Vores kat er lidt sensitiv så vi har aldrig set det som en mulighed at få hende passet hos andre. Det ved jeg ellers at andre gør. Vi får nogen til at komme hos hende mindst en gang daglig. Fodre og skifte vand og bakke og nusse. Men hun er ikke helt glad når vi ikke er hjemme. Vi vil dog heller ikke lade være at tage på ferie en gang om året så det er den løsning vi bruger.
0
ajnaM
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1057
Likede indlæg: 27372

Re: At have kat

Indlægaf ajnaM » 28. nov 2018, 20:41

Puf skrev:Hej

Min kæreste og jeg overvejer at få en kat. Vi har altid haft hund, men har desværre lige været nødt til at få den aflivet. Vi skal ikke have hund igen.

Vi overvejer at adoptere en voksen, rolig og neutraliseret kat fra internat, men er faktisk lidt i tvivl om nogle ting ift at have kat - vi har kun haft staldkatte i min opvækst. Vi bor i hus med egen have uden for byen.

1. Hvis man har en inde- og udekat, kan den så selv finde ud af at sige, når den gerne vil ud/ind? Eller er det nødvendigt med en kattelem?

2. Vi har en dreng på 1 år. Kan det fungere ift at have kat, hvis vi finder en, der er vant til børn?

3. Hvad gør vi ift ferier? Hunden var jo i pension, men er det nødvendigt med en kat? Hvis ikke - hvad gør vi så? Er det bare at få naboen til at give vand og mad?

Undskyld, for de måske dumme spørgsmål, men tænkte at jeg hellere ville spørge en gang for meget, end en gang for lidt :)


1. Den finder selv ind og ud. Vi havde som regel det øverste dannebrogsvindue stående åbent, og så hoppede den ind og ud. De er ret adrette, sådan nogle dyr. Og ellers sad den og mjavede, til vi åbnede. :D

2. Jeg vil vove at påstå, at en klog kat holder sig på god afstand fra en 1-årig. ;) Men det KAN jo gå galt. For begge parter i øvrigt - min onkels kat brækkede halen, da hans 1-årige datter svingede den rundt. :shock:

3. Vi har altid bare haft naboer til at komme forbi og give mad og vand, ja. Og nusse lidt, nogle gange - som regel har de dog været ligeglade, men hvis vi har været væk i flere uger, har de nogle gange gerne lige villet have lidt opmærksomhed. :D
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
fisken80
Indlæg: 22342
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1133
Likede indlæg: 52565

Re: At have kat

Indlægaf fisken80 » 29. nov 2018, 06:24

1. Vores havde ikke kattelem det første 3/4 år. Og han skulle NOK sige til når han ville ud og ind. Han mjavede udenfor til vi lukkede ham ind. Om dagen når vi ikke var hjemme var han bare inde med en kattebakke. Han har dog en lem nu, og det er ret dejligt både for os og ham.

2. Nogle katte kan med børn, andre ikke. Vores er ikke begejstret, men det er nok mest fordi han kun er vant til os to voksne. Jeg kender andre katte, der godt gider børn. Men det er vigtigt katten har et sted, hvor den kan trække sig tilbage og være i fred.

3. Vi havde også regnet med, at vores skulle i pension. Vi hentede ham på et internat, der også driver kattepension, og der har vi haft ham ude en enkelt gang. Og han HADEDE det. Så det har han ikke været siden. Nu får vi min svigermor til at kigge til ham et par gange om dagen, hvor hun fodrer og nusser ham. Hun er selv kæmpe kattemenneske så hun gør det gerne. Men katten er SUR når vi kommer hjem, for han synes ikke vi skal tage afsted på den måde. Men det går hurtigt over igen.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Fru Sunshine
Indlæg: 11519
Tilmeldt: 13. aug 2015, 12:31
Kort karma: 1738
Geografisk sted: Vendsyssel
Likede indlæg: 16695

Re: At have kat

Indlægaf Fru Sunshine » 29. nov 2018, 06:28

1. Vores har ikke kattelem, og de er ude om natten, fordi vi ikke synes, vi har lyst til at agere døråbnere kl. 4 om natten. Jeg savner kattelemmen, men den er ikke forenelig med vores døre og alarmsystem.

2. Vores gider ikke børn. De er ikke vant til dem, men de gør ikke noget. De går bare.

3. Vores bliver altid passet hjemme. Er vi væk i længere tid, bor min datter og svigersøn hos os og passer både hus og katte. Ellers gør min mor det gerne. De har aldrig været i pension. Det har ikke været nødvendigt.
0
"Jeg elsker alle farver i verden. Især brun. Det er derfor jeg er det."
Kalenderlågeåbnerbjørnen Bruno.
Lys
Indlæg: 5850
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 500
Likede indlæg: 10492

Re: At have kat

Indlægaf Lys » 29. nov 2018, 06:46

Min er indekat, så det med kattelem er ikke relevant.

Når jeg er på ferie, er katten hos noget familie, hvor hun trives godt og tydeligvis føler sig hjemme. I kortere perioder kommer en fra opgangen forbi og fodrer og kæler. Det fungerer fint.
0
Brugeravatar
Suzan
Indlæg: 442
Tilmeldt: 3. sep 2015, 12:29
Kort karma: 31
Likede indlæg: 556

Re: At have kat

Indlægaf Suzan » 29. nov 2018, 08:09

Min kat har en chipaktiveret kattelem, som kun hun kan passere igennem.

Vi har derfor ikke brug for kattebakke, da hun selv bare løber ud i haven og gør hvad hun skal.
Haven er ikke hegnet ind.
Vi bor et afslappet og landligt sted hvor katte løber frit rundt.

Hun kom til mig som tilløber, højst sandsynligt efterladt sommerhuskat.
Meget social og ikke bange for nogetsomhelst.

Jeg får en veninde til at komme og fodre og vande en gang i døgnet når jeg er væk i længere tid.
0
Brugeravatar
Ladysparrow
Indlæg: 2674
Tilmeldt: 14. aug 2015, 11:50
Kort karma: 417
Geografisk sted: Skåne, Sverige
Likede indlæg: 6981

Re: At have kat

Indlægaf Ladysparrow » 29. nov 2018, 09:30

Vi har 3 katte som kan rende ind og ud som det passer dem, vi har en chip kattelem, så det kun er vores egne katte der kan bruge den. Vi har så en kat som ikke kan finde ud af kattelemmen, så hun kommer ud når hun står ved døren og så gør hun opmærksom når hun vil ind igen. Hun får dog ikke lov til at komme ud når vi er på arbejde om vinteren, hvilket hun heller ikke vil. Hun er helt klart en sommerkat som mest vil være ude når det er godt vejr.

de er ikke vant til børn, men hver gang vi har haft besøg af børn så har de været nysgerrige.

Vores bliver passet i hjemmet, vi har naboer som tager sig af dem når vi rejser - det fungerer rigtig fint.
0
JoyNips
Indlæg: 12085
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33991

Re: At have kat

Indlægaf JoyNips » 29. nov 2018, 09:59

Vi har 3 katte, som er rene indekatte. Jeg er dog vokset op med kat, der havde kattelem og det er dejlig nemt.

Vi har en lille søn på 2 år. Den ene af vores katte er ikke børnevenlig og kan godt finde på at rive ham når han ikke vil lade den være i fred - han vil meget gerne ae og kysse og kramme lidt voldsomt på kattene og indimellem har hans klap mere karakter af slag. Så man skal lige være lidt obs der. Særligt fordi han jo ofte lægger sig meget i øjenhøjde med kattene og så har han jo ansigtet og øjnene forrest... Oftest holder katten dog bare mest mulig afstand til ham.
De to andre katte finder sig i alt og skrider bare, når de ikke gider ham mere.

Mht feriepasning, så foretrækker jeg at den sker i hjemmet (dyreværnsloven siger i øvrigt at dyr skal tilses dagligt, så der er ikke så meget at rafle om mht hyppighed, det er ganske enkelt minimum hver dag) eller at vi ved længere ferier kan lade kattene bo hos venner/familie.
1
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Grissebassen
Indlæg: 2000
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 163
Likede indlæg: 3437

Re: At have kat

Indlægaf Grissebassen » 2. dec 2018, 17:48

1. Mine katte bliver lukket ind og ud, når de vil. De er dog inde om natten. Er de ude, når jeg tager på arbejde, er det bare ærgerligt for dem. Jeg har ikke kattelem.

2. Jeg ved intet om børn og dyr

3. Jeg stikker naboens teenager en seddel for at fodre dagligt, hvis jeg er væk.
0
Brugeravatar
Zonta
Indlæg: 8534
Tilmeldt: 19. mar 2016, 08:36
Kort karma: 1294
Likede indlæg: 15170

Re: At have kat

Indlægaf Zonta » 2. dec 2018, 18:26

Vi har ikke kattelem. Jeg har i alt haft 4 katte og ingen af dem har lavet den der "Jeg vil ud, NU!" kl. lort om natten. De siger fint til når de gerne vil ud. Vi havde en kat, der skrabede på vinduet, når han ville ind. De andre har bare sat sig ved døren og mjavet.

Normalt plejer katte at gå, når der er små børn til stede. De larmer og laver mange pludselige bevægelser. Det er de færreste der synes det er det fedeste. Hvis I vælger en internat-kat, vil de typisk vide på internatet om den er okay med børn eller ej. Det ville jeg ikke være bekymret for.

Mht. ferie, så er det meget forskelligt hvad folk gør. Vi får naboerne til at komme og lukke katten ud om morgenen og så lukke ind om aftenen. Så bliver der selvfølgelig givet mad og vand osv. Vi har også benyttet os af pensioner og har især én, som vi var meget glade for. Det var til vores gamle kat, som var indekat. Vi vidste, at hun havde brug for mere kontakt end vores katte-sitter kunne gi'.

I forhold til kattebakke, så er det enormt forskelligt hvad kattene gør, selvom de er udekatte. De katte jeg voksede op med brugte dem så godt som aldrig. Vores nuværende kat bruger den hver dag, men besørger og tisser også udenfor.
0
J, juli 2018.

Tilbage til "Kæledyr"