Side 1 af 2

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 22. feb 2016, 12:15
af MissDitte
Altså jeg var ledig i en kort periode og ville gerne lidt ud og tænkte at lærervikar kunne være sjovt at prøve.
Jeg mødte op på en skole, hvor en veninde er lærer (så kunne hun sige god for mig), gik til lederen og fortalte hvad jeg kunne, og at de kunne ringe indtil en time før jeg skulle møde. Han fortalte mig, at der var mange om buddet, og det forstod jeg naturligvis.
Få dage senere bad han mig komme.

Så den metode (plus lidt held gætter jeg på) virkede her :)

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 22. feb 2016, 13:10
af DetSorteCirkus
Mit bedste tip er at skrive en kort ansøgning og ditto cv og sende det til lederne på de skoler, du kunne forestille dig at arbejde på. Du kan ringe til kontoret og spørge efter en direkte mailadresse eller bare om, hvordan de helst modtager uopfordrede ansøgninger. Efter en uges tid ringer du rundt til lederne og spørger, om de har læst din ansøgning, og om der var noget, der fængede.
Selv hvis du søger kvantiativt, vil jeg alligevel anbefale dig lige at rette et afsnit i din ansøgning specifikt mod den pågældende skole. Du kan læse om deres profil og indsatsområder på deres hjemmeside.

I ansøgningen er det også vigtigt, at du præciserer hvilken type arbejde du er interesseret i. En vikar kan være alt fra en tilkaldevikar til en lærer, der har faste klasser i en begrænset periode, og alt midt imellem. Afhængigt af hvor på Nørrebro, du søger arbejde, kan det også være vigtigt at overveje, om du kan og vil arbejde intensivt med inklusion og fx. elever med dansk som andetsprog. Min erfaring er, at selvom akademikere generelt er meget velkomne i folkeskolen, er mange ledere ekstra opmærksomme på vores vilje til at arbejde både didaktisk OG pædagogisk.

Skoleledere er travle mennesker med mange forskellige opgaver og en foranderlig arbejdsdag, og derfor anbefaler jeg som sagt at sende en ansøgning først, medmindre du kan tage kontakt via dit netværk. På den måde ved lederen, hvad det drejer sig om, når du ringer, og kan give dig en mere konkret respons.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 22. feb 2016, 14:13
af Fru Sunshine
Heroppe tager vi kun uddannede lærervikarer, med mindre der virkelig ikke er andre muligheder.
Så skidenemt er det heller ikke at undervise i folkeskolen.

Men jeg vil da tro, at du kan ringe rundt og forhøre dig og lægge dit nummer hos vikardækkeren.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 22. feb 2016, 16:07
af DetSorteCirkus
Mht. "ringelister" vil jeg lige nævne, at det ikke er alle skoler, der bruger den model. Det har de ikke gjort de to steder, hvor jeg har arbejdet, da man ikke ønskede at have en hel masse forskellige vikarer på skolen, fordi elever (og lærere) havde brug for kendte ansigter, der var en del af hverdagen. Vikarerne var derfor "fastansatte" i tidsbegrænsede stillinger, havde ofte en blanding af vikartimer og faste klasser (hvis fx. en kollega var væk i længere tid, eller der manglede en lærer til et enkelt fag) og var på skolen hver dag.
Det er min erfaring, at disse "hybrid-lærer/vikar"-stillinger i Københavnsområdet gerne bliver besat med lærer-/meritlærerstuderende eller særligt kvalificerede studenter, der fx. er rigtig gode til noget naturvidenskabeligt, mens de løst tilknyttede vikarer kan have mange forskellige baggrunde.

Det vil nok være en god ide at starte med at spørge, hvordan den pågældende skole griber vikardelen an, så det ikke fejlagtigt kommer til at virke, som om du tror, at du kan få en fast vikarstilling gennem et telefonopkald, selvom du egentlig bare kontaktede lederen for at komme på en liste.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 23. feb 2016, 10:26
af Fru Sunshine
Jeg syntes, det var hårdt at være vikar. I hvert fald i de perioder uden fast skema. Virkelig hårdt. Men jeg har det også svært med ikke at vide, hvad jeg skal fra dag til dag. Jeg har brug for at kunne planlægge min tid.

Og jeg har været så dødtræt af at komme tilbage til en klasse, hvor de ikke har været bare en smule i dybden med materialet, fordi vikaren ikke har haft redskaberne til en mere dybdegående undervisning, selv om man har lagt udførlige planer. Så kan man starte forfra på det, de egentlig skulle have været igennem, mens man var væk. Og det handler jo ikke om, at vikarerne er uvillige eller dårlige. Bare om, at de ikke har redskaberne - og hvor skulle de da også have dem fra?

Det giver sig selv, at det her selvfølgelig ikke gælder alle uuddannede vikarer, men alt for mange.


(Og nu skal jeg nok lade være med at gå mere OT. :blush:)

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 23. feb 2016, 20:26
af Fru Sunshine
Log_Lady skrev:Tusind tak for de gode råd, der indtil videre er kommet. Dem har jeg tænkt mig at følge.

@ Sunshine: der er tilsyneladende meget stor forskel på, om skolerne kun bruger læreruddannede vikarer. Nogle steder er manglen på lærere så stor, at man nærmest bruger hvem som helst. Jeg kender dog mine egne kompetencer godt nok til at vide, at jeg kan løfte opgaven. For nej, det er ikke nemt at undervise i folkeskolen. Faktisk tror jeg, at det bliver en meget større udfordring, end det vil være for mig at undervise i fx gymnasiet. Jeg har kæmpestor respekt for folkeskolelærere. Jeg håber ikke, at jeg har fået givet indtryk af andet.

Det har du ikke.
Jeg siger bare, at vi helst bruger uddannede vikarer, når vi kan, men du har helt ret i, at det ikke altid er muligt.

Jeg tror, jeg reagerer, fordi vi så tit får skudt i skoene, at alle og enhver da kan undervise, og det er lidt dumt at reagere på, når det slet ikke var det, du skrev.

Mit bedste råd er stadig at lægge dit navn og nummer hos vikardækkerne på forskellige skoler og meget gerne med et beskrivelse af dine kompetencer.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 07:14
af primle
Angelina skrev:
Fru Sunshine skrev:Heroppe tager vi kun uddannede lærervikarer, med mindre der virkelig ikke er andre muligheder.
Så skidenemt er det heller ikke at undervise i folkeskolen.

Men jeg vil da tro, at du kan ringe rundt og forhøre dig og lægge dit nummer hos vikardækkeren.


Jeg må erkende at jeg synes jeg havde en loppetjans, jeg undervist i to år - jeg var endda eneste lærer i en klasse på en specialskole i en måned.

Altså, jeg slap for administrative opgaver (skriftlige planer og den slags) - og forældre-samarbejdet. Men jeg skulle stadig tilrettelægge undervisning, finde ud af hvad vi skulle gennemgå, pensum osv (altså, der hvor jeg var en måned, de andre vikartimer var jo noget man kunne gøre i søvne, man fik udleveret en "dette skal gennemgås" - og så skimmede man hen over det de fem minutter inden timen startede og lavede så det læreren havde udstukket man skulle). Jeg var lidt udfordret når jeg skulle undervise i tysk (altså, mest fordi jeg slet ikke taler tysk ik' :lol: ), men selv det løste jeg nu fint når det var.

Det er jo heldigvis ikke det samme man skal som vikar vs. fast lærer - men i sidste ende synes jeg faktisk det var meget nemt (og i øvrigt virkelig godt betalt ud fra indsatsen det krævede, i forhold til andre ufaglærte jobs).


Men de der loppetjanstimer, hvor man kunne gøre det i søvne og bruge fem minutter på at skimme planen inden timen, det er nok højst sandsynligt de timer, man som lærer så kan bruge evigheder på at samle op på, når man kommer tilbage ;)

På min skole får vikarer faktisk penge for at forberede sig. Det er dog ikke ofte man mærker til det. Kvaliteten af hvad der bliver leveret er mildest talt mindre god og man skal regne med, at ens klasse sejler bare efter et par dages fravær af de faste lærere.

Men en loppetjans - tja, det synes de nok det er.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 07:35
af primle
Angelina skrev:
primle skrev:
Angelina skrev:
Fru Sunshine skrev:Heroppe tager vi kun uddannede lærervikarer, med mindre der virkelig ikke er andre muligheder.
Så skidenemt er det heller ikke at undervise i folkeskolen.

Men jeg vil da tro, at du kan ringe rundt og forhøre dig og lægge dit nummer hos vikardækkeren.


Jeg må erkende at jeg synes jeg havde en loppetjans, jeg undervist i to år - jeg var endda eneste lærer i en klasse på en specialskole i en måned.

Altså, jeg slap for administrative opgaver (skriftlige planer og den slags) - og forældre-samarbejdet. Men jeg skulle stadig tilrettelægge undervisning, finde ud af hvad vi skulle gennemgå, pensum osv (altså, der hvor jeg var en måned, de andre vikartimer var jo noget man kunne gøre i søvne, man fik udleveret en "dette skal gennemgås" - og så skimmede man hen over det de fem minutter inden timen startede og lavede så det læreren havde udstukket man skulle). Jeg var lidt udfordret når jeg skulle undervise i tysk (altså, mest fordi jeg slet ikke taler tysk ik' :lol: ), men selv det løste jeg nu fint når det var.

Det er jo heldigvis ikke det samme man skal som vikar vs. fast lærer - men i sidste ende synes jeg faktisk det var meget nemt (og i øvrigt virkelig godt betalt ud fra indsatsen det krævede, i forhold til andre ufaglærte jobs).


Men de der loppetjanstimer, hvor man kunne gøre det i søvne og bruge fem minutter på at skimme planen inden timen, det er nok højst sandsynligt de timer, man som lærer så kan bruge evigheder på at samle op på, når man kommer tilbage ;)

På min skole får vikarer faktisk penge for at forberede sig. Det er dog ikke ofte man mærker til det. Kvaliteten af hvad der bliver leveret er mildest talt mindre god og man skal regne med, at ens klasse sejler bare efter et par dages fravær af de faste lærere.

Men en loppetjans - tja, det synes de nok det er.


Når man bliver ringet op 7.15 - og møder ind på skolen 7.45 for at starte undervisningen kl 8 - så er der jo ikke mere tid, det man får udleveret til næste time, får man i 10 minutters pause ... Jeg havde ikke andre muligheder - jeg har udelukkende fulgt lærerens instruktioner i hvad vi skulle igennem i den / de pågældende timer.


Klart. Jeg reagerede bare på, at din loppetjans potentielt er vores andres hovedpine.

Jeg har eksempelvis lige været sygemeldt over en uge med min fod. Fast vikar til min klasse, hvor vedkommende havde mulighed for at forberede sig. Alligevel var der ikke meget kvalitet over det der foregik. For vikaren var det sikkert en yderst velbetalt loppetjans, for mig betød det det meste af en uge, hvor jeg måtte rette op og komme med ifht planlagte.
Men altså, jeg bilder heller ikke mig selv ind, at der IKKE er forskel på, når det er en vikar og mig selv der står der. Det skulle der dælme gerne være jo :D

Men når man har en fast tjans i en uge kan man sgu godt gøre bare lidt ud af det.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 08:10
af ajnaM
Jeg har været lærervikar i en kommune, hvilket betød, at jeg ikke var tilknyttet én skole, men var tilkaldevikar på alle kommunens folkeskoler. Jeg fik jobbet gennem den kommunale vikarordning.

Det var så afgjort det hårdeste job, jeg har haft! Jeg blev ringet op om morgenen og skulle møde på en eller anden skole, hvor jeg ikke fik timerne at vide, før jeg stod der. Nogle gange havde jeg længere forløb, og det var så fint, men andre dage mødte jeg op, 10 minutter inden undervisningen gik i gang, og fik at vide, hvordan dagens skema så ud.

Jeg var 22 og lige stoppet på universitetet, og har altid været god fagligt og har i øvrigt en lærermor (ikke at det nødvendigvis tæller for det store, men alligevel) - og alligevel var det SINDSSYGT svært at vurdere, hvor børnene lå. Eksempelvis kan jeg huske, at jeg skød helt over målet, da jeg under det amerikanske præsidentvalg underviste i samfundsfag i 9. klasse og lærte dem om det amerikanske valgsystem. Det troede jeg godt, de kunne, men det kunne de på ingen måde.

Samtidig var det enormt svært at håndtere elevernes store følelsesmæssige og personlige problemer. Det var endda i en særdeles ressourcestærk kommune, og inden inklusionen kom på dagsordenen, men alligevel var mobning og børn, der havde problemer med skilsmisser, dødsfald, sygdom osv. i hjemmet, hverdag. Og det krævede meget at prøve at tackle det, når der sidder en pige i 2. klasse og græder i omklædningsrummet, fordi hendes mor og far sloges om hende.



Alt i alt vil jeg sige, at lærervikartjansen bestemt ikke var nogen loppetjans. Til gengæld var det spændende og udfordrende, og jeg lærte meget om en faggruppe - og om børn - i den periode.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 08:11
af ajnaM
Og så skal det siges, at musik med 2 indskolingsklasser på samme tid, som eneste voksne, måske er det mest vanvittige arrangement, jeg har været med til. :D

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 08:58
af primle
ajnaM skrev:Og så skal det siges, at musik med 2 indskolingsklasser på samme tid, som eneste voksne, måske er det mest vanvittige arrangement, jeg har været med til. :D


Jeg kommer til at svede lidt bare ved tanken - og jeg har været lærer i 8 år :D

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 09:10
af MissDitte
:D Jeg havde en 1. klasse i musik min første dag som lærervikar. Og jeg kendte ikke til kazoo-instrumentet, men det stod på sedlen og børnene ville vildt gerne. Så jeg tænkte, at det kommer til at gå fint!! Det er et skrækkeligt stykke plastik i munden på 26 7-årige!

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 09:25
af Fru Sunshine
Musik er dælme heller ikke et fag at sætte andre end musiklærere til.
Jeg plejer at bede dem om at se film eller sådan noget.

Kazoo er næsten lige så ondt et instrument som blokfløjten.

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 24. feb 2016, 09:57
af DetSorteCirkus
ajnaM skrev:Og så skal det siges, at musik med 2 indskolingsklasser på samme tid, som eneste voksne, måske er det mest vanvittige arrangement, jeg har været med til. :D


Jeg var i en periode støttelærer for en elev med ADHD.
Musiktimerne, hvor han/vi skulle spille med på James Browns "I feel good" på xylofon, står også som en - særlig oplevelse, vil jeg sige :D

Re: Hvordan bliver jeg lærervikar?

: 26. feb 2016, 09:44
af lulu-p
Jeg var lærervikar for efterhånden 10-12 år siden. Jeg sendte en uopfordret ansøgning ud til de skoler, som geografisk lå så jeg kunne møde ind med 30 minutters varsel.

Jeg fik lynhurtigt mange timer på især en enkelt skole. Oftest 20 - 25 timer om ugen. Men jeg syntes også at det var ret hårdt. Primært fordi man aldrig vidste hvilke klasser man skulle ind i. Og i princippet skulle den sygemeldte lærer sørge for en vikarplan / undervisningsplan for de aktuelle vikartimer. Men i praksis skete det kun i 10% af tilfældene..MAKS. Jeg fandt så ret hurtigt nogle mapper med opgaver til de forskellige fag, som jeg kunne kopiere og bruge. Men basalt set var man ladt noget i stikken.

Til gengæld var det rigtig god erfaring, og dengang syntes jeg lønnen var fin. Og så blev de så glade for mig, at de anbefalede mig til en projektstilling som de oprettede i samarbejde med et familiecenter. Så hvad der startede som vikartimer endte med en fast stilling (dog ikke som skolelærer).