Hvordan i alverden passer man sit arbejde, når man er blevet fyret?

[Pyjamas]

Jeg er blevet fyret i dag. Med en måneds varsel. Vi vidste godt, at der ville ske fyringer pga. nedskæringer, men jeg havde ikke overvejet, at jeg skulle ryge.
Jeg har fået lov til at holde fri i morgen, men jeg skal så på arbejde fra onsdag og året ud. Og jeg frygter det. Vi er 10 kolleger, der står i samme rum hele dagen, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal kunne være i dét velvidende om, at jeg er blevet valgt fra, og det er de ikke.

Jeg har lyst til at passe på mig selv ved at melde mig helt ud af hyggesnakken, begrave min næse i min telefon i pauserne og droppe julefrokosten. Jeg har ikke lyst til at tale med mine kollegaer om min opsigelse. Jeg frygter, at jeg kan mærke på dem, at de mest af alt er lettede over, at det ikke er dem.

Jeg gør ofte meget for mit arbejde, også mere end, jeg skal, og det har jeg overhovedet ikke tænkt mig at blive ved med.
For at hælde salt i såret (føles det som) skal jeg selvfølgelig arbejde tættest sammen med min leder i denne uge. Hende, der lige har fyret mig.

Er her mon nogen, der vil fortælle om tiden efter fyringen? Arbejdede I tiden ud, og hvordan var stemningen omkring jer? Hvordan gik det at være i rum med jeres kollegaer efterfølgende? Og ledelsen?

[Purple Haze]

*host host*
Lyder som om du har fået corona.
Du må hellere gå i isolation.

[Sophies-mor]

Jeg har prøvet det én gang.
Gik på arbejde som sædvanligt, lavede det, jeg skulle og ikke mere. Hvad de andre tænkte var jeg sådan set ligeglad med, der var ikke noget godt arbejdsmiljø i forvejen.
Men, hvis den psykiske belastning er for hård, så få en sygemelding.

[avdotja]

Du arbejder i et køkken, ikke? Der er desværre en del i den branche, som er røget pga corona.

Det var det jeg ville sørge for at fokusere på: at du ikke er blevet fyret fordi de ville af med dig, men fordi de har været tvunget til at skille sig af med en eller anden (og husker jeg korrekt, hvis du er forholdsvis ny i jobbet? Det er ret normalt at det er en af de sidst-ankomne, der ender med at være den der bliver afskediget i sådan en situation).

Jeg ville undlade at gøre mere for arbejdet end jeg er forpligtet til, men ellers arbejde og deltage i hyggesnakken som normalt. Og være ærlig om at du synes det er svært at være blevet opsagt. Ja, dine kollegaer vil formentlig være lettede, men det vil skyldes at det lige så godt kunne have været dem der var røget, netop fordi du ikke blev fyret af personlige/faglige årsager, men pga corona.

[Misantropen]

Har du fået en god og personlig begrundelse for hvorfor du er fyret? Ellers lyder det som om det kunne være en god idé. Bare for at få vished. Det behøver jo ikke være noget personligt mod dig eller din arbejdsindsats

Jeg kan godt forstå det er hårdt ift. dine kollegaer, men hvis ikke de har været med inde over beslutningen(og i ellers har det godt sammen) er der ingen grund til at lade lederens valg gå ud over dem. Det vil først skabe en unødig dårlig stemning. Du er ikke forpligtet til at fortælle dem om det, men vil de ikke undre sig over at du opfører dig anderledes? Det vil være en træls afslutning oveni hvis de samtidig begynder at tage det personligt.

[hotlips]

Man går på arbejde og gør det man plejer.
Jeg er engang blevet fyret et sted hvor jeg både boede og arbejdede og jeg skulle gå der de to uger ud, jeg gjorde mig meget umage for at de skulle blive helt bekymrede for hvordan det skulle gå uden mig, og jeg blev også ansat igen et par år efter i en bedre stilling.
Jeg forstår ikke det der med at man melder sig syg så bekræfter man dem da i at de har gjort det rigtige.

[Æble]

Ej hvor er det synd for dig Det er en hård situation.

Har du underskrevet papirerne? Man kan godt forhandle når man bliver fyret. Du kan bede om at blive fritstillet. Det er ikke sikkert du får lov, men det skader ikke at prøve. Ellers ville jeg levere minimum indsats og bare prøve at komme igennem. Tjek med din fagforening men jeg mener at de skal give dig fri til at gå til jobsamtale så det er bare med st komme igang med at søge.

Held og lykke.

[LaMariposa]

Min umiddelbare tanke er også, at du skal prøve at komme igennem det på bedst mulig vis. Måske fyre lidt ekstra fridage af, hvis du har nogen? Og her tænker jeg ikke så meget på arbejdspladsen, men mere på, at det godt kan betale sig at slutte ordentligt af, hvis du får brug for anbefalinger på et senere tidspunkt. Hvis de ellers har behandlet dig ordentligt i den tid, du har været der, så kunne det godt være besværet værd.

Håber du snart finder noget andet.

[LaMariposa]

Man går på arbejde og gør det man plejer.
Jeg er engang blevet fyret et sted hvor jeg både boede og arbejdede og jeg skulle gå der de to uger ud, jeg gjorde mig meget umage for at de skulle blive helt bekymrede for hvordan det skulle gå uden mig, og jeg blev også ansat igen et par år efter i en bedre stilling.
Jeg forstår ikke det der med at man melder sig syg så bekræfter man dem da i at de har gjort det rigtige.

For mig handler det meget om, hvordan arbejdspladsen har behandlet mig op til fyringen. Hvis det er et ordentligt sted, så er jeg enig med dig.

Hvis det derimod er et sted, hvor man bliver behandlet dårligt, så kunne jeg også godt finde på at melde mig syg. Min hidtil eneste fyring var fra en virkelig crappy arbejdsplads med ekstremt dårligt arbejdsmiljø. Havde været på randen af en stresssygemelding længe, da jeg blev opsagt. Var heldigvis fritstillet, men hvis jeg ikke var blevet det, så havde jeg meldt mig syg for at passe på mig selv.

[Pyjamas]

Tak for jeres svar, hvor er I søde.

Det er korrekt, at jeg er køkkenfaglært, og vi alle vidste selvfølgelig godt, at vi ikke kunne blive ved med at være fuld bemanding, når vi kun laver mad til halvdelen af det sædvanlige antal. Der er én mere, der er blevet opsagt, og endnu en, der har valgt selv at gå.

Jeg fik at vide, at det er fordi, at jeg møder en time senere end de andre. Stillingen er på 32 timer, og det har passet mig perfekt, fordi jeg bor alene med min søn, som ikke kan være alene om morgenen.
Men jeg er ikke blevet spurgt, om jeg evt. kan møde tidligere for at få det til at gå op, jeg ville godt kunne være der en halv time før.

Jeg har haft det rigtig godt på mit arbejde, og det er nok derfor, at jeg er ekstra ked af det. Min leder siger, hun har kæmpet for at finde en mulighed for omplacering eller en anden løsning.

Jeg har ikke lyst til at melde mig syg uden at være det. Det ligger ikke helt til min natur. Men jeg er meget bekymret for, at jeg psykisk ikke kan holde til at være i det en måned endnu.

[Pyjamas]

Ej hvor er det synd for dig Det er en hård situation.

Har du underskrevet papirerne? Man kan godt forhandle når man bliver fyret. Du kan bede om at blive fritstillet. Det er ikke sikkert du får lov, men det skader ikke at prøve. Ellers ville jeg levere minimum indsats og bare prøve at komme igennem. Tjek med din fagforening men jeg mener at de skal give dig fri til at gå til jobsamtale så det er bare med st komme igang med at søge.

Held og lykke.

Jeg har underskrevet, at jeg har modtaget opsigelsen. Jeg forstod det sådan, at det skal sendes ind til HR, og så får jeg noget nyt på skrift. Hvilke papirer mener du?

Jeg ringer til min fagforening lige straks

[Æble]

Ej hvor er det synd for dig Det er en hård situation.

Har du underskrevet papirerne? Man kan godt forhandle når man bliver fyret. Du kan bede om at blive fritstillet. Det er ikke sikkert du får lov, men det skader ikke at prøve. Ellers ville jeg levere minimum indsats og bare prøve at komme igennem. Tjek med din fagforening men jeg mener at de skal give dig fri til at gå til jobsamtale så det er bare med st komme igang med at søge.

Held og lykke.

Jeg har underskrevet, at jeg har modtaget opsigelsen. Jeg forstod det sådan, at det skal sendes ind til HR, og så får jeg noget nyt på skrift. Hvilke papirer mener du?

Jeg ringer til min fagforening lige straks

Du får et papir hvor du skal skrive under på at du accepterer betingelserne i opsigelsen. Måske er det de du har fået, men formuleret lidt anderledes. Godt at du tager fat i fagforeningen.

[Pjeps]

Hvis der er mulighed for genansættelse når det bliver bedre tider, så skal du passe dit arbejde som du plejer
( uden at du behøver at give 20% ekstra).

Rigtig god ide at have fagforeningen med ind over, og vær åben omkring at det er svært for dig. Og hvis det bliver sådan ekstra svært må du tale med chefen om hvordan i løser det.

[Akehurst2]

Tak for jeres svar, hvor er I søde.

Det er korrekt, at jeg er køkkenfaglært, og vi alle vidste selvfølgelig godt, at vi ikke kunne blive ved med at være fuld bemanding, når vi kun laver mad til halvdelen af det sædvanlige antal. Der er én mere, der er blevet opsagt, og endnu en, der har valgt selv at gå.

Jeg fik at vide, at det er fordi, at jeg møder en time senere end de andre. Stillingen er på 32 timer, og det har passet mig perfekt, fordi jeg bor alene med min søn, som ikke kan være alene om morgenen.
Men jeg er ikke blevet spurgt, om jeg evt. kan møde tidligere for at få det til at gå op, jeg ville godt kunne være der en halv time før.

Jeg har haft det rigtig godt på mit arbejde, og det er nok derfor, at jeg er ekstra ked af det. Min leder siger, hun har kæmpet for at finde en mulighed for omplacering eller en anden løsning.

Jeg har ikke lyst til at melde mig syg uden at være det. Det ligger ikke helt til min natur. Men jeg er meget bekymret for, at jeg psykisk ikke kan holde til at være i det en måned endnu.

Du lyder som et meget ordentligt og pligtopfyldende menneske, og din chef lyder faktisk også helt okay i den her situation.

Jeg ville være åben over for hende og sige, at du selvfølgelig ikke vil melde dig syg eller på anden måde slutte på en dårlig måde, men høre ind til muligheden for fritstilling eller måske mindre arbejde i opsigelsesperioden, fordi det er svært for dig. Evt. om du kan få en dag eller to til at sunde dig, så du kan være i det den sidste måned.

Og så bare virkelig mange kram Jeg håber, verden snart lukker noget mere op og der kommer gang i tingenen igen, så der bliver en ny plads til dig.

[Nesnay]

Jeg blev opsagt som del af en større sparerunde på mit gamle job sidste efterår. Det indgik ikke som en betingelse i mine papirer, men jeg fik en dag om ugen fri til at søge job (de fleste af de andre fik to dage om ugen+ evt. tid på jobbet til at søge job, men der var stort behov for, at jeg fik overdraget mine ting, da jeg kun havde meget lidt overlap til kolleger, så jeg kunne ikke få mere fri).

Jeg satte en ære i at gøre mit arbejde godt og lave den bedst mulige overdragelse til de kolleger, der skulle overtage mine ansvarsområder, men jeg holdt op med at lægge ekstra timer og have dårlig samvittighed over de ting, jeg ikke kunne nå.

Jeg havde egentlig længe gerne villet videre, så jeg var ikke som sådan ked af det, det var primært min stolthed, der var såret. Og her blev jeg så ved med at fortælle mig selv, at det ikke handlede om mig (ligesom det ikke handler om dig) - der skulle spares x antal medarbejdere i min del af organisationen, heraf en i min lille afdeling, og jeg var dels den senest tilkomne, dels den med mindst direkte opfølgning ift. butikkerne (detailbranchen). Jeg synes faktisk primært det var rigtig hårdt at se mine opsagte kolleger bryde sammen; det var en rigtig dårlig håndteret fyringsrunde, og vi sad i storrumskontor, så man kunne følge med i alt for meget.

Jeg havde fire måneders opsigelse, men kunne heldigvis kontraopsige efter lidt over en måned. Jeg blev sendt til diverse samtaler internt i organisationen, men var faktisk ikke rigtig interesseret i nogen af de pågældende job, så jeg søgte eksternt og fik hurtigt et job. Mit nye job ville gerne have mig til at starte med det samme, og jeg fik forhandlet mig til at kunne stoppe på mit gamle job 1,5 uge efter, at jeg fik tilbudt det nye. Dvs. jeg nåede at blive på det gamle job 1,5 måned i alt. Nu er jeg i en helt anden type stilling med højere løn og langt bedre arbejdsmiljø, så for mig endte det faktisk med at være en succeshistorie.

Ift. at holde til at blive ved med at gå på arbejde, så tror jeg, som andre også er inde på, at det kan være en rigtig god idé at være åben over for kollegerne om, hvorvidt du gerne vil tale om situationen eller fortsætte som normalt. Det vil være en lettelse for dem at vide og kan bidrage til, at stemningen ikke bliver for akavet, hvis de går på listesko omkring dig, og samtidig er der større sandsynlighed for, at du får, hvad du har brug for fra dem.

Som det sidste: Det er en rigtig træls situation, men det er ikke din skyld! Din leder har sandsynligvis ikke ønsket at skulle af med nogle af sine medarbejdere, og det kan sagtens være små, ligegyldige detaljer, der har gjort udfaldet. Hvis man bruger udtalelser i din branche, så sørg for at få en rigtig god én, og hvis ikke, så sørg for at lave aftaler om, at du kan bruge din leder og/eller kolleger som referencer i din kommende jobsøgning.