Hvad skal der til for at standse stress-epidemien?

[Elverpigen]

Forekomsten af stress bliver ved med at stige, så nu kommer selv pensionsselskaberne på banen:

https://finans.dk/privatokonomi/ECE11747907/pensionsselskaber-slaar-alarm-om-stress-tallene-boer-faa-nogle-alarmklokker-til-at-ringe/

DA har tidligere været ude med budskabet om, at det generelt er et individuelt problem, som den enkelte selv må tage ansvar for.
Politisk ser der ud til at have været en del berøringsangst for ikke at kollidere med ledelsesretten, men Arbejdstilsynet er vist blevet oprustet en smule og har været i medierne med bl.a. nogle påbud på hospitaler.
Fagforeningerne råber op og tilbyder i nogen tilfælde medlemmerne diverse kurser i stresshåndtering.
En del af de sygemeldte med stress ender med ikke at vende tilbage til arbejdsmarkedet, hvilket både er et tab for den enkelte og for samfundet som helhed.
Virksomheder med brug for kvalificeret og specialiseret arbejdskraft kan næppe have gavn af at have en større udskiftning pga langtidssygemeldte medarbejdere og evt. efterfølgende fyringer, især når budskabet p.t. er, at der mangler kvalificeret arbejdskraft.

Det har resulteret i en udvikling af forretningskoncepter, der handler om stress. Mindfullnesskurser, stresscoaches osv. lever af, at forsøge på at lappe sammen på de ramte enkeltpersoner.

Hvordan vender vi udviklingen?

Selv om jeg har hørt, at individers brug af sociale medier, manglende prioritering af søvn og for store forventninger til livet, så ser jeg også folk uden smartphone, uden (syge) børn, uden diverse delvist selvforskyldte risikofaktorer, falde om af stress på baggrund af, hvad jeg vil betegne som psykisk vold på arbejdspladsen.

Derfor mener jeg personligt, at arbejdsforhold er den største faktor i den nuværende stressepidemi, selv om der også kan spille andre faktorer ind og stress sandsynligvis aldrig kan undgås 100 % alene ved godt arbejdsmiljø.

Jeg set forslag om, at stress som udgangspunkt skal behandles som en arbejdsulykke, hvor hele afdelingen/arbejdspladsen bør ses efter i sømmene. Som tilskuer til forskellige situationer med stressramte kollegaer på forskellige arbejdspladser er jeg tilbøjelig til at støtte den indgangsvinkel. Det skal kombineres med en grundig forebyggende indsats og en synliggørelse af arbejdsmiljøet de enkelte steder - f.eks. har jeg set forslag inspireret af restauranters smiley-ordning om, at APV'er skal offentliggøres.

Ligeledes oplever jeg en trend flere steder med at indrette arbejdspladsen efter udokummenterede konsulentråd, frem for den funktion, som de ansatte skal udføre. Storrumskontorer sparer kvadratmeter, men koster ekstra sygedage og til mange funktioner nedsat effektivitet og øget stress hos medarbejderne. Burhøns er ved at gå af mode, forbrugerne stiller større krav til dyrevelfærd, mens en del arbejdspladser indrettes uden hensyn til menneskers grundlæggende adfærd.

Hvad kan vi forlange af den enkelte?
Hvis den enkelte ikke tager sig tid til søvn, kan jeg se et problem, men hvis man er nødt til at praktisere 2 timers daglig meditation oven i arbejdstiden for blot at overleve sit job, så mener jeg, at vi har et arbejdsmiljøproblem.

Hvad er dine bud på en udvikling mod et sundere psykisk arbejdsmiljø i Danmark med færre stresssygemeldinger? Hvordan får vi mental sundhed i en foranderlig virkelighed?

[Elverpigen]

Jeg har også hørt forslag om, at alle i lederstillinger skal på kursus. Tanken er teoretisk set fin, men jeg har også kunnet se i afdelinger, at det ikke nødvendigvis har en positiv effekt på udøvelsen af ledelse. Spørgsmålet er, om der hos en tilstrækkelig stor del af ledere generelt kunne vises en positiv effekt af et specifikt kursus.

[Kakadu]

Første skridt er at stoppe med at fralære borgerne evnen til at mærke efter og handle derudfra, fra de er små. Hvis dine grænser er blevet overskredet eller ignoreret hele din barndom, er det klart, du ikke har mere tilbage at give af og sige fra af, når du kommer ud på arbejdsmarkedet.

[Kerrigan]

I tillæg til Kakadus indlæg; Vi skal også lade være med at kræve at folk er fleksible og robuste.

[Bergen]

Flere ressourcer.

Adskillige fag har (især i det offentliges) været ramt af massive nedskæringer samtidigt langt mere komplicerede opgaver.

At finde en socialrådgiver/lærer/sosu/sygeplejerske/pædagog med flere og lign. uden stresssymptomer er at lede efter en nål i en høststak.

[Santa]

Flere ressourcer.

Adskillige fag har (især i det offentliges) været ramt af massive nedskæringer samtidigt langt mere komplicerede opgaver.

At finde en socialrådgiver/lærer/sosu/sygeplejerske/pædagog med flere og lign. uden stresssymptomer er at lede efter en nål i en høststak.

Præcis.
Ikke så meget udenomssnak om folks privatliv, at de ikke er robuste, at de ikke arbejder 'smart' nok, at det er deres egen skyld.

Og den ekstreme fokusering på målbare resultater, tallene på bundlinjen fremfor kvaliteten af arbejdet skaber et giftigt og stressfremkaldende arbejdsmiljø mere end noget andet.

[Planten]

I tillæg til Kakadus indlæg; Vi skal også lade være med at kræve at folk er fleksible og robuste.

Robust er virkelig noget sygt noget at bede mennesker om at være!

Jeg tror derudover, at vi skal lade være med at bruge begrebet forkert. Nogle gange er man reelt bare ophængt en periode. Det udvander begrebet og gør, at det bliver vanskeligt at se dem, der virkelig har det svært.

[Vlad Kalashnikov]

Stress er i vid udstrækning en kvinde-sygdom. Hvis man vil den til livs, skal man addreserer de punkter hvor kvinder er mere sårbare end mænd.

[Bergen]

Stress er i vid udstrækning en kvinde-sygdom. Hvis man vil den til livs, skal man addreserer de punkter hvor kvinder er mere sårbare end mænd.

Det er jeg ikke enig i. Besparelserne i fx det offentlige har ramt de typiske kvindefag hårdest. Det siger intet om stresstærskel.

[avdotja]

Stress er i vid udstrækning en kvinde-sygdom. Hvis man vil den til livs, skal man addreserer de punkter hvor kvinder er mere sårbare end mænd.

Er det det?

Jeg har aldrig hørt noget om at det hovedsagligt ramte det ene køn, men ville faktisk have troet at det var omvendt: at der var en overvægt af mænd der blev ramt.

[didaa]

Som leder i det offentlige er jeg træt af alle de velmente forslag om bare at prioritere anderledes, deltage i nye kurser, udvikling, robusthed mm.

Jeg savner en forståelse i hele vores samfund om at en ekstremt krævende lovgivning og kvalitet for det første betyder ressourcer. Er de der ikke, så stop med at forlange og forlange og forlange. Det holder ingen vegne og gør folk syge. Når mine medarbejdere sidder grædende og ryster, så tror både øvre ledelse og politikere at jeg bare kan svinge min tryllestav og løse problemet - og så bagefter sætte en forebyggende indsats i gang, for det skal selvfølgelig ikke ske igen fyyyy! Prøv at hør, jeg har ingen andre at give opgaverne til. Alle yder deres bedste, og alligevel skal der hele tiden ske nyt og presses mere på. Den onde cirkel skal for alvor vendes, og jeg tror desværre der skal lig på bordet før det sker.

[JoyNips]

Færre møder om hvilke opgaver der skal løses og hvordan og mere tid til rent faktisk at gøre det.

[Elverpigen]

Mht lig på bordet, så ligger de der allerede forskellige ting, der peger i den retning. Ud over at stress er nævnt som risikofaktor for type 2 diabetes m.m., så går langvarig og kronisk stress over i udbrændthed, der nævnes som den hyppigste årsag til, at ellers raske mænd får en blodprop i hjertet:

https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvi ... ygrDy3VKTA

Der er allerede gode bud i tråden på årsager og virkning - udfordringen er, hvordan vi får udviklingen i den rigtige retning?

Selv ved arbejdsbetinget stress er det ikke hver gang lederen, der er årsagen - f.eks. kan en leder overtage en afdeling, hvor medarbejderne allerede står med et ben ude over kanten til en stresssygemelding. Alligevel kunne det være værd at overveje, om der i de grelle gentagende tilfælde kunne hentes inspiration i anden lovgivning, hvor man f.eks. kan miste retten til at arbejde med børn, dyr, praktisere som læge osv.

[Elverpigen]

(...) Den onde cirkel skal for alvor vendes, og jeg tror desværre der skal lig på bordet før det sker.

Problemets substans er jeg enig i. Har du noget bud på, hvordan den onde cirkel kan vendes generelt? Hvordan sørger vi som samfund for, at vende udviklingen, lige som man f.eks. har gjort med spritkørsel (der for et par årtier siden var mere socialt acceptabelt), rygning på arbejdspladser o.l.?

Hvad skal der til udefra for, at ledelseslaget over dig forstår, at et selvmord eller dødsfald som følge af f.eks. blodprop i hjertet ikke kun er den enkelte medarbejders "manglende forandringsparathed/robusthed", men et problem for hele arbejdspladsen, som de er nødt til at løse effektivt - hvis de vil beholde deres egen position?

[Elverpigen]

Flere ressourcer.

Adskillige fag har (især i det offentliges) været ramt af massive nedskæringer samtidigt langt mere komplicerede opgaver.

At finde en socialrådgiver/lærer/sosu/sygeplejerske/pædagog med flere og lign. uden stresssymptomer er at lede efter en nål i en høststak.

Det er også nogle fag, der er hårdt ramt.

Nogen gange er ressourcer den eneste vej (f.eks. minimumsnormeringer i børneinstitutioner, hvor der dog er dokumentation for, er en god investering i resten af børnenes liv), men i flere tilfælde er der fra min synsvinkel andre muligheder.

Lærerne er bl.a. hårdt belastet af den politiske kombi-bommert om længere skoledag (også stakkels elever) uden tilsvarende flere lærerkræfter. Et mere børnevenligt antal undervisningstimer (læs: færre) kunne være en af de ting, der frigjorde tid til at lærerne bedre kunne forberede sig. Det koster godt nok at et politikerlag taber ansigt.

Den forsatte skandale med Sundhedsplatformen koster både svimlende summer til leverandøren, nedsat aktivitet og flere fejl i sundhedsvæsnet, samt stress hos de sundhedsprofessionelle i den østlige del af landet. Det politiske lag insisterer på forsat at lade pengene fosse ud og lade sundhedsvæsnet gå endnu dybere i knæ.
EDIT: Her et eksempel på en sundhedsprofessionel, der har fået det bedre ved at flytte fra et hospital med Sundhedsplatformen til et hospital med et brugervenligt system (desværre betalingslink) https://politiken.dk/debat/debatindlaeg ... itet%C2%AB

Men det er klart, at det er svært at finde flere ressourcer, når man valgte at spare i SKAT og i stedet sendte pengene til svindlere i udlandet.