LaScrooge skrev:Jeg vil virkelig anbefale dig at melde dig ind i en fagforening. Den kan køre hele sagen for dig, hvis det skulle blive nødvendigt. Den kan sikre, at alle regler overholdes og at din chef ikke kan snyde eller presse dig til noget som helst. Helt konkret sker der formentlig allerede ulovligheder, når du sættes til at varetage opgaver og ansvarsområder, som ikke er omfattet af din kontrakt - såfremt naturligvis, at dine opgaver og ansvarsområder er afgrænset i din kontrakt? - det er en anden ting, en fagforening kan bidrage med: de kan gennemgå din kontrakt inden du skriver under og være med til at sikre, at du ikke kan blive tvunget til at lave ting, som overhovedet ikke var meningen. Når man ikke er under overenskomst er det kontrakten der bestemmer og den er dermed også den "lov" man kan argumentere med overfor en urimelig arbejdsgiver, uden at komme i problemer. Din arbejdsgivers brud på kontrakten falder ud til din fordel - dit brud på kontrakten har store konsekvenser for dig.
Så vidt jeg ved, har indmeldelse effekt fra indmeldelsesdatoen i de fleste fagforeninger. Det vil sige, at fagforeningen kan inddrages med det samme. Du kan spørge dem om råd om ALT, så du altid har dit på det rene. De kan vejlede dig i nøjagtigt hvad du skal gøre. Som en, der har haft problemer med en elendig leder og elendige arbejdsvilkår og som udviklede stresssymptomer OG som endte med at inddrage min fagforening i et underlødigt opsigelsesforløb, kan jeg virkelig kun anbefale det. Og så kan du endda trække kontingentet fra i skat, så det koster lige præcis 0 kroner.
(tangent)
Ikke helt. Du kan trække det fra som et fradrag, men det ender ikke i 0.
Hvis du f.eks. tjener 100 kr. og skatten er 50% - så ville du betale 50 kr. i skat og få 50 kr. udbetalt.
Hvis du melder dig ind i en fagforening, der koster 20 kr, så kan du trække de 20 kr. fra dit skattepligtige beløb.
Dvs. at du tjener 100 kr, men betaler kun skat (50%) af 80 kr. (indtjening minus fradrag: 100-20) - som bliver 40 kr. i skat og 60 kr. udbetalt.
Dvs. du sparer 10 kr. i skat pga. fradrag på et fagforenings-kontingent, der koster 20 kr - hvis skattesatsen er 50%.
(/tangent)