Hov - hvordan er det nu man gør?

Brugeravatar
sansera
Indlæg: 419
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1123

Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf sansera » 29. maj 2018, 15:34

Jeg er glad for mit arbejde. Jeg har været der i snart 7 år og kunne sagtens se mig selv der i lang tid fremover. For en måneds tid siden så jeg ved et tilfælde et jobopslag som så virkelig spændende ud. Branchen er en helt anden, men kvalifikationerne matchede. Jeg søgte det fordi jeg ikke kunne lade være og i dag har jeg hørt tilbage fra dem, at de gerne vil se mig til samtale.
Og det er jo dejligt og spændende og ... men :panik:
Altså, det er bare så lang tid siden, at jeg sidst prøvede sådan noget. Hvordan gør man? Helt ærligt, hvor meget skal man selv spørger om ting? Er der bedst at lade dem føre eller skal man gå ind og ‘eje rummet’?Hvad skal jeg forberede mig på?
Hjælp mig lidt.
1
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 346
Likede indlæg: 4072

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Æble » 29. maj 2018, 15:47

Du skal forberede en lille tale om dig selv indeholdende følgende:
- din baggrund og erfaring
- hvorfor du har søgt jobbet (din motivation)
- hvorfor de de skal ansætte dig (både mht din erfaring og personlighed)

Du bliver sikkert bedt om at fortælle lidt om dig selv og det er her du skal holde din lille tale.

Så skal du for dig selv vide 2-3 styrker og 2-3 udviklingspunkter. Med udviklingspunkter skal du vælge nogen som kan vendes til noget positivt og som viser st du reflekterer over dig selv dvs ikke dine allermørkeste svagheder. Du skal ikke præsentere disse, men der vil blive spurgt ind og gravet efter disse i løbet af processen så det er godt at være på forkant og selv styre det lidt. Du skal selvfølgelig ikke lyve eller være uautentisk, men vælge den mest fordelagtige sandhed hvis man kan sige det sådan.

Det vil være en fordel hvis du kan stille et par kloge spørgsmål der viser din indsigt. Allerbedst selvfølgelig hvis det er noget du rent faktisk mangler svar på. Hvis du ikke har noget så kan du også tænke på hvilke spørgsmål du ville have brug for at stille når du skal igang med arbejdsopgaverne.

Du skal bare være dig selv. Allerhelst en venlig og imødekommende udgave af dig selv. Du skal være interesseret og vise initiativ uden at dominere.

Forbered dig på hvad du vil sige hvis de spørger ind til løn, men bring det ikke selv på bane.

Held og lykke :)
4
Brugeravatar
RavenClaw
Indlæg: 703
Tilmeldt: 15. maj 2016, 17:27
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1172

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf RavenClaw » 29. maj 2018, 16:04

Til min samtale blev jeg spurgt, hvad jeg vidste om virksomheden, og hvordan jeg selv mente, at jeg ville passe ind i den. Så jeg ville også lave en research på virksomheden: Hvad er vigtigt for dem af kvaliteter, har de en stor vision for virksomheden eller verdensbilledet osv.

Held og lykke! :)
2
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 419
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1123

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf sansera » 29. maj 2018, 17:35

Tak. Jeg tænker selvfølgelig også at tjekke hjemmesiden for vision, mål osv. Stillingsopslaget er ret åbent, sp det ville være oplagt at spørger lidt ind til konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder. Er det også okay at spørger ind til muligheder for udvikling, efteruddannelse osv.?
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 346
Likede indlæg: 4072

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Æble » 29. maj 2018, 17:43

sansera skrev:Tak. Jeg tænker selvfølgelig også at tjekke hjemmesiden for vision, mål osv. Stillingsopslaget er ret åbent, sp det ville være oplagt at spørger lidt ind til konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder. Er det også okay at spørger ind til muligheder for udvikling, efteruddannelse osv.?


Ja, men det må ikke virke som om at du er interesseret i jobbet pga mulighed for kurser. Og hvis du virker som om du bare gerne vil hurtigt videre, så trækker det ned. Det kan evt formuleres som “hvordan sikrer i at medarbejdere er kvalificeret til deres arbejde?” og “hvordan ser i denne stilling udvikle sig de næste par år?”
3
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4559
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 962
Likede indlæg: 8186

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Rapfisk » 29. maj 2018, 17:49

Denne her artikel er efterhånden af ældre dato, men det er en klassiker, som er god at øve sig efter. Det er de færreste, der får alle spørgsmål, og mange får ingen af dem, men ofte er det de emner, der kommer op i den ene eller anden form.

http://www.kommunikationsforum.dk/artik ... poergsmaal

I forhold til det med research (spørgsmål 2), ville jeg være ydmyg for, at dem, man sidder overfor, kender virksomheden og arbejdsopgaverne, men måske ikke har kigget på hjemmesiden for nylig. Derfor er det fint at varedeklararere sine informationer og fx sige "jeg har læst på jeres hjemmeside, at...". På den måde giver man plads til, at dem, man sidder sammen med, ser tingene anderledes.
6
#TeamFrederiksberg

Livslinjen: 70 201 201
Julledyret
Indlæg: 74
Tilmeldt: 14. sep 2015, 19:34
Kort karma: 3
Geografisk sted: Hovedstaden
Likede indlæg: 39

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Julledyret » 29. maj 2018, 19:10

Jeg har lige været til en samtale i dag, hvor det var tydeligt, at HR-medarbejderen var ny i sit job og skulle stille alle de klassiske spørgsmål. Det var faktisk lidt trættende, fordi det på ingen måde blev en naturlig samtale (det er en jobsamtale jo aldrig, men..). I stedet blev det en form for afkrydsning på hendes mentale liste. :træt:

Jeg kom bl.a. igennem disse spørgsmål:

- Fortæl om dig selv og din faglige baggrund
- Hvordan vil din nuværende leder beskrive dig?
- Hvad motiverer dig?
- Hvilke arbejdsopgaver trives du ikke med?
- Hvad er din største faglige udfordring (aka svaghed) og hvad er din største faglige styrke?
- Hvad er du mest stolt af, at have lavet/opnået i dit arbejdsliv?
- Hvad forventer du af os/virksomheden?
- Og så sluttede hun af med, at spørge om jeg har børn.

Jeg spurgte selv specifikt ind til:
- hvem der er den daglige leder, da det var lidt uklart formuleret
- opgavesammensætningen
- arbejdstid og evt. flexordning

Generelt gælder det bare om, at være lyttende og høre, hvad de reelt (efter)spørger om. Og have forberedt sig så godt som muligt på, hvorfor det er man netop søger dét job og hvad man kan tilbyde dem.

Held og lykke med samtalen!
1
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 346
Likede indlæg: 4072

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Æble » 5. jun 2018, 17:34

Hvordan gik det?
1
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 419
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1123

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf sansera » 6. jun 2018, 06:43

Æble skrev:Hvordan gik det?


Det er først fredag, så har lidt tid at :panik: i endnu.
Fx. over hvad man tager på, når det bliver 30 grader, og man er ret sikker på, at det er bedst at klæde sig meget konservativt på. Og man samtidig ikke har lyst til at kamp svede hele samtalen.
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 346
Likede indlæg: 4072

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Æble » 6. jun 2018, 14:00

sansera skrev:
Æble skrev:Hvordan gik det?


Det er først fredag, så har lidt tid at :panik: i endnu.
Fx. over hvad man tager på, når det bliver 30 grader, og man er ret sikker på, at det er bedst at klæde sig meget konservativt på. Og man samtidig ikke har lyst til at kamp svede hele samtalen.


En pæn sommerkjole. Med/uden strømper alt efter HVOR konservativt det er. Og så en blazer du kan have på inder samtalen. Der er sikkert aircon.

Held og lykke.
1
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 419
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1123

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf sansera » 9. jun 2018, 11:11

Tak for al jeres hjælp. Jeg havde en okay følelse, da jeg kom ud. Jeg synes samtalen flød og var så naturlig som sådan en samtale nu kan blive. Jeg tænker, at jeg fik vist hvem jeg er, og hvis det matcher deres ønsker er det fedt, hvis ikke er jeg jo glad nok, hvor jeg er nu.
De sagde at de “ret hurtigt” giver besked om man er videre til anden samtale. Så mon ikke jeg høre fra den iløbet af næste uge?
4
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 419
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1123

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf sansera » 13. jun 2018, 11:31

Har brug for mere hjælp og tænker at det er lettere at køre denne tråd videre end at starte en ny.
Har været til første og anden samtale og nu, ja, nu er jeg så indkaldt til 3. samtale. Jeg spurgte om jeg skulle forberede noget, men jeg skulle bare dukke op.
Og det er jo meget fint, det kan jeg godt (kan lige som vejen nu) men hvad foregår der til en 3. samtale? Jeg har ikke været igennem nogen test endnu, så tænker at det måske er sådan noget? Er det forkert tænkt? Ej synes sgu det er en lang proces, er 3. samtaler blevet det nye sort mens jeg har været afledt af at have et arbejde?
0
Jadajada
Indlæg: 92
Tilmeldt: 18. jan 2018, 21:31
Kort karma: 13
Likede indlæg: 318

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Jadajada » 13. jun 2018, 12:09

Måske skal I tale løn. Måske skal du møde dine nærmeste kollegaer. Måske skal I læse kontrakten igennem. Måske skal du præsenteres. Måske ...
Du er tæt på nu, kan du mærke det? ;-)


Da jeg var til samtale ved mit nuværende job, som er ret meget mit drømmejob, sagde de også til anden samtale at de ville indkalde til en 3. Så kunne jeg ikke holde mig mere, og sagde noget i retning af: "Neeeeej, dét kan i fanme ikke mene - jeg er SÅ spændt, jeg kan ikke vente mere", sådan ret spontant og uden at tænke over det.
Heldigvis kiggede de på hinanden, og sagde, at nååh, men så vil de gerne tilbyde mig jobbet. Hvis vi kunne blive enige om løn osv. Da de havde tilbudt mig 8k mere brutto end jeg havde bedt om var jeg svært tilfreds :-)


Pøj-pøj, for filan da!
1
Brugeravatar
sansera
Indlæg: 419
Tilmeldt: 12. aug 2015, 11:30
Kort karma: 44
Likede indlæg: 1123

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf sansera » 13. jun 2018, 15:53

Jadajada skrev:Måske skal I tale løn. Måske skal du møde dine nærmeste kollegaer. Måske skal I læse kontrakten igennem. Måske skal du præsenteres. Måske ...
Du er tæt på nu, kan du mærke det? ;-)


Da jeg var til samtale ved mit nuværende job, som er ret meget mit drømmejob, sagde de også til anden samtale at de ville indkalde til en 3. Så kunne jeg ikke holde mig mere, og sagde noget i retning af: "Neeeeej, dét kan i fanme ikke mene - jeg er SÅ spændt, jeg kan ikke vente mere", sådan ret spontant og uden at tænke over det.
Heldigvis kiggede de på hinanden, og sagde, at nååh, men så vil de gerne tilbyde mig jobbet. Hvis vi kunne blive enige om løn osv. Da de havde tilbudt mig 8k mere brutto end jeg havde bedt om var jeg svært tilfreds :-)


Pøj-pøj, for filan da!


Jeg har det præcis sådan som du skriver, to gode samtaler - kom nu, vælg mig :lol:
0
Brugeravatar
Æble
Indlæg: 2419
Tilmeldt: 5. jan 2016, 18:26
Kort karma: 346
Likede indlæg: 4072

Re: Hov - hvordan er det nu man gør?

Indlægaf Æble » 13. jun 2018, 18:33

Jeg har lige været gennem 4 samtaler :rulle: Så ved hvordan du har det.

Det er lidt mystisk at der ikke har været nævnt noget on test, især når de virker ret grundige mht de tre samtaler. Normalt vil man få testen tilsendt nogle dage før så man kan forbedre sig hjemme.

Nogle gange skal man møde andre fra organisationen eller chefens chef.

Jeg synes det vil være helt fair hvis du ringer til dem i morgen og spørger lidt nærmere ind til hvad der skal ske ved 3. samtale.
0

Tilbage til "Job"