At søge job som nyuddannet Djøf´er

[Rapfisk]

Det er min erfaring, at erfaring tæller rigtig meget, men det gælder også studiejob og frivillige job. Der er ingen, der kan alt, og ingen, der forventer, at du kan alt. Men du kan noget i form af din uddannelse, og der vil jeg anbefale dig at se på dine specifikke kompetencer. Det kan godt være, at du ser dig som generalist, men der er stadig forskel på, om du har læst administration, statskundskab eller sociologi. Der er også forskel på, om du har specialiseret dig i international politik eller forvaltning for at tage to grene af mit eget fag (statskundskab).

Derudover er der de værktøjer, du har fået på studiejobbet og sidst, men ikke mindst det netværk, det har givet dig. Hvis du har været i en styrelse eller lavet frivilligt socialt arbejde, ville det være mine første fokuspunkter i forhold til ansøgninger.

Jeg oplevede for nylig for første gang at blive fravalgt pga. for meget erfaring. Det var en offentlig stilling, hvor der var ressourcer til oplæring, men ikke til det løntrin, jeg skulle indplaceres på. Det siger mig, at den type stillinger kunne være en vej ind, og så skal du "bare" være skarp på motivationen og på de redskaber, du har med. Brug evt. djøfs kurser. De er gode til at få inspiration (og til at bygge netværk, når man er nyuddannet og / eller ledig.

[Rapfisk]

Hvad angår projektledelse er en fod ind som regel at arbejde med stoffet som generalist og så få sat sig på et projekt. Alternativt kan man overveje at søge en lille virksomhed, som vil have gavn af en akademikers struktur og evne til at systematisere eller koordinere. Der bruger man rigtig mange projektlederkompetencer, som kan udvikles, når man er blevet "tør bag ørerne"

[Rapfisk]

Hvad angår projektledelse er en fod ind som regel at arbejde med stoffet som generalist og så få sat sig på et projekt. Alternativt kan man overveje at søge en lille virksomhed, som vil have gavn af en akademikers struktur og evne til at systematisere eller koordinere. Der bruger man rigtig mange projektlederkompetencer, som kan udvikles, når man er blevet "tør bag ørerne"

Ja det også det jeg tænker. Der vel næppe nogen der giver en grønskolling som mig ret meget ansvar
Men i mit kommunale studiejob var jeg faktisk tovholder på en række midnre projekter selv. Så jeg har reel erfaring i det. Det bare ikke helt nok til at få en fuldtidsstilling med det. Jeg nævner det også mest fordi det er det jeg har mest erfaring i.

Jeg nu heller ikke noget mod at søge ud i det private. Jeg kommer sådan set til at søge alt der er interessant og som jeg er kvalificeret til.

Det lyder som om du har masser af konkret erfaring og ikke helt er en grønskolling

[Ondemand]

Jeg vil betragte en start i en mindre virksomhed som en nødløsning - ihvertfald hvis du ender som den eneste djøf'er der. Det var så min tilgang til arbejdsmarkedet da der ikke rigtigt var andre muligheder, men hold da op hvor er det op af bakke når man flere gange dagligt skal opfinde det varme vand
Det betyder uendeligt meget at have nogle erfarne kollegaer man kan trække på og lære af.

[Rapfisk]

Jeg vil betragte en start i en mindre virksomhed som en nødløsning - ihvertfald hvis du ender som den eneste djøf'er der. Det var så min tilgang til arbejdsmarkedet da der ikke rigtigt var andre muligheder, men hold da op hvor er det op af bakke når man flere gange dagligt skal opfinde det varme vand
Det betyder uendeligt meget at have nogle erfarne kollegaer man kan trække på og lære af.

Enig. Det handler dog også om personlighed. Jeg startede et sted, hvor vi var 20 sagsbehandlere, der grundlæggende lavede det samme, og det var jeg i et vist mål glad for, men havde jeg været bare lidt mere rebelsk af natur, ville det have taget livet af mig.

Det vigtigste tror jeg egentlig er at have en ledelse, der kan støtte oplæring og udvikling.

[Lulu]

Jeg er uddannet oecon, og selvom jeg har en rimelig klar linje, var jeg også meget i tvivl.

Jeg gjorde det at jeg afsatte en dag.om ugen under speciaæeskrivning til jobsøgning.
De første par gange finpudsede jeg mit cv til lidt forskellige stillinger og fik skrevet nogle gode afsnit til mine ansøgninger som kunne gå igen i stort set alle ansøgninger. Derudover så jeg på en masse stillingsopslag.
Efterfølgende brugte jeg hver uge på at søge job. Jeg valgte i første omgang (da der stadig var rimelig lang tid til jeg skulle aflevere mit speciale) at søge kun de jobs jeg synes lød spændende. Jeg havde jo ikke travlt og jeg syntes ikke der var en grund til at søge et job som jeg ikke var 100% klar på når jeg nu ikke havde behov for det. Jo tættere på deadline jeg kom jo mere bredt søgte jeg.

Så jeg vil foreslå at du læser en masse stillingsopslag, måske allerede nu når du har tid, og så se hvad du umiddelbart synes lyder spændende, så kan du danne dig et overblik over hvad du gerne umiddelbart vil og kan starte med at fokusere der.

[billiebean]

Hvis I har et karrierecenter eller en studievejledning, så kan de ofte hjælpe med at skabe kontakt til en virksomhed omkring et specialeprojekt. Jeg ved de har det på SDU, men ved ikke hvor du studerer.

[englishchannel]

Helt generelt vil jeg sige, at det vigtigste er at blive kompetenceafklaret. Alle mennesker kan meget mere end de er klar over, fordi alle opgaver indeholder nogle elementer som man ikke engang selv tænker over. F.eks. vil der nærmest altid være elementer af kommunikation, interessenthåndtering og forandringsledelse i projektlederopgaver, så jeg vil vædde på, at du har nogle kompetencer indenfor det som du slet ikke er klar over. Det kan din a-kasse (og måske fagforening?) med garanti hjælpe dig videre med, så du har nogle flere ting at skrive på dit CV.

Angående projektledelse specifikt, så er det slet ikke min erfaring at det er svært at få foden indenfor, hvis man har en eller anden form for erfaring, og ellers forstår "faget". Ligesom dig havde jeg projektlederopgaver på mit studiejob, hvilket skaffede mig et projektlederjob i en lille virksomhed som nyuddannet. Den erfaring kunne jeg så bruge til at søge videre til en større virksomhed med mere avancerede opgaver, og nu starter jeg snart som projektleder i en stor virksomhed med mere ansvar og en virkelig god løn. Jeg søgte videre da jeg havde ca. 5 mdr's erfaring, og det var nok til at få mig til samtale på over halvdelen af de projektlederjobs, jeg søgte. Så hvis du er naturligt god til struktur og mennesker (de to vigtigste dele af jobbet), er det slet ikke en urealistisk vej at gå.

Jeg ved ikke så forfærdeligt meget om det offentlige, men hvis du har brug for sparring angående projektledelse eller jobsøgning i det private, er du velkommen til at sende mig en PB

[englishchannel]

Jeg skal helt klar til nogle af de kompetenceafklaringsforløb, jeg ved både karrierecentret og djøf har, næste gang det er muligt. Jeg har dog allerede sådan et rimelig overblik mine kompetencer har, da jeg søgt studiejob fået ros for mit CV.


Jeg tror måske også det private er mindre krævende på det punkt eller i hvert fald er bedre til se potentialet i folk. På mit universitet arbejder vi projektorienteret, hvilket gør at alle har en basis forståelse for at arbejde i projekter. Jeg har altid været planlægningpersonen i mine grupper, så er i hvert fald sikker på jeg har styr på strukturdelen

Jeg er ikke afvisende overfor det private, men jeg lidt i tvivl om de overhoved er interesseret i sådan en klassisk embedsmand som mig. 70 % af kandidaterne fra min uddannelse arbejder i det offentlige, 25 % i konsulentervirksomheder eller interesseorganisationer og så de sidste 5 % arbejder reelt i en normal private virksomheder. Men der er selvfølgelig nogen der skal være de sidste par procenter.

Det er klart mit indtryk, at der indenfor netop projektledelse ikke bliver skelnet så kraftigt mellem det offentlige og det private som i andre, mere specialiserede fagområder. Min profil er rettet mod det private gennem både uddannelse og studiejobs, og jeg kom til samtale på samme procentdel af mine ansøgninger i det private og det offentlige - min kærestes profil minder til gengæld meget om din, og han kom også til samtaler i det private uden problemer. I selve organisationerne er kulturen så typisk lidt forskellig, og der er forskel på hvordan man arbejder, men det er der jo også på små og store organisationer.

Hvis jeg skal give et konkret (og lidt fortærsket) råd, så er det at prøve at få foden indenfor et eller andet sted så hurtigt som muligt, og så bruge den erfaring til at søge videre, hvis der er noget andet, du brænder mere for. Jeg var selv ret bange for, at det ville give et dårligt indtryk af mig, at jeg så hurtigt søgte videre fra mit første job, men der er seriøst ingen, der overhovedet har påtalt det - til gengæld virkede det som om, at de tænkte, at jeg var mere motiveret for deres jobs, fordi jeg søgte videre fra noget andet frem for at søge af pligt.

[englishchannel]

Jeg vil betragte en start i en mindre virksomhed som en nødløsning - ihvertfald hvis du ender som den eneste djøf'er der. Det var så min tilgang til arbejdsmarkedet da der ikke rigtigt var andre muligheder, men hold da op hvor er det op af bakke når man flere gange dagligt skal opfinde det varme vand
Det betyder uendeligt meget at have nogle erfarne kollegaer man kan trække på og lære af.

Hm du har en point, men jeg samtidig meget glad for ansvar, så på den måde ser jeg det lidt som en fordel.
Men du har nok ret i at det en god ide i hvert fald lige at have en kollega at sparre med, når man er helt ny.

Jeg vil betragte en start i en mindre virksomhed som en nødløsning - ihvertfald hvis du ender som den eneste djøf'er der. Det var så min tilgang til arbejdsmarkedet da der ikke rigtigt var andre muligheder, men hold da op hvor er det op af bakke når man flere gange dagligt skal opfinde det varme vand
Det betyder uendeligt meget at have nogle erfarne kollegaer man kan trække på og lære af.

Enig. Det handler dog også om personlighed. Jeg startede et sted, hvor vi var 20 sagsbehandlere, der grundlæggende lavede det samme, og det var jeg i et vist mål glad for, men havde jeg været bare lidt mere rebelsk af natur, ville det have taget livet af mig.

Det vigtigste tror jeg egentlig er at have en ledelse, der kan støtte oplæring og udvikling.

Burh 20 der laver det samme kunne godt lyde lidt hårdt i mine ører. Jeg kunne også forestille mig som ny man meget let kunne få alle de kedelig sager, som de erfarne ikke gider arbejde med. Jeg er nok ikke så god til hierarkiske arbejdspladser i hvert fald, hvorfor der allerede er et ministerium eller to der lidt længere nede af listen.

Det tror jeg virkelig også! Der hvor jeg er i praktik har vi ingen reelt oplæring haft og jeg kunne virkelig godt lige have brugt idet mindste en dag, hvor nogle lige tog mig i hånden og gennemgik arbejdsområderne Det synes jeg ikke er for meget at forlange.

Jeg har faktisk også nogle helt konkrete ting at sige til det her.

Angående ansvar, så har jeg været præcis ligesom dig, hvor jeg hellere ville sidde i en lille virksomhed med mit eget ansvarsområde end at ende som assistent i en stor virksomhed. Det har også sine fordele, men det er vigtigt at være bevidst om, at der er nogle klare ulemper ved det. For det første er der mange steder, der ikke regner ansvar i en lille virksomhed for særlig meget - jeg havde meget sværere ved at finde job med min erfaring som "XXansvarlig i Lille Virksomhed" end mine studiekammerater havde som "Junior XXassistent i Stor Organisation" - selvom jeg havde haft mere ansvar og mere alsidige opgaver, stod de andre stadig stærkere i arbejdsgivernes øjne.

For det andet er ansvar ikke altid positivt, hvis man er for ung til at forvalte det. Nu tvivler jeg ikke på, at du er dygtig og kompetent, men som helt nyuddannet vil man være grøn, desuagtet sine studiejobs. Hvis man ender som eneansvarlig for et område (og det vil man tit i små, uhierarkiske virksomheder) er man på egen hånd - man kan ikke trække på andre specialister, tit er der ikke tid til sparring og der er ikke ressourcer til opkvalificering. Det bliver hurtigt utilfredsstillende, når du pludseligt skal forestille at være eksperten, men det eneste, du har at trække på, er internettet og noget halvforældet viden fra dit studie. Det kom bag på mig hvor lidt, jeg egentligt trivedes med det, på trods af min fancy titel og jobbeskrivelse.

Derudover bider jeg mærke i, at du er bange for at ende med de kedelige opgaver, fordi du er ny. Det må du desværre indstille dig på sker uanset hvor du bliver ansat - og hvis du vil stå stærkere i din jobsøgning, er et rigtig godt råd selv at tage det op i enten jobansøgningen eller til samtalen. Det er naturligt at du gerne vil ud at bevise dig selv som nyuddannet, men HR-folkene kan sagtens se med et halvt øje, at du er kompetent og ambitiøs. Til gengæld kan "go gettere" som dig (og mig selv, inden jeg blev gjort opmærksom på det) godt have en tendens til at ville det hele med det samme - kort sagt kan der godt mangle lidt ydmyghed. Jeg har oplevet, at det virkelig tog kegler, når jeg til samtalerne selv kom ind på de rutineopgaver, jeg havde påtaget mig i mit nuværende arbejde, for det vidnede om at jeg var indstillet på at være nederst i fødekæden i en periode, og ikke ville blive utålmodig, irriteret eller at have dårlig attitude over rugbrødsopgaverne. Måske er dette en selvfølgelighed for dig, men det kom virkelig bag på mig, hvor stor vægt der bliver lagt på det.

[Rapfisk]

Jeg er meget enig i Englishs kloge betragtninger. Derudover vil jeg sige, at det, de ældre betragter som kedelige opgaver, godt kan være rigeligt udfordrende, når man er ny. Da jeg var i den store organisation, var man organiseret sådan, at hver havde sit arbejdsområde med både udviklings- og rutineopgaver. De tværgående opgaver gik typisk til de mere erfarne, simpelthen fordi det gav bedst mening, at tværgående udvikling tilfaldt dem, der havde kerneydelsen på rygraden. Det var dog altid en ledelsesopgave at lede og fordele, så der var ikke ældre kolleger, der kanøflede de nye. Det er altid noget, jeg spørger om til samtaler, hvordan opgaverne uddelegeres. En høj grad af selvforvaltning i mindre teams er ikke altid til den yngstes fordel.

[Rapfisk]

Informationssøgning kan sagtens være blandt rugbrødsopgaverne i en begynder-stilling, og jeg ville slå mere på at være villig til dem end til at tage kopier og brygge kaffe. Man har en tendens til at glemme det, når man kan mere, akademiske kompetencer er i højeste grad i spil, når man vælger, hvor man søger informationerne eller vurderer deres relevans, selv om det nogle gange ikke er bevidst. De praktiske opgaver er enten nogen, man deles ligeligt om, eller også har man studenter eller praktisk personale til det. Der er forskel på at være ydmyg og at sælge sig selv for billigt, og det er min erfaring, at det ikke giver ret mange point at slå på, at man ikke er for fin til at tømme opvasken eller kopiere (selv om det burde gøre det). At forstå, at driftsopgaver er grundlæggende for udviklingsopgaver gør til gengæld.

[Guldfisk]

En ting, jeg observerede, da jeg søgte job som statskundskaber, var, at kommunerne tit enten søger barselsvikarer eller konsulenter med +3-5 års erfaring til faste stillinger.
Ministerierne er lidt mere rundhåndede med faste stillinger til nyuddannede. (Og jeg har fundet et, hvor man også som ny får egne projekter, hvis man er god til at gribe dem).

Til gengæld kan jeg se på min årgang, at man ikke skal kimse ad de kommunale barselsvikariater, for de bliver brugt af kommunerne til at besætte andre stillinger.

[Guldfisk]

AU's jobbank er forresten udmærket, og man kan søge på stillinger specifikt til nyuddannede.

[Daflo]

Nej, slet ikke. Det er forventeligt at alle ansatte ønsker at holde ferie i sommerperioden.