Arbejde Sparring

Brugeravatar
Musenmor
Indlæg: 1693
Tilmeldt: 11. apr 2018, 18:07
Kort karma: 286
Likede indlæg: 2468

Arbejde Sparring

Indlægaf Musenmor » 3. feb 2024, 12:24

Kære alle jer dejlige mennesker :D

Jeg har en situation igen på arbejdet, som jeg gerne vil have lidt sparring på.

Jeg har en kollega, som siden hun kom tilbage fra barsel ikke har kunne lide mig, og som hele tiden stikker til mig. Det startede faktisk allerede, da hun var på besøg med sin baby, der hilste hun ikke på mig, og afværgede mit forsøg på hilsen.


Lidt forhistorie
Jeg er også uddannet pædagogik konsulent og har arbejdet en del med psykisk syge unge og jeg har et ægteskab bag mig med en narcissist (det er ikke mig der har givet ham diagnosen men en psykolog). Dette har medført at jeg både professionelt og personligt er meget opmærksom på når andre prøver at ændre ens virkelighedsopfattelse, udfører reactive absuse, spiller folk ud imod hinanden osv. Det ligger simpelthen i rygraden på mig, at opdage denne form for adfærd.

Denne kollega bliver værre og værre. I Torsdags blev jeg virkelig gal, hvilket jeg meget sjældent bliver, men det var simpelthen nok. Hun flytter rundt på andre mennesker som om de var skatbrikker og spiller folk ud imod hinanden. (Hvis nogen arbejder indenfor psykiatrien, så ved de hvad jeg taler om). Jeg endte med at tale en smule vredt til min leder, fordi jeg simpelthen ikke kunne mere. Det er hver dag hun gør det, og hvis jeg arbejder hjemme, så ringer hun famne bare lige med en lille ting, hun synes jeg gør forkert eller som kan gøres anderledes.

Puha det er så svært at forklarer med få ord hvad det er der sker uden jeg kommer ud i en direkte beskrivelse, og det har jeg ikke plads til herinde. Men f.eks. Når hun har talt i telefon med mig, siger hun sødt og med et suk, nu har jeg simpelthen så ondt i mine ører, eller jeg ved ikke hvordan du er kommet igennem din sygdom, jeg kan slet ikke forstå, du har klaret det og kom tilbage på arbejdet. Jeg har en gang sagt, at jeg har det svært med lugte, nu skal hun hele tiden nævne, at der lugter, og siger indirekte at jeg lugter. Ala kommer ned af gangen, puha her lugter af gammel dame går forbi mig og lidt senere siger, har du fået ny parfume, den lugter lidt mærkeligt.

Arbejdsmæssigt leder hun efter fejl i mit arbejde. Igår dummede hun sig gevaldigt, fordi det var hende, der havde begået en fejl. Hun ringer til mig, og fortæller at hun har talt med ledelsen, og jeg må ikke bare tage sager fra vores mappe. Jeg siger pænt, det har jeg heller ikke. Jeg fik sagen på sagsfordeling, og har talt om den med en anden leder og vi blev enige om, at den skulle blive hos mig. HUN havde glemt, at den havde været på sagsfordeling og HUN havde glemt, at jeg havde fået den og at jeg skulle vende den med en anden leder. Men på en eller anden måde får hun vores leder til at tro, at det er pga samarbejdsproblemer at jeg tog sagen. Dette er ikke første gang, hun gør virkelig alt for at stille mig i dårligt lys overfor ledelsen.

Jeg har været virkelig glad for mit arbejde, men nu føler jeg nærmest, jeg er på dobbelt arbejde, når jeg går på arbejde. Hun gør ikke kun dette overfor mig, men også overfor mine kollegaer. Du ser lidt træt ud i dag er du træt, en time senere du ser træt ud er du træt. Samme kollega deler en opgave, nå men det er nok fordi du er træt idag.

Jezzzzzzz hvorfor kan de andre ikke se det og hører det. Ej det kender jeg jo godt svaret på, men det irritere mig stadig.

Jeg begynder at forstå hvorfor denne afdeling mister mange medarbejdere, der var intet problem før hun kom tilbage fra barsel. Da jeg startede advarede en tidligere kollega mig om hende, sagde jeg skulle passe på, for hun ville træde på hvem som helst for at blive leder. Jeg tænkte nå ja ligemeget, jeg har ikke behov for at blive leder, jeg vil bare gerne lave mit arbejde.

Nå men alfa omega er, at jeg skal have en samtale med min leder tirsdag, og jeg aner ikke hvordan jeg skal forklarer det. Min leder er meget glad for hende, og hun gør aldrig noget direkte når ledelsen er der, der fetter hun sig bare ind hele tiden med søde kommentarer osv.

Jeg vil lige tilføje, at jeg er ikke den eneste der ser det her, der hvor jeg er en gang om ugen har 2 pædagoger set det samme og talte med mig uden jeg havde nævnt noget.

Hvordan skal jeg forklarer min leder det her uden at lyde som en jaloux kollega med samarbejdsproblematikker?
1
"All you need is faith, trust and a little pixie dust." - :preggo1:

Tilbage til "Job"