Hvordan i alverden passer man sit arbejde, når man er blevet fyret?

[avdotja]

...
Jeg fik at vide, at det er fordi, at jeg møder en time senere end de andre. Stillingen er på 32 timer, og det har passet mig perfekt, fordi jeg bor alene med min søn, som ikke kan være alene om morgenen.
Men jeg er ikke blevet spurgt, om jeg evt. kan møde tidligere for at få det til at gå op, jeg ville godt kunne være der en halv time før.
...

Men hvis de under alle omstændigheder har brug for at få fyret en, og samtidig har behov for en der er der fra morgenstunden af, så giver det ikke så meget at bede deltidsmedarbejderen om at gå op i tid og samtidig fyre en der er der på fuldtid. Medmindre man specifik vil af med pågældende fuldtidsansatte.

Så hold fast i at det ikke har noget at gøre med dig. Det er der enten der tyder på

[Pyjamas]

...
Jeg fik at vide, at det er fordi, at jeg møder en time senere end de andre. Stillingen er på 32 timer, og det har passet mig perfekt, fordi jeg bor alene med min søn, som ikke kan være alene om morgenen.
Men jeg er ikke blevet spurgt, om jeg evt. kan møde tidligere for at få det til at gå op, jeg ville godt kunne være der en halv time før.
...

Men hvis de under alle omstændigheder har brug for at få fyret en, og samtidig har behov for en der er der fra morgenstunden af, så giver det ikke så meget at bede deltidsmedarbejderen om at gå op i tid og samtidig fyre en der er der på fuldtid. Medmindre man specifik vil af med pågældende fuldtidsansatte.

Så hold fast i at det ikke har noget at gøre med dig. Det er der enten der tyder på

Sådan har jeg slet ikke set på det, du har helt ret. Tak for at sige det.

[Pyjamas]

Jeg sætter stor pris på jeres svar og egne erfaringer, tak for dem

Jeg er rigtig nervøs for at komme i morgen, men jeg gør det selvfølgelig og må se det an derfra. Jeg frygter, at jeg bryder sammen i gråd, men hvis jeg gør og ikke kan være i det, må jeg vel gå hjem. Jeg prøver at sige til mig selv, at der selvfølgelig ikke er nogen, der forventer, at jeg møder ind med samme energi som før.

[Charly]

Jeg sætter stor pris på jeres svar og egne erfaringer, tak for dem

Jeg er rigtig nervøs for at komme i morgen, men jeg gør det selvfølgelig og må se det an derfra. Jeg frygter, at jeg bryder sammen i gråd, men hvis jeg gør og ikke kan være i det, må jeg vel gå hjem. Jeg prøver at sige til mig selv, at der selvfølgelig ikke er nogen, der forventer, at jeg møder ind med samme energi som før.

Det er rigtig svært og vil sikkert føles akavet i morgen, når du kommer. Men jeg tror, at det bedste du kan gøre er at være ærlig omkring hvordan du har det. Det er ok at være ked af det, og selvom dine kollegaer måske nok er lettede over at det ikke var dem, det gik ud over, så tror jeg også at de er kede af det på dine vegne og gerne vil hjælpe med til at gøre din sidste måned der, så ok som mulig

[Æble]

Jeg sætter stor pris på jeres svar og egne erfaringer, tak for dem

Jeg er rigtig nervøs for at komme i morgen, men jeg gør det selvfølgelig og må se det an derfra. Jeg frygter, at jeg bryder sammen i gråd, men hvis jeg gør og ikke kan være i det, må jeg vel gå hjem. Jeg prøver at sige til mig selv, at der selvfølgelig ikke er nogen, der forventer, at jeg møder ind med samme energi som før.

Det er da også mega angstprovokerende at skulle gå på arbejde på den måde. Du må kvinde dig op og sætte pokerfjæset på, men mærke efter indeni hvornår det bliver for grænseoverskridende at være der og så melde dig syg hvis det bliver for meget.

Hvad sagde fagforeningen? Mener de det er relevant at bede om at blive fritstillet?

[Æble]

For et par måneder siden spiste jeg frokost med mine kolleger og en anden kollega fra en anden afdeling. Vi sad og småsludrede om løst og fast som man nu gør over frokost. Pludselig siger kollegaen fra den anden afdeling: Jeg er forresten blevet fyret! Vi var bare sådan: Hvad er du! Hvad laver du her, osv. Hun var blev fyret kort før frokost lidt ud af det blå, men valgte så at blive ig arbejde og gå ned til frokost som normalt. Det var tydeligt at hun var i chok. Vi sagde til hende at hun skulle gå hjem og sunde sig og ikke arbejde mere den dag. Næste dag skrev hun at da hun var kommet hjem havde det ramt hende, det var først der det rigtig var gået op for hende hvad der var sket. Hun fik liv at blive hjemme men kom ind lidt senere et par dage for at overlevere.

Nå men pointen er at du ikke nødvendigvis kan forudse hvordan du reagerer. Du virker ikke i chok, men der kan måske komme nogle uforudsete reaktioner når du møder på arbejde. Bare pas på dig selv Du har ingen forpligtelser udover de helt basale overfor din arbejdsplads. Det vigtigste er dit velbefindende.

[Pyjamas]

Jeg sætter stor pris på jeres svar og egne erfaringer, tak for dem

Jeg er rigtig nervøs for at komme i morgen, men jeg gør det selvfølgelig og må se det an derfra. Jeg frygter, at jeg bryder sammen i gråd, men hvis jeg gør og ikke kan være i det, må jeg vel gå hjem. Jeg prøver at sige til mig selv, at der selvfølgelig ikke er nogen, der forventer, at jeg møder ind med samme energi som før.

Det er da også mega angstprovokerende at skulle gå på arbejde på den måde. Du må kvinde dig op og sætte pokerfjæset på, men mærke efter indeni hvornår det bliver for grænseoverskridende at være der og så melde dig syg hvis det bliver for meget.

Hvad sagde fagforeningen? Mener de det er relevant at bede om at blive fritstillet?

Jeg glemte at spørge om fritstilling Men han sagde, at min leder og jeg i fællesskab kan se, om jeg kan fyre nogle fridage af, og hvis det bliver helt uudholdeligt, må jeg melde mig syg.
Fagforeningsmanden skulle lige undersøge noget nærmere i forbindelse med min opsigelse, så jeg taler med ham igen i morgen.

[Pyjamas]

Jeg er kommet i noget bedre humør, det hjælper mig, at I skriver her, tak Jeg er rimelig ok med at møde på arbejde i morgen.

Jeg har kigget lidt på jobnet, og det ser ikke helt sort ud i min branche. Jeg er blevet rigtig dygtig og fået mere erfaring siden sidst, jeg søgte job, så jeg burde nemt kunne få et dejligt job igen. I min nuværende job blev jeg ansat til jobsamtalen, og der var jeg helt nyudlært, så det burde kunne lykkes mig igen

Min søn siger, at han glæder sig til, at jeg skal på dagpenge, for så behøver han ikke at være i morgenSFO, og det er selvfølgelig heller ikke helt skidt..

[sansera]

Først og fremmest kram til dig. Det er en mega hård situation.

Den ene gang jeg har prøvet at blive fyret var det pga en tabt kontrakt. Så det var nok lettere ikke at tage det personligt. Men det er alligevel mit bedste råd. Prøv at holde fast i, at det er en ude fra kommende situation, som har betydet at du, lige som mange andre dygtige mennesker, har mistet dit job. Det er IKKE et udtryk for, at du ikke er god nok.
En anden ting jeg brugte til motivation var, at jeg vidste, at jeg ville få brug for referencen i min jobsøgning, så min sidste til skulle bruges på at afslutte ordentligt og sikre mig, at når en potentiel fremtidig chef ringede til min nuværende, så var der ikke en finger at sætte på mig. Så min indsats på jobbet var for min egen skyld. Det hjalp mig at vende den om. Så kæmpede jeg for mig selv, når jeg ellers ville have haft svært ved at komme afsted.

Når det er sagt er det helt fair at springe julefrokosten over. Ligesom det er fair på en pæn måde at melde ud til kollegaer, at man ikke vil snakke om fyringen i tide og utide. Som regel vil folk jo bare gerne, at den der har det svært ikke får det sværere. Men de er jo ikke tankelæsere.

Så hoved højt. Vi er mange der har prøvet at blive fyret. Det er ikke et karakterbrist. Det burde ikke være flovt. Og det siger intet om dig som menneske.

[Jadajada]

Jeg har prøvet det 2 gange.

Første gang var klart det værste. Det var første af en længere række fyringsrunder i firmaet og jeg var rigtig glad for at være der. Den var hård at sluge. Hele afdelingen på ca. 40 mand var mødt ind og jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig at jeg ville være en af de to der blev losset ud.
Vi stod alle i det samme rum og vores leder kom ind og gik målrettet mod mig og bad mig komme med.
Det værste var faktisk at han ikke kom med nogen grund på hvorfor det lige blev mig. Der var ikke en finger at sætte på mig fagligt og der var udover lettelse over at det ikke var dem selv det var gået ud over, også en rimelig samlet holdning blandt kollegaer om at det ikke burde have været mig.

Jeg blev så gal i skralden at jeg helt dirrede og talte (talte, ikke råbte) til min chef så han sad med tårer i øjnene. Om jeg ville have en bisidder? NEJ, for helvede! :-)

Alle der røg i fyringsrunden blev fritstillet. Jeg besluttede mig for at holde hovedet højt, og selv om jeg var bundulykkelig lige da jeg var blevet fyret, gik jeg tilbage til afdelingen og stak hver af mine nu tidligere kollegaer næven og sagde "tak for kampen". Det moove har jeg høstet megen anerkendelse for.

Allerede ugen efter var der opsamlingsmøder hvor vi fyrede mødtes og fik informationer om diverse. Der var jeg sammen med folk der havde været i den samme stilling i 30 år og ikke havde den fjerneste ide om hvordan man søgte et arbejde. De var presset på en helt anden måde end jeg var.

Anden gang kom sådan lidt ud af det blå. De ville have at jeg skulle arbejde de 4 måneder opsigelsesperioden varede. Det kunne jeg ikke overskue. Jeg ringede og forklarede det til min doktor og hun sygemeldte mig på stedet. Efter et par måneder var jeg tilbage et par dagen inden jeg havde et knoglebrud og var syg pga. det.

Jeg var arbejdsløs en måned hvorefter jeg så at de søgte Danmarks bedste af min slags, den søgte jeg og det er det bedste job jeg har haft.


Begge gange jeg er fyret er det nok reelt fordi jeg har stillet nogle chefer nogle lidt for pågående spørgsmål - min nuværende kan både rumme det og sætter faktisk pris på det.


Nå, det jeg vil sige med den lange smøre, er hold hovedet højt, det lyder ikke til at du er fyret fordi du er dig eller fordi du ikke passede dit arbejde, men fordi der bare skulle findes en.

[Zonta]

Jeg er kommet i noget bedre humør, det hjælper mig, at I skriver her, tak Jeg er rimelig ok med at møde på arbejde i morgen.

Jeg har kigget lidt på jobnet, og det ser ikke helt sort ud i min branche. Jeg er blevet rigtig dygtig og fået mere erfaring siden sidst, jeg søgte job, så jeg burde nemt kunne få et dejligt job igen. I min nuværende job blev jeg ansat til jobsamtalen, og der var jeg helt nyudlært, så det burde kunne lykkes mig igen

Min søn siger, at han glæder sig til, at jeg skal på dagpenge, for så behøver han ikke at være i morgenSFO, og det er selvfølgelig heller ikke helt skidt..

Hvordan gik det med at komme på arbejde?

Jeg er kun blevet fyret én gang. Det kom ud af det blå, ikke som en del af en fyringsrunde eller noget. Jeg blev bare kaldt ind til et møde, da jeg kom ind i receptionen og fik at vide, at jeg ikke levede op til deres forventninger, men de kunne ikke komme ind på hvad det nærmere var (deres ord). Mine kollegaer var chokerede over det. De havde ikke en finger at sætte på mit arbejde. Jeg tog fat i fagforening og endte med at blive fritstillet i 1½ ud af de 3 måneders opsigelse jeg havde. I den første 1½ måned meldte jeg mig en del syg og jeg gjorde absolut kun et minimum af hvad jeg skulle.
Det var forfærdeligt og mit selvværd er stadig ikke oppe på hvad det var inden fyringen. Det er 3 år siden. Jeg led et seriøst knæk.

[Pyjamas]

Jeg tog på arbejde i går. Jeg syntes, det var rigtig svært, og jeg græd som pisket, da jeg mødte ind. Min leder er heldigvis rigtig sød og trøstede mig meget.
Jeg fik lov til at stå i den ene ende for mig selv (altså, efter eget ønske) og græd tre gange på halvanden time.

Min leder har fortalt mig noget fortroligt, som gør, at det er nemmere at acceptere det. Hun har understreget, at hun rigtig gerne ville beholde mig, og at hun virkelig har kæmpet for det (inkl at råbe af sine egne chefer), men der er visse årsager til, at det blev mig frem for en specifik anden. Jeg har det langt bedre, når jeg nu ved det, og jeg er glad for, at hun fortalte mig det.

I dag gik det bedre, men det er stadig ikke helt godt. Jeg synes, der er rigtig svært at holde pause med de andre. Jeg regner med, det nok er nemmere i næste uge.

[Pyjamas]

Jeg er kommet i noget bedre humør, det hjælper mig, at I skriver her, tak Jeg er rimelig ok med at møde på arbejde i morgen.

Jeg har kigget lidt på jobnet, og det ser ikke helt sort ud i min branche. Jeg er blevet rigtig dygtig og fået mere erfaring siden sidst, jeg søgte job, så jeg burde nemt kunne få et dejligt job igen. I min nuværende job blev jeg ansat til jobsamtalen, og der var jeg helt nyudlært, så det burde kunne lykkes mig igen

Min søn siger, at han glæder sig til, at jeg skal på dagpenge, for så behøver han ikke at være i morgenSFO, og det er selvfølgelig heller ikke helt skidt..

Hvordan gik det med at komme på arbejde?

Jeg er kun blevet fyret én gang. Det kom ud af det blå, ikke som en del af en fyringsrunde eller noget. Jeg blev bare kaldt ind til et møde, da jeg kom ind i receptionen og fik at vide, at jeg ikke levede op til deres forventninger, men de kunne ikke komme ind på hvad det nærmere var (deres ord). Mine kollegaer var chokerede over det. De havde ikke en finger at sætte på mit arbejde. Jeg tog fat i fagforening og endte med at blive fritstillet i 1½ ud af de 3 måneders opsigelse jeg havde. I den første 1½ måned meldte jeg mig en del syg og jeg gjorde absolut kun et minimum af hvad jeg skulle.
Det var forfærdeligt og mit selvværd er stadig ikke oppe på hvad det var inden fyringen. Det er 3 år siden. Jeg led et seriøst knæk.

Det lyder helt vanvittigt hårdt Jeg er heldigvis "bare" offer for nedskæringer og dumme regler, og jeg er ramt på min stolthed. Jeg kan godt forstå, at det tog hårdt på selvværdet. Forhåbentlig er du endt et bedre sted

[Zonta]

Jeg er kommet i noget bedre humør, det hjælper mig, at I skriver her, tak Jeg er rimelig ok med at møde på arbejde i morgen.

Jeg har kigget lidt på jobnet, og det ser ikke helt sort ud i min branche. Jeg er blevet rigtig dygtig og fået mere erfaring siden sidst, jeg søgte job, så jeg burde nemt kunne få et dejligt job igen. I min nuværende job blev jeg ansat til jobsamtalen, og der var jeg helt nyudlært, så det burde kunne lykkes mig igen

Min søn siger, at han glæder sig til, at jeg skal på dagpenge, for så behøver han ikke at være i morgenSFO, og det er selvfølgelig heller ikke helt skidt..

Hvordan gik det med at komme på arbejde?

Jeg er kun blevet fyret én gang. Det kom ud af det blå, ikke som en del af en fyringsrunde eller noget. Jeg blev bare kaldt ind til et møde, da jeg kom ind i receptionen og fik at vide, at jeg ikke levede op til deres forventninger, men de kunne ikke komme ind på hvad det nærmere var (deres ord). Mine kollegaer var chokerede over det. De havde ikke en finger at sætte på mit arbejde. Jeg tog fat i fagforening og endte med at blive fritstillet i 1½ ud af de 3 måneders opsigelse jeg havde. I den første 1½ måned meldte jeg mig en del syg og jeg gjorde absolut kun et minimum af hvad jeg skulle.
Det var forfærdeligt og mit selvværd er stadig ikke oppe på hvad det var inden fyringen. Det er 3 år siden. Jeg led et seriøst knæk.

Det lyder helt vanvittigt hårdt Jeg er heldigvis "bare" offer for nedskæringer og dumme regler, og jeg er ramt på min stolthed. Jeg kan godt forstå, at det tog hårdt på selvværdet. Forhåbentlig er du endt et bedre sted

Jeg er heldigvis endt et bedre sted nu, men hver gang min leder har skrevet "Jeg skal lige snakke med dig. Kan du ringe senere på dagen?", så er jeg sikker på, at jeg bliver fyret. Så det sidder stadig i mig, at jeg føler jeg gør mit arbejde, men hvad nu hvis andre ikke synes det?

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det på arbejdet. Efter min fyring græd jeg dælme også mange gange på arbejdspladsen. Dejligt, at din leder trods alt har fortalt, at hun faktisk gerne ville beholde dig!

[Stars]

Jeg er kommet i noget bedre humør, det hjælper mig, at I skriver her, tak Jeg er rimelig ok med at møde på arbejde i morgen.

Jeg har kigget lidt på jobnet, og det ser ikke helt sort ud i min branche. Jeg er blevet rigtig dygtig og fået mere erfaring siden sidst, jeg søgte job, så jeg burde nemt kunne få et dejligt job igen. I min nuværende job blev jeg ansat til jobsamtalen, og der var jeg helt nyudlært, så det burde kunne lykkes mig igen

Min søn siger, at han glæder sig til, at jeg skal på dagpenge, for så behøver han ikke at være i morgenSFO, og det er selvfølgelig heller ikke helt skidt..

Hvordan gik det med at komme på arbejde?

Jeg er kun blevet fyret én gang. Det kom ud af det blå, ikke som en del af en fyringsrunde eller noget. Jeg blev bare kaldt ind til et møde, da jeg kom ind i receptionen og fik at vide, at jeg ikke levede op til deres forventninger, men de kunne ikke komme ind på hvad det nærmere var (deres ord). Mine kollegaer var chokerede over det. De havde ikke en finger at sætte på mit arbejde. Jeg tog fat i fagforening og endte med at blive fritstillet i 1½ ud af de 3 måneders opsigelse jeg havde. I den første 1½ måned meldte jeg mig en del syg og jeg gjorde absolut kun et minimum af hvad jeg skulle.
Det var forfærdeligt og mit selvværd er stadig ikke oppe på hvad det var inden fyringen. Det er 3 år siden. Jeg led et seriøst knæk.

Det lyder helt vanvittigt hårdt Jeg er heldigvis "bare" offer for nedskæringer og dumme regler, og jeg er ramt på min stolthed. Jeg kan godt forstå, at det tog hårdt på selvværdet. Forhåbentlig er du endt et bedre sted

Jeg er heldigvis endt et bedre sted nu, men hver gang min leder har skrevet "Jeg skal lige snakke med dig. Kan du ringe senere på dagen?", så er jeg sikker på, at jeg bliver fyret. Så det sidder stadig i mig, at jeg føler jeg gør mit arbejde, men hvad nu hvis andre ikke synes det?

Jeg kan godt forstå, at du blev ked af det på arbejdet. Efter min fyring græd jeg dælme også mange gange på arbejdspladsen. Dejligt, at din leder trods alt har fortalt, at hun faktisk gerne ville beholde dig!

Har du en fagforening med mulighed for samtaler om trivsel på arbejdspladsen? Det har min datter, hun brugte det i forbindelse med, hun havde det ret svært med en kollega.