Myresluger skrev:Altså jeg skrev fire samtaler den ene kl 8, de to næste kl 17.30 og den sidste på tlf en helligdag. Så det var ikke et problem at skulle finde på undskyldninger. Og vi finder i øvrigt også tidspunkter der dur for ansøgeren - typisk kl 8 eller 16, så skal man ikke ud i de vilde historier.
Afklaringssamtaler over telefonen (hvad enten det er i starten, for at afgøre om der overhovedet er noget at komme efter i slutningen for at vurdere om man kan få de sidste ender til at mødes) synes jeg ikke tæller med her - både fordi jeg kan se formålet og fordi det ikke kræver mere af ansøgeren end ansætteren.
Jeg er altid selv blevet mødt med respekt og hensyn som jobsøger i den slags situationer og ville derfor sandsynligvis gerne snuppe en ekstra fysisk samtale, selv om det ville stride med mine principper om effektiv brug af resourcer (der er sgu alligevel så meget andet spild på en gennemsnitlig arbejdsplads).
Men der var en lignende tråd/diskussion herinde (for ikke så længe siden), hvor der var flere eksempler på arbejdsgivere der gladeligt smed samtaler med få dages varsel, lagde dem midt i arbejdstiden (bla for en skolelærer, ej men hvad forestiller man sig lige) og desuden overhovedet ikke var indstillet på at finde et tidspunkt der passede arbejdstageren bedre; som jeg nok er lidt farvet af.
For det er simpelthen så flabet og med nul hensyn til det faktum at hvor ansættelsesproceduren er en standard del af ansætterens job, så er det det stik modsatte for arbejdstageren (hvis vedkommende allerede er i job). Det er let nok for os med fleksible arbejdstider (og bor i nærheden), men hvis jeg var “tvunget” til at behandle min nuværende arbejdsplads dårligt for overhovedet at komme i betragtning til den nye arbejdsplads (feks fordi jeg var nød til at lave en falsk sygemelding på dagen), ville jeg have det ca som hvis jeg var i gang med at købe lækker rejse til elskeren, med den nuværendes kærestes penge.