LadyFox skrev:LadyFox skrev:Vi har fået to nye kollegaer- og jeg ville bare ønske at mine følelser omkring det var lidt mere cool omkring det. Men ærlig talt, så gør det mig mest bare træt.
Begge er søde, det er slet ikke det.
Jeg har bare svært ved at rumme alle deres meninger og forslag til ting vi kan gøre anderledes. Det er ikke fordi at jeg mener at alt bare skal være som før eller at intet er til at forandre. Men dels er jeg bare selv meget anderledes når jeg starter et nyt sted, og starter med at stikke en finger i jorden og lære arbejdspladsen at kende før jeg lige så langsomt folder mig mere og mere ud - og derfor føles det det måske bare overvældende at forholde sig til to helt nye ansigter i intro der gerne vil rykke rund på ting, overtage småprojekter og sætte sit præg flere gange dagligt.
Og så handler det nok også om at vi har haft stor udskiftning i personalet i mens jeg har været der - hvilket jo har haft konsekvenser for både beboere og personale og det jo i sig selv har budt på mange forandringer, og derudover har det budt på længere perioder med underbemanding, skiftende ufaglærte afløsere og et for stort arbejdspress på os faste, og derfor en masse hængepartier.
Så hvad jeg egentlig mener vi mest har brug for er at få noget ro på, få styr på fundamentet og samarbejdet og bare blive en etableret afdeling.
Jeg ville nok bare ønske at fokus var på at lære beboere, arbejdsgange, huset og kollegaer at kende i første omgang, så ville der måske også være nogle ting der gav mere mening i forhold til hvorfor tingene er som de er.
Det piller bare ved mit selvbilled, hvor jeg normalt synes jeg er ret god til at tage imod nye kollegaer- også mentalt.
Jeg bad om et møde med min leder i går, for at informere hende om at jeg havde det svært med min ene nye kollega og at jeg fandt hende dominerende og hendes måde at kommunikere på direkte ubehagelig - og det allerede påvirkede min lyst til at gå på arbejde.
At mine grænser var overskredet flere gange dagligt.
Jeg kom med nogle eksempler på hvor jeg mente kommunikationen var problematisk i forhold til den kultur vi normalt har på arbejdet.
Jeg nævnte F.eks. at en af hendes første dage var der konflikter mellem nogle borgere på gangen mens vi havde stuegang - og der gik jeg ud til den konfliktskabende borger og aftalte med ham at han gik ind til sig selv og blev der og jeg så til gengæld kom ind til ham efter stuegang.
Efter stuegang siger min kollega så at hende og anden kollega nok skal ordne frokost og så kunne jeg få styr på dokumentationen - jeg siger tak, men at jeg lige skal ind til borgeren først.
Da jeg rejser mig siger hun "sæt dig ned og dokumenter- så ordner vi køkkenet."
Og jeg svare at jeg nok skal dokumentere men at jeg lige skal ind til morgen først. Og så siger hun igen at jeg skal sætte mig ned og dokumentere. Hvor efter jeg går ind til min borger.
Og så havde jeg nogle andre eksempler med på ting som at tale ned til den anden nye kollega ved at stille retoriske spørgsmål når han lige glemmer en arbejdsgang.
Eller underminere mig foran min helt nye elev, og på samme tid fremstå skrap overfor eleven.
Og når det er flere gange dagligt så er det egentlig ikke særlig rart.
Min leder var enig i at det ikke var sådan vi kommunikerede på arbejdspladsen, og at det slet ikke var hendes rolle f.eks. at blande sig i hvordan jeg planlagde min dag.
Hun sagde hun synes jeg skulle sige pænt fra - hvilket jeg var enig i, selvom jeg egentlig synes det er svært og slet ikke har lyst til at skulle være grænsesættende overfor mine kollager.
Hun tilbød både at være mere synlig på afdelingen, og også at vi kunne have en samtale hende, kollegaen og mig hvis jeg havde brug for det.
Og jeg sagde jeg ville tænke over det - for jeg var ikke afklaret men at det bare var vigtigt for mig at få det sagt og gjort hende opmærksom på at tingene ikke var lette pt.
Så ja. Nu må jeg finde en måde at få sagt fra på en ordentlig måde.
