Hvordan fik du din kat?

Brugeravatar
Chatsy
Indlæg: 443
Tilmeldt: 1. nov 2015, 09:30
Kort karma: 119
Likede indlæg: 2099

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf Chatsy » 20. sep 2017, 17:50

Dem fandt jeg og slæbte med hjem.

I august 2005 var min mor og jeg ude at gå en tur. Da vi nåede til et rimeligt trafikeret lyskryds hørte vi en kat hyle og skrige. Vi troede, det var en kat, der var blevet påkørt og skyndte os hen for at se, hvad der var fat. I vejgrunden sad en lille sort killing, som simpelthen var så rædselsslagen, men ellers uskadt. Jeg fik den kaldt til mig og så tog vi en runde i det nærliggende boligkvarter for at høre, om nogen ville kendes ved den. Det var der ikke og vi besluttede os for at tage den med hjem, hvor den har været lige siden. Den var så lille og tynd - nu er han 12 år gammel og godt i stand. Dog meget angst - vi ved jo heller ikke, hvad han blev udsat for, inden vi fandt ham.

En aften midt i december 2008 var jeg ude og gå en tur og da jeg nåede den modsatte ende af byen blev jeg pludselig forfulgt af en lille sort killing. Det var pivhamrende koldt og den ville ikke lade mig være og da jeg kunne se, den også var rimelig lille og tynd og jeg var på vej mod et trafikeret område (kunne jeg ikke undgå, hvis jeg ville hjem) samlede jeg den op og tog den med. Den var vældig glad for at bo inden under min jakke og havde ingen problemer med den ca. 5 km lange gåtur hjem. Hun var dog så stærkt afkølet, at det tog tre dage konstant boende under nogle skabe, hvor varmen fra gulvvarmen var mest koncentreret, før hun genvandt stabil kropstemperatur. I dag er hun ni år og stadig lidt af et skravl, men hun har det godt.

Sidste år dukkede der to hvide killinger op på parkeringspladsen bag min daværende arbejdsplads. Begge meget tynde, den ene meget kontaktsøgende, den anden mere forsigtig og reserveret. Da de kom op og slås over den smule leverpostej vi gav dem og der aldrig dukkede nogen mor op til dem over den døgns tid, vi lod dem være, besluttede jeg at tage dem hjem. Der kom jo fragtbiler tit så de var rimelig udsatte og de havde tydeligvis ingen hjem eller andre til at tage sig af dem. De er over et år gamle i dag og råhygger sig med de to andre hittekatte. Den ældste elsker at lege med dem, men han passer også godt på dem, hvis der skulle ske noget. Den næstældste er lidt af en sur storesøster (eller... "lille"søster, da killingerne for længst har vokset sig større end hende, skravl som hun er), men sover da sammen med killingerne engang imellem, hvis de da ikke vasker hinanden også.

Så-eh... ja. En god gåtur kan medføre en kat, for eksempel. :D
7
weenuts
Indlæg: 39
Tilmeldt: 11. aug 2015, 07:34
Kort karma: 17
Likede indlæg: 112

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf weenuts » 25. sep 2017, 07:33

Vi røg op på 4 katte i fredags.
Nummer 1 købte jeg efter en del overtalelse af manden. Vi var flyttet på gård og syntes der skulle være kat!
Nummer 2 købte vi på kattehjem
Nummer 3 fik vi fra familie (jeg havde sagt, at hvis der i det kommende kuld var en sort han, så ville jeg gerne tage den - der kom tre og én af dem præcis som jeg havde bestilt)

Nummer 4 fandt jeg i skovkanten i fredags, hvor den bare stod og kiggede på biler. Jeg hoppede ud af bilen og prøvede at komme i nærheden af den. Det var lidt svært i starten, men til sidst fik jeg den med hjem. Jeg var lidt nervøs for hvad manden ville sige, da han tidligere har sagt at jeg ikke skal gå og samle katte op. Men heldigvis tabte han også sit hjerte til den lille fis.

I går (søndag) fandt mand og hans børn så tre killinger mere, der hvor jeg havde fundet lille Fate.. Jeg var på arbejde, så de måtte selv prøve at indfange, hvilket var let nok med to af kattene, men den sidste kunne de ikke fange. Vi kan ikke tage 3 katte mere ind, så det endte med at min mand ringede til 1812 og der kom en mand og fik de to katte som kredsede om papdatters ben. Den sidste var igen et problem, så der blev sat en fælde op, som jeg har lovet at tjekke i dag.
Manden fra 1812 mente at det drejer sig om killinger, der ikke kunne sælges og så er de bare blevet smidt af i skoven. De var fine og kælne.
Jeg kan slet ikke have det. Min mand har ikke sovet i nat fordi han bare har tænkt på den stakkels ensomme killing i skoven - og han er slet ikke kattemenneske!!

Forhåbentlig får de alle et godt hjem - jeg vil ihvertfald passe rigtig godt på den lille baby, som vi selv tog ind.
8
Brugeravatar
Dmitra
Indlæg: 3883
Tilmeldt: 9. jul 2017, 08:27
Kort karma: 660
Likede indlæg: 8160

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf Dmitra » 25. sep 2017, 07:53

Min veninde har to katte, hun og kæresten er gået fra hinanden og skal begge flytte, hun tager den ene kat med og jeg der ledte efter en kat i forvejen foreslog hende jeg kunne tage mig af Lillie da hun fortvivlet sad og havde dårlig samvittighed.

Win/win jeg fik en kat og hun fik til gengæld afsat den til en person hun ved den vil få det godt hos. Så om en uges tid flytter frøkenen her (der bruger kradsetræet og kun besørger i kattebakken) hjem til mig og når jeg om en måneds tid flytter i lejlighed kommer hun med (pudsigt nok rykker jeg ned i min venindes gamle lejlighed indtil jeg finder permanent bolig længere nede i landet) :lun:.

FB_IMG_1505938282015.jpg
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
4
Life is the bitch, and death is her sister.
Sleep is the cousin, we're a fuckin' family picture :deer:
Brugeravatar
annella
Indlæg: 726
Tilmeldt: 20. sep 2015, 04:25
Kort karma: 6
Likede indlæg: 345

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf annella » 29. sep 2017, 09:26

Fik og fik er i første omgang vist for meget sagt, den flyttede bare ind hos os og blev.

Det var min ukrainske nabos kat, som dagligt kom til os på besøg og blev længere og længere tid ad gangen, da den begyndte at blive her om natten, spurgte min nabokone, om vi ikke ville beholde ham, da hun mente, han hellere ville være hos os end hos hende, hun har i forvejen 6 katte og var blevet opmærksom på, at det var alt for uroligt for den kat, der forsvandt ind til os.

Vi sagde gladeligt ja tak til at beholde katten, det er forøvrigt en Maine Coon.
2
IrmaPigen
Indlæg: 3692
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 378
Likede indlæg: 4605

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf IrmaPigen » 29. sep 2017, 09:33

Tråden her hører til i kældedyrsfora
0
Brugeravatar
Vira
Indlæg: 3849
Tilmeldt: 12. aug 2015, 08:45
Kort karma: 701
Geografisk sted: Slagelse
Likede indlæg: 4715

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf Vira » 29. sep 2017, 10:48

Min første kat, købte jeg som killing af et privat par i Helsingør, hun var en almindelig huskat

Nummer to kat af blandet race, halv huskat, halv hul i hæk, boede hos min daværende nabo, og de flyttede uden hende, og så flyttede hun ind til mig

Skulle jeg have en kat i dag, ville jeg helt klart vælge en internatkat
0
I'm not limited edition, I'm weird.
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2755
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 665
Likede indlæg: 8857

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf Zombie » 29. sep 2017, 12:06

Jeg har ikke kat. Men min svigerfar har en gård med to katte. Jeg fik ham overbevist om, at når kattene bor på hans høloft, så er de altså hans, selvom de selv er flyttet ind. Der blev sat en fælde op og så blev de vaccineret, fik kur og blev neutraliseret. De er vilde og gider ikke mennesker, men nu sørger svigerfar for, at der stilles lidt kattemad ved bagdøren (så det er kattene og ikke rotter, som spiser det) og at der holdes øje med dem, samt at de får vacciner osv.

Han har nu gang i at lave en kattehule der kan stå på loftet, så de holder varmen vinteren over.
Så de er luksus-vildkatte.
4
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2889
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 781
Likede indlæg: 10452

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf vibbsen » 29. sep 2017, 13:09

Vi fik dem fra en af min lillebrors kollegaer som havde ikke mindre end 29 katte. Deres betragtning var nemlig at de hellere ville beholde kattene selv end at afsætte dem til nogen mennesker de ikke synes havde den rigtige indstilling til kattehold. Og når man konsekvent ikke neutraliserer sine hunkatte, ja så bliver det alligevel til nogle stykker. Også selvom man egentlig kommer af med de fleste fra et kuld..

Det er 12 år siden og selvom de er verdens sødeste og sjoveste katteluffer, og en helt integreret del af familien, så er det absolut sidste gang jeg anskaffer mig killinger som ikke er ordentlig socialiserede. Og det kan jeg se nu at vores ikke var. F.eks. bryder de sig ikke om at blive løftet eller båret. Som i "kan virkelig ikke lide". De kunne ikke drømme om at kradse eller bide. Men man behøver ikke at være dyrepsykolog for at se at de synes det er virkelig ubehageligt. Til gengæld så blotter de begge gerne bugen ved en hver lejlighed hvor der er hænder i farvandet. F.eks. kalder vi af og til vores hankat for Diller-Blotter-katten da han er fuldstændig hæmningsløs i sin flashen af de mere "private dele"....Var han et menneske så ville han for længst være blevet arresteret for uanstændig opførsel, blufærdighedskrænkelse og en hel række andre forhold i den dur.
2
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
PaleSeptember
Indlæg: 1982
Tilmeldt: 16. dec 2015, 17:28
Kort karma: 166
Likede indlæg: 3023

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf PaleSeptember » 29. sep 2017, 14:42

vibbsen skrev:Vi fik dem fra en af min lillebrors kollegaer som havde ikke mindre end 29 katte. Deres betragtning var nemlig at de hellere ville beholde kattene selv end at afsætte dem til nogen mennesker de ikke synes havde den rigtige indstilling til kattehold. Og når man konsekvent ikke neutraliserer sine hunkatte, ja så bliver det alligevel til nogle stykker. Også selvom man egentlig kommer af med de fleste fra et kuld..

Det er 12 år siden og selvom de er verdens sødeste og sjoveste katteluffer, og en helt integreret del af familien, så er det absolut sidste gang jeg anskaffer mig killinger som ikke er ordentlig socialiserede. Og det kan jeg se nu at vores ikke var. F.eks. bryder de sig ikke om at blive løftet eller båret. Som i "kan virkelig ikke lide". De kunne ikke drømme om at kradse eller bide. Men man behøver ikke at være dyrepsykolog for at se at de synes det er virkelig ubehageligt. Til gengæld så blotter de begge gerne bugen ved en hver lejlighed hvor der er hænder i farvandet. F.eks. kalder vi af og til vores hankat for Diller-Blotter-katten da han er fuldstændig hæmningsløs i sin flashen af de mere "private dele"....Var han et menneske så ville han for længst være blevet arresteret for uanstændig opførsel, blufærdighedskrænkelse og en hel række andre forhold i den dur.


Med 29 katte og hunkatte, der uhæmmet får lov at få killinger, så er det ikke så mærkeligt, at killingerne ikke er socialiserede. Den slags mennesker burde ikke have lov at holde katte, for det der er ikke i kattenes tarv. Når vi har killinger, så har vi dem i hænder flere gange HVER dag, og de bliver vænnet til at blive holdt på mærkelige måder og blev pillet ved overalt. Det er faktisk et stort arbejde at have killinger, hvis de skal blive til velsocialiserede katte.
4
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2889
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 781
Likede indlæg: 10452

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf vibbsen » 29. sep 2017, 15:53

PaleSeptember skrev:
vibbsen skrev:Vi fik dem fra en af min lillebrors kollegaer som havde ikke mindre end 29 katte. Deres betragtning var nemlig at de hellere ville beholde kattene selv end at afsætte dem til nogen mennesker de ikke synes havde den rigtige indstilling til kattehold. Og når man konsekvent ikke neutraliserer sine hunkatte, ja så bliver det alligevel til nogle stykker. Også selvom man egentlig kommer af med de fleste fra et kuld..

Det er 12 år siden og selvom de er verdens sødeste og sjoveste katteluffer, og en helt integreret del af familien, så er det absolut sidste gang jeg anskaffer mig killinger som ikke er ordentlig socialiserede. Og det kan jeg se nu at vores ikke var. F.eks. bryder de sig ikke om at blive løftet eller båret. Som i "kan virkelig ikke lide". De kunne ikke drømme om at kradse eller bide. Men man behøver ikke at være dyrepsykolog for at se at de synes det er virkelig ubehageligt. Til gengæld så blotter de begge gerne bugen ved en hver lejlighed hvor der er hænder i farvandet. F.eks. kalder vi af og til vores hankat for Diller-Blotter-katten da han er fuldstændig hæmningsløs i sin flashen af de mere "private dele"....Var han et menneske så ville han for længst være blevet arresteret for uanstændig opførsel, blufærdighedskrænkelse og en hel række andre forhold i den dur.


Med 29 katte og hunkatte, der uhæmmet får lov at få killinger, så er det ikke så mærkeligt, at killingerne ikke er socialiserede. Den slags mennesker burde ikke have lov at holde katte, for det der er ikke i kattenes tarv. Når vi har killinger, så har vi dem i hænder flere gange HVER dag, og de bliver vænnet til at blive holdt på mærkelige måder og blev pillet ved overalt. Det er faktisk et stort arbejde at have killinger, hvis de skal blive til velsocialiserede katte.


Vi er fuldstændig enige....Og når jeg ser på vores katte idag, så er det som de ikke kunne lide nøjagtig det samme som de heller ikke kunne lide som killinger. Og det er gået op for mig at lige præcis socialisering af killinger er ekstremt vigtigt allerede fra starten. Og den del bliver forsømt når man har så mange katte..

Og havde jeg vidst det jeg ved idag, så var jeg taget derfra uden killinger. Jeg elsker mine katteluffer over alt på jorden. Men næste gang så vil jeg have katte som har været betydeligt mere i hænder end de var. Vi elsker at gå på katteudstilling og se på alle de smukke racekatte der findes, og dette er ofte et smerteligt minde om hvad vi lige præcis ikke selv har. Katte som gerne vil håndteres og som synes at det er rart. Sidste gang vi var afsted fik jeg stukket en ragdoll i armene. Som omgående lagde sig til at snorke på min arm :lun: :lun: Det ville vores ALDRIG gøre. De HADER at blive taget op.

Interessant nok så har samtlige dyrlæger som har haft dem i hænderne rost dem for at være virkelig rolige og afbalancerede katte som er nemme at håndterer. Og det er også rigtigt. De har ALDRIG bidt eller kradset. De kunne ikke drømme om at gøre vores datter noget. Men kælekatte de er de altså ikke.
1
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4710
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 998
Likede indlæg: 8604

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf Rapfisk » 29. sep 2017, 19:13

Min veninde har lige fået endnu en kat fra internat. En kat på lige godt et år, der allerede havde fået sit første kuld killinger, som skulle sælges på dba som "racekatte uden stamtavle / stueopdræt, og som ejeren ville avle flere killinger på, selv om hun var svækket og underernæret af den tidlige drægtighed.

Killingerne var lette at afsætte, men den "voksne" kat ville ingen have, selv om hun er ung og er faldet godt til i de nye rammer.
0
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
JoyNips
Indlæg: 4467
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 599
Likede indlæg: 9546

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf JoyNips » 1. okt 2017, 18:09

vibbsen skrev:
Vi er fuldstændig enige....Og når jeg ser på vores katte idag, så er det som de ikke kunne lide nøjagtig det samme som de heller ikke kunne lide som killinger. Og det er gået op for mig at lige præcis socialisering af killinger er ekstremt vigtigt allerede fra starten. Og den del bliver forsømt når man har så mange katte..

Og havde jeg vidst det jeg ved idag, så var jeg taget derfra uden killinger. Jeg elsker mine katteluffer over alt på jorden. Men næste gang så vil jeg have katte som har været betydeligt mere i hænder end de var. Vi elsker at gå på katteudstilling og se på alle de smukke racekatte der findes, og dette er ofte et smerteligt minde om hvad vi lige præcis ikke selv har. Katte som gerne vil håndteres og som synes at det er rart. Sidste gang vi var afsted fik jeg stukket en ragdoll i armene. Som omgående lagde sig til at snorke på min arm :lun: :lun: Det ville vores ALDRIG gøre. De HADER at blive taget op.

Interessant nok så har samtlige dyrlæger som har haft dem i hænderne rost dem for at være virkelig rolige og afbalancerede katte som er nemme at håndterer. Og det er også rigtigt. De har ALDRIG bidt eller kradset. De kunne ikke drømme om at gøre vores datter noget. Men kælekatte de er de altså ikke.


Men nu har jeg 3 british shorthair, og sådan nogle vil altså heller ikke bæres på. De gør ikke noget, de bryder sig bare ikke om det. Uanset hvor meget de har været i hænder og hvor godt de er socialiserede. Det står sågar i racebeskrivelsen at briter ikke bryder sig om at blive båret på.
0
Brugeravatar
Pandesteg
Indlæg: 5264
Tilmeldt: 19. sep 2015, 16:43
Kort karma: 648
Likede indlæg: 6745

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf Pandesteg » 1. okt 2017, 18:14

Vi har haft vores katte siden de var 4 uger og båret/løftet dem og kysset og nullet dem hver eneste dag og her 1,5 år efter bryder de sig altså stadig ikke om at blive båret. Tror faktisk det er meget normalt for mange katte. :)
0
I don't follow rules. I follow dogs. On Instagram.
Brugeravatar
vibbsen
Indlæg: 2889
Tilmeldt: 17. sep 2015, 17:26
Kort karma: 781
Likede indlæg: 10452

Re: Hvordan fik du din kat?

Indlægaf vibbsen » 1. okt 2017, 19:12

JoyNips skrev:
vibbsen skrev:
Vi er fuldstændig enige....Og når jeg ser på vores katte idag, så er det som de ikke kunne lide nøjagtig det samme som de heller ikke kunne lide som killinger. Og det er gået op for mig at lige præcis socialisering af killinger er ekstremt vigtigt allerede fra starten. Og den del bliver forsømt når man har så mange katte..

Og havde jeg vidst det jeg ved idag, så var jeg taget derfra uden killinger. Jeg elsker mine katteluffer over alt på jorden. Men næste gang så vil jeg have katte som har været betydeligt mere i hænder end de var. Vi elsker at gå på katteudstilling og se på alle de smukke racekatte der findes, og dette er ofte et smerteligt minde om hvad vi lige præcis ikke selv har. Katte som gerne vil håndteres og som synes at det er rart. Sidste gang vi var afsted fik jeg stukket en ragdoll i armene. Som omgående lagde sig til at snorke på min arm :lun: :lun: Det ville vores ALDRIG gøre. De HADER at blive taget op.

Interessant nok så har samtlige dyrlæger som har haft dem i hænderne rost dem for at være virkelig rolige og afbalancerede katte som er nemme at håndterer. Og det er også rigtigt. De har ALDRIG bidt eller kradset. De kunne ikke drømme om at gøre vores datter noget. Men kælekatte de er de altså ikke.


Men nu har jeg 3 british shorthair, og sådan nogle vil altså heller ikke bæres på. De gør ikke noget, de bryder sig bare ikke om det. Uanset hvor meget de har været i hænder og hvor godt de er socialiserede. Det står sågar i racebeskrivelsen at briter ikke bryder sig om at blive båret på.


Vores bliver sådan helt panikslagne og spræller og stritter med alle 4 ben, og det er først på deres gamle dage at de f.eks. har fået lyst til at ligge i skødet af os eller komme og putte i sengen (nu gør de gladeligt begge dele, dog helst når det er en smule ubelejligt...Man er vel en kat) Min veninde var her den anden aften, og hun blev nærmest invaderet af vores hunkat, som på sine ældre dage har fået den opfattelse at gæster ene og alene er noget vi bringer til huse for at hun kan kravle op til dem og lægge sig til at spinne. Min veninde var ved at dø af grin. For som hun sagde. Den slags var jo totalt utænkelig før i tiden.
0
Tak.Glimmer på. Op på kaminhylden

Citat Hella Joof

Tilbage til "Kæledyr"