Jobjagter-tråden

Brugeravatar
Filipai
Indlæg: 2828
Tilmeldt: 4. sep 2015, 06:04
Kort karma: 599
Likede indlæg: 4407

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Filipai » 5. feb 2018, 13:27

Grissebassen skrev:Jeg kan kun sige det samme her!
Jeg er fint tilfreds med min karriere. Men jeg har kæmpet dobbelt så hårdt som mine mandlige medstuderende, og kun nået halvt så langt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad en barsel ville gøre ved min jobsituation. Derfor føler jeg mig også en smule berettiget til i datinglivet primært at gå efter veluddannede mænd med solide karrierere :lol:


Min mand er ikke engang færdiguddannet og får smidt efteruddannelser og en ret så fin løn i nakken. Men han er så også i en anden branche hvor man bliver headhuntet for et godt ord.
1
Juliet
Indlæg: 200
Tilmeldt: 15. aug 2015, 16:07
Kort karma: 11
Likede indlæg: 225

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Juliet » 5. feb 2018, 19:51

Jeg tror jeg lidt forsigtigt nok må indse at jeg må melde mig lidt i denne tråd. Min aktuelle stilling udløber snart, og er nu ved at søge ny stilling til efter. Det er det første rigtige job jeg selv skal søge efter endt uddannelse, og jeg må mildest talt erkende at jeg ikke er den fødte sælger, og jeg synes det er så svært at skrive ansøgninger.
Jeg har været til en samtale, som jeg fik ros for, men blev valgt fra til fordel for nogen med mere erfaring, og jeg kunne seriøst skrige - jeg får jo ikke erfaring uden et job!
Er så også kaldt til en samtale som jeg takkede nej til, da jeg bare kunne mærke at det slet ikke var mig.
Nu har jeg to ansøgninger ude at hænge og et par andre der skal sendes afsted. Men synes fandme det trækker tænder ud, både at skrive ansøgninger, men også alle de bekymringer der følger med frygten for at stå uden job.
0
kattekonen
Indlæg: 80
Tilmeldt: 18. jul 2017, 14:21
Kort karma: 5
Likede indlæg: 42

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf kattekonen » 5. feb 2018, 21:00

Grissebassen skrev:
Filipai skrev:
Grissebassen skrev:
Filipai skrev:
Grissebassen skrev:Jeg har bevidst prøvet at få mig selv til at fremstå som enlig kattedame og gammeljomfru på mit CV. Der er ingen, der gider ansætte en 30-årig barnløs kvinde ellers, fordi det skriger af kommende barsler. Min eks var også indforstået med, at jeg løj mig til en singlestatus på CV'et.
Det skræmmende er, at det klart har haft en enorm effekt i forhold til, at jeg bliver kaldt til langt flere jobsamtaler end før, jeg skrev det på.

Bliver spændende at se om det har den ønskede effekt at jeg har fjernet det, og fremstillet mig selv som hæklende kattedame.
Skal man mon så tage vielsesringen af hvis man er så heldig at blive kaldt til jobsamtale :fløjt:

Tjaeh... Det havde en kæmpe effekt for mig. Utallige undersøgelser viser, at kvinder bliver dømt hårdere til jobsamtaler og eksaminer. Så jeg har egentlig ikke ondt i røven over at bruge lidt små-beskidte tricks i det game.


Jeg er så træt af det. Min stedbror er ved at uddanne sig som det samme til mig, og han er seriøst den mest dovne person i hele verden, med meget meget svingende karakterer (alt efter om det er gruppearbejde eller ej) og alligevel får han kastet nogle fede tilbud i nakken, og kan generelt komme igennem med den der "når ja, han tager ikke tingene som tungt, drengerøvsattitude" Jeg bliver sindsyg. Især fordi han har brugt det meste af studiet på at presse mine gamle opgaver ud af mig, og så bare lavet plagiat. Nå, det var et sidespor. Nu skal jeg først kaldes til samtale. Så må jeg vurdere hvad jeg gør med vielsesringen.

Jeg kan kun sige det samme her!
Jeg er fint tilfreds med min karriere. Men jeg har kæmpet dobbelt så hårdt som mine mandlige medstuderende, og kun nået halvt så langt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad en barsel ville gøre ved min jobsituation. Derfor føler jeg mig også en smule berettiget til i datinglivet primært at gå efter veluddannede mænd med solide karrierere :lol:


Hvor er det rart at høre at der er andre der oplever det samme. Det er virkelig, virkelig ikke fordi jeg er feminist, overhovedet ikke. Det er bare så åbenlyst at der foregår en kæmpestor kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, og der er bare ingen kontrol med det...Det handler ikke bare om kvinder i den fødedygtige alder, det er alle kvinder der taber til mændende. Også kvinder der har fået børn, for "så kan de jo ikke få tingene til at hænge sammen, hvis deres job er for krævende"

f.eks. bliver der kun slået ca. 1 stilling op hver 2. måned indenfor mit fag i Nordjylland hvor jeg bor. Nu har jeg i 3-4 år ventet de to-tre- måneder der er gået efter at stillingen er taget ned, for at se billedet på hjemmesiden af den person der blev ansat, og 9 ud af 10 gange har de ansat en ung mand mellem 27 og 32 år.

Når vi slår en stilling op på mit arbejde, kommer der ca. 30-40 ansøgninger, og det er helt sikkert ikke fordi der ikke er kvinder der søger. Ca. halvdelen af ansøgerne er kvinder. De eneste gange jeg har set en kvinde blive forfremmet, er hvis hun har været svineheldig at have fået en mandlig chef der rent faktisk ser kvinder som et potentiale. De mænd er meget sjældne, men de er der.

Jeg gider bare ikke at kæmpe - og som jeg læste på nettet - Kvinder bliver forfremmet når de har lavet resultaterne, mens mænd bliver forfremmet for det potentiale de har. Derfor skal kvinder kæmpe langt hårdere. Og når man tænker over det...det er jo faktisk kun noget der ligner 100 år siden at kvinderne fik stemmeret, så vi har måske ikke samme værdi. Jeg er efterhånden kommet til den konklusion at jeg må gå efter at få den højeste løn, for at lave mindst muligt. Det er den eneste måde jeg kan føle at jeg får mere ud af det end mændende - bare give den gas med lange barsler, mange barnets sygedage, og en kæmpe chill-faktor på arbejdet, lige nok til at man ikke bliver fyret for dovenskab.

Der er overhovedet ikke noget klogskab i at tro at man skal skabe en hel masse hårdtarbejdende resultater, for de fører absolut ikke til noget. Det virker nærmest helt uintelligent at rende rundt og knokle røven ud af bukserne, og være væk fra sine børn og familie. Der var så mange andre ting man kunne finde glæde ved.
Senest rettet af kattekonen 5. feb 2018, 23:25, rettet i alt 1 gang.
1
avdotja
Indlæg: 1667
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 216
Likede indlæg: 4002

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf avdotja » 5. feb 2018, 21:37

Jeg er slet ikke i tvivl om at det ER sværere at søge job som kvinde; både pga barsels/børnfaktoren (som jeg som kvinde der absolut ikke vil have børn, selvfølgelig synes er træls. Men samtidig må man også bare se på fakta og erkende at kvinderne stadigvæk tager langt størstedelen af barslen. Man kan dårligt bebrejde den enkelte virksomhed at de lader et kvalificeret gæt, på om man vil være væk 9-12 måneder kontra 1-3 måneder i løbet af de næste 2 år, have en form for betydning), men også fordi alle undersøgelser viser at folk (både kvinder og mænd) generelt vurderer en persons værdi, kvalifikationer og arbejde højere, hvis de får at vide det er en mand der står bag end hvis man fortæller dem at det er lavet af en kvinde* (det er den her del der gør mig arrig; det er ren og skær - omend ubevidst - diskrimination!).

Så der er ingen tvivl om at man i udgangspunktet SKAL gøre det bedre end en tilsvarende mandlig kandidat for at have en chance. Men...vi snakker altså måske om 5-15% (et tal grebet ud af den blå luft), ikke at de hellere vil vælge en hjerneskadet alkoholiker fordi vedkommende tilfældigvis er besiddelse af XY-kvalifikationen. Så selv om man skal arbejde hårdere/være bedre/være heldigere/igennem flere samtaler end en tilsvarende mand, så lykkes det trods alt de fleste kvinder at finde et passende job.

Jeg er sikker på at ledige Muhammed også nogle gange er temmelig træt af at hedde Muhammed, mens ikke-dansk-talende Kim (der kun søger job i firmaer hvor koncernsproget er engelsk) sikkert også sidder med en helt berettiget følelse af at blive valgt fra til fordel for en anelse mindre kvalificeret dansker, fordi kollegaerne faktisk helst vil snakke dansk i frokostpausen.

Og jeg er i øvrigt virkelig, virkelig, VIRKELIG feminist ;)

*Noget man også kan tænke over i forbindelse med løn. Jeg hører tit den der med at kvinder jo bare kan kræve noget mere, men når nu undersøgelser viser at folk overordnet set tildeler en person med et mandenavn en højere løn end en identisk person med et kvindenavn, når de bliver bedt om at vurdere hvad der er en passende løn for personen, ER det altså lidt op ad bakke.
3
Grissebassen
Indlæg: 1158
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1370

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Grissebassen » 5. feb 2018, 21:46

kattekonen skrev:
Grissebassen skrev:
Filipai skrev:
Grissebassen skrev:
Filipai skrev:
Grissebassen skrev:Jeg har bevidst prøvet at få mig selv til at fremstå som enlig kattedame og gammeljomfru på mit CV. Der er ingen, der gider ansætte en 30-årig barnløs kvinde ellers, fordi det skriger af kommende barsler. Min eks var også indforstået med, at jeg løj mig til en singlestatus på CV'et.
Det skræmmende er, at det klart har haft en enorm effekt i forhold til, at jeg bliver kaldt til langt flere jobsamtaler end før, jeg skrev det på.

Bliver spændende at se om det har den ønskede effekt at jeg har fjernet det, og fremstillet mig selv som hæklende kattedame.
Skal man mon så tage vielsesringen af hvis man er så heldig at blive kaldt til jobsamtale :fløjt:

Tjaeh... Det havde en kæmpe effekt for mig. Utallige undersøgelser viser, at kvinder bliver dømt hårdere til jobsamtaler og eksaminer. Så jeg har egentlig ikke ondt i røven over at bruge lidt små-beskidte tricks i det game.


Jeg er så træt af det. Min stedbror er ved at uddanne sig som det samme til mig, og han er seriøst den mest dovne person i hele verden, med meget meget svingende karakterer (alt efter om det er gruppearbejde eller ej) og alligevel får han kastet nogle fede tilbud i nakken, og kan generelt komme igennem med den der "når ja, han tager ikke tingene som tungt, drengerøvsattitude" Jeg bliver sindsyg. Især fordi han har brugt det meste af studiet på at presse mine gamle opgaver ud af mig, og så bare lavet plagiat. Nå, det var et sidespor. Nu skal jeg først kaldes til samtale. Så må jeg vurdere hvad jeg gør med vielsesringen.

Jeg kan kun sige det samme her!
Jeg er fint tilfreds med min karriere. Men jeg har kæmpet dobbelt så hårdt som mine mandlige medstuderende, og kun nået halvt så langt. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad en barsel ville gøre ved min jobsituation. Derfor føler jeg mig også en smule berettiget til i datinglivet primært at gå efter veluddannede mænd med solide karrierere :lol:


Hvor er det rart at høre at der er andre der oplever det samme. Det er virkelig, virkelig ikke fordi jeg er feminist, overhovedet ikke. Det er bare så åbenlyst at der foregår en kæmpestor kønsdiskrimination på arbejdsmarkedet, og der er bare ingen der kontrol med det...Det handler ikke bare om kvinder i den fødedygtige alder, der er alle kvinder der taber til mændende. Også kvinder der har fået børn, for "så kan de jo ikke få tingene til at hænge sammen, hvis deres job er for krævende"

f.eks. bliver der kun slået ca. 1 stilling op hver 2. måned indenfor mit fag i Nordjylland hvor jeg bor. Nu har jeg i 3-4 år ventet de to-tre- måneder der er gået efter at stillingen er taget ned, for at se billedet på hjemmesiden af den person der blev ansat, og 9 ud af 10 gange har de ansat en ung mand mellem 27 og 32 år.

Når vi slår en stilling op på mit arbejde, kommer der ca. 30-40 ansøgninger, og det er helt sikkert ikke fordi der ikke er kvinder der søger. Ca. halvdelen af ansøgerne er kvinder. De eneste gange jeg har set en kvinde blive forfremmet, er hvis hun har været svineheldig at have fået en mandlig chef der rent faktisk ser kvinder som et potentiale. De mænd er meget sjældne, men de er der.

Jeg gider bare ikke at kæmpe - og som jeg læste på nettet - Kvinder bliver forfremmet når de har lavet resultaterne, mens mænd bliver forfremmet for det potentiale de har. Derfor skal kvinder kæmpe langt hårdere. Og når man tænker over det...det er jo faktisk kun noget der ligner 100 år siden at kvinderne fik stemmeret, så vi har måske ikke samme værdi. Jeg er efterhånden kommet til den konklusion at jeg må gå efter at få den højeste løn, for at lave mindst muligt. Det er den eneste måde jeg kan føle at jeg får mere ud af det end mændende - bare give den gas med lange barsler, mange barnets sygedage, og en kæmpe chill-faktor på arbejdet, lige nok til at man ikke bliver fyret for dovenskab.

Der er overhovedet ikke noget klogskab i at tro at man skal skabe en hel masse hårdtarbejdende resultater, for de fører absolut ikke til noget. Det virker nærmest helt uintelligent at rende rundt og knokle røven ud af bukserne, og være væk fra sine børn og familie. Der var så mange andre ting man kunne finde glæde ved.

Du er bestemt ikke alene i den situation. Jeg opgav ræset efter at have søgt jobs længe og blev fravalgt til fordel for mænd, og til sidste endte i en projektansættelse i et firma med et elendigt arbejdsmiljø, der åbentlyst kønsdiskriminerede.
Jeg kunne simpelthen ikke klare det. Så jeg søger jobs efter præmissen: Hvad gør mig glad. Og så må løn og karriere rende mig et vist sted, ind til jeg en dag på mirakuløs vis gror en penis, eller markedet ændrer sig. Begge dele forudser jeg lige urealistisk i min levetid.
Jeg er heldigvis landet i et job nu, hvor der er rart at være, Jeg får stadig ikke det samme i løn som mandlige bekendte med tilsvarende ancinitet i lignende stillinger. Men jeg kan lide mit job, vi har et godt arbejdsmiljø, og det er det vigtigste.
Senest rettet af Grissebassen 5. feb 2018, 21:54, rettet i alt 1 gang.
0
Grissebassen
Indlæg: 1158
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1370

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Grissebassen » 5. feb 2018, 21:50

avdotja skrev:Jeg er slet ikke i tvivl om at det ER sværere at søge job som kvinde; både pga barsels/børnfaktoren (som jeg som kvinde der absolut ikke vil have børn, selvfølgelig synes er træls. Men samtidig må man også bare se på fakta og erkende at kvinderne stadigvæk tager langt størstedelen af barslen. Man kan dårligt bebrejde den enkelte virksomhed at de lader et kvalificeret gæt, på om man vil være væk 9-12 måneder kontra 1-3 måneder i løbet af de næste 2 år, have en form for betydning), men også fordi alle undersøgelser viser at folk (både kvinder og mænd) generelt vurderer en persons værdi, kvalifikationer og arbejde højere, hvis de får at vide det er en mand der står bag end hvis man fortæller dem at det er lavet af en kvinde* (det er den her del der gør mig arrig; det er ren og skær - omend ubevidst - diskrimination!).

Så der er ingen tvivl om at man i udgangspunktet SKAL gøre det bedre end en tilsvarende mandlig kandidat for at have en chance. Men...vi snakker altså måske om 5-15% (et tal grebet ud af den blå luft), ikke at de hellere vil vælge en hjerneskadet alkoholiker fordi vedkommende tilfældigvis er besiddelse af XY-kvalifikationen. Så selv om man skal arbejde hårdere/være bedre/være heldigere/igennem flere samtaler end en tilsvarende mand, så lykkes det trods alt de fleste kvinder at finde et passende job.

Jeg er sikker på at ledige Muhammed også nogle gange er temmelig træt af at hedde Muhammed, mens ikke-dansk-talende Kim (der kun søger job i firmaer hvor koncernsproget er engelsk) sikkert også sidder med en helt berettiget følelse af at blive valgt fra til fordel for en anelse mindre kvalificeret dansker, fordi kollegaerne faktisk helst vil snakke dansk i frokostpausen.

Og jeg er i øvrigt virkelig, virkelig, VIRKELIG feminist ;)

*Noget man også kan tænke over i forbindelse med løn. Jeg hører tit den der med at kvinder jo bare kan kræve noget mere, men når nu undersøgelser viser at folk overordnet set tildeler en person med et mandenavn en højere løn end en identisk person med et kvindenavn, når de bliver bedt om at vurdere hvad der er en passende løn for personen, ER det altså lidt op ad bakke.

Vi kvinder kan sagtens finde passende jobs. Men det er dæleme umotiverende at kæmpe mod mænd, når man VED og åbenlyst kan observere, at vi skal arbejde hårdere for at nå halvt så langt. Ligesom det må være det for Muhammed og Kim.
På den baggrund synes jeg sgu det er fair nok, at vi får lov at lukke vores frustrationer ud i den her tråd, inden vi står op i morgen og klør på.

I øvrigt så ligger mit problem i den debat i, at jeg IKKE har børn og er single UDEN udsigt til børn. Og alligevel bliver jeg valgt fra, fordi jeg har potentiale til at føde børn. Så hellere vælge en mand med tilsvarende kvalifikationer, fordi... Du ved, hvad ud hvis?
0
avdotja
Indlæg: 1667
Tilmeldt: 11. okt 2015, 18:31
Kort karma: 216
Likede indlæg: 4002

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf avdotja » 5. feb 2018, 21:59

Grissebassen skrev:
avdotja skrev:Jeg er slet ikke i tvivl om at det ER sværere at søge job som kvinde; både pga barsels/børnfaktoren (som jeg som kvinde der absolut ikke vil have børn, selvfølgelig synes er træls. Men samtidig må man også bare se på fakta og erkende at kvinderne stadigvæk tager langt størstedelen af barslen. Man kan dårligt bebrejde den enkelte virksomhed at de lader et kvalificeret gæt, på om man vil være væk 9-12 måneder kontra 1-3 måneder i løbet af de næste 2 år, have en form for betydning), men også fordi alle undersøgelser viser at folk (både kvinder og mænd) generelt vurderer en persons værdi, kvalifikationer og arbejde højere, hvis de får at vide det er en mand der står bag end hvis man fortæller dem at det er lavet af en kvinde* (det er den her del der gør mig arrig; det er ren og skær - omend ubevidst - diskrimination!).

Så der er ingen tvivl om at man i udgangspunktet SKAL gøre det bedre end en tilsvarende mandlig kandidat for at have en chance. Men...vi snakker altså måske om 5-15% (et tal grebet ud af den blå luft), ikke at de hellere vil vælge en hjerneskadet alkoholiker fordi vedkommende tilfældigvis er besiddelse af XY-kvalifikationen. Så selv om man skal arbejde hårdere/være bedre/være heldigere/igennem flere samtaler end en tilsvarende mand, så lykkes det trods alt de fleste kvinder at finde et passende job.

Jeg er sikker på at ledige Muhammed også nogle gange er temmelig træt af at hedde Muhammed, mens ikke-dansk-talende Kim (der kun søger job i firmaer hvor koncernsproget er engelsk) sikkert også sidder med en helt berettiget følelse af at blive valgt fra til fordel for en anelse mindre kvalificeret dansker, fordi kollegaerne faktisk helst vil snakke dansk i frokostpausen.

Og jeg er i øvrigt virkelig, virkelig, VIRKELIG feminist ;)

*Noget man også kan tænke over i forbindelse med løn. Jeg hører tit den der med at kvinder jo bare kan kræve noget mere, men når nu undersøgelser viser at folk overordnet set tildeler en person med et mandenavn en højere løn end en identisk person med et kvindenavn, når de bliver bedt om at vurdere hvad der er en passende løn for personen, ER det altså lidt op ad bakke.

Vi kvinder kan sagtens finde passende jobs. Men det er dæleme umotiverende at kæmpe mod mænd, når man VED og åbenlyst kan observere, at vi skal arbejde hårdere for at nå halvt så langt. Ligesom det må være det for Muhammed og Kim.
På den baggrund synes jeg sgu det er fair nok, at vi får lov at lukke vores frustrationer ud i den her tråd, inden vi står op i morgen og klør på.

Selvfølgelig skal man have lov til at rase ud på debatten. Beklager hvis mit indlæg kunne tolkes anderledes. Forsøgte kun at gøre opmærksom på at det altså ikke er helt håbløst.
1
Grissebassen
Indlæg: 1158
Tilmeldt: 12. aug 2015, 14:42
Kort karma: 88
Likede indlæg: 1370

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Grissebassen » 5. feb 2018, 22:05

avdotja skrev:
Grissebassen skrev:
avdotja skrev:Jeg er slet ikke i tvivl om at det ER sværere at søge job som kvinde; både pga barsels/børnfaktoren (som jeg som kvinde der absolut ikke vil have børn, selvfølgelig synes er træls. Men samtidig må man også bare se på fakta og erkende at kvinderne stadigvæk tager langt størstedelen af barslen. Man kan dårligt bebrejde den enkelte virksomhed at de lader et kvalificeret gæt, på om man vil være væk 9-12 måneder kontra 1-3 måneder i løbet af de næste 2 år, have en form for betydning), men også fordi alle undersøgelser viser at folk (både kvinder og mænd) generelt vurderer en persons værdi, kvalifikationer og arbejde højere, hvis de får at vide det er en mand der står bag end hvis man fortæller dem at det er lavet af en kvinde* (det er den her del der gør mig arrig; det er ren og skær - omend ubevidst - diskrimination!).

Så der er ingen tvivl om at man i udgangspunktet SKAL gøre det bedre end en tilsvarende mandlig kandidat for at have en chance. Men...vi snakker altså måske om 5-15% (et tal grebet ud af den blå luft), ikke at de hellere vil vælge en hjerneskadet alkoholiker fordi vedkommende tilfældigvis er besiddelse af XY-kvalifikationen. Så selv om man skal arbejde hårdere/være bedre/være heldigere/igennem flere samtaler end en tilsvarende mand, så lykkes det trods alt de fleste kvinder at finde et passende job.

Jeg er sikker på at ledige Muhammed også nogle gange er temmelig træt af at hedde Muhammed, mens ikke-dansk-talende Kim (der kun søger job i firmaer hvor koncernsproget er engelsk) sikkert også sidder med en helt berettiget følelse af at blive valgt fra til fordel for en anelse mindre kvalificeret dansker, fordi kollegaerne faktisk helst vil snakke dansk i frokostpausen.

Og jeg er i øvrigt virkelig, virkelig, VIRKELIG feminist ;)

*Noget man også kan tænke over i forbindelse med løn. Jeg hører tit den der med at kvinder jo bare kan kræve noget mere, men når nu undersøgelser viser at folk overordnet set tildeler en person med et mandenavn en højere løn end en identisk person med et kvindenavn, når de bliver bedt om at vurdere hvad der er en passende løn for personen, ER det altså lidt op ad bakke.

Vi kvinder kan sagtens finde passende jobs. Men det er dæleme umotiverende at kæmpe mod mænd, når man VED og åbenlyst kan observere, at vi skal arbejde hårdere for at nå halvt så langt. Ligesom det må være det for Muhammed og Kim.
På den baggrund synes jeg sgu det er fair nok, at vi får lov at lukke vores frustrationer ud i den her tråd, inden vi står op i morgen og klør på.

Selvfølgelig skal man have lov til at rase ud på debatten. Beklager hvis mit indlæg kunne tolkes anderledes. Forsøgte kun at gøre opmærksom på at det altså ikke er helt håbløst.

Det kunne det ikke :) Jeg tror bare, jeg lige havde behov for at forsvare.
Generelt så har jeg bare et problem med folk, i det her tilfælde arbejdsgivere, der ikke har nosser til at sige tingene lige ud. Når de undlader mig at fortælle mig direkte (selvfølgelig fordi det er ulovligt, og jeg ved godt at det også oftest foregår ubevidst), hvorfor de hellere vil ansætte en mand, så har jeg heller ikke mulighed for at forklare dem, hvorfor jeg er ligeså kvalificeret som end mand.
0
JoyNips
Indlæg: 4078
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 570
Likede indlæg: 8687

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf JoyNips » 6. feb 2018, 10:27

Samtale nr 10 på fredag. Denne her gang skal det fandme lykkes! Har en rigtig god veninde, der arbejder samme sted men i et andet kontor, og hun har lige lavet lidt detektivarbejde på den chef, jeg skal til samtale ved og sådan, så nu er jeg godt rustet til at vise dem mest muligt af dét, de søger.
7
Brugeravatar
Minionine
Indlæg: 367
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:28
Kort karma: 75
Likede indlæg: 944

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Minionine » 7. feb 2018, 12:17

Jeg skal til en rekruteringssamtale på tirsdag til en kandidatpulje. Jeg er lidt i tvivl om hvordan jeg skal forberede mig til samtalen, da det jo ikke er til et konkret job. Kan man godt tillade sig at spørge intervieweren om, hvordan samtaleformen forventes at være?
Han, intervieweren, er nok ikke så meget inde i det faglige, så jeg tænker det måske går meget på ens personlige kompetencer?
Input er velkomne! :)
0
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 1289
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 243
Likede indlæg: 4806

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 7. feb 2018, 15:20

Ny jobsamtale til mig d. 19. februar, den fjerde samtale på relativt kort tid. Jeg har åbenbart knækket koden med den gode ansøgning, nu skal jeg bare finde ud af at komme det sidste stykke. :)
1
Brugeravatar
DenSyngendeLussing
Indlæg: 1289
Tilmeldt: 9. maj 2016, 18:42
Kort karma: 243
Likede indlæg: 4806

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DenSyngendeLussing » 7. feb 2018, 15:25

I forhold til diskussionen om civilstatus og dens betydning for kvinders chancer for at komme i job, så står der på mit CV under Privat, at jeg har en kæreste. Jeg er 31 år, så absolut i den fødedygtige alder. Det har ikke afholdt mig fra at komme til samtale, men jeg har jo ikke fået et job endnu, så jeg skal ikke kunne sige, om det spiller ind alligevel. Jeg har i hvert fald overvejet at fjerne min civilstatus fra mit CV og helt undlade at nævne den ved samtaler, bare for at se, om det måske kan give mig det sidste skub.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1114
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 90
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1893

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 7. feb 2018, 17:39

Min praktikvejleder sagde i dag at hun var helt ked af at se mig afslutte praktik, for jeg havde styr på mine ting og spillerne kunne godt lide mig. Jeg er også mere end velkommen til at komme tilbage og hjælpe igennem resten af sæsonen + sommeren. Det ville hun rigtig gerne ..

Kan du så ikke bare tilbyde mig et job?! :fløjt: :lol:
0
kattekonen
Indlæg: 80
Tilmeldt: 18. jul 2017, 14:21
Kort karma: 5
Likede indlæg: 42

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf kattekonen » 7. feb 2018, 18:40

Lige nu er der bare intet at søge. Har sendt en ansøgning til en stilling som helt klart krævede at man kunne træde direkte ind i jobbet, og det kan jeg ikke. Men hvad pokker, hvis ikke man prøver sker der ikke noget.
0
Brugeravatar
TakeAChanceOnMe
Indlæg: 1114
Tilmeldt: 6. aug 2017, 20:04
Kort karma: 90
Geografisk sted: United Kingdom
Likede indlæg: 1893

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf TakeAChanceOnMe » 8. feb 2018, 18:57

Jeg har ansøgt en masse job på det sidste, men der har kun været et par stykker jeg rent faktisk virkelig gerne ville have. Har ikke ledt længe, men har alligevel følt at det har været op ad bakke og er faktisk begyndt at stresse lidt over det.

Tidligere modtog jeg et afslag fra et af de job jeg ikke rigtig var interesseret SÅ meget i, så det var okay. Så tjekkede jeg min email her til aften og så lå der en indbydelse til interview i en smykkeforretning, som jeg faktisk rigtig gerne ville arbejde i. Så nu har jeg booket job samtale på mandag kl. 11 - så kan jeg starte med at freake ud over hvad jeg skal have på og hvordan jeg kan forberede mig bedst samtidig med jeg afslutter min praktik.

Det er samtidig deltids, så kan fortsætte med at få erfaring i min nuværende praktikklub på samme tid. Det ville være så fint! :kryds:
1

Tilbage til "Job"