(Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Indlægaf Katten » 1. jan 2019, 21:58

Jeg har siden jeg blev færdiguddannet (statskundskab) for 6-7 år siden arbejdet i centraladministration, både i styrelser (politiske og faglige kontorer) samt departement (politik). Efter jeg blev mor i 2017 tumler jeg med, om jeg måske over tid skal finde et job, der giver mere overskud i privaten, særligt hvis vi skulle få flere børn. I dagligdagen er det ikke så meget timerne, der presser (jeg kan lige nu gå kl. 15, når jeg skal hente, men må så ofte arbejde lidt når barnet er puttet). Og jeg akkumulerer faktisk kun meget lidt fleks, fordi jeg ikke har tiden/lysten til at arbejde hver aften/weekender. Til gengæld er jeg nødt til at nå ekstremt meget på de timer, jeg har, hvis jeg vil hente ok tidligt og stort set aldrig arbejde i weekenden. Så intensiteten i de timer, jeg så endelig er på arbejde, er meget høj. Oftest må jeg springe frokosten eller korte sociale arrangementer/receptioner/fredagsmorgenmad/faglige oplæg/gå-hjem-møder/konferencer osv over eller fysisk løbe for at nå tingene, da der er mange hastere og komplekse opgaver med meget politisk fokus og pres. Det er et vilkår MANGE steder -det er jeg helt med på, og selvfølgelig forventeligt på en politisk arbejdsplads, hvor der som grundvilkår kommer uventede ting. Men jeg kan mærke, at jeg trives mindre godt i det nu, hvor jeg ikke lige har en ekstra time til at tjekke efter fejl, kvalitetssikre osv i det daglige. Jeg har en god arbejdsplads med venlig ledelse, god chef og gode kolleger, men det ér dælme svært for mig at levere på mine ting ordentligt på 37 timer. Derfor snuser jeg lidt uforpligtende efter noget der kunne være lidt mere roligt.

Jeg tænkte på, om I kender til typer af fuldtidsjobs for en statskundskaber, som kan nåes på 37 timer/er almindeligt kendt for at være lidt mere afslappede? Det er et krav, at det er fuldtid og at typen af arbejdsplads findes i københavnsområdet, mens jeg, hvis jeg tog springet, godt kunne trives med mere rutineprægede/driftsagtige opgaver og også ville kunne gå på kompromis med lønnen.
0
Chichu
Indlæg: 339
Tilmeldt: 12. sep 2015, 20:24
Kort karma: 20
Likede indlæg: 834

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Chichu » 1. jan 2019, 22:12

Hvad med en kommune? Altså ikke KK, men en af omegnskommunerne. Der plejer at være lidt mere roligt og familievenligt, i hvert fald efter min erfaring. Er selv djøf’er sådan er sted og super glad for det. Er relativt ambitiøst, men vægter også frihed og det ikke at skulle arbejde om aftenen højt.

Synes bestemt ikke at det behøver at være rutineopgaver. Faktisk nærmest omvendt, hvis jeg sammenligner mine opgaver med dem, som gamle studiekammerater sidder med i centraladministration. Jeg har fede, afvekslende og udfordrende opgaver tæt på den øverste ledelse og det har jeg faktisk haft helt siden jeg startede. Jeg har ikke selv børn, men det har mange af mine kollegaer og det er min indtryk, at de har en god Balance og ikke arbejder særlig tit om aftenen. Kan varmt anbefale det :)
0
Chichu
Indlæg: 339
Tilmeldt: 12. sep 2015, 20:24
Kort karma: 20
Likede indlæg: 834

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Chichu » 1. jan 2019, 22:16

Plus lønnen er ret god ift hvilke rammer man har. Brug evt djøfs lønstatistik for en tjek af den slags stilling du typisk ville være i spil til.
0
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 1. jan 2019, 22:24

Chichu skrev:Hvad med en kommune? Altså ikke KK, men en af omegnskommunerne. Der plejer at være lidt mere roligt og familievenligt, i hvert fald efter min erfaring. Er selv djøf’er sådan er sted og super glad for det. Er relativt ambitiøst, men vægter også frihed og det ikke at skulle arbejde om aftenen højt.

Synes bestemt ikke at det behøver at være rutineopgaver. Faktisk nærmest omvendt, hvis jeg sammenligner mine opgaver med dem, som gamle studiekammerater sidder med i centraladministration. Jeg har fede, afvekslende og udfordrende opgaver tæt på den øverste ledelse og det har jeg faktisk haft helt siden jeg startede. Jeg har ikke selv børn, men det har mange af mine kollegaer og det er min indtryk, at de har en god Balance og ikke arbejder særlig tit om aftenen. Kan varmt anbefale det :)

Tusind tak, det er en rigtig god idé, det vil jeg undersøge. Når du siger ikke KK, er det så fordi det er presset dér? Håber ikke jeg gav indtryk af, at jeg tror det er rutinepræget andre steder end der, hvor jeg lige er (hvor der er meget lidt rutine der hvor jeg pt har været). Det var mere for at vise lidt fleksibilitet den anden vej. Det lyder da super fedt at der er jobs, som har både afvekslende opgaver og sammenhæng ml opgaver og tid!!
0
MOGA
Indlæg: 4053
Tilmeldt: 21. aug 2015, 20:34
Kort karma: 525
Likede indlæg: 7381

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf MOGA » 1. jan 2019, 23:06

Min erfaring, som ansat i administrationen i en kommune, er, at vi alle er pressede i hverdagen. Nogle faggrupper har større fleksibilitet end andre, men jeg oplever ikke nogen, som ikke er nødt til at spise foran computeren, som er nødt til at blive længere, som laver det nødvendige på trods af barn syg m.m.
Derudover skal man have i baghovedet, at kommunerne er et led ude i forhold til centraladministrationen, så der kommer jævnligt opgaver fra styrelser m.m., som har urealistisk kort deadline, simpelthen fordi der mangler viden om virkeligheden.
1
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 2. jan 2019, 08:13

MOGA skrev:Min erfaring, som ansat i administrationen i en kommune, er, at vi alle er pressede i hverdagen. Nogle faggrupper har større fleksibilitet end andre, men jeg oplever ikke nogen, som ikke er nødt til at spise foran computeren, som er nødt til at blive længere, som laver det nødvendige på trods af barn syg m.m.
Derudover skal man have i baghovedet, at kommunerne er et led ude i forhold til centraladministrationen, så der kommer jævnligt opgaver fra styrelser m.m., som har urealistisk kort deadline, simpelthen fordi der mangler viden om virkeligheden.

Ok, jamen det er jo lidt nedslående, så? Dog vil jeg sige, at jeg selvfølgelig er med på, at alle jobs indebærer en ekstra indsats, når det kræves. Det kan og vil jeg selvfølgelig meget gerne. Det er mere det her med, at det bliver HVER eneste dag, at man arbejder til 23 og skipper frokost.

Jeg er helt med på, at alle djøf-arbejdspladser har korte deadlines som følge af bestillinger i andre led. Nu har jeg ikke nogen berøring med kommunerne på mit ressort, så lige det eksempel er jeg ikke medskyldig i. Dogskal man huske, at departementet, som sender bestillingen videre til mig i styrelsen, vel ikke finder på den urealistiske deadline for sjov. Ofte handler det om en minister, der er presset af en anden minister, forhandlinger, udspil eller spørgsmål fra Folketinget med en ekstremt kort deadline (fx paragraf 20 spm). De urealistiske deadlines er i mine øjne også ofte en del af et system bygget op på at presse hinanden og deres embedsværk. Det er oftest ikke en eller anden fuldmægtig i et kontor i et ministerium, der bestemmer det. Jeg bestemte i hvert fald absolut intet ift deadlines, da jeg sad i et departement.

Anyway, det skal ikke handle om det..
0
JoyNips
Indlæg: 12085
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 1386
Likede indlæg: 33991

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf JoyNips » 2. jan 2019, 08:50

Jeg tror ikke, man kan sige noget generelt. Jeg er fx i en styrelse og kan som regel godt følge med, holde frokostpause, behøver sjældent at arbejde hjemme om aftenen osv.
Selvfølgelig sker det, men oftest kan jeg nå hvad jeg skal uden at føle at jeg halser afsted.
Min veninde, der er i et andet kontor i samme styrelse, er derimod kronisk forjaget.
1
“Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt. Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet.”
- Onkel Reje
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 2. jan 2019, 08:54

JoyNips skrev:Jeg tror ikke, man kan sige noget generelt. Jeg er fx i en styrelse og kan som regel godt følge med, holde frokostpause, behøver sjældent at arbejde hjemme om aftenen osv.
Selvfølgelig sker det, men oftest kan jeg nå hvad jeg skal uden at føle at jeg halser afsted.
Min veninde, der er i et andet kontor i samme styrelse, er derimod kronisk forjaget.

Ok, så måske det mere er er spørgsmål om den helt konkrete arbejdsplads og ikke så meget organisationen.. :gruble: Så må jeg lige bide tænderne sammen og researche lidt. Tænker at det forhåbenligt bliver nemmere i takt med, at jeg vænner mig til en anden slags hverdag med barn og job og måske bliver endnu mere effektiv.
0
ajnaM
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1057
Likede indlæg: 27374

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf ajnaM » 2. jan 2019, 09:08

Mit indtryk fra min statskundskabsomgangskreds er, at det er sådan i en periode, før de kommer så 'højt op' i karrieren, at arbejdet ændrer karakter. Når først de når et vist senior-niveau, er det et andet pres, der indtræder - med klart færre hastesager og færre timer. Problemet opstår, når man får børn, mens man er i den der pressede mellem-periode.

Ellers kan jeg anbefale fagbevægelsen. Vi har mange statskundskabere på min arbejdsplads, og selvom det bestemt kan være presset i perioder, er der generelt gode vilkår og spændende opgaver. :)
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 2. jan 2019, 09:37

SurSødSovs skrev:
Katten skrev:
JoyNips skrev:Jeg tror ikke, man kan sige noget generelt. Jeg er fx i en styrelse og kan som regel godt følge med, holde frokostpause, behøver sjældent at arbejde hjemme om aftenen osv.
Selvfølgelig sker det, men oftest kan jeg nå hvad jeg skal uden at føle at jeg halser afsted.
Min veninde, der er i et andet kontor i samme styrelse, er derimod kronisk forjaget.

Ok, så måske det mere er er spørgsmål om den helt konkrete arbejdsplads og ikke så meget organisationen.. :gruble: Så må jeg lige bide tænderne sammen og researche lidt. Tænker at det forhåbenligt bliver nemmere i takt med, at jeg vænner mig til en anden slags hverdag med barn og job og måske bliver endnu mere effektiv.

Jeg tror også ofte det har noget at sige, hvem man er. Nogle mennesker er bedre end andre til at afgrænse sig fra arbejdet. Mens andre bliver ramt af "arbejdet søger derhen, hvor det bliver løst"

Det har jeg ofte fået at vide, når jeg har følt mig arbejdsramt. Sidste år flyttede jeg til et kontor, hvor de grinte lidt over, hvor meget tid, der var til Facebook - og jeg skulle være klar på nedsat tempo.

YES, tænkte jeg.

Det ødelagde jeg hurtigt - og jeg har nået fem feriedage i år og 300 overarbejdstimer, mens det øvrige personale også arbejder i hektisk tempo og har haft behov for overarbejde.

Nogle af os er vist sådan skruet sammen, at vi tiltrækker opgaver, siger ja til dem... Og glemmer at gå på Facebook, men i stedet fikser et kommende problem.

Point being: Er du sikker på, der kun er arbejdspladsen?

Hehe, du har helt ret. Jeg er overbevist om, at det ikke kun er arbejdspladsen. Jeg er ikke meget god til at sige nej og suger opgaver til mig på godt og ondt. Jeg har bare fået et indtryk f.eks fra en psykolog med speciale i stress på djøf-området, at der alligevel er nogle arbejdspladser, som er lidt bedre end andre for folk med “velcro-og ikke teflon-dragt”, som hun kaldte det. Når det så er sagt, er det klart noget, jeg skal arbejde videre med selv.
1
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 2. jan 2019, 09:48

ajnaM skrev:Mit indtryk fra min statskundskabsomgangskreds er, at det er sådan i en periode, før de kommer så 'højt op' i karrieren, at arbejdet ændrer karakter. Når først de når et vist senior-niveau, er det et andet pres, der indtræder - med klart færre hastesager og færre timer. Problemet opstår, når man får børn, mens man er i den der pressede mellem-periode.

Ellers kan jeg anbefale fagbevægelsen. Vi har mange statskundskabere på min arbejdsplads, og selvom det bestemt kan være presset i perioder, er der generelt gode vilkår og spændende opgaver. :)

Tusind tak for indspark! Det kan sagten være tilfældet, at der bare ramler sammen med at skulle bevise sig selv og starte karrieren op samtidig med at man stifter familie. Jeg blev for nyligt opklassificeret til specialkonsulent, men det er stadig så relativ “lav” en anciennitet/stillingsbetegnelse, at der mest er blevet tilført en ny type opgaver, mens de tidligere fastholdes et langt stykke ad vejen.

Jeg kigger rigtig meget på fagforeninger. Har hørt mega meget godt om dem, og møder de sejeste folk derfra i arbejdssammenhænge. Desværre har de ofte kun én, der sidder med det, jeg for alvor har faglighed indenfor, så det virker ikke let at komme ind dér.
0
Wunder8
Indlæg: 553
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1463

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Wunder8 » 2. jan 2019, 19:35

Jeg er ikke Djøf'er, men akademiker indenfor et område (i det private), hvor der ofte er statskundskabere ansat - håber det er ok, jeg svarer :)

Jeg sagde mit gamle job op for ca. et år siden, fordi jeg følte mig virkeligt presset. Min arbejdsdag var præget af akutte deadlines (og mange af dem), en generel "det haster"-mentalitet og en rolle, der i øvrigt ikke var noget særligt godt match til mig af forskellige årsager. Nu har jeg ikke børn, men jeg oplevede også, at jeg generelt ikke havde overskud til ret meget andet end arbejde, om det så var fælles frokost eller sociale ting udenfor arbejdet. Der var nogle andre ting også, men summa summarum, så sagde jeg op med ideen om, at jeg på sigt skulle finde mig et job med en bedre work-life-balance, og det så var OK med kedeligere opgaver, lavere løn og mindre ansvar.

Så skete der bare dét, at jeg endte med at få et nyt job, hvor jeg både har vildt spændende opgaver, bruger min faglighed supermeget, har en vildt god leder, rigtigt meget fleksibilitet, vildt gode ansættelsesforhold og en løn, der ligger OVER min tidligere løn (som var god). Og det har bare virkeligt været en øjenåbner for mig, for jeg har også tit tænkt, det bare var mig, der skulle lære at sige nej/være mere robust og kold i røven/lade være med at være så perfektionistisk osv. Det er det sikkert også i nogen grad. Men man kan faktisk godt have et arbejde, der er både spændende OG giver én gode rammer for at få dagligdagen til at fungere.

Min pointe er, at man gerne må stille krav, og at det ikke (nødvendigvis) handler om at vælge mellem en god løn og prestige og ordentlige rammer. De kan sagtens følges ad. Og du fortjener et arbejde, du kan holde ud, og som ikke kører dig ned :kys:

Jeg uddyber i øvrigt gerne i en PB, vil bare ikke udlevere mit arbejdsliv for meget herinde.
4
ajnaM
Indlæg: 10022
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1057
Likede indlæg: 27374

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf ajnaM » 3. jan 2019, 12:35

Katten skrev:
ajnaM skrev:Mit indtryk fra min statskundskabsomgangskreds er, at det er sådan i en periode, før de kommer så 'højt op' i karrieren, at arbejdet ændrer karakter. Når først de når et vist senior-niveau, er det et andet pres, der indtræder - med klart færre hastesager og færre timer. Problemet opstår, når man får børn, mens man er i den der pressede mellem-periode.

Ellers kan jeg anbefale fagbevægelsen. Vi har mange statskundskabere på min arbejdsplads, og selvom det bestemt kan være presset i perioder, er der generelt gode vilkår og spændende opgaver. :)

Tusind tak for indspark! Det kan sagten være tilfældet, at der bare ramler sammen med at skulle bevise sig selv og starte karrieren op samtidig med at man stifter familie. Jeg blev for nyligt opklassificeret til specialkonsulent, men det er stadig så relativ “lav” en anciennitet/stillingsbetegnelse, at der mest er blevet tilført en ny type opgaver, mens de tidligere fastholdes et langt stykke ad vejen.

Jeg kigger rigtig meget på fagforeninger. Har hørt mega meget godt om dem, og møder de sejeste folk derfra i arbejdssammenhænge. Desværre har de ofte kun én, der sidder med det, jeg for alvor har faglighed indenfor, så det virker ikke let at komme ind dér.

Min oplevelse er, at fagbevægelsen åbner en masse døre, når man først har foden indenfor. Så hvis du gerne vil ind, kan jeg anbefale dig at søge en stilling, der måske ligger lidt væk fra dit kerneområde, og så udvikle din stilling og/eller søge videre derfra. :)
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 3. jan 2019, 14:16

Wunder8 skrev:Jeg er ikke Djøf'er, men akademiker indenfor et område (i det private), hvor der ofte er statskundskabere ansat - håber det er ok, jeg svarer :)

Jeg sagde mit gamle job op for ca. et år siden, fordi jeg følte mig virkeligt presset. Min arbejdsdag var præget af akutte deadlines (og mange af dem), en generel "det haster"-mentalitet og en rolle, der i øvrigt ikke var noget særligt godt match til mig af forskellige årsager. Nu har jeg ikke børn, men jeg oplevede også, at jeg generelt ikke havde overskud til ret meget andet end arbejde, om det så var fælles frokost eller sociale ting udenfor arbejdet. Der var nogle andre ting også, men summa summarum, så sagde jeg op med ideen om, at jeg på sigt skulle finde mig et job med en bedre work-life-balance, og det så var OK med kedeligere opgaver, lavere løn og mindre ansvar.

Så skete der bare dét, at jeg endte med at få et nyt job, hvor jeg både har vildt spændende opgaver, bruger min faglighed supermeget, har en vildt god leder, rigtigt meget fleksibilitet, vildt gode ansættelsesforhold og en løn, der ligger OVER min tidligere løn (som var god). Og det har bare virkeligt været en øjenåbner for mig, for jeg har også tit tænkt, det bare var mig, der skulle lære at sige nej/være mere robust og kold i røven/lade være med at være så perfektionistisk osv. Det er det sikkert også i nogen grad. Men man kan faktisk godt have et arbejde, der er både spændende OG giver én gode rammer for at få dagligdagen til at fungere.

Min pointe er, at man gerne må stille krav, og at det ikke (nødvendigvis) handler om at vælge mellem en god løn og prestige og ordentlige rammer. De kan sagtens følges ad. Og du fortjener et arbejde, du kan holde ud, og som ikke kører dig ned :kys:

Jeg uddyber i øvrigt gerne i en PB, vil bare ikke udlevere mit arbejdsliv for meget herinde.

Åh tusind tak for dit udførlige og søde svar :kys: Det er sejt, at du er lykkedes med at få så godt et match, og det giver også lidt blod på tanden ift at være lidt åben for, at det godt kan blive endnu bedre, selvom jeg er glad for chef, kolleger osv. Det er dén der klump i maven/stressknude, som jeg gerne vil have mindre af som en fast del af hverdagen og så selvfølgelig løbe til, når det er nødvendigt.
1
Katten
Indlæg: 270
Tilmeldt: 12. sep 2015, 13:15
Kort karma: 31
Likede indlæg: 651

Re: (Mere) work-life balance-venlige djøf-jobs?

Indlægaf Katten » 3. jan 2019, 14:20

ajnaM skrev:
Katten skrev:
ajnaM skrev:Mit indtryk fra min statskundskabsomgangskreds er, at det er sådan i en periode, før de kommer så 'højt op' i karrieren, at arbejdet ændrer karakter. Når først de når et vist senior-niveau, er det et andet pres, der indtræder - med klart færre hastesager og færre timer. Problemet opstår, når man får børn, mens man er i den der pressede mellem-periode.

Ellers kan jeg anbefale fagbevægelsen. Vi har mange statskundskabere på min arbejdsplads, og selvom det bestemt kan være presset i perioder, er der generelt gode vilkår og spændende opgaver. :)

Tusind tak for indspark! Det kan sagten være tilfældet, at der bare ramler sammen med at skulle bevise sig selv og starte karrieren op samtidig med at man stifter familie. Jeg blev for nyligt opklassificeret til specialkonsulent, men det er stadig så relativ “lav” en anciennitet/stillingsbetegnelse, at der mest er blevet tilført en ny type opgaver, mens de tidligere fastholdes et langt stykke ad vejen.

Jeg kigger rigtig meget på fagforeninger. Har hørt mega meget godt om dem, og møder de sejeste folk derfra i arbejdssammenhænge. Desværre har de ofte kun én, der sidder med det, jeg for alvor har faglighed indenfor, så det virker ikke let at komme ind dér.

Min oplevelse er, at fagbevægelsen åbner en masse døre, når man først har foden indenfor. Så hvis du gerne vil ind, kan jeg anbefale dig at søge en stilling, der måske ligger lidt væk fra dit kerneområde, og så udvikle din stilling og/eller søge videre derfra. :)

Ej hvor fedt! Tak for rådet! :love2: Nu er jeg begyndt at abonnere på deres nyhedsbreve/nye opslag til en start, og så vil jeg holde et vågent øje.
0

Tilbage til "Job"