Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

1234
Indlæg: 1102
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1300

Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf 1234 » 7. jun 2018, 17:20

På opfordring fra Decibel på baggrund af dette indlæg for et stykke tid siden opfordrede mig til at oprette jeg den her tråd.

decibell skrev:
1234 skrev:
abcd skrev:Hvis alt der kan gå galt, går galt, er det utvivlsomt hårdt. Men du opremser jo bare alle de ting der kan gå galt, og dem er der mange af. Der er også mange ting der kan gå galt når man f.eks. har et arbejde: Urimelig chef, kollegaer der mobber, overarbejde, stress, kedelige arbejdsopgaver, elendig kantine, dårlig julegave, osv. Men det betyder jo ikke at alle de ting ramler ned over alle der har et arbejde.

Det er sjovt du lige nævner arbejde for det er faktisk en af de ting jeg tit har tænkt vi burde tale noget mere om.
I hvert fald med dem der ikke har et endnu. Jeg er i hvert fald selv blevet overrasket over mange ting i forbindelse med jeg fået mit første voksenjob.
Ting som jeg aldrig har hørt nogen tale om og jeg har endda haft studiejob, praktik osv., men jeg synes alligevel der er mange ting der er på en helt anden måde, når det er 37 timer om ugen med reelt ansvar osv.


Kunne blive til en fed tråd. Og det skal ikke opfattes som en henstilling. :D



Så her er tråden. Hvad overraskende dig, da du startede på arbejdsmarkedet? Hvad ville du gerne have vidst?
Eller bare have hørt andre tale om før du begyndt at arbejde?

Jeg tror gerne jeg ville have talt lidt med nogen om, hvor ufleksibelt det egentlig er at have fuldtidsarbejde.
Jeg er afsted fra 07.00-16.30 og det helt utrolig, hvor firkantet og rutinepræget det gør ens hverdag.
Det er sjovt for jeg har helt sikker på jeg også var aktiv i relevant studie, arbejde eller frivilligt arbejde ligeså mange timer før, men det at det skal ske et bestemt sted på et bestemt tidspunkt var i hvert fald en større udfordring for mig end jeg lige havde forudset.

Så synes jeg også det rigtig svært at finde ud af hvad man kan "kræve" af sit arbejde.
Altså både i forhold til mere konkret ting på arbejde i forhold til arbejdsopgaver, struktur, organisering af team osv., men også i forhold til hvor spændende man kan forvente sig et arbejde er osv. Hvad er et realistisk niveau? Begge dele er noget jeg endnu ikke har fundet ud af og jeg tror det går noget tid før jeg finder ud af det.

Den sidste ting jeg lige kan komme i tanke om er, at jeg har været overrasket over mit arbejde ikke var svære og mere udfordrende.
Jeg synes egentlig det er det eneste jeg har hørt folk snakke om omkring at starte i job, at det var hårdt og man intet fattet i starten.
Jeg
2
kattekonen
Indlæg: 80
Tilmeldt: 18. jul 2017, 14:21
Kort karma: 5
Likede indlæg: 42

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf kattekonen » 7. jun 2018, 18:31

Der var rigtig mange ting som overraskede mig:

- også det med hvor ufleksibelt det var at være bundet til en kontorstol fra 8 til 16 hver dag. På studiet havde jeg tit fri kl. 13-14 eller hele studie-fridage hvor jeg kunne gå i banken, til tandlægen, handle ind eller hvad jeg nu skulle. Nu skulle jeg lige pludselig allernådigst bede om fri til det, som skulle godkendes af øverste chef. Der var ikke mødepligt på studiet, og ingen man skulle melde til med dårlig samvittighed hvis man var syg. Jeg følte det som om at jeg havde solgt min sjæl på en eller anden måde. Og især havde jeg solgt min frihed.

- det var svært for mig at vænne mig til kulturen og den formelle arbejdsjargon. På studiet og i mit fritidsjob havde jeg kun arbejdet med andre unge mennesker. Alt havde været fuld af gejst, glæde og gode fuldemandshistorier. Nu skulle jeg pludselig arbejde med en temmelig blandet landhandel hvor der var unge mennesker med helt andre baggrunde, personlighed og uddannelser end mig selv, og der var voksne på 35-45 og gamle på 55 år og derover som havde siddet på arbejdspladsen i en menneskealder og som havde deres "faste plads" og rutiner. Det uformelle hierarki på en arbejdsplads var virkelig svært for mig. Og jeg synes at det krævede en helt anden form for tolerance af mig, som jeg slet ikke var forberedt på.

- det var svært for mig at vænne mig til at jeg altid skulle gøre mit bedste. På studiet kunne jeg selv vælge hvor meget arbejdsindsats jeg gad at lægge i tingene. Om jeg gik efter 4 - 7 eller et 10-tal. Nu skulle alt nærmest laves til en 10-12 stykker, ellers fik man meget kritik og der blev set skævt til en. Det synes jeg virkelig var svært at vænne mig til.

- det overraskede mig meget at forfremmelser på arbejdsmarkedet ikke går til dem der er faglig dygtigst eller at forfremmelser ikke har så meget med retfærdig at gøre, men at der er virkelig meget politik i at avancere på en arbejdsplads. Mænge sig med de rigtige, sige og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkt til de rigtige mennesker etc. Det var meget svært for mig, fordi jeg altid har sat ærlighed og lighed højest - en virkelig dårlig ting vægte højt på arbejdsmarkedet

- det overraskede mig hvor hård tonen fra ældre medarbejdere kan være over for unge medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det var som om at der var opsyn og regler for hvordan man og i hvilken tone man talte til hinanden i lige rækker, hvordan man taler til de ældre. Men ingen der holdte opsyn eller lod mærke til hvordan de ældre medarbejdere talte til de unge elever. Eller hvilke opgaver de fik. Det overraskede mig bare hvor mange dumme svin der virkelig findes på en arbejdsplads - OMG

- på studiet havde der været en plan og et forløb, hvor man kunne sige f.eks. efter 2 år at nu havde man bestået den sidste eksamen, så vidste man med sikkerhed at der skulle ske noget nyt. På arbejdsmarkedet var der ikke nødvendigvis nogen der holdte dig hånden eller lærte dig noget. Det var sådan lige hvad der var tid til i en travl hverdag. Du kunne sagtens være overladt til dig selv, og selv skulle finde ud af en masse ting. Derudover var der ikke rigtig en deadline for hvornår et eventuelt kedeligt forløb eller arbejdsopgave ville stoppe eller blive givet videre til en anden - i princippet kunne man komme til at arbejde med det uendeligt

- selv om ens løn steg, så følte jeg mig fattigere end studietiden. Nok fik man flere penge udbetalt, men det var som at man følte at man blev nødt til at forkæle sig selv lidt ekstra fordi man faktisk ikke synes det var særlig rart at arbejde fuld tid. Så fik man en lidt større lejlighed, så købte man lidt ekstra tøj, så fik man en lille bil etc. etc. og lige pludselig var man lige så fattig som da man var studerende.
6
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1008
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 300
Likede indlæg: 2252

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf Vixen » 7. jun 2018, 19:45

Jeg har ikke landet voksenjob efter endt uddannelse endnu, men jeg har nu allerede smagt på arbejdsmarkedet i løbet af studiet, bl.a. via en stilling som projektleder på en stor webshop i perioden mellem bachelor og kandidaten og en praktikplads på kandidaten, plus utallige studiejobs. Og hold op, hvor kan jeg genkende meget af det, kattekonen beskriver - og hvor er det dog trist.

Det værste er næsten den dér energiske idealisme, man har som nyuddannet, når man rigtig skal ud og sparke døren ind til arbejdsmarkedet og vise, hvad man kan og vil, og så bliver man placeret i den ergonomisk korrekte stol ved siden af Lotte, som har siddet der i 15 år, og så kan du bare gå i gang med bunkerne, som du aldrig kommer til bunds i. Og ja. De uofficielle hierarkier og politiken bag forfremmelser. Suk.

Men, jeg synes dog også, at jeg hører om forandringer og øget dynamik i mange virksomheder. Jeg har en ven, hvis arbejdsplads havde hyret en personlig træner, som kom hver onsdag. Så skulle hele kontoret ned i gården og lave hård fysisk træning, både fordi det er sundt, og fordi det skaber sammenhold. Det er sgu da meget fedt. Man har lov at håbe...
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
1234
Indlæg: 1102
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1300

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf 1234 » 7. jun 2018, 20:06

kattekonen skrev:Der var rigtig mange ting som overraskede mig:

- også det med hvor ufleksibelt det var at være bundet til en kontorstol fra 8 til 16 hver dag. På studiet havde jeg tit fri kl. 13-14 eller hele studie-fridage hvor jeg kunne gå i banken, til tandlægen, handle ind eller hvad jeg nu skulle. Nu skulle jeg lige pludselig allernådigst bede om fri til det, som skulle godkendes af øverste chef. Der var ikke mødepligt på studiet, og ingen man skulle melde til med dårlig samvittighed hvis man var syg. Jeg følte det som om at jeg havde solgt min sjæl på en eller anden måde. Og især havde jeg solgt min frihed.

OKay vi skal heldigvis ikke bede om fri ved læge og sådan noget det flexer vi bare.
Det der gør det meget ufleksibel for mig er jeg har meget lang transport, så hvor de andre bare lige kan smutte 30 min -1 time for ordne noget ville det tage mig en time bare at komme hjem. Og der heldigvis heller ingen sure miner ved sygdom. De opfordrer mig nærmere til tage en ekstra dag for ikke at smitte.

kattekonen skrev:- det var svært for mig at vænne mig til kulturen og den formelle arbejdsjargon. På studiet og i mit fritidsjob havde jeg kun arbejdet med andre unge mennesker. Alt havde været fuld af gejst, glæde og gode fuldemandshistorier. Nu skulle jeg pludselig arbejde med en temmelig blandet landhandel hvor der var unge mennesker med helt andre baggrunde, personlighed og uddannelser end mig selv, og der var voksne på 35-45 og gamle på 55 år og derover som havde siddet på arbejdspladsen i en menneskealder og som havde deres "faste plads" og rutiner. Det uformelle hierarki på en arbejdsplads var virkelig svært for mig. Og jeg synes at det krævede en helt anden form for tolerance af mig, som jeg slet ikke var forberedt på.

Det lyder godt nok meget anderledes en hvor jeg er. Jeg er mere overrasket over, hvor uformelle folk er og hvor meget de deler.
Jeg har hørt historie om søvnproblemer, angst, alkoholikere i familie, drukhistorie osv. også fra de ældre medarbejdere.
Tilgengæld synes jeg det svært at jeg har markant andre interesser end mine kollegaer. Det eneste interessefelt vi rigtig deler er vores arbejde.
Og så taler jeg så bare med om haver, børn og hund :træt:
Hvad fandt du svært ved det uformelle hierarki? For det synes jeg ikke var så meget anderledes en fra studiet udover at man som ung nyuddannet starter i bunden, hvor jeg i studiet var van til at være i toppen :lol:

kattekonen skrev:- det var svært for mig at vænne mig til at jeg altid skulle gøre mit bedste. På studiet kunne jeg selv vælge hvor meget arbejdsindsats jeg gad at lægge i tingene. Om jeg gik efter 4 - 7 eller et 10-tal. Nu skulle alt nærmest laves til en 10-12 stykker, ellers fik man meget kritik og der blev set skævt til en. Det synes jeg virkelig var svært at vænne mig til.

Jeg har altid været typen der gik efter at gøre det bedst muligt, så for mig er der ikke rigtig nogen forskel.
Jo måske at man mere skal gå efter 10 end 12 på mit arbejde.

kattekonen skrev:- det overraskede mig meget at forfremmelser på arbejdsmarkedet ikke går til dem der er faglig dygtigst eller at forfremmelser ikke har så meget med retfærdig at gøre, men at der er virkelig meget politik i at avancere på en arbejdsplads. Mænge sig med de rigtige, sige og gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkt til de rigtige mennesker etc. Det var meget svært for mig, fordi jeg altid har sat ærlighed og lighed højest - en virkelig dårlig ting vægte højt på arbejdsmarkedet

Sjovt igen er det omvendt af mit arbejde. Vi har lige haft to forfremmelser som jeg virkelig synes er velfortjent og de to damer der er blevet forfremmet er ret kendt for være meget ærlige og ligefremme :fløjt:

kattekonen skrev:- det overraskede mig hvor hård tonen fra ældre medarbejdere kan være over for unge medarbejdere på arbejdsmarkedet. Det var som om at der var opsyn og regler for hvordan man og i hvilken tone man talte til hinanden i lige rækker, hvordan man taler til de ældre. Men ingen der holdte opsyn eller lod mærke til hvordan de ældre medarbejdere talte til de unge elever. Eller hvilke opgaver de fik. Det overraskede mig bare hvor mange dumme svin der virkelig findes på en arbejdsplads - OMG

Ej hvor lyder det ubehageligt! Nu gør du mig helt bange for skifte arbejde, fordi alle er så søde og venlig på mit.

kattekonen skrev:- på studiet havde der været en plan og et forløb, hvor man kunne sige f.eks. efter 2 år at nu havde man bestået den sidste eksamen, så vidste man med sikkerhed at der skulle ske noget nyt. På arbejdsmarkedet var der ikke nødvendigvis nogen der holdte dig hånden eller lærte dig noget. Det var sådan lige hvad der var tid til i en travl hverdag. Du kunne sagtens være overladt til dig selv, og selv skulle finde ud af en masse ting. Derudover var der ikke rigtig en deadline for hvornår et eventuelt kedeligt forløb eller arbejdsopgave ville stoppe eller blive givet videre til en anden - i princippet kunne man komme til at arbejde med det uendeligt

Det synes jeg tilgengæld er svært! Især fordi der er meget lidt struktur på min arbejdsplads.
Jeg aner ikke hvad jeg skal gå i gang med selv og hvad jeg skal vente på at nogen introducere mig til.
Og nogen gange får jeg introduktion til nogle ret basale ting, mens jeg andre gange kan vente længe på introduktion på en opgave jeg ikke rigtig har fået forklaret hvad går ud på. Men tit bliver min kollegaer også overrasket over jeg har klaret en opgave selv og så hurtigt :lol:

kattekonen skrev:- selv om ens løn steg, så følte jeg mig fattigere end studietiden. Nok fik man flere penge udbetalt, men det var som at man følte at man blev nødt til at forkæle sig selv lidt ekstra fordi man faktisk ikke synes det var særlig rart at arbejde fuld tid. Så fik man en lidt større lejlighed, så købte man lidt ekstra tøj, så fik man en lille bil etc. etc. og lige pludselig var man lige så fattig som da man var studerende.

Det der har jeg faktisk haft ret stort fokus på fordi jeg netop har hørt mange sige det, så jeg sat mine faste udgaver lavt. Tilgengæld synes jeg at min øgede indtægt gør at jeg tænker relativt mere over penge end da jeg ingen havde.

Men din arbejdsplads lyder ikke særlig rar. Nu er jeg blevet helt bange for skifte, selvom jeg ikke er helt vildt glad for mit arbejde.
Men alle mennesker er tilgengæld virkelig søde! det er bare den manglende struktur og opgaverne der ikke lige er i skabet, men hellere det end den type arbejdsplads du omtaler :panik:
0
1234
Indlæg: 1102
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1300

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf 1234 » 7. jun 2018, 20:09

Vixen skrev:Jeg har ikke landet voksenjob efter endt uddannelse endnu, men jeg har nu allerede smagt på arbejdsmarkedet i løbet af studiet, bl.a. via en stilling som projektleder på en stor webshop i perioden mellem bachelor og kandidaten og en praktikplads på kandidaten, plus utallige studiejobs. Og hold op, hvor kan jeg genkende meget af det, kattekonen beskriver - og hvor er det dog trist.

Det værste er næsten den dér energiske idealisme, man har som nyuddannet, når man rigtig skal ud og sparke døren ind til arbejdsmarkedet og vise, hvad man kan og vil, og så bliver man placeret i den ergonomisk korrekte stol ved siden af Lotte, som har siddet der i 15 år, og så kan du bare gå i gang med bunkerne, som du aldrig kommer til bunds i. Og ja. De uofficielle hierarkier og politiken bag forfremmelser. Suk.

Men, jeg synes dog også, at jeg hører om forandringer og øget dynamik i mange virksomheder. Jeg har en ven, hvis arbejdsplads havde hyret en personlig træner, som kom hver onsdag. Så skulle hele kontoret ned i gården og lave hård fysisk træning, både fordi det er sundt, og fordi det skaber sammenhold. Det er sgu da meget fedt. Man har lov at håbe...

Jeg har også haft studiejob, job i mit sabbatår og fuldtids praktik, men jeg synes alligevel det er noget helt andet at være rigtig færdig.
Jeg tror også, fordi mange reagerer på mig som om jeg meget ung på mit arbejde. Det oplevede jeg sjovt nok ikke som praktikant eller studentermedhjælper. Og så ung synes jeg egentlig heller ikke jeg er 27 er vidst en meget normalt alder at arbejde i :lol:
0
Allmost_Famous
Indlæg: 1955
Tilmeldt: 12. aug 2016, 18:37
Kort karma: 356
Likede indlæg: 6666

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf Allmost_Famous » 7. jun 2018, 20:12

Det overrasker mig lidt, at jeg ikke rigtigt savner alle de studiefri dage, tidligt fri, pauser hele tiden osv. Der er lidt praktiske udfordringer med at få tid til lægebesøg og den slags, men for pokker, hvor er jeg glad for at gå på arbejde hver dag hele dagen!

Det overrasker mig hvor hurtigt, jeg blev en af flokken. De fleste gamle rotter ser en værdi i de nye ting jeg kommer med, og jeg ser værdi i deres erfaring. Det fungerer pissegodt. Og mine nærmeste kolleger er interessante mennesker, som rent faktisk er fede at snakke med, og ikke trælse medstuderende.

Det overrasker mig, at jeg er SÅ god til mit arbejde. Og ja, fuck Janteloven lige nu, men det er jeg altså. Jeg havde forventet at være Bambi på glatis som nyuddannet, og det er jeg slet ikke.
13
I've said it before and I'll say it again...

:lol:
kartoffelpizza
Indlæg: 794
Tilmeldt: 20. apr 2017, 14:55
Kort karma: 57
Likede indlæg: 1293

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf kartoffelpizza » 7. jun 2018, 20:16

Jeg var mest overrasket over den massive hammer af ansvar. Jeg er sygeplejerske, og jeg var bare slet ikke forberedt på hvor voldsomt det føltes at have ansvaret for 2-4-8 patienter og deres helbred.

Derudover tog det mig lidt tid at vænne mig til at min socialisme kunne jeg godt pakke væk. Vi er søde og omsorgsfulde, men de der råber højest, beder om mest og har spidsest albuer får mest.
3
1234
Indlæg: 1102
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1300

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf 1234 » 7. jun 2018, 20:21

Allmost_Famous skrev:Det overrasker mig lidt, at jeg ikke rigtigt savner alle de studiefri dage, tidligt fri, pauser hele tiden osv. Der er lidt praktiske udfordringer med at få tid til lægebesøg og den slags, men for pokker, hvor er jeg glad for at gå på arbejde hver dag hele dagen!

Det overrasker mig hvor hurtigt, jeg blev en af flokken. De fleste gamle rotter ser en værdi i de nye ting jeg kommer med, og jeg ser værdi i deres erfaring. Det fungerer pissegodt. Og mine nærmeste kolleger er interessante mennesker, som rent faktisk er fede at snakke med, og ikke trælse medstuderende.

Det overrasker mig, at jeg er SÅ god til mit arbejde. Og ja, fuck Janteloven lige nu, men det er jeg altså. Jeg havde forventet at være Bambi på glatis som nyuddannet, og det er jeg slet ikke.


Fedt at du fundet den helt rette hylde for dig :klap: :gogo:
Må rigtig mange nyuddannede have den oplevelse!
Det faktisk også, fordi jeg savner at have fri, så meget at jeg tænker det er den forkerte hylde jeg er på lige nu.
For på studie var jeg aldrig hende der forslog vi tog hjem fra studiegruppen og jeg læst tit også mere end pensum.
1
1234
Indlæg: 1102
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1300

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf 1234 » 7. jun 2018, 20:30

En anden ting der har overrasket mig er, hvor meget ros man for.
På et halvt år tror jeg, at jeg fået ligeså meget ros som jeg gjorde på hele min bachelor.
2
Brugeravatar
Confucius
Indlæg: 1690
Tilmeldt: 4. maj 2018, 18:33
Kort karma: 162
Likede indlæg: 3080

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf Confucius » 7. jun 2018, 20:41

- Hvor lidt sommerferie - ja, ferie i det hele taget - at man har.

- Hvor lidt der er tilbage af ens løn, når den bliver udbetalt. Jeg var med på at der blev trukket noget skat. Men så kom der også andre ting som blev trukket fra. Fx AMB, pension, osv.. Jeg sagde bare som 15 årig flaskedreng: "min timeløn x mine timer den måned, minus lidt skat... et par hundrede kroner til skat må være rimeligt". Jeg var fnysende fortørnet, da virkeligheden ramte.

- Hvor lidt respekt andre voksne havde for chefen. Chefen var jo chefen, og hans ord var lov. Sagde han noget, så gjorde man det uden at mukke eller svare igen. Atter et "pænt goddag" til virkeligheden.

- Hvor meget folk egentlig snakker om at få ting gjort, i stedet for bare at gøre dem.

- At kolleger med børn altid fik førsteret, når det gjaldt planlægning af de populære ferieuger og jule-/nytårsvagter.
5
Der findes to slags mennesker:
1) Dem der kan ekstrapolere fra ufuldstændige data.

Jeg har solgt min brevdue på E-bay - for 22. gang.
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 1823
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 190
Likede indlæg: 1239

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf Artem » 7. jun 2018, 20:47

Nu er det efterhånden en del år siden jeg startede på arbejdsmarkedet, så kan ikke rigtig huske om der var noget der overraskede mig ved det, for mindes det ikke.
Det eneste jeg kan komme på er at det overrasker mig at der på de fleste arbejdspladser er så meget hemmelighedskræmmeri om løn som der er?

Edit. Som andre skriver så overraskede det mig måske, hvor lidt man reelt kan bruge fra sin uddannelse. For på de arbejdspladser jeg har været på har ting kørt på en helt anden måde, man har brugt andre programmer og metoder, og måske ligefrem arbejdet med noget jeg ikke direkte har været uddannet i.
Senest rettet af Artem 7. jun 2018, 20:57, rettet i alt 1 gang.
1
Utak er verdens løn
D.itsen
Indlæg: 1462
Tilmeldt: 11. aug 2015, 15:23
Kort karma: 285
Geografisk sted: Vest-Sjælland
Likede indlæg: 3125

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf D.itsen » 7. jun 2018, 20:48

Hvor helt utrolig barnlige og under bæltestedet jargonen er (jeg elsker det). Jeg havde forventet at nu skulle vi er være voksne og seriøse.... Det skete så heldigvis ikke
Hvor lidt teflon mange folk har og hvor meget de slæber med hjem. Hvis man ikke kan lægge arbejdet fra sig, når man går hjem, så øges risikoen for stess markant (og jeg er selv gået ned på et tidligere job, fordi det var det helt forkerte job)
Hvor meget alle faker og prøver sig frem. De fleste er heldigvis meget åbne omkring det, og så rydder vi op bagefter, hvis det går galt
Hvor lidt jeg fatter af ratingsystemer og bonusberegninger og hvor demotiverende jeg finder dem. Det er heldigvis ikke noget vi bruger meget tid på i løbet af et år, så det betyder ikke det store.
Hvor meget skattesmæk man kan få af et år med for mange overarbejdstimer
Hvor glad man kan være for sin lønseddel, selvom jeg efterhånden har været i fuldtidsarbejde nogle år
Hvor lidt jeg bruger af den viden jeg tilegnede mig på uni, men læringsmetoderne bruger jeg. Og sikkert også at ignore en potentiel dårlig samvittighed, over at jeg ikke kan nå alt
Jeg synes vi har meget fleksible arbejdsdage, og vi havde voldsomt mange timer og en del af dem obligatoriske på studiet, så det synes jeg ikke har været en forskel.
Men perioder er overskuddet til ret meget om aftenen ikke eksisterende og det irriterer mig.
Hvor immun jeg hurtigt blev immun over at det potentielt er mange unødvendige penge vi smider ud, hvis jeg træffer en forkert beslutning. Det er en del af gamet

Men egentligt over hvor godt jeg fungerer i kaos, skiftende opgaver, try and error tilgang, fordi der ikke er/var tid til andet og hvor tit min mavefornemmelse er rigtig, når det skal gå lidt stærkt. Jeg synes jeg kom ret hurtigt efter det, selvom min opstart var totalt kaos. Jeg bliver dog næppe sådan en med en stor karriereplan og spidse albuer, og kan virkelig godt lide at have hænderne i tingene, så de store forfremmelser bliver det næppe til
4
UH UH UH UH KORT :love:
JoyNips
Indlæg: 4078
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 570
Likede indlæg: 8685

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf JoyNips » 7. jun 2018, 20:51

Jeg havde fuldtidsjob under mit studie og fortsatte i stillingen efter studiet, så jeg var ikke rigtig overrasket over noget som nyuddannet.
Til gengæld er jeg efter mit nylige jobskifte blevet overrasket over, hvor stor forskel der kan være på arbejdspladser. I mit gamle job var der meget lidt kontrol og godkendelse. I mit nuværende sender vi nærmest ikke en mail ud af huset uden at have haft mindst et ekstra sæt øjne på og ofte kræver, hvad jeg mener er simple opgaver, både godkendelse af teamleder, kontorchef og vicedirektør. Til gengæld journaliserer vi som vinden blæser, hvor vi i mit gamle job var enormt gode til at journalisere.
2
1234
Indlæg: 1102
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 49
Likede indlæg: 1300

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf 1234 » 7. jun 2018, 20:52

^ jeg synes til gengæld jeg kan bruge overraskende meget fra mit studie, selvom det tit er det modsatte at man ikke andet bruge en skid man hører. Jeg føler mig i hvert fald godt klædt på til at løse mine opgaver.
0
Selma156
Indlæg: 474
Tilmeldt: 27. maj 2016, 16:41
Kort karma: 85
Likede indlæg: 1107

Re: Hvad overraskede dig på arbejdsmarked?

Indlægaf Selma156 » 7. jun 2018, 21:08

Jeg er mest af alt overrasket over, hvor svært det er at bryde igennem til det arbejdsmarked. I næste uge er det to år siden jeg færdiggjorde mit studie fuld af optimisme og håb for fremtiden. Jeg har stadig ikke landet mit første voksenjob (har dog arbejdet et halvt år i udlandet som ulønnet og freelancer, så mine dagpenge er ikke udløbet endnu). Fuck mand. Jeg vil SÅ gerne arbejde.
2

Tilbage til "Job"