Indlægaf Zombie » 25. dec 2017, 21:28
Min hund går løs på de fleste grønne områder. Når vi møder andre hunde, bliver hun kaldt ind og har de andre snor på, kommer hun i snor med det samme.
Min sidste hund var meget aggressiv over for andre hunde pga. sin epilepsi i kombination med et meget voldsomt overfald som hvalp samt racens tendenser. Den cocktail gjorde, at han til sidst var decideret farlig og jeg gik med tunge overvejelser om hans skæbne, da han døde pga. sin epilepsi meget pludseligt.
Han lærte mig, at hunde som for andre er sure bæster, kan være de kærligste og højt elskede hunde for ejeren. Og hvor stor en gene, løse hunde kan være. Hvad nytter det, den anden hund er sød, når min ikke er? Hvad nytter det at den har et godt indkald, når den kommer om hjørnet 30-60 sekunder inden ejeren, som ikke kan reagere på en situation, h*n ikke kan se er ved at ske?
Der kan være mange årsager til, at et hundemøde er uønsket. Og min erfaring fra min hunds overfald som hvalp lærte mig, at adfærdsproblemer hunde imellem, er lige så "smitsomt" som kennelhoste. Det kan være dråben, der knækker hundens psyke og giver ejeren et kæmpe arbejde med at rette op på tilliden til andre hunde - et arbejde, man for hvert negative hundemøde, nærmest kan begynde forfra på.
Den anden hundeejer ser bare en hund i snor der gør og gør udfald, kalder på sin hund og går videre.
Mens man selv står med lorten i form af en hund som er ukontaktbar grundet stress, tænder af over ingenting på resten af turen og man kan starte forfra med diverse øvelser, man har fået fra adfærdsbehandleren, man selv betaler for i dyre domme.
Trillo, min nuværende hund, er sød og nem. Lidt reserveret, men så går hun bare væk og hun kan sige fra på en afmålt facon, hvor jeg straks skrider ind og siger tak for at hilse, men nu går vi videre.
Men jeg har helt styr på hende, beder hende vente et par meter inden stierne krydser, så vi ikke får overrasket nogen, og ser jeg en hund i snor, kommer hun også straks i snor med det samme. Så den anden ejer har god tid til at slappe af og se, at jeg har gjort det (det smitter af på deres hund, jo).
Er deres hund løs, vinker jeg og smiler til ejeren, peger på Trillo og giver thumbs up. Svarer de positivt, gør jeg ikke noget, men det er sket de har kaldt egen hund til sig og så gør jeg det samme.
Jeg synes, der er for meget pres på hunde om at hilse på tilfældige andre hunde på turene. Front mod front, det er meget konfrontation. Min hund er gadehund og hun vil det ikke rigtig. Det er jo ikke naturligt for dem at hilse på den måde, vi presser dem til nogle gange.
Engang imellem siger jeg til ejeren, at de ikke skal hilse hoved til hoved, men vi kan gå lidt ved siden af hinanden. Det giver altid meget bedre resultater.
1
aka Forbies