Sociale arrangementer på arbejdspladsen

ajnaM
Indlæg: 10104
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1058
Likede indlæg: 27661

Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2023, 16:45

Inspireret af en anden tråd: Hvor mange sociale arrangementer er der på din arbejdsplads?

Forventer arbejdspladsen, at man deltager? Deltager du i dem? Og kunne du godt ønske dig flere eller færre?
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Aquadorable
Indlæg: 2225
Tilmeldt: 12. aug 2015, 17:27
Kort karma: 256
Geografisk sted: Nordsjælland
Likede indlæg: 2921

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Aquadorable » 8. sep 2023, 16:48

Tror vi har en 3-4 stykker om året, der blandt andet tæller julefrokost, sommerfest og nogle fyraftenarrangementer.

Herudover arrangerer vores personaleforening et par arrangementer om året - foruden generalforsamlingen.
0
K - 12.06.18 :love:
ajnaM
Indlæg: 10104
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1058
Likede indlæg: 27661

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2023, 16:49

Vi har julefrokost og sommerfest for hele sekretariatet. Dertil 4 fredagsbarer om året + hygge og fadøl op til alle skoleferier.

I min egen afdeling har vi vores egen sommerfest, julefrokost og påskefrokost. Derudover to seminarer med overnatning om året - hvor der både er faglige og sociale aktiviteter, men hygge er det primære.

Dertil jubilæer, fødselsdage og afskedsreceptioner. Og så alle de sociale arrangementer, vi selv står for. Fredagsøl, fødselsdage, ud at spise eller drikke øl efter sene arbejdsarrangementer osv. Har en god kollega-gruppe fra andre afdelinger, jeg måske spiser sammen med en gang om måneden. Men det er jo ikke som sådan arbejdet, der står for det.

Nåja, vores personaleforening arrangerer også. Plejer at være to gange om året med mad og vin ude. Somme tider reel stor fest.



Jeg har det superfint med niveauet. Man kan sige fra til noget af det, men det sociale er supervigtigt for mig, så jeg er glad for, at min arbejdsplads - og mine kollegaer - også prioriterer det.
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
fisken80
Indlæg: 22607
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1145
Likede indlæg: 53168

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf fisken80 » 8. sep 2023, 17:01

En julefrokost, en sommerfest og nogle gange mindre arrangementer op til ferie.
Der er ingen forventning til deltagelse og der bliver ikke set skævt til dem der fravælger det. Heldigvis.

Jeg deltager når det passer i mine øvrige planer.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
1234
Midlertidigt udelukket efter eget ønske
Indlæg: 5320
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 257
Likede indlæg: 6683

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf 1234 » 8. sep 2023, 17:05

Der er vist ikke rigtig noget fast niveau. Vi har sommerfest og julefrokost som er hvert år. De fleste år har vi også et medarbejderseminar med overnatning. Så er der fredagsbarer, hvor der både er de organiseret og uorganiseret primært i sommerhalvåret da vi har en dejlig have, men aner ikke, hvor mange der er. Vi har også pop-up ting som brætspil- eller kreaaften. Afdelingsdag med middag om aften nok 2 gange om året. Jeg elsker det og skal aldrig tilbage til en asocial arbejdsplads.
Senest rettet af 1234 8. sep 2023, 17:39, rettet i alt 1 gang.
0
abcd
Indlæg: 6370
Tilmeldt: 3. nov 2021, 09:56
Kort karma: 295
Likede indlæg: 10444

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf abcd » 8. sep 2023, 17:10

Der er fredagsbar med fri druk hver fredag. Det lader jeg dog som regel de unge om - jeg deltager måske en gang om året. Derudover flere arrangementer om måneden, alt muligt, sport, kultur, osv. Jeg arbejder i en projektorganisation, og et projekt har typisk 1-2 arrangementer om året, dem prioriterer jeg at deltage i fordi det er de mennesker man omgås til daglig, og det plejer at være hyggeligt med en eller anden aktivitet og mad og drikke bagefter. Der er også julefrokost og sommerfest på tværs af kontorer, men det er i København, og jeg må bare konstatere at jeg er blevet for gammel til at gide rejse frem og tilbage bare for det, jeg vil hellere have weekend.

Jeg synes det er hyggeligt at være ude med de nærmeste kollegaer et par gange om året, alt det andet vælger jeg som regel fra. Der er ingen forventninger til deltagelse.
0
Kanga
Indlæg: 2964
Tilmeldt: 12. mar 2016, 19:04
Kort karma: 185
Likede indlæg: 3745

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Kanga » 8. sep 2023, 17:14

Ikke mange. Og de, der er arrangeret af arbejdspladsen, ligger altid 40 km væk fra hvor jeg og 10 andre kolleger sidder og/eller bor. Så det er altid os, der skal ud og køre.

Vi kan deltage i DHL. Arbejdet betaler deltagergebyr og mad. Det er en hverdagsaften 40 km væk.

Afdelingsfest, 40 km væk, med egenbetaling, i år på over 500,- ex drikkevarer. Hvis man vil i hegnet, så skal man finde overnatning eller betale en taxa hjem. Og den fest er ikke sjov, hvis man ikke er i hegnet.

Så arrangerer vi selv julefrokost i gruppen. Igen er vi en del, der skal ud og køre de der 40 km t/r. Vi betaler alt selv.

Den gruppe af 10 medarbejdere, vi er, tager af og til på cafe efter arbejde. Der er arbejdspladsen ikke involvere på nogen måde.
0
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9627
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 995
Likede indlæg: 26971

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Santa » 8. sep 2023, 17:30

Der er en 3-4 stykker henover året. Førhen deltog jeg altid, men jeg er blevet ældre, gider ikke have tømmermænd eller tage det offentlige frem og tilbage eller efterlade min bil…og de sidste to år har jeg faktisk osse mistet lysten pga ledelsens stil. (Inkompetence!)
Det forventes ikke nødvendigvis at man deltager, men det er altid en god indikator på trivslen med høj/lav deltagelse. Og den er i frit fald.
Til seneste fest deltog ingen fra ledelsen selv - helt, helt uhørt. Det har jeg aldrig oplevet før. Men det er så osse (endnu) et tegn på at de er ligeglade med personalets trivsel.
2
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
ajnaM
Indlæg: 10104
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1058
Likede indlæg: 27661

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2023, 19:42

abcd skrev:Der er fredagsbar med fri druk hver fredag. Det lader jeg dog som regel de unge om - jeg deltager måske en gang om året. Derudover flere arrangementer om måneden, alt muligt, sport, kultur, osv. Jeg arbejder i en projektorganisation, og et projekt har typisk 1-2 arrangementer om året, dem prioriterer jeg at deltage i fordi det er de mennesker man omgås til daglig, og det plejer at være hyggeligt med en eller anden aktivitet og mad og drikke bagefter. Der er også julefrokost og sommerfest på tværs af kontorer, men det er i København, og jeg må bare konstatere at jeg er blevet for gammel til at gide rejse frem og tilbage bare for det, jeg vil hellere have weekend.

Jeg synes det er hyggeligt at være ude med de nærmeste kollegaer et par gange om året, alt det andet vælger jeg som regel fra. Der er ingen forventninger til deltagelse.


Hver fredag. Det er alligevel også voldsomt. :genert:

Minder mig om min kærestes arbejdsplads, hvor der hver fredag kl 13 bliver spillet sådan en ‘SHOTS, SHOTS, SHOTS’- sang, og så går deres receptionist rundt med ‘shots-vognen’. Så drikker de shots - og så går de tilbage til arbejdet. :genert: Noget af det mest absurde arbejdskultur, jeg er stødt på…
2
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Wunder8
Indlæg: 555
Tilmeldt: 29. dec 2015, 15:42
Kort karma: 117
Likede indlæg: 1476

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Wunder8 » 8. sep 2023, 19:42

Vi har en årlig julefrokost for den funktion, jeg er del af (som omfatter rigtig mange mennesker). Derudover har vi 1-2 gange årligt seminar med en enkelt overnatning for enten hele funktionen eller noget af den, og så er der måske 2-3 mere uformelle julearrangementer, "ønsk hinanden god ferie"-sammenkomster mm. Jeg deltager i julefrokosten og seminarer (og har prøvet både at lukke festen og være den, der går tidligst), og i de uformelle afhængig af, hvad mit overskud lige er til og hvem der ellers kommer :genert:

Derudover er der måske 3-4 teamarrangementer om året for det relativt lille team, jeg sidder i. Det omfatter typisk både noget fagligt og noget socialt. Jeg må desværre indrømme, at jeg skal hanke ret meget op i mig selv for at tage med til den sociale del, da jeg ikke føler det store tilhørsforhold til teamet, hverken fagligt eller socialt. Jeg synes generelt, det er ret svært at svinge sig op til at være social med nogen, jeg ikke har naturlig kemi med (hvilket jeg heldigvis har med mange af mine andre kolleger).
1
Brugeravatar
Kommodedyret
Indlæg: 3908
Tilmeldt: 28. aug 2015, 13:23
Kort karma: 782
Likede indlæg: 9164

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Kommodedyret » 8. sep 2023, 19:44

Vi har 2 plus et par events hvor man forventes at møde op. Sidstnævnte kunne jeg godt undvære, førstnævnte kommer jeg til pga maden :D
0
Closure, closure, closure closure closure
ajnaM
Indlæg: 10104
Tilmeldt: 23. feb 2016, 08:02
Kort karma: 1058
Likede indlæg: 27661

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf ajnaM » 8. sep 2023, 19:45

Vildt nok, at flere selv skal betale for arrangementer. Jeg forestiller mig, at det afholder en hel del kollegaer fra at dukke op?
0
Some men hunt for sport, others hunt for food. The only thing I’m hunting for, is an outfit that looks good…
Sorenspige
Indlæg: 7155
Tilmeldt: 29. sep 2015, 06:34
Kort karma: 969
Likede indlæg: 9551

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Sorenspige » 8. sep 2023, 20:02

ajnaM skrev:
abcd skrev:Der er fredagsbar med fri druk hver fredag. Det lader jeg dog som regel de unge om - jeg deltager måske en gang om året. Derudover flere arrangementer om måneden, alt muligt, sport, kultur, osv. Jeg arbejder i en projektorganisation, og et projekt har typisk 1-2 arrangementer om året, dem prioriterer jeg at deltage i fordi det er de mennesker man omgås til daglig, og det plejer at være hyggeligt med en eller anden aktivitet og mad og drikke bagefter. Der er også julefrokost og sommerfest på tværs af kontorer, men det er i København, og jeg må bare konstatere at jeg er blevet for gammel til at gide rejse frem og tilbage bare for det, jeg vil hellere have weekend.

Jeg synes det er hyggeligt at være ude med de nærmeste kollegaer et par gange om året, alt det andet vælger jeg som regel fra. Der er ingen forventninger til deltagelse.


Hver fredag. Det er alligevel også voldsomt. :genert:

Minder mig om min kærestes arbejdsplads, hvor der hver fredag kl 13 bliver spillet sådan en ‘SHOTS, SHOTS, SHOTS’- sang, og så går deres receptionist rundt med ‘shots-vognen’. Så drikker de shots - og så går de tilbage til arbejdet. :genert: Noget af det mest absurde arbejdskultur, jeg er stødt på…


Jeg gætter på, at han ikke arbejder i det offentlige…
0
Lys
Indlæg: 5949
Tilmeldt: 20. dec 2015, 20:30
Kort karma: 504
Likede indlæg: 10734

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf Lys » 8. sep 2023, 20:26

ajnaM skrev:Vildt nok, at flere selv skal betale for arrangementer. Jeg forestiller mig, at det afholder en hel del kollegaer fra at dukke op?


Sådan tror jeg det er mange steder i det offentlige. Hvis ikke alle.

Vi har en julefrokost (delvist selvbetalt) og så er der et sommerarrangement/fredagsbar før sommerferien for hele huset (også primært selvbetalt). Vi har også haft en sommerfest et år, men det er ikke fast. Derudover er der typisk en teammiddag årligt (betalt).

Resten er arrangeret og finansieret af medarbejderne - typisk i mindre enheder. I min del af butikken er der måske 4 fredagsbararrangementer årligt og en gang om måneden slutter vi ugen af med et glas vin i teamet.

Velkommen til det offentlige :D
0
Brugeravatar
POCKETKITTEN
Indlæg: 5695
Tilmeldt: 28. dec 2015, 18:47
Kort karma: 1492
Likede indlæg: 23072

Re: Sociale arrangementer på arbejdspladsen

Indlægaf POCKETKITTEN » 8. sep 2023, 20:32

Vi har traditionelt haft jule- og sommerfester. Nogle gange med delvis brugerbetaling. Men det er gået lidt i fløjten med fyringsrunder og besparelser på det seneste.

Dertil kommer et årligt seminar, som typisk er en lørdag med fagligt tema og efterfølgende middag og festligheder om aftenen.

Medarbejderne har også en forening, der planlægger sociale arrangementer ca. hvert kvartal for medlemmernes kontingent.

Fyraftensøl dyrker vi meget lidt efterhånden. Nogle kollegaer tager dog løbende initiativ til det uden for arbejdspladsen i fællesskab med kollegaer fra andre virksomheder i branchen.

Dertil kommer jubilæer og afskedsreceptioner, som typisk markeres med taler og kage i 30-60 minutter i arbejdstiden.
0
Man kan godt være dum, selvom man har en høj IP.

Tilbage til "Job"