Jobjagter-tråden

limitededition
Indlæg: 258
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:56
Kort karma: 32
Likede indlæg: 190

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf limitededition » 12. mar 2018, 11:40

Er der nogen af jer der har erfaring med at søge et job hos den chef I allerede har? Jeg er færdig som kontorelev om lidt og der er kommet en stilling som jeg gerne vil søge.
Men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal skrive min ansøgning, nu hvor min chef allerede kender mig. :)
0
Nyuddannet kontorassistent søger job inden for offentlig administration på Sjælland eller Fyn pr. 1 september.
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 4154
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 291
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 9698

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Hunkat » 12. mar 2018, 11:49

limitededition skrev:Er der nogen af jer der har erfaring med at søge et job hos den chef I allerede har? Jeg er færdig som kontorelev om lidt og der er kommet en stilling som jeg gerne vil søge.
Men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal skrive min ansøgning, nu hvor min chef allerede kender mig. :)


Jeg har også søgt mit "eget" job og det er lidt spøjst. Jeg skrev en ansøgning som de fleste andre, beskrev de opgaver jeg er vant til (som jo er de sammeopgaver...) I den hypotetiske situation at rigsrevisionen gerne ville vide hvorfor de ansatte mig, så skal min ansøgning gerne afspejle at jeg var en seriøs kandidat til jobbet (og så hev den hjem på samtalen).
Så jeg ville skrive at du kender til den type opgaver de leder efter (eller hvad der nu passer bedst i din situation).
0
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
limitededition
Indlæg: 258
Tilmeldt: 11. apr 2016, 16:56
Kort karma: 32
Likede indlæg: 190

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf limitededition » 12. mar 2018, 14:15

Hunkat skrev:
limitededition skrev:Er der nogen af jer der har erfaring med at søge et job hos den chef I allerede har? Jeg er færdig som kontorelev om lidt og der er kommet en stilling som jeg gerne vil søge.
Men jeg er i tvivl om hvordan jeg skal skrive min ansøgning, nu hvor min chef allerede kender mig. :)


Jeg har også søgt mit "eget" job og det er lidt spøjst. Jeg skrev en ansøgning som de fleste andre, beskrev de opgaver jeg er vant til (som jo er de sammeopgaver...) I den hypotetiske situation at rigsrevisionen gerne ville vide hvorfor de ansatte mig, så skal min ansøgning gerne afspejle at jeg var en seriøs kandidat til jobbet (og så hev den hjem på samtalen).
Så jeg ville skrive at du kender til den type opgaver de leder efter (eller hvad der nu passer bedst i din situation).


Tak! :) Jeg synes det er skide svært. Jeg ved godt at det kun er formelt at jeg skal lægge en ansøgning, fordi det skal man i det offentlige, og derfor læser min chef den måske ikke engang. Men hvis hun har HR ind over med rekrutteringen vil jeg jo gerne lave en mega lækker ansøgning :D
0
Nyuddannet kontorassistent søger job inden for offentlig administration på Sjælland eller Fyn pr. 1 september.
Brugeravatar
Spjaerten
Indlæg: 4176
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:58
Kort karma: 1103
Likede indlæg: 3775

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Spjaerten » 14. mar 2018, 23:46

https://mydailyspace.dk/2017/03/11-ting ... bejdsloes/

Det er nemlig præcis sådan her det føles!
3
Tryk på * :slem:
Selma156
Indlæg: 193
Tilmeldt: 27. maj 2016, 16:41
Kort karma: 33
Likede indlæg: 351

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Selma156 » 15. mar 2018, 12:32

Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.
0
Brugeravatar
Spjaerten
Indlæg: 4176
Tilmeldt: 11. aug 2015, 18:58
Kort karma: 1103
Likede indlæg: 3775

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Spjaerten » 15. mar 2018, 12:33

Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.


Det er sørme også en latterlig opførsel af den interviewer. Puh.
2
Tryk på * :slem:
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 12178
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 1600
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 15982

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Daine » 15. mar 2018, 12:40

Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.

Undskyld men :8: :8:

Må de virkelig godt stille den slags spørgsmål?? Jeg er rystet!
0
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland
JoyNips
Indlæg: 3606
Tilmeldt: 21. dec 2015, 12:25
Kort karma: 497
Likede indlæg: 7585

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf JoyNips » 15. mar 2018, 12:54

Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.


Det er altså heller ikke helt ok efter Helbredsoplysningsloven. Du skal oplyse om sygdom, der har/kan få betydning for din varetagelse af jobbet, men der er fx en landsretsdom omkring en sklerosepatient, der IKKE skulle oplyse om sin sklerose, fordi vedkommende ikke havde haft anfald i månederne op til at han søgte jobbet. Hvis det er en tidligere depression, så skal du slet ikke oplyse om den.

Mht singleliv, ensomhed, aleneløb og sådan, så er det nok for at finde ud af noget omkring din personlighed (det siger jo noget om én om man foretrækker holdsport eller at træne alene), omend jeg synes noget af det mere private falder i kategorien upassende spørgsmål.
3
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 4076
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 844
Likede indlæg: 7142

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Rapfisk » 15. mar 2018, 13:21

Daine skrev:
Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.

Undskyld men :8: :8:

Må de virkelig godt stille den slags spørgsmål?? Jeg er rystet!

@Daine: In a word: Nej.

@Selma: Jeg er også dybt chokeret på dine vegne. Hvis det er et større firma, ville jeg underrette ledelsen, evt. ledelsen af HR-afdelingen om din oplevelse.
6
#TeamFrederiksberg

Nej, ingen taler om at inddrage din frokostpause, hvis du er SOSU, sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer eller andet, hvor du som regel ikke kan komme til at holde pause. Det vil være alt for dyrt.
Brugeravatar
Jungletiger
Indlæg: 539
Tilmeldt: 11. aug 2015, 06:54
Kort karma: 61
Geografisk sted: Søborg
Likede indlæg: 528

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf Jungletiger » 15. mar 2018, 14:12

Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.


Jeg tror, jeg havde rejst mig og var gået min vej med en kommentar om, vi vist ikke har noget at tale om.

Meget har jeg hørt, når jeg har været til jobsamtale, men aldrig noget i den stil.
3
kattekonen
Indlæg: 60
Tilmeldt: 18. jul 2017, 14:21
Kort karma: 3
Likede indlæg: 28

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf kattekonen » 15. mar 2018, 18:15

Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.


Det er jeg virkelig ked af at høre - desværre har jeg prøvet det selv et par gange. Hvor det simpelthen udvikler sig til et direkte forhør. Og lad mig sige det helt klart - jeg har aldrig fået tilbudt jobbet efterfølgende. Så som en anden forslår, så skal man simpelthen afslutte samtalen, når den udvikler sig på den måde. Det kan man lige så godt, også for at skåne sig selv, for de ville med garanti aldrig forhøre deres favoritkandidat på samme måde.

Jeg synes dog at de går for tæt på din personlighed privat, altså om du er single, og om du løber alene - du kan jo godt være meget anderledes privat end du er på arbejde.

Hvis jeg skal give dig et råd til næste gang - så lyv. Når deres spørgsmål bare er så meget hen i vejret, må de ligge som de har redt. Sig at du løber sammen med en masse andre. Sig at du har 10 veninder, selv om du kun har 1. Sig at du har en kæreste, men at forholdet er så nyt at I ikke bor sammen endnu. Lyv som ind i helvede, der er helt sikkert ikke nogen der belønner en for at fortælle sandheden.
1
1234
Indlæg: 371
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 15
Likede indlæg: 323

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 1234 » 15. mar 2018, 18:35

kattekonen skrev:
Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.


Det er jeg virkelig ked af at høre - desværre har jeg prøvet det selv et par gange. Hvor det simpelthen udvikler sig til et direkte forhør. Og lad mig sige det helt klart - jeg har aldrig fået tilbudt jobbet efterfølgende. Så som en anden forslår, så skal man simpelthen afslutte samtalen, når den udvikler sig på den måde. Det kan man lige så godt, også for at skåne sig selv, for de ville med garanti aldrig forhøre deres favoritkandidat på samme måde.

Jeg synes dog at de går for tæt på din personlighed privat, altså om du er single, og om du løber alene - du kan jo godt være meget anderledes privat end du er på arbejde.

Hvis jeg skal give dig et råd til næste gang - så lyv. Når deres spørgsmål bare er så meget hen i vejret, må de ligge som de har redt. Sig at du løber sammen med en masse andre. Sig at du har 10 veninder, selv om du kun har 1. Sig at du har en kæreste, men at forholdet er så nyt at I ikke bor sammen endnu. Lyv som ind i helvede, der er helt sikkert ikke nogen der belønner en for at fortælle sandheden.


Ej det synes jeg er en virkelig dårlig ide. Hvis man fået jobbet, så skal man jo rent faktisk arbejde med de her mennesker bagefter og have dem som kollegaer. En årsagerne til at man snakker om ens personlighed er jo netop for at finde en af passer ind.

Edit: Jeg er enig med, at den jobsamtale ikke lyder til at være foregået ordentligt.
Senest rettet af 1234 15. mar 2018, 18:45, rettet i alt 1 gang.
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 9368
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 1083
Likede indlæg: 20164

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf DetSorteCirkus » 15. mar 2018, 18:43

Jeg synes heller ikke, at man skal lyve.

Ikke så meget på grund af evt. senere ansættelse, men fordi der virkelig ikke er noget at skamme sig over. I min verden er den beskrevne situation hinsides rammerne for en jobsamtale, og man er i stedet derude, hvor det handler om, at socialt småtbegavede og snæversynede mennesker er i gang med at håne og udstille en. Det er ikke sundt at gå med på den slags.

Jeg har selv stået i lignende situationer, dog i mindre målestok, og jeg var selv så chokeret, at jeg ikke kunne finde på et passende modsvar, men det har siden hen oven på den grimme oplevelse betydet meget for mit selvbillede og selvværd, at jeg i det mindste ikke gik med på den anden parts mærkelige normer for at please. Jeg blev i stedet iskold.
1
I know when that hotline bling
That can only mean one thing
kattekonen
Indlæg: 60
Tilmeldt: 18. jul 2017, 14:21
Kort karma: 3
Likede indlæg: 28

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf kattekonen » 15. mar 2018, 18:46

1234 skrev:
kattekonen skrev:
Selma156 skrev:Jeg er simpelthen på kanten af et jobsøgningsmæssigt sammenbrud. Har i dag været til samtale i en virksomhed, i halvanden time. Blev krydsforhørt sådan helt ind til det inderste, til min tidligere depression - om jeg i den forbindelse havde taget medicin. Om jeg var single, og hvorfor jeg var single. Om jeg følte mig ensom. Hvorfor jeg foretrak at løbe alene og ikke sammen med andre. Om jeg nogensinde havde boet med en kæreste, og hvorfor ikke?

Altså virkelig personlige spørgsmål, hvor der så bliver sluttet af med "du virker ret reserveret".

Jeg føler mig virkelig intimideret lige nu, og faktisk ret vred.


Det er jeg virkelig ked af at høre - desværre har jeg prøvet det selv et par gange. Hvor det simpelthen udvikler sig til et direkte forhør. Og lad mig sige det helt klart - jeg har aldrig fået tilbudt jobbet efterfølgende. Så som en anden forslår, så skal man simpelthen afslutte samtalen, når den udvikler sig på den måde. Det kan man lige så godt, også for at skåne sig selv, for de ville med garanti aldrig forhøre deres favoritkandidat på samme måde.

Jeg synes dog at de går for tæt på din personlighed privat, altså om du er single, og om du løber alene - du kan jo godt være meget anderledes privat end du er på arbejde.

Hvis jeg skal give dig et råd til næste gang - så lyv. Når deres spørgsmål bare er så meget hen i vejret, må de ligge som de har redt. Sig at du løber sammen med en masse andre. Sig at du har 10 veninder, selv om du kun har 1. Sig at du har en kæreste, men at forholdet er så nyt at I ikke bor sammen endnu. Lyv som ind i helvede, der er helt sikkert ikke nogen der belønner en for at fortælle sandheden.


Ej det synes jeg er en virkelig dårlig ide. Hvis man fået jobbet, så skal man jo rent faktisk arbejde med de her mennesker bagefter og havde dem kollegaer. En årsagerne til at man snakker om ens personlighed er jo netop for at finde en af passer ind.


Men igen - man kan godt være en rigtig god kollega, selv om man løber alene, og selv om er single....Jeg kan kun se at der kan vindes noget ved at lyve. Og helt ærligt...hvis man er arbejdsløs, så har man ikke noget at miste, man kan få en masse erfaring, og skifte job igen efter et par år.

Personligt er jeg selv blevet spurgt om jeg ofte bliver skuffet over andre mennesker. Da jeg svarede sandheden - at ja, det gør jeg, så kunne jeg straks mærke at de trak følehornene til sig. Og så fik jeg ikke trainee-stillingen. I bagklogskabens klare lys, skulle jeg helt klart at sagt nej, at jeg sjældent blev skuffet over andre.

Det er min erfaring at arbejdsgiverne alle leder efter én som har en masse venner, som kommer fra en kernefamilie, som har en kæreste, og som spiller en eller anden holdsport i fritiden. De ønsker smukke og harmoniske mennesker. Det er bare rigtig øv, men sådan er det.

Hvis jeg nogensinde fortalte nogen sandheden om min familie, at jeg er vokset op i fattigdom i udkantsdanmark, min far var førtidspensionist og alkoholiker, nu død af druk. Min mor har været på overførselsindkomst i hele hendes liv, fordi hun ikke gider at arbejde og ikke har været i nærheden af arbejdsmarkedet de sidste 8 år, selvom hun kun er 58 år. At jeg har to brødre, men ikke har kontakt til nogen af dem fordi vi ikke kan enes og ikke har noget at tale om, og at jeg heller ikke har set min mor de sidste 8 år fordi hun ikke gider hendes børn eller børnebørn. At jeg ikke har en eneste veninde i mit liv, og ikke bryder mig om nogen sportsgren - så havde jeg med garanti aldrig fået et eneste job.

Til jobsamtaler fortæller jeg altid historien om hvordan jeg er vokset op i en kernefamilie, i en lille landsby, med en far som var murer, og en mor som var mejerist. Har to brødre, en masse veninder, er gift og har to børn, og nyder fritiden med socialt samvær med familie og venner - oh så underskøn en historie. Og jeg kan se at HR-folkene bare lyser helt op i ansigterne når jeg fortæller om det.
Senest rettet af kattekonen 15. mar 2018, 20:41, rettet i alt 6 gange.
1
1234
Indlæg: 371
Tilmeldt: 18. feb 2018, 11:09
Kort karma: 15
Likede indlæg: 323

Re: Jobjagter-tråden

Indlægaf 1234 » 15. mar 2018, 18:55

kattekonen skrev:Men igen - man kan godt være en rigtig god kollega, selv om man løber alene, og selv om er single....Jeg kan kun se at der kan vindes noget ved at lyve. Og helt ærligt...hvis man er arbejdsløs, så har man ikke noget at miste, man kan få en masse erfaring, og skifte job igen efter et par år.

Personligt er jeg selv blevet spurgt om jeg tit blev skuffet over andre mennesker. Da jeg svarede sandheden - at ja, det gør jeg, så kunne jeg straks mærke at de trak følehornene til sig. Og så fik jeg ikke trainee-stillingen. I bagklogskabens klare lys, skulle jeg helt klart at sagt nej.


Ja selvfølgelig kan man det, men har man lyst til at arbejde sammen med folk, der har en negativ holdning til folk der er singler eller løber alene? Og vælger en fra på baggrund af det. For den slags typer ville jeg da gerne slippe for. Det er ikke fedt at være arbejdsløs nej, men det er endnu mindre fedt at have et job med kollegaer man ikke passer sammen med. Jeg ville i hvert fald anyday hellere være arbejdsløs og jo jeg har prøvet at være arbejdsløs også inden for det sidste år.
4

Tilbage til "Job"