Kram på arbejdspladsen

[Fruity]

Krammer I kollegaer, chefer, underordnede, samarbejdspartnere? Altid? Ved særlige lejligheder?

Jeg er en krammer. Så jeg krammer alle. Ikke hver dag. Men ved gensynsglæde, glædelige og sørgelige nyheder.

Det forlyder fra mandlige chefer, at den tid kan være ovre. Og ligeså med alkohol til julefrokoster og den slags, da der nu ender sager på deres bord, som tidligere bare havde været “x var fuuuuuld”

Hvad er jeres oplevelser? Ændrer det sig?

[Guilded_Lily]

Vi krammer. Både som hilsen efter sommerferien, til fester og i de situationer, du selv nævner. Der er selvfølgelig nogle, der nøjes med at give hånd, og det er helt fint.

Min ledelse er meget large hvad angår kram og alkohol.

[TinaW]

Jeg krammer enkelte af mine kollegaer, hvis situationen indbyder til det.
Men der er også nogen, hvor det ville føles akavet uanset.

[Mani]

Nej, det har jeg aldrig gjort. Jo, i de få tilfælde jeg er blevet venner med arbejdskolleger er det hændt. Dog kun yderst sjældent på arbejdspladsen. Jeg er ikke den store krammer og går generelt ikke ind for at blande private relationer ind i på arbejdspladsen.

Jeg foretrækker også ledelsen går tidligt fra fx en julefrokost og har selv drukket meget begrænset alkohol når jeg deltager i diverse på min arbejdsplads. Også før jeg selv blev leder.

[LadyFox]

Jeg krammer nogle, nogengange. Ingen konsekvent.

Den eneste jeg ville synes var akavet at kramme er min nærmeste leder, men det er kun pga. Vores relation ikke er til det - af årsager jeg ikke selv kender. Min forstander kan jeg godt kramme.

[Hattie]

Jeg har et job, som kan være virkelig voldsomt følelsesmæssigt og i den forbindelse har jeg både uddelt og modtaget krammere, også til, for mig ellers helt fremmede. Det er en del af gamet og omsorg for og fra mine kolleger.

[MOGA]

Jeg har et job, som kan være virkelig voldsomt følelsesmæssigt og i den forbindelse har jeg både uddelt og modtaget krammere, også til, for mig ellers helt fremmede. Det er en del af gamet og omsorg for og fra mine kolleger.

Det samme gør sig gældende her. Nogle gange har man brug for at låne et roligt nervesystem.
Eller, jeg krammer ikke fremmede, men (nogle af) mine kollegaer.

[abcd]

Det ændrer sig helt klart. Jeg vil ikke længere drikke i noget væsentligt omfang i nærheden af kvindelige kollegaer. Ikke fordi jeg er bange for jeg vil lægge an på dem, det vil jeg næppe, men jeg kan godt have lidt dårlig dømmekraft i forhold til samtaleemner hvis jeg er fuld - måske kunne jeg finde på at spørge en kvindelig kollega hvordan det opleves at være meget køn og omgivet af mandlige kollegaer. Eller andet hvor jeg inddrager hendes kvindelighed fordi jeg er nysgerrig om nogle ting som jeg normalt bare ville afholde mig fra at snakke om. Eller jeg kunne finde på at give et kram til afsked. Det skal jeg ikke ud i, lige pludselig har jeg krænket nogen. Jeg drikker gerne med mandlige kollegaer, så det er et område hvor jeg diskriminerer.

[Luffegås]

Jeg krammer aldrig mere på job.
Jeg arbejdede for en interesseorganisation, hvor vi alle var på kram til hyggelige arrangementer, og det var ofte med bestyrelsen.
De var igang med at have en snak om at bestyrelsen ikke burde kramme de ansatte, men det var faktisk bestyrelsen selv der mente de godt kunne klare det.
og det kunne de også. Men samme dag jeg krammede forretningsudvalget, besluttede de sig for at opsige min stilling. Jeg følte det simpelthen så klamt bagefter. Opsigelsen har selvfølgelig intet med krammet at gøre, men for filan hvor følte jeg det judas agtigt pludselig.
Så lesson learned, i fremtiden vil jeg virkelig ikke være for tæt på ledelse

[Dawwty]

Har aldrig været en der krammer i flæng, det høre til det private og ikke en arbejdsplads, desuden bruges det ikke i min professionelle omgangskreds.

[Kommodedyret]

Jeg har ca nul procent lyst til at kramme mine kollegaer. Jeg synes at de fleste af dem er nasty.

[Artem]

Nej mindes kun at have krammet ved en kollegas begravelse

[Pandesteg]

Jeg krammer enkelte kolleger som jeg også er venner med privat. Ellers krammer jeg helst ikke. Har haft et par sammenbrud på job på det sidste hvor nogle af lederne jeg har talt med har været sådan "må jeg give dig en krammer" og der har jeg sagt ja, men er ærligt talt helst fri.

[AFK]

Krammer I kollegaer, chefer, underordnede, samarbejdspartnere? Altid? Ved særlige lejligheder?

Jeg er en krammer. Så jeg krammer alle. Ikke hver dag. Men ved gensynsglæde, glædelige og sørgelige nyheder.

Hell no! Intet kunne ligge mig fjernere.

Jeg synes der var en stigende tendens til at smide om sig med kram før corona, men corona tog heldigvis brodden af det. Jeg kan ikke udstå at kramme med folk, ikke engang familie eller venner, og det er aldrig mig, der tager initiativ til et. Hvis en kollega lagde an til et, ville jeg instinktivt trække mig fysisk tilbage, kigge mærkeligt på dem og udbryde "hvad laver du?" Det ville være SÅ langt uden for skiven i en arbejdsrelation. Jeg har heldigvis kolleger som har det på samme måde, så det er ikke rigtigt et dagligdags problem.

Til gengæld giver jeg gerne hånd til folk, der kan finde ud af at gøre det ordentligt.

[1234]

Vi krammer en del på mit arbejde og det tror jeg næppe forsvinder.