Syg - opsigelse og job skifte

[NilleQ]

Jeg er startet i terapi og har nu fundet ud af at jeg ikke kan arbejde med det jeg laver, da jeg bliver syg af det. Jeg har tidligere været sygemeldt med stress og kom først fuldt tilbage efter 9 måneder. Jeg er startet i nyt job for ca 5 måneder siden som er i en tilsvarende stilling jeg ellers har været væk fra og kan nu mærke stress symptomerne for fuld styrke. Min psykolog siger at jeg ikke kan gøre andet end at skifte job, da jeg bliver retraumatiseret grundet tidligere traumaer.

Jeg har lidt to problematikker:
Grundet det nye job har jeg mest lyst til at de skal opsige mig og derved belastes mindst muligt af mig økonomiske - det kræver at lægen er enig i psykologen så jeg ikke kommer i karantæne i A-kasse. Men hvad siger jeg til arbejdspladsen så de ikke tror at det er dem eller kollegaerne. Jeg har heller ikke lyst til at fortælle dem årsagen, da det er meget privat - men hvad siger man så. Ved godt at jeg ikke behøver fortælle dem noget, men lige nu er jeg sygemeldt, så et eller andet skal jeg sige til dem.

Samtidig skal jeg finde noget nyt, inden for mit fag som ikke påvirker mig. Eller skifte branche uden af have mere su. Er lidt i krise over det hele, da jeg har læst i 7 år for at komme her til og nu kan jeg det ikke mere Ryster lidt bare ved at tænke på det, men det hele giver rigtig god mening lige nu. Jeg arbejder inden for børne- og familieområdet i Kommunen. Min psykolog mener godt jeg kan have med børn at gøre, det skal bare ikke være i en forvaltning. Det er så det jeg synes er spændende, men som kroppen ikke vil åbenbart.

Nogen gode råd eller tanker! Andre der har været i noget ligendende

[NilleQ]

Jeg har været syg med stress 3 gange. Jeg er pædagog, og det var en lang proces at erkende, at jeg ikke kunne arbejde længere. Jeg endte ud i førtidspension, men det er egentlig irrelevant.

Jeg kan huske behovet for "en plan". Behovet for at tage ansvar og gøre noget. De forskellige professionelle omkring mig sagde hele tiden, at jeg skulle slappe af og få det bedre, så måtte vi tage det andet til den tid. Men det havde jeg bare utrolig svært ved.

Set i baksplejlet kan jeg godt se, at mens man har det værst, KAN man jo ikke tage beslutninger. Faktisk kunne jeg langt hen ad vejen slet ikke gennemskue min situation.

Jeg tænker, at du skal blive ved med at være sygemeldt. Det skal du, indtil du har det bedre. Hvis du er sygemeldt, vil du få forskellige tilbud, og du vil få mulighed for at blive "afprøvet" i forhold til andre jobtyper. - Mens man er i det, er det svært at se, men det giver jo ret god mening, at man får mulighed for opdage, hvad det helt nøjagtigt er, der sætter stressen i gang, og hvilke funktioner man godt kan klare.

Hvis du siger på din arbejdsplads, at du har posttraumatisk stress, og at du ikke kan sige, hvor længe det kommer til at tage, fyrer de dig jo før eller siden. Du skylder dem ingen forklaring, men de kan jo regne ud, at det ikke handler om dem.

Du skal passe godt på dig selv. Min erfaring er, at man bliver mere og mere sårbar for hver gang, man ryger ned med stress. Og kroppen skal nok finde en måde at bestemme på, hvis man ikke respekterer sine psykiske grænser. For mig var den største opgave at opdage, hvor de grænser var. (Jeg bøvler stadig med dem) Man vil så meget! Man ønsker så meget at kunne! Men der er kontant afregning ved kasse 1, hvis man ikke respekterer sine grænser.

Tak for dit svar

Jeg er igang med at søge jobs men det er svært helt at gennemskue hvor grænsen er - jeg ved i hvert fald at det ikke skal være i familieafdeling grundet den form for borgerkontakt der er der. Det er ikke første gang jeg er sygemeldt med stress, nu er jeg heldigvis stoppet med at arbejde inden det blev så slemt som sidst så jeg er nu i stand til at skrive ansøgningen, det var jeg på intet tidspunkt sidst.

Jeg har talt med a-kassen og jeg siger mit job op og kommer på sygedagpenge også bliver der lavet en erklæring på at jeg ikke kan arbejdet med netop dette erhverv.

Synes det er svært at søge job, arbejdsmarked delen slet ikke interesseret mig, men det er lidt det der er tilbage hvis jeg ikke skal tage meget lang tid at få et nyt job

[Chichu]

Kunne det være en mulighed med mere konsulentagtige stillinger eller er det for tæt på det, der gav dig stress?

Jeg tænker fx faglig konsulent, faglig koordinator, udviklingskonsulent, etc. i børne-familieafdelinger - dem som laver udviklingsprojekter, implementerer nye systemer, ordner it-understøttelse, etc.?

Ellers kunne du måske overveje at tage en projektlederuddannelse og søge de projektlederstillinger, som mange kommuner tit har til de store projekter, de henter ekstern funding til. Her kan det tit være en fordel at kende til arbejdet som fagprofessionel indefra.

Mange tanker til dig