Hvor meget betyder det første job som nyuddannet?

Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 2762
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 303
Geografisk sted: Kbh. Østerport
Likede indlæg: 5427

Re: Hvor meget betyder det første job som nyuddannet?

Indlægaf Purple Haze » 26. feb 2018, 06:55

Tilfældet ville være at jeg endte i et vikariat som Document Controller i det private da jeg var færdig uddannet. Anede ikke hvad det gik ud på.

Jeg troede jeg skulle være en form for HR medarbejder, men nu 11 år senere er jeg stadig Document Controller og en af de bedste af slagsen hvis jeg selv skal sige det.
Så er rigtig glad for jeg tog det vikariat.
5
2 billetter til Take That koncert til salg for 1.000kr
viewtopic.php?f=58&t=13268

Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
IrmaPigen
Indlæg: 3762
Tilmeldt: 17. apr 2016, 06:38
Kort karma: 397
Likede indlæg: 4706

Re: Hvor meget betyder det første job som nyuddannet?

Indlægaf IrmaPigen » 1. mar 2018, 07:09

Jeg tror mest på man selv sætter begrænsningerne. Hvis man vil skifte kan man sagtens det. Et job ser trods alt bedre ud end ledighed.
0
Brugeravatar
girl_beat
Indlæg: 2588
Tilmeldt: 21. sep 2015, 19:24
Kort karma: 248
Likede indlæg: 3001

Re: Hvor meget betyder det første job som nyuddannet?

Indlægaf girl_beat » 1. mar 2018, 08:49

Bumline skrev:Sikke spændende med alle de forskellige perspektiver på det :D

Jeg er DJØF'er (dog ikke kommunikation) og sagen er den at mine studiejobs tilfældigvis har været offentlige ansættelser pånær en projektansættelse i en stor international virksomhed. Så jeg har været lidt nervøs for om det at starte mit første job i det offentlige kan give indtryk af en rød tråd i mit CV som egentlig er uønsket. Faktisk har projektansættelsen i en privat virksomhed og mine tidligere offentlige ansættelser netop lært mig at jeg trives bedst og brænder mest for det private erhvervsliv. Jeg er en person med meget drive, høj faglighed og med en økonomisk uddannelse der gør at jeg naturligt tænker i bundlinjefokus fremfor politiske mål. Så derfor har jeg følt at kulturen i det private stemmer meget bedre overens min personlighed.

Men omvendt siger alle at et lidt skævt job er bedre end ledighed - især som nyuddannet. Og så er det selvfølgelig altid bedre at opbygge kompetencer inden for ens fagområde end at være ledig indtil det er muligt for mig at få et job i det private.

Jeg er 100% enig i dette :gogo:

Der kan være hundredevis af grunde til, man ender i netop dét første job, og med begrænset erfaring og netværk er det bare om at kaste sig ud i de muligheder, der byder sig.
0
I don't mind living in a man's world as long as I can be a woman in it! :-D
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4756
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1003
Likede indlæg: 8690

Re: Hvor meget betyder det første job som nyuddannet?

Indlægaf Rapfisk » 1. mar 2018, 09:18

Et skævt job er klart bedre end ledighed. Derudover er det klart min erfaring, at det første job betyder rigtig meget - særligt fordi mange i det private stadig har den fordom om det offentlige, at der fx ikke er høj faglighed (hvilket min erfaring viser er præcis lige så forskellig som i det private - men fagligheden kan godt udmønte sig forskellligt).

Anekdote: På mit studium (statskundskab) tog jeg et kursus i politisk kommunikation, der dengang var et ret nyt felt (i hvert fald forsknings- og undervisningsmæssigt). Underviser var sådan én, alle de studerende så lidt op til, fordi han var relativt ung (vel 8-10 år fra uddannelsen) og havde oparbejdet en vis pondus inden for feltet. Derfor var det også naturligt, at en studerende spurgte underviseren, hvordan han var nået dertil, hvor han var.

Svaret var simpelt: Han havde taget sin uddannelse i statskundskab med henblik på at komme til et departement, hvor han kunne skrive analyser og over tid avancere. Hans første stilling som fuldmægtig (som han mest havde taget, fordi han fik det tilbudt og ikke havde noget andet) havde indeholdt politisk kommunikation, og det var der nogen, der syntes, han havde blik for, hvorfor han havde fået mere og mere ansvar inden for det. Efterhånden var han blevet headhuntet til diverse stillinger og havde skabt sig et navn og noget viden inden for feltet. Han havde jo stadig sin scient.pol.-grad, og han kunne stadig godt søge stillinger med analyse og hvad har vi, men han ville jo starte på et langt lavere niveau end det, han var nået til i den gren, han var begyndt på.

DJØF lavede for et par år siden en kampagne for at give folk mod på at skifte mellem offentlig og privat - materialet ligger sikkert stadig på deres hjemmeside. Det ville jeg kigge på, hvis jeg var dig. Derudover ville jeg overveje, om du ved siden af dit job kunne udføre andre opgaver, der ville holde dig tæt på den private sektor. Måske noget rådgivning for mindre virksomheder, din egen lille virksomhed eller bare deltagelse i netværk, kurser og møder med temaer henvendt til de funktioner, du godt kunne tænke dig at skifte til en dag?

Edit: Jeg er ligesom Purple Haze i øvrigt også "endt" lidt tilfældigt i mit job efter et vikariat, der blev en fastansættelse, som førte til andre ansættelser. Jeg ved ikke, hvor jeg ender, men jeg trives fantastisk godt.
1
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
Bumline
Indlæg: 17
Tilmeldt: 26. nov 2017, 21:30
Kort karma: 1
Likede indlæg: 5

Re: Hvor meget betyder det første job som nyuddannet?

Indlægaf Bumline » 2. mar 2018, 10:21

Rapfisk skrev:Et skævt job er klart bedre end ledighed. Derudover er det klart min erfaring, at det første job betyder rigtig meget - særligt fordi mange i det private stadig har den fordom om det offentlige, at der fx ikke er høj faglighed (hvilket min erfaring viser er præcis lige så forskellig som i det private - men fagligheden kan godt udmønte sig forskellligt).

Anekdote: På mit studium (statskundskab) tog jeg et kursus i politisk kommunikation, der dengang var et ret nyt felt (i hvert fald forsknings- og undervisningsmæssigt). Underviser var sådan én, alle de studerende så lidt op til, fordi han var relativt ung (vel 8-10 år fra uddannelsen) og havde oparbejdet en vis pondus inden for feltet. Derfor var det også naturligt, at en studerende spurgte underviseren, hvordan han var nået dertil, hvor han var.

Svaret var simpelt: Han havde taget sin uddannelse i statskundskab med henblik på at komme til et departement, hvor han kunne skrive analyser og over tid avancere. Hans første stilling som fuldmægtig (som han mest havde taget, fordi han fik det tilbudt og ikke havde noget andet) havde indeholdt politisk kommunikation, og det var der nogen, der syntes, han havde blik for, hvorfor han havde fået mere og mere ansvar inden for det. Efterhånden var han blevet headhuntet til diverse stillinger og havde skabt sig et navn og noget viden inden for feltet. Han havde jo stadig sin scient.pol.-grad, og han kunne stadig godt søge stillinger med analyse og hvad har vi, men han ville jo starte på et langt lavere niveau end det, han var nået til i den gren, han var begyndt på.

DJØF lavede for et par år siden en kampagne for at give folk mod på at skifte mellem offentlig og privat - materialet ligger sikkert stadig på deres hjemmeside. Det ville jeg kigge på, hvis jeg var dig. Derudover ville jeg overveje, om du ved siden af dit job kunne udføre andre opgaver, der ville holde dig tæt på den private sektor. Måske noget rådgivning for mindre virksomheder, din egen lille virksomhed eller bare deltagelse i netværk, kurser og møder med temaer henvendt til de funktioner, du godt kunne tænke dig at skifte til en dag?

Edit: Jeg er ligesom Purple Haze i øvrigt også "endt" lidt tilfældigt i mit job efter et vikariat, der blev en fastansættelse, som førte til andre ansættelser. Jeg ved ikke, hvor jeg ender, men jeg trives fantastisk godt.


Virkelig godt og interessant input! :D Også fordi det selvfølgelig viser at der kan åbne sig andre karrieremuligheder undervejs, som måske ender med at være mere interessante end det man som udgangspunkt gerne ville. Jeg er også åben for at jeg måske alligevel kommer til at trives rigtig fint i det offentlige eller at det måske åbner mine øjne for andre interessante karriereveje end det jeg lige nu tænker og føler er det rette for mig. Jeg tror mest min nervøsitet omhandler de fordomme jeg måske kan møde hos arbejdsgivere efterfølgende når de læser mit CV, men det kan man nok desværre aldrig udelukke helt. Jeg har fx engang mødt en dygtig Recruiter der fortalte at det første hun kigger på når hun skal ansætte folk er hvilke virksomheder de har tidligere har været ansat hos. Og det er nok lidt den slags udtalelser, der kan gøre mig bange for at mit første job også sætter nogle klare begrænsninger eller i hvertfald gør det endnu sværere at gå den retning jeg gerne vil.

Ja, det er selvfølgelig en god idé - jeg har allerede kigget lidt på det materiale på DJØF og også snakket med DJØF omkring min situation. Og karriererådgiveren hos DJØF bekræftede at der desværre altid kan være udfordringer med at skifte sektor pga. gamle fordomme mv. Men at udfordringen nok først vil opstå hvis jeg forbliver flere år i det offentlige (så det ligner et mere aktivt valg eller at man ikke har formået at få et job i den private sektor). På den positive side fik jeg tilgengæld at vide at jeg hos de fleste arbejdsgivere vil opnå lidt ekstra pondus på at jeg starter direkte i et job inden for mit fag efter endt uddannelse. Dvs. jeg når ikke engang at være ledig som nyuddannet, selvom det så måske ikke helt er drømmejobbet. Det skulle åbenbart sige noget ret positivt om ens karakter og drive i forhold til at komme igang.

Og så iøvrigt rigtig god idé med at finde andre måder at holde mig tæt til den private sektor. Jeg har allerede kigget på netværk der kunne være interessante og relevante at deltage i og jeg har tidligere arbejdet frivilligt for mindre virksomheder inden for mit fag (dog lukkede denne organisation desværre). Men måske jeg selv kunne starte noget op eller finde en anden organisation der tilbyder det samme, som jeg kan gøre sideløbende med mit arbejde. :)
0

Tilbage til "Job"