Skal jeg sige op?

Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 201
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 64
Likede indlæg: 420

Skal jeg sige op?

Indlægaf Utilregnelig » 30. jul 2017, 11:20

Hej alle I fantastiske debatmennesker,

Jeg står lige nu i en rigtig træls situation, hvor jeg ikke helt selv ved, hvad der er op eller ned. Derfor kommer jeg til jer, og jeg håber, I kan kaste klarsyn over sagen.

Sagen er, at jeg har haft mit job i to måneder nu, som jeg fandt efter otte måneders ledighed (dog fyldt med virksomhedspraktik og løntilskud) som nyuddannet, og jeg burde jo derfor være godt tilfreds. Men det er jeg bare ikke. Jobbet lød til at være rigtig godt, før jeg startede, men som tiden er gået, har jeg set flere og flere skyggesider af stedet. Nogle eksempler:
- Chefen er enormt temperamentsfuld og lader det gå ud over både ansatte og kunder. Jeg har hørt ham råbe af kollegaer, set de mails han har udvekslet med kunder og ikke mindst hørt ham tale grimt om kollegaer bag deres ryg.
- Overarbejde er påkrævet, og man får kun almindelig lønsats for det (en lønsats, der i forvejen er ret lav - og ikke inkl. pension). Dertil kommer, at man aldrig på forhånd ved, hvornår overarbejdet ligger.
- Det bliver ikke rigtig respekteret, at man er syg, og chefen forventer, man møder ind alligevel.
- Her i weekenden var vi til et arrangement (hvor jeg knoklede fra torsdag aften til nu), og jeg lavede en enkelt fejl i løbet af den tid. Det resulterede i, at min chef i telefonen fik sagt til min kollega, at han var skuffet over mig og havde forventet meget mere. En udtalelse, der ramte meget hårdere end forventet.
- Planlægning er generelt en kæmpe mangelvare, og alt bliver lavet meget impulsivt. Det trives jeg på ingen måde med, da jeg er planlægger med stort P.
- Jeg blev egentlig ansat til at få ændret nogle arbejdsgange og nogle andre ting, men jeg føler, at der er så mange begrænsninger, at jeg ikke kan få ført noget ud i livet.
- Jeg er dertil også endt med en hulens masse opgaver, jeg på forhånd havde sagt, jeg ikke var interesseret i at varetage.

Nu hvor jeg har skrevet det ned, kan jeg godt se, det faktisk virker ret voldsomt, men jeg er stadig i syv sind over, hvad jeg skal gøre. Jeg er netop flyttet til den by, hvor arbejdet er, og jeg er som sagt relativt nyuddannet, så på en måde føler jeg ikke, at det er "i orden" at sige op.

Hvad synes I? Jeg kunne rigtig godt bruge spandevis af råd (og kram også...).
0
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 4283
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 1042
Likede indlæg: 7228

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Planten » 30. jul 2017, 12:39

Har I overenskomst på din arbejdsplads? Det lyder nemlig ikke som det. Hvis I har, ville jeg snakke med tillidsrepræsentanten eller slå op i overenskomsten, hvad tariffen er for overarbejde. Hvis ikke I arbejder på overenskomst, så er der ikke det vilde at gøre, sådan som jeg ser det.
3
Brugeravatar
Orchidea
Indlæg: 1022
Tilmeldt: 24. aug 2015, 15:36
Kort karma: 109
Likede indlæg: 2423

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Orchidea » 30. jul 2017, 12:52

Det lyder rigtig træls og selvfølgelig skal du videre.

Hvis det var mig selv ville jeg fortsætte i mit job, fordi jeg trods alt hellere vil være beskæftiget og tjene en løn frem for at være på dagpenge. Om ikke andet får du noget erfaring og finder ud af hvad du absolut ikke ønsker i dit arbejdsliv. Men jeg ville også aktivt søge nye græsgange. Man skal helst være glad for sit arbejde.

:ae:
5
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf kidkomb » 30. jul 2017, 12:54

Jeg ved godt at man skal have mad på bordet og huslejen betalt og jeg ved godt at man har rettigheder og tillidsrepræsentanter, men du er vigtigere end det.
Sorry to say.
Søg andet arbejde som en gal og overvej ofte og nøje om det påvirker dig for meget og sig op sekundet det gør.
Det er ikke det værd, hvis det tærer på dig synes jeg.
Og kram, for hulan!
Det lyder rigtig hårdt faktisk :ae:
4
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Planten
Indlæg: 4283
Tilmeldt: 17. aug 2015, 21:06
Kort karma: 1042
Likede indlæg: 7228

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Planten » 30. jul 2017, 13:14

Jeg er for resten enig med de andre i at du skal søge nyt. Men jeg synes ikke, du skal sige op lige med det første. Som Kid skriver, søg som en gal.
1
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7062
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13274

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Rapfisk » 30. jul 2017, 13:20

Selvfølgelig skal du søge videre.

Om du skal sige op, afhænger af, hvor meget det med chefen påvirker dig. Man skal ikke gamble med sit mentale helbred, og det miljø, du beskriver, er klart skadeligt. Omvendt: Hvis du har gode kolleger og gode opgaver, er de måske værd at holde fast i frem for en ledighedsperiode, som heller ikke er sund for sjælen, hvor man ikke får ny viden (nye kompetencer) og ikke optjener dagpenge. Det må være op til din mavefornemmelse.

HVIS du beslutter at sige op, så tag fat i din a-kasse først. Min (AAK) siger, at de i visse tilfælde har mulighed for at se bort fra karensperioden pga. selvforskyldt ledighed.

Hvis du ikke gør, så opsøg din fagforening i forhold til arbejdsmiljøet - både ift. juridisk sparring og evt. støtte om, hvordan du håndterer miljøet. Sørg derudover for at aktivere dit netværk.

P.s.: :kram:
8
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9485
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 990
Likede indlæg: 26526

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Santa » 30. jul 2017, 13:21

Planten skrev:Jeg er for resten enig med de andre i at du skal søge nyt. Men jeg synes ikke, du skal sige op lige med det første. Som Kid skriver, søg som en gal.

Enig.
Og så meld dig ind i en fagrelevant fagforening og sørg for at din næste arbejdsplads har en overenskomst.
2
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 7518
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 339
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 8607

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf decibell » 30. jul 2017, 13:26

Søg nyt arbejde med det samme, hvad som helst faktisk, bare du kommer væk - og benyt så tiden til at blive god til at sige fra over for lederen, hvis han taler/skriver grimt eller forlanger det umulige, heri flere af de opgaver, du har aftalt, du ikke skal have.

Desuden skal han, uanset om der er overenskomster eller ej, stadig overholde lovgivningen mht. bl.a. 48-timer reglen (max. 48 timer i gennemsnit pr. uge over 4 mdr. inkl. overarbejde) og 11-timers reglen m.fl.

Og det burde også være nævnt i din ansættelseskontrakt, om der forventes overarbejde og i så fald hvor meget, og hvordan det afregnes.
0
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

Når noget begrænses, vokser noget andet frem.
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 201
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 64
Likede indlæg: 420

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Utilregnelig » 30. jul 2017, 13:32

Tak for jeres svar, alle sammen!

Vi har desværre ikke overenskomst, så på den front kan der ikke ændres noget.

Jeg vil klart begynde at søge noget nyt. Det svære der er, at energien virkelig ikke er til det, når jeg er så hårdt presset på mit arbejde (især lige nu, hvor jeg oven på weekenden er blevet syg) - men det næste stykke tid vil jeg prioritere det frem for alt andet.
0
Brugeravatar
decibell
Moderator
Indlæg: 7518
Tilmeldt: 13. aug 2015, 19:02
Kort karma: 339
Geografisk sted: Oldtiden
Likede indlæg: 8607

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf decibell » 30. jul 2017, 13:41

Utilregnelig skrev:Tak for jeres svar, alle sammen!

Vi har desværre ikke overenskomst, så på den front kan der ikke ændres noget.

Jeg vil klart begynde at søge noget nyt. Det svære der er, at energien virkelig ikke er til det, når jeg er så hårdt presset på mit arbejde (især lige nu, hvor jeg oven på weekenden er blevet syg) - men det næste stykke tid vil jeg prioritere det frem for alt andet.


Hvis han ikke overholder lovgivningen, kan der nu godt gøres noget.
0
"Don't do what you can't undo, until you've considered
what you can't do once you've done it." King Shrewd


Intet er for evigt (en stilstand)!

Når noget begrænses, vokser noget andet frem.
Brugeravatar
Utilregnelig
Indlæg: 201
Tilmeldt: 12. aug 2015, 01:20
Kort karma: 64
Likede indlæg: 420

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Utilregnelig » 30. jul 2017, 13:57

decibell skrev:Hvis han ikke overholder lovgivningen, kan der nu godt gøres noget.


Hvem skal man kontakte i det tilfælde? Min A-kasse?
0
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 8977
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1010
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21796

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Purple Haze » 30. jul 2017, 14:01

Ville hvis jeg var dig søge nyt, samtidig med at jeg skabte distance til arbejdet og chefen.

Hvis du er syg er du syg. Så er den ikke længere, hvis chefen er utilfreds med det, så må han jo fyre dig.
Hvis han taler grimt til dig, om andre eller dig selv, så sig fra, hvis chefen er utilfreds med det, så må han jo fyre dig
Udfør dine opgaver så godt du kan, hvis chefen ikke mener det er godt nok, så må han jo fyre dig.

Det erselvfølgelig ikke rart at leve med trusselen om en fyring, men hvis du alligevel er på vej ud, så vil det jo nærmest kun være et plus.
Og kritik fra en person man har en distance til, som man egentlig mener er en useriøs nar - det er forholdsvis nemt at ryste af sig.
Han var skuffet over at du som helt ny medarbejder har lavet en fejl. Well, du er skuffet over at han generelt er røv dårlig til sit job - jeg ved godt hvad jeg synes er værst.
13
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Purple Haze
Indlæg: 8977
Tilmeldt: 3. jan 2016, 16:04
Kort karma: 1010
Geografisk sted: Kbh.
Likede indlæg: 21796

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Purple Haze » 30. jul 2017, 14:02

Utilregnelig skrev:
decibell skrev:Hvis han ikke overholder lovgivningen, kan der nu godt gøres noget.


Hvem skal man kontakte i det tilfælde? Min A-kasse?


Din fagforening.
2
Hello to all intelligent lifeforms everywhere!
And to everybody else out there, the secret is to bang the rocks together guys.
Brugeravatar
Santa
Indlæg: 9485
Tilmeldt: 13. aug 2015, 05:56
Kort karma: 990
Likede indlæg: 26526

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Santa » 30. jul 2017, 14:02

Utilregnelig skrev:
decibell skrev:Hvis han ikke overholder lovgivningen, kan der nu godt gøres noget.


Hvem skal man kontakte i det tilfælde? Min A-kasse?

Nej. Men jeg siger det gerne igen - meld dig ind i en fagforening. De ville i hvert fald kunne hjælpe dig.
Ellers ved jeg sq ikke hvem der skulle kunne hjælpe....
2
Lad være med at læse mellem linjerne, der står stadig ikke noget. ;)
Brugeravatar
Atomic Blonde
Indlæg: 139
Tilmeldt: 30. jul 2017, 10:16
Kort karma: 14
Likede indlæg: 219

Re: Skal jeg sige op?

Indlægaf Atomic Blonde » 30. jul 2017, 14:07

Enig. Fagforening er en rigtig god ide.
Særlig når man har sådan et røvhul af en chef.
Havde det været mig, havde han fået læst og påskrevet og smækket en opsigelse lige midt fjæset.
0
Just on the border of my waking mind, there lies another time, where darkness and light are one,
and as I tread the halls of sanity, I feel so glad to be, unable to go beyond.

Tilbage til "Job"