Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Ansøgte et opslået job
71
54%
Uopfordret ansøgning
10
8%
Søgte et job gennem jobcentret
0
Ingen stemmer
Gennem netværk
21
16%
Blev kontaktet
4
3%
Mit studiejob blev til en fastansættelse
21
16%
Andet (uddyb nedenfor)
5
4%
 
Afgivne stemmer: 132
Brugeravatar
Feline
Indlæg: 233
Tilmeldt: 23. jul 2016, 17:25
Kort karma: 8
Likede indlæg: 306

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Feline » 3. dec 2019, 15:31

Som led i min uddannelse var jeg i praktik 2 steder. 2 måneder før jeg var færdiguddannet, tilbød de mig ansættelse - jeg kunne vælge mellem 2 faste stillinger og et barselsvikariat.
0
To be known is an ache, that never goes away.
Brugeravatar
Mani
Indlæg: 11228
Tilmeldt: 27. dec 2015, 21:06
Kort karma: 1788
Geografisk sted: Østjylland
Likede indlæg: 23200

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Mani » 3. dec 2019, 16:52

Ansøgte en stilling målrettet en anden uddannelse end min. Forklarede dem hvorfor de ville have meget mere gavn af mig - kom til jobsamtale og uddybede og fik derefter stillingen.
0
'If you get tired, learn to rest, not to quit.'
Brugeravatar
Pyjamas
Indlæg: 1185
Tilmeldt: 25. dec 2015, 23:15
Kort karma: 194
Likede indlæg: 3307

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Pyjamas » 3. dec 2019, 18:35

Jeg havde været ledig i 3,5 måned, før jeg fik mit første job. Jeg var blevet tilbudt to jobs i mellemtiden, men arbejdstiderne harmonerede ikke med mit private liv.

Jeg er uddannet i et fag, hvor det er nemt at få job, så jeg tillod mig at være kritisk mht mødetider og afstand dertil. Det handler ofte rigtig meget om netværk i min branche.

Jeg tog ingen virksomhedspraktikker eller lign., og min jobsøgningsstrategi var primært, at jeg ringede til annoncens kontaktperson, hvis jeg havde et relevant spørgsmål.

Min nuværende stilling var en opslået stilling, jeg søgte den skriftligt en tirsdag, blev kontaktet torsdag, var til samtale fredag, fik straks tilbudt jobbet og startede om tirsdagen. Det viste sig, at en af mine tidligere medstuderende var ansat på samme sted, og hun havde sagt god for mig.

Da jeg var færdigudlært, var jeg rigtig træt af at gå på arbejde, og jeg nød min dagpengeperiode til fulde. Så jeg var ikke særlig effektiv i min jobsøgning.
0
Brugeravatar
Artem
Indlæg: 8713
Tilmeldt: 5. jul 2017, 22:27
Kort karma: 511
Likede indlæg: 7186

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Artem » 3. dec 2019, 18:58

avdotja skrev:I øvrigt TS, så skal du nok lige have i baghovedet at de folk der let fik første job, muligvis er mere tilbøjelige til at svare i sådan en tråd end dem der brugte 2 år. Tror i hvert fald ikke at de nuværende svar giver et retvisende billede for hvordan det ser ud, helt generelt - der er masser af folk der virkelig må kæmpe for det :)

Det handler også meget om konjunkturer.

Gik selv ledig i næsten et år, men blev også færdig uddannet i sommeren 2009 9 måneder efter at finanskrisen i oktober 2008. Hvor de fleste virksomheder fyrede folk det første år efter, og hvor det vil først var i 2011 det begyndte med at vende lidt igen, og man rigtigt ansatte folk.
0
Hundehoveder og hængerøve, lusede amatører, elendige klamphuggere, latterlige skidesprællere. Talentløse skiderikker, impotente grødbønder, og Socialdemokrater!
Brugeravatar
Joe
Indlæg: 3249
Tilmeldt: 4. sep 2015, 19:03
Kort karma: 759
Likede indlæg: 12364

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Joe » 3. dec 2019, 19:27

Jeg arbejder med kommunikation, og det er ikke fordi arbejdsgiverne render og skriger efter flere, flere, flere kommunikationshænder. Det burde de måske, dog.

Jeg var ledig i fire måneder efter at være blevet uddannet som journalist. Uddannelsen byder på halvandet års praktik, så jeg havde været en del ude på arbejdsmarkedet.
Jeg var til noget messeværk og stod med en fadøl i hånden, og så introducerede direktøren fra mit praktiksted mig for min nuværende direktør. Praktikdirektøren sagde en masse rosende ting om mig, og det gjorde vist, at jeg næsten blev købt som beset. Jeg sendte mit cv en uges tid efter, fordi jeg var lidt i dårligt humør, han sendte det med det samme til k-chefen, der ringede mig op samme dag. Det passede med at de havde en i afdelingen, der sagde op, og så var der en stilling til mig, uden jeg nogensinde havde anstrengt mig for at gøre et godt indtryk.
Det hele føltes meget tilfældigt, men de må da alligevel have ramt plet, for fem år efter er arbejdspladsen stadig glad for mig og vice versa.
0
Brugeravatar
Nicolait
Indlæg: 4884
Tilmeldt: 31. aug 2015, 22:26
Kort karma: 288
Likede indlæg: 7851

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Nicolait » 2. feb 2020, 18:02

Jeg søgte via et jobopslag. Jeg havde gået ledig rigtig længe efter endt uddannelse, og jeg var ved at løbe tør for dagpenge.
Det var hen over julen. De havde fået meget få ansøgere.
0
"If you immediatley know the candle light is fire then the meal was cooked along time ago"
Brugeravatar
Vixen
Indlæg: 1265
Tilmeldt: 16. aug 2015, 08:53
Kort karma: 339
Likede indlæg: 2834

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Vixen » 2. feb 2020, 19:03

Jeg gik hurtigt på barsel efter specialet og fik job en måned efter at jeg gik igang med at søge. Sammenlagt var jeg ledig 3-4 mdr. Det var en gymnasielærerstilling og jeg havde kun ganske lidt undervisningsrelevant erfaring, til gengæld havde jeg temmelig meget andet erfaring, bl.a. en projektlederstilling i en stor webshop og diverse andre samt en ambassadepraktik på kandidaten. Til samtalen lagde jeg vægt på, at min erfaring fra andre steder virkelig havde gjort mig sikker på, at det var i gymnasieverdenen, jeg hørte til. Lidt skørt jo, men det virkede, og jeg er superglad for det her et år senere. Jeg havde også flere anbefalinger i mit CV.

Jeg var på et jobsøgningskursus, som gav mig nogle meget konkrete redskaber, og jeg er ret overbevist om, at det var medvirkende til at få hul igennem. Jeg ringede i øvrigt til Rektor med relevante spørgsmål og vi havde god kemi fra starten.
Der var en fotograf med på jobsøgninskurset (altså en kursist som jeg selv) som hjalp nogle af os med at tage billeder.
0
What ain't no country I ever heard of. They speak English in What?
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27059

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf ajnaM » 2. feb 2020, 19:27

Mangoness skrev:Jeg er nyuddannet indenfor digital markedsføring, hjemmesider, video osv., og jeg har efterhånden været jobsøgende i 10 måneder. Jeg har efterhånden snakket med en del nyuddannede, og en del har sagt, at de var ledige i 1-1,5 år, før de fik deres første job. Så jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om andres erfaringer med jobsøgning som nyuddannet :)

- Hvordan fik du dit første job, da du skulle søge job som nyuddannet, og hvad fik du arbejde som? :)
- Hvor længe var du ledig, før du fik dit første job?
- Havde du studiejob, frivilligt arbejde osv. under studiet? Og var det studierelevant?
- Hvad tænker du var det vigtigste, da de valgte at ansætte dig? De rigtige kvalifikationer, personlighed, andet?
- Hvad var generelt din "jobsøgningsstrategi"? Ringede du til virksomhederne, mødte op, gik på messer eller andet?
- Tog du mange virksomhedspraktikker, løntilskud, havde deltidsarbejde, vikararbejde, frivilligt arbejde osv. for at få relevant erfaring, da du var ledig?
- Havde du arbejde udenfor dit fag, imens du var ledig? (f.eks. butiksarbejde i en dagligvarebutik selvom du søger arbejde som lærer)
- Fik du taget et billede af en fotograf til dit cv - eller blev det bare taget af en ven/dig selv?

Og hvis nogen har jobsøgningstips specifikt indenfor min branche (eller generelt som nyuddannet), er det også meget velkomment :D



Jeg er journalist, men arbejder med kommunikation. Var gravid med mit andet barn, mens jeg skrev speciale, så gik direkte på barsel som nyuddannet. Havde noget freelancearbejde på det medie, jeg var i praktik på undervejs, men det var ikke noget, der ligefrem væltede budgettet.

Efter barslen (eller i forlængelse af den) havde jeg 3 måneder som ledig, hvor jeg søgte på ret almindelig vis. Jeg brugte mit netværk rigtig meget, og min a-kasse (der gav LANGT bedre råd end jobcenteret!), og ellers koncentrerede jeg mig om at skrive nogle rigtig gode ansøgninger, ringe, networke osv. til de job, jeg faldt over, jeg reelt gerne ville have - og så hutlede jeg mig ellers gennem kravene i dagpengesystemet. Det vil jeg anbefale alle nyuddannede til at gøre. Jeg ville være gået helt ned, hvis jeg skulle gå reelt op i alle ansøgninger, jeg skrev - og jeg ville heller ikke have haft tid til at gøre en stor nok indsats på de vigtige stillinger.
Tog ingen løntilskud eller andet - jeg freelancede lidt, men ellers holdt jeg mig til at koncentrere mig om det vigtige. Jeg var så også heldig, at jeg kunne skrive 'lang barsel' på cv'et, så det kom aldrig til at ligne et hul. Min a-kasse rådede mig direkte til ikke at skrive løntilskud/virksomhedspraktikker mv. på, da det ville få det til at ligne, at jeg var ledig (hvilket jeg jo var, men det var der vist aldrig nogen, der opdagede...).

Jeg var til en del samtaler - de fleste faldt jeg på i sidste omgang pga. manglende erfaring, og så var der et par stykker, jeg ikke ville have, som ikke matchede osv.

Jeg blev ansat på noget nær drømmearbejdspladsen efter nogle måneder. Tror personligheden var den væsentligste faktor, men personlighed og faglighed flyder i et eller andet omfang også sammen, når man arbejder med ekstern kommunikation. I øvrigt havde jeg ligesom ikke vildt meget faglighed at trække på som nyuddannet. :lol: Jeg ved, der var mere end 300 ansøgere til stillingen, og jeg kender flere, der søgte, som havde langt mere erfaring end mig - så jeg tænker i dag, at jeg nok egentlig bare var 'heldig', og at det var et godt match. Jeg passer rigtig godt ind på min arbejdsplads, der på nogle områder er lidt speciel, så det giver god mening.

Har altid haft studiejob og langt det meste af tiden studierelevant - og så har man en rigtig god praktikerfaring som journalist. Men det er egentlig mit indtryk, at det 'ikke-relevante' også har talt ret meget - det kommer helt sikkert også an på, hvilke arbejdspladser du søger hos, men de chefer, jeg er stødt på, har altid lagt vægt på, at man kan se, at jeg har været rundt og oplevet lidt af hvert. Selvom jeg er akademiker, har jeg haft en fod i alle mulige brancher, og det har været en fordel - måske især sammen med det, at jeg blev lidt senere færdig end alle andre, fik to børn undervejs, skiftede studie osv. Jeg tror, arbejdsgiverne godt har kunnet lide den modenhed, der på en eller anden måde følger med det.

Min onkel er hobbyfotograf og tog billeder til mig, da jeg søgte praktik som journalist. Journalistpraktikken er lidt et kapitel for sig og kræver, at man laver hjemmeside om sig selv, visitkort og alt muligt andet l*rt, man skal sælge sig selv på. Så jeg havde hele pakken parat, da jeg var nyuddannet. :D Og hvor kvalmt det end føltes, så virker det altså...





Nå, men i dag er jeg blandt andet med til at ansætte, og hvis jeg ser efter en nyuddannet med din profil, kigger jeg først og fremmest efter tekniske skills og drive. Vi har næsten lige ansat en nyslået kommunikatør, og vedkommende har sådan en selvfølgelighed over sin tekniske kunnen, der er ret fed. Og så har h*n ingen børn, ikke nogen bagkant, har det helt fint med 'det grænseløse arbejde', er ikke løntung og er altid klar på en fredagsøl.
Så altså, både noget med at vise, at man har nogle ambitioner (men samtidig at være ydmyg - 'det vil jeg rigtig gerne lære hos jer'-stilen), og at man er meget tydelig på, hvad man kan, som alle de +40-årige ikke kan/gider/interesserer sig for.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
ajnaM
Indlæg: 9929
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1051
Likede indlæg: 27059

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf ajnaM » 2. feb 2020, 19:37

I øvrigt vil et andet godt råd være at være rigtig obs på din ansøgning rent visuelt, hvis du ikke allerede er det. Der er overraskende mange, der søger job som digitale kommunikatører, hvor man kan se, de overhovedet ikke kan noget som helst visuelt. Enten at deres visuelle linje ligner noget fra 80'erne, at de ikke kan finde ud af at sætte et billede ind i et worddokument (har jeg seriøst oplevet - der var en af de der pixellerede fejlmeldinger i stedet for billedet), eller at de bare slet ikke har gjort noget, men bare skrevet teksten ind i Times New Roman str. 12. Det sorterer jeg fra på stort set med det samme.

Mit indtryk er, at det er et af de steder, yngre kandidater kan noget mere. Typisk kender man tjenester, hvor man kan nå ret langt, selvom man ikke har de store grafiske skills, hvis man da ikke er en haj i adobepakken. Eller man kender en, der kan hjælpe. Man skal selvfølgelig ikke lyve sig bedre, end man er, men en ansøgning er blikfang, især når man skal ansættes til at lave blikfang for andre - så det er altså vigtigt, at den sidder lige i skabet.

Held og lykke med jobsøgningen! :gogo:
1
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Rapfisk » 2. feb 2020, 19:44

Jeg fik job gennem vikarbureau. Der fik jeg en leder, der så nogle muligheder i mig, og da den stilling ophørte, fik jeg et andet inden for samme branche.
0
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Contrast
Indlæg: 2069
Tilmeldt: 21. jan 2016, 18:24
Kort karma: 208
Likede indlæg: 6082

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Contrast » 4. feb 2020, 13:47

Jeg er selv uddannet multimediedesigner med en overbygning som digital konceptudvikler, så meget lig dig.

Jeg var dog ledig et godt stykke tid efter multimediedesign, da jeg ville prøve lykken med at finde job inden jeg læste videre, men det var tilbage i 2013, så det var nok lidt sværere at få job. Oven i hatten er den uddannelse nok også ret udskældt, fordi den er kort og nem at komme igennem, så det siger virkelig ingenting om folks ambitionsniveau. Jeg var ledig i 1 års tid inden jeg besluttede mig for at læse videre.

Jeg blev så færdig med overbygningen i 2018, og fik job 3 måneder efter. Det var en 3 måneders traineestilling som digital designer med mulighed for fastansættelse. De havde dog ikke nok opgaver til at jeg kunne fortsætte. Sidenhen har jeg fokuseret på at opbygge min egen virksomhed, men er nu gået i gang med at søge job igen. Jeg er blevet taget i betragtning af flere og skal til en samtale i morgen, og sikkert også flere lige om snart.

De gange jeg har haft succes med jobsøgning, har det aldrig været på traditionel vis med at besvare jobannoncer. Opslåede stillinger har aldrig virket for mig, nok fordi der er så mange om buddet, særligt med kommunikationsjobs.

Jeg har derimod gjort det, at jeg har sat en præsentation af mig selv flot op i Mailchimp (det har du sandsynligvis arbejdet med, ellers er det ok ligetil). Så har jeg søgt efter alle virksomheder inden for min branche i mit nærområde på cvr.dk, downloadet et excel-ark af dem, smidt det ind i Mailchimp og dermed kunne jeg formå at sende ansøgninger til 180 virksomheder på blot en dag.

Det har virkelig givet pote hver gang, fordi det er så anderledes en måde at gøre det på, at folk lægger mærke til det. Det virker som en personlig mail sendt til dem, selvom den er massefabrikeret, hvis man kan finde ud af at bruge merge tags (kan anbefales!). Samtidig er det så tidsbesparende, og man kan samtidig følge med i, hvem der har åbnet ens ansøgning og klikket de forskellige steder. Og det er fede er, at ansøgningen er SELVE mailen, som er sat grafisk op, så de skal ikke først til at klikke på en vedhæftet PDF-fil. Det giver altså lige noget ekstra blikfang som de ikke regner med.

Og hvis det ikke giver pote første gang, kan man jo bare søge på cvr.dk efter alle mulige andre brancher. Alle mulige kan jo have brug for en kommunikatør.

Held og lykke :)
2
Inge Færch Schott
Brugeravatar
Guru
Indlæg: 546
Tilmeldt: 5. jun 2016, 10:09
Kort karma: 19
Likede indlæg: 449

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Guru » 3. maj 2020, 14:02

Jeg er uddannet Ingeniør, og gik ledig i ti måneder. Det var en enorm svær og frustrerende tid. I starten var jeg positiv, da jeg havde læst, at der var stor ingeniørmangel. Faktisk var jeg så positiv, at jeg naivt tillod mig selv at holde lidt fri i ugerne efter forsvaret af mit speciale. Jeg trængte trods alt til noget ferie :fløjt: Da jeg endelig begyndte jobsøgningen, gik det dog hurtigt op for mig at stort set alle jobopslag søgte folk med erfaring, og at selvom der var mange ingeniørjobs, så var 80% af dem ikke nogen jeg havde noget håb om at kunne få. Så det indskrænkede søgefeltet ret meget. Mit drøm var at få et job i en større og anerkendt virksomhed og nogle spændende opgaver, så jeg søgte mest hos de store firmaer, som jeg allerede kendte, men jeg følte jeg mig virkelig på bar bund.

Efter at have gået 5 år på universitetet burde jeg vide hvad jeg kunne og kunne bruges til, men jeg havde ingen fornemmelse af hvad det egentlig var de lavede ude i den virkelige verden, da jeg ikke havde haft noget relevant studiejob. Det var en helt ny verden for mig, og jeg havde ingen at sparre med, da mit netværk mest bestod af tidligere studiekammerater, som for længst var flyttet langt væk, og som jeg ikke havde kontakt til længere. Det var mildt sagt op ad bakke. Jeg famlede i blinde, og så skulle jeg også lige lære at skrive ansøgninger og lave et CV, der kunne fange folks opmærksomhed. Men hvad skulle der stå på CV'et? Jeg havde jo ikke nogen erfaring, og de fleste stillinger søgte folk med mindst 5 års erfaring. Jeg læste en del på nettet omkring hvordan man bedst skriver ansøgninger og CV, og forsøgte på bedste vis at følge dem, men når jeg kigger tilbage, så var mine første ansøgninger mildest talt elendige. De første mange ansøgninger fik jeg da heller ingen respons på, men jeg blev langsomt bedre til at formulere mig, og da jeg havde skrevet nogle stykker, var der også visse passager, som jeg syntes jeg kunne genbruge, så det gik lidt hurtigere med at skrive. Da der var gået nogle måneder kom jeg til en samtale hos et større rådgivende ingeniør firma. Min første samtale nogensinde, så jeg vidste ikke hvad jeg kunne forvente, men det gik stille og roligt. Jeg var lidt nervøs og det skinnede nok lidt igennem. Jeg fik da heller ikke jobbet, og det var jeg MEGA skuffet over, men jeg følte alligevel, at jeg havde lært en hel del, som jeg kunne bruge til næste gang. Månederne gik og jeg kom til et par samtaler mere, hvor jeg heller ikke fik jobbet. Jeg havde desværre ikke nok erfaring.

Suk!! :trist:

Jeg var begyndt at blive desperat, og folk i min omgangskreds undrede sig over, at jeg ikke kunne finde et job, når nu der var ingeniørmangel. De var også begyndt at sige, at jeg burde søge job i Netto eller noget andet, som ikke var relevant, men som de åbenbart mente var nemmere for mig at få. Jeg skulle ikke føle mig for fin. Det var enormt frustrerende at skulle ligge øre til. Fra mit synspunkt, var det ikke nødvendigvis nemmere at få et job i Netto. Det ville tage tid fra min jobsøgning inden for ingeniørbranchen, og hvis jeg fik jobbet, så var det også den sikre vej til, at jeg aldrig nogensinde ville få et job som ingeniør. Det krævede enormt meget energi at skrive de ansøgninger, og hvis jeg samtidig skulle passe et job i Netto, så ville det ikke lykkedes. Det var jeg sikker på. Ingeniør viden bliver desværre lynhurtigt forældet, og jo længere tid man går ledig eller ikke har et job inden for branchen, jo sværere bliver det at få et. Især når man ikke har nogen erfaring, og skal til at konkurrere med næste kuld af dimittender. Dvs. 5 år på Universitetet, et kandidat bevis og en drøm, som jeg ligeså godt kunne smide ud.

Suk!! :trist:

Til gengæld var jeg begyndt at søge i hele landet, og kom også til nogle samtaler, hvor det betød, at hvis jeg fik jobbet, så skulle jeg flytte til den anden ende af landet. Men på det tidspunkt var jeg parat til hvad som helst for et ingeniør job. Det lykkedes dog stadig ikke. En af dem var endda i tvivl om, at jeg ville komme til at trives så langt væk fra venner og familie, hvilket han i princippet havde en pointe i, selvom det var et spændende job.

Suk!! :trist:

Jeg var på det tidspunkt flyttet hjem til de gamle. Situationen var uholdbar, og jeg kunne mærke presset fra alle sider. Jeg skulle have et job snart. Ellers var løbet kørt for altid, og nu var jobcenteret begyndt at snakke om løntilskud og praktikophold. Ikke ligefrem optimalt. :shock:

Jeg var begyndt at gå til nogle netværks møder igennem min fagforening. Det gav lidt pote og jeg fik nogle kontakter, som dog ikke kunne bidrage med særlig meget andet end opbakning til min søgen. Men det gav noget optimisme, og en følelse af, at jeg stadig hørte til inden for branchen.

Pludselig gik det hurtigt. Jeg fik tilbudt en lejlighed, til en billig husleje, så jeg kunne komme væk fra de gamle. Det var rart, da det fjernede noget af presset. Kortefter kontaktede jobcenteret mig, som havde sat et møde i stand med min fagforening. Fagforeningen satte et møde i stand med et lille firma der var specialiseret i at skrive ansøgninger for folk. Jeg gik til mødet med det lille firma. De fik eftersigende et rigtig godt indtryk af mig, og bad mig skrive en liste over steder jeg gerne ville arbejde. Så det gjorde jeg. Herefter begyndte de at sende ansøgninger ud for mig, og jeg behøvede i princippet ikke at røre en finger selv :gogo: Det gjorde jeg dog alligevel, og kom også i kontakt med et svensk firma, der udviklede intelligente brusekabiner. Det job fik jeg dog heller ikke. Til gengæld var jeg efterhånden ret øvet i at gå til samtale. Jeg var ikke så nervøs længere, og vidste nogenlunde hvad jeg kunne forvente. Kort tid efter vendte det lille firma tilbage, og fortalte mig, at de nu havde fået kontakt til en lille rådgivende ingeniørvirksomhed, som gerne ville tale med mig og om jeg var frisk på det? Samtidig sagde jobcenteret at jeg var blevet godkendt til løntilskud, og at jeg skulle huske at spørge om det var en mulighed.

Jeg kendte ikke firmaet. Jeg havde faktisk aldrig hørt om det, men efter at jeg havde læst lidt om det, blev jeg ret hurtig enig med mig selv om, at det i hvert fald var en god mulighed for at få noget relevant erfaring, og så lå det tæt på hvor jeg boede, så jeg takkede ja.

Jeg fik en god samtale med chefen. Det virkede som om han godt kunne lide mig, og min erfaring fra de andre samtaler gjorde at jeg slappede mere af. Jeg tror vi talte i omkring en time. Da jeg kom ind på, at der jo var mulighed for, at han kunne ansætte mig med løntilskud, kiggede han bare underligt på mig. Det havde han ikke nogen erfaring med. Han vidste faktisk slet ikke hvad det var. Han syntes det var noget underligt noget. Okay, men han skulle da i hvert fald vide, at det var en mulighed. Jeg sagde pænt farvel, og forsikrede ham om, at jeg var interesseret i jobbet.

20 minutter efter, da jeg var på vej hjem i bussen, ringer han til mig og tilbyder mig jobbet som projektingeniør på fuld tid til en ret OK løn, og han ville ikke høre tale om noget med løntilskud!! Det var en vildt underlig følelse, og jeg vidste ikke helt hvordan jeg skulle reagere, men selvfølgelig takkede jeg ja.
Ti måneders frustrationer var forsvundet som dug fra solen på meget kort tid. Jeg havde faktisk svært ved at tro det før jeg havde underskrevet kontrakten, og indtil den kom var jeg ret bange for, at han pludselig skulle og ringe og sige at han havde ombestemt sig. Men det gjorde han ikke. Jeg underskrev kontrakten, og sådan fik jeg mit først ingeniørjob.

Jeg var i firmaet i 2 år, og jeg lærte utrolig meget i den tid. Jeg fik en erfaring, som jeg aldrig nogensinde havde kunne forestille mig inden. Det faktisk helt vildt at tænke på i dag. En erfaring som jeg senere brugte til at søge mit drømmejob i et stort og anerkendt rådgivende ingeniør firma, og her arbejder jeg stadig den dag i dag :D

For at svare lidt mere konkret på dine spørgsmål:
- Hvordan fik du dit første job, da du skulle søge job som nyuddannet, og hvad fik du arbejde som? :)
Se ovenstående historie:
- Hvor længe var du ledig, før du fik dit første job?
10 måneder
- Havde du studiejob, frivilligt arbejde osv. under studiet? Og var det studierelevant?
Jeg havde nogle enkelte studiejob, og også lidt frivilligt arbejde, men ikke noget jeg kunne bruge direkte i relation til min karriere. Mit studie tog rigtig meget af min tid, så jeg havde svært ved at finde tid til også at have et ordentligt studiejob.
- Hvad tænker du var det vigtigste, da de valgte at ansætte dig? De rigtige kvalifikationer, personlighed, andet?
Jeg var ret ærlig om at jeg ikke havde så meget erfaring, men at jeg syntes det lød rigtig spændende, og at jeg var villig til at ligge det nødvendige arbejde, for at lære de forskellige ting. Jeg spurgte meget ind til jobbet, og virkede interesseret. Jeg var ikke bange for at blive mere end normalt udfordret, og derudover tror jeg også at min uddannelse var en kvalifikation i sig selv, og så var jeg vidst bare heldig, at han ikke havde noget imod at jeg var nyuddannet.
- Hvad var generelt din "jobsøgningsstrategi"? Ringede du til virksomhederne, mødte op, gik på messer eller andet?
Se ovenstående historie. Men ja, nogen gange ringede jeg til virksomhederne. Det skal man dog kun gøre hvis man ved hvad man vil spørge om. En god ting at spørge om, er om de overhovedet tror man er kvalificeret til stillingen. Hvis man er nyuddannet kan man fx. spørge om det betyder noget for dem, at man ikke har noget erfaring. Hvor meget tid de har mulighed for at sætte af til oplæring og den slags. Det kan spare en for en masse tid, hvis man ved at min bliver sorteret fra på forhånd, fordi man er nyuddannet.
- Tog du mange virksomhedspraktikker, løntilskud, havde deltidsarbejde, vikararbejde, frivilligt arbejde osv. for at få relevant erfaring, da du var ledig?
Nej, det blev aldrig nødvendigt, men det havde nok været næste skridt.
- Havde du arbejde udenfor dit fag, imens du var ledig? (f.eks. butiksarbejde i en dagligvarebutik selvom du søger arbejde som lærer)
Nej, min holdning var, at hvis jeg skulle søge et specialiseret job som var relevant med min uddannelse, så var det bedst at bruge alt min tid på at koncentrere mig om dette. Jeg kunne i princippet have brugt ligeså lang tid på at søge et job i en butik, og stadig ikke få noget resultat.
- Fik du taget et billede af en fotograf til dit cv - eller blev det bare taget af en ven/dig selv?
Nej, jeg havde slet ikke billede på mit CV, men det burde jeg nok have haft gjort. Jeg gjorde det da jeg søgte mit andet job, og jeg tror at det virkede. Men det skal være et godt og pænt billede, og ikke et hvor du sidder i T-shirt på en eller anden ferieø. Det var dog ikke en professionel der tog det. Jeg redigerede det lidt selv, så det så mere proff. ud. :)

Så ja, det var min historie. Der findes mange veje til det første job. Held og lykke ;)
Senest rettet af Guru 3. maj 2020, 15:03, rettet i alt 5 gange.
3
“Problems that remain persistently insoluble should always be suspected as questions asked in the wrong way” – Alan Watts.
Kanga
Indlæg: 2911
Tilmeldt: 12. mar 2016, 19:04
Kort karma: 180
Likede indlæg: 3633

Re: Hvordan fik du dit første job som nyuddannet?

Indlægaf Kanga » 3. maj 2020, 14:17

Jeg har en erhvervsuddannelse, og var lovet en stilling der, hvor jeg var elev. Jeg blev dog kontaktet af en fra mit netværk om en ledig stilling et andet sted. Den ville jeg hellere, så jeg sprang fra den første stilling, og startede i mit nye job dagen efter endt uddannelse.

Kanga
1

Tilbage til "Job"