Jobtilbud - dilemma

Brugeravatar
Medd
Indlæg: 59
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 14
Likede indlæg: 96

Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Medd » 19. sep 2017, 13:55

Jeg er i et rigtig stort dillemma. En tidligere kollega har anbefalet mig i sit nye job og hans chef har derefter taget kontakt til mig, for at tilbyde mig en ansættelse.

Jeg er som udgangspunkt rigtig glad for at være i det job jeg er nu, og jeg er super glad for mine kollegaer. På den baggrund var jeg egentlig lidt afvisende overfor idéen om at skifte. Den nye chef får dog overtalt mig til en uformel samtale i firmaet, som jeg tager til. Her tilbyder han mig en meeget attraktiv løn, som ligger minimum 5000 over den løn jeg får i nuværende job. Jeg er lidt ambivalent omkring selve jobbet. Firmaet er mindre end det jeg kommer fra og opgaverne er derfor også mindre - jeg er bekymret for om de er udfordrende nok. Dog er det en nyudsprunget sjællandsk afdeling fra en virksomhed i Jylland, så jeg kommer samtidig med til at præge og sætte standarden for hvordan tingene skal køre i denne afdeling - dette synes jeg er positivt og spændende.

Jeg hælder mest til at blive i mit nuværende firma, fordi jeg er glad for at være her, og jeg ved jo aldrig hvad jeg får på den anden side? Jeg kan godt lide trygheden i at vide hvad jeg har. Men omvendt kan det nye job jo også vise sig at være super spændende og med gode kollegaer - dette véd jeg dog ikke før jeg har prøvet det. Jeg må også være ærlig at indrømme at den store lønforskel trækker en del i mig. 5000 kr ekstra hver måned er rigtig mange penge i min verden, og jeg har også svært ved bare at sige nej tak til dem.

Venner og familie foreslår, at jeg går til min nuværende chef og forelægger ham, at jeg har fået tilbudt en stilling med væsentlig højere løn, og samtidig hører om han er villig til at matche den - eller som minimum lade mig stige i løn. Jeg er dog i tvivl om dette vil blive betragtet som "afpresning". Jeg skal selvfølgelig ikke fremlægge det som "jeg vil have mere i løn og ellers skifter jeg job", men det kan jo hurtigt komme til at lyde sådan. Jeg er også lidt bekymret for, om jeg bliver set negativt på, hvis jeg vælger at blive i nuværende firma, og min chef har den viden, at jeg har været ude og sondere terrænnet i konkurrerende firmaer - er jeg så den første der står for skud ved en evt. afskedigelse?
KAN man overhovedet tillade sig at gå til sin chef på den måde, og i så fald hvordan får jeg det formuleret overfor ham, så der ikke bliver nogen dårlig stemning i tilfælde af at jeg vælger det nye job til - eller i tilfælde af at jeg bliver?

Jeg synes virkelig det er svært :genert: Total luksusproblem et eller andet sted.

Til info, så har jeg været i firmaet i 2 år og det er mit første job efter endt uddannelse.
0
Aragorn
Indlæg: 972
Tilmeldt: 9. jul 2017, 20:50
Kort karma: 190
Likede indlæg: 2453

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Aragorn » 19. sep 2017, 13:58

Du snakker om, hvorvidt det er udfordrende nok, men tør ikke gå den kæmpe udfordring at skifte fra et trygt miljø til ukendt i møde, på trods af 5000 kroner mere om måneden?
0
The best gift we can be given is to see ourselves the way other people see us.
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 3867
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 788
Likede indlæg: 6718

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Rapfisk » 19. sep 2017, 14:03

Jeg synes sagtens, at du kan tale med din nuværende chef. Ville det være bedre for ham ikke at få tilbudet om at beholde dig, hvis du går til det andet firma?

Det ville jeg dog kun gøre, hvis du er villig til at rejse, hvis du ikke får noget ekstra. Ellers har du sat dig selv i en vanskelig situation ved fremtidige lønforhandlinger.

De 5000 og muligheden for at sætte præg på opgaveløsningen ville være nok for mig til, at jeg ville skifte, hvis den nuværende arbejdsgiver ikke matcher lønnen (eller tæt på). Hvad angår dine bekymringer for, om opgaverne er udfordrende nok, ville jeg nok ringe til "den nye chef" og høre, hvordan han forventer, at dine opgaver vil kunne udvikle sig på sigt. Forventer de at vokse på Sjælland? Kan du prøve kræfter med andre typer af opgaver i virksomheden? Det er tit en fordel ved mindre enheder, at man kan få en bred portefølje, hvis det er dét, man ønsker.
1
Brugeravatar
Medd
Indlæg: 59
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 14
Likede indlæg: 96

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Medd » 19. sep 2017, 16:24

Aragorn skrev:Du snakker om, hvorvidt det er udfordrende nok, men tør ikke gå den kæmpe udfordring at skifte fra et trygt miljø til ukendt i møde, på trods af 5000 kroner mere om måneden?

Jeg ser ikke sammenhængen, men synes der er væsentlig forskel på de to situationer. Fordi man gerne vil have nogle opgaver der ikke er for nemme og kedelige, betyder det vel ikke, at man ikke samtidig kan være bekymret for at miste noget godt til fordel for noget mindre godt? :)

Rapfisk skrev:Jeg synes sagtens, at du kan tale med din nuværende chef. Ville det være bedre for ham ikke at få tilbudet om at beholde dig, hvis du går til det andet firma?

Det ville jeg dog kun gøre, hvis du er villig til at rejse, hvis du ikke får noget ekstra. Ellers har du sat dig selv i en vanskelig situation ved fremtidige lønforhandlinger.

De 5000 og muligheden for at sætte præg på opgaveløsningen ville være nok for mig til, at jeg ville skifte, hvis den nuværende arbejdsgiver ikke matcher lønnen (eller tæt på). Hvad angår dine bekymringer for, om opgaverne er udfordrende nok, ville jeg nok ringe til "den nye chef" og høre, hvordan han forventer, at dine opgaver vil kunne udvikle sig på sigt. Forventer de at vokse på Sjælland? Kan du prøve kræfter med andre typer af opgaver i virksomheden? Det er tit en fordel ved mindre enheder, at man kan få en bred portefølje, hvis det er dét, man ønsker.

Du har nok ret i, at jeg er nødt til at gøre mig klart hvad jeg vil inden jeg går til min chef - hvis jeg gør. Jeg tror også du har ret i, at det vil stille mig dårligt i en senere lønforhandling, hvis jeg bare accepterer at blive uden an lønstigning.

Mht. opgaverne, så har vi egentlig drøftet det på det møde jeg var til. Jeg udtrykte selv min bekymring overfor ham, men han mente ikke at jeg skulle bekymre mig om det. De er i en rivende udvikling og forventer både at vokse markant på Sjælland og i Jylland. Han spurgte også ind til, om jeg havde lyst til at deltage - evt. delvist - i andre typer opgaver inden for mit område, men med en del mere ansvar. Det vil jeg gerne - og det gør jeg til dels også hvor jeg er nu. Det er dog stadig mindre og en anden type sager end jeg er vant til at håndtere. Men det betyder jo ikke nødvendigvis at det er dårligt - det er nok bare en bekymring for at slippe det jeg egentlig er glad for nu.
0
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 3768
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 273
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 8571

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Hunkat » 19. sep 2017, 17:22

Jeg forstår umiddelbart godt dine overvejelser og jeg synes de andre har skrevet nogle rigtig gode ting.
Måske kunne du overveje: selvom 5000 er mange penge om måneden... hvad ville du bruge dem på? Forbrug? Sjov og ballade? Tænker du at du burde tage jobbet fordi "det bør man" når det har en markant højere løn?
Eller er der reelt nogle ting i dit liv som kunne blive bedre/lettere af de penge?

Altså: hvor meget kommer de penge egentlig til at betyde for dig?
Det kan selvfølgelig sagtens være helt reelt at du gerne vil have de penge, det ville jeg da også gerne :D Når du nu har gennemtænkt alle de andre ting så prøver jeg bare at prikke lidt til den automat-reaktion mange af os har som hedder "mange penge/forfremmelse = godt". Det er jo ikke nødvendigvis sandt for alle, det er bare det jeg prøver at sige.
2
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Medd
Indlæg: 59
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 14
Likede indlæg: 96

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Medd » 19. sep 2017, 17:42

Hunkat skrev:Jeg forstår umiddelbart godt dine overvejelser og jeg synes de andre har skrevet nogle rigtig gode ting.

Helt sikkert nogle gode tanker der :)
Jeg kunne rigtig godt bruge de penge - jeg står og skal flytte og får en husleje der er ca. 3000 kr dyrere end nu. Jeg kan godt sidde i det med den løn jeg har nu, men jeg skal tænke over hvad jeg ellers bruger mine penge på og være striks omkring øvrigt forbrug. En lønstigning på 5000 ville betyde at jeg ikke behøvede tænke så meget over det + jeg kunne starte en opsparing op.
Og det er nok i virkeligheden pengene der trækker mest - og derfor jeg overvejer at snakke med min egen chef omkring en lønstigning. Havde "den nye chef" tilbudt samme løn, som jeg får nu, så havde jeg nok ikke set jobskiftet som en mulighed overhovedet. Det ér de penge der trækker...
1
Brugeravatar
Hunkat
Indlæg: 3768
Tilmeldt: 20. aug 2015, 03:20
Kort karma: 273
Geografisk sted: Mellem månen og en drøm
Likede indlæg: 8571

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Hunkat » 19. sep 2017, 18:47

Medd skrev:
Hunkat skrev:Jeg forstår umiddelbart godt dine overvejelser og jeg synes de andre har skrevet nogle rigtig gode ting.
Måske kunne du overveje: selvom 5000 er mange penge om måneden... hvad ville du bruge dem på? Forbrug? Sjov og ballade? Tænker du at du burde tage jobbet fordi "det bør man" når det har en markant højere løn?
Eller er der reelt nogle ting i dit liv som kunne blive bedre/lettere af de penge?

Altså: hvor meget kommer de penge egentlig til at betyde for dig?
Det kan selvfølgelig sagtens være helt reelt at du gerne vil have de penge, det ville jeg da også gerne :D Når du nu har gennemtænkt alle de andre ting så prøver jeg bare at prikke lidt til den automat-reaktion mange af os har som hedder "mange penge/forfremmelse = godt". Det er jo ikke nødvendigvis sandt for alle, det er bare det jeg prøver at sige.

Helt sikkert nogle gode tanker der :)
Jeg kunne rigtig godt bruge de penge - jeg står og skal flytte og får en husleje der er ca. 3000 kr dyrere end nu. Jeg kan godt sidde i det med den løn jeg har nu, men jeg skal tænke over hvad jeg ellers bruger mine penge på og være striks omkring øvrigt forbrug. En lønstigning på 5000 ville betyde at jeg ikke behøvede tænke så meget over det + jeg kunne starte en opsparing op.
Og det er nok i virkeligheden pengene der trækker mest - og derfor jeg overvejer at snakke med min egen chef omkring en lønstigning. Havde "den nye chef" tilbudt samme løn, som jeg får nu, så havde jeg nok ikke set jobskiftet som en mulighed overhovedet. Det ér de penge der trækker...

Jeg vil bare lige sige at jeg synes det er nogle gode relevante tanker du har gjort dig i det her tilfælde, flytning er en stor udgift og opsparing er jo... ja, rart, nødvendigt more like it.
Jeg synes det er helt fair at du går efter pengene i din situation. Men ja, snak med din chef og hvis du kan mærke at det med pengene er vigtigt for dig... så gå efter det nye job. Rigtig meget af et job er jo hvad du gør det til.
1
I'm Richard, Chief Warlock of the Brothers of Darkness, Lord of the Thirteen Hells, Master of the Bones, Emporer of the Black, Lord of the Undead Mistress of Fire, and Mayor of a little village up the coast
Brugeravatar
Zombie
Indlæg: 2114
Tilmeldt: 16. aug 2015, 14:06
Kort karma: 521
Likede indlæg: 6679

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Zombie » 20. sep 2017, 09:50

Det her er en af årsagerne til, at kvinder tjener mindre end mænd. Mænd er generelt set mere risikovillige og tør tage de her chancer.

Det synes jeg også, du skal. Hvis du går til din egen chef, kan du vinkle det som loyalitet over for firmaet i kombination med ambitioner. Hvis dit nuværende firma skal betale dig 5000 mere om måneden, skal de have noget for pengene så at sige. Sæt dig ned på forhånd og beskriv, hvad det er du laver nu og hvilke egenskaber du har, som retfærdiggør 5000 mere om måneden.
Du kan også tage udgangspunkt i det, som den konkurerende arbejdsgiver har lagt vægt på ift. at ville headhunte dig til stillingen. Hvorfor er det, at de så gerne vil have dig? Hvad gør dig særlig i deres øjne? Det kan du fremlægge din nuværende chef.

Hvis din nuværende chef ikke er forhandlingsvillig, ville jeg meget overveje at tage den nye stilling. Det lyder som om, der er rig mulighed for at prøve mange forskellige ting af, i takt med at firmaet udvider på Sjælland. Dermed får du mulighed for at tilegne dig nye kompetencer og styrke dem, du har i forvejen, hvilket vil stille dig stærkere i både fremtidige lønforhandlinger og -jobtilbud.

Det eneste scenarie hvor jeg kan se, at det giver mening at sige nej og bare blive på din pind til samme løn, er hvis du trives med at være der du er, og ikke har nogen drømme om "at gøre karriere". Jeg er selv typen, der gerne vil finde et sted at gro fast, fordi mit liv ikke vil blive levet i min karriere og fordi jeg ikke har noget stort behov for at avancere og ende med en masse ansvar osv.

Hvis du rent faktisk har et drive og vil udfordres i din karriere, så synes jeg det er på tide, at du får lidt rundsave på albuerne og gør opmærksom på dig selv.
Der er rigtig mange muligheder, også på sigt, i det nye firma og 5000 kroner for tryghed (hvis du bliver hvor du er nu, uden lønforhøjelse) hver måned er en ret dyr pris - specielt hvis du egentlig hellere vil udvikle dig.
2
Brugeravatar
Medd
Indlæg: 59
Tilmeldt: 24. aug 2015, 12:56
Kort karma: 14
Likede indlæg: 96

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Medd » 20. sep 2017, 18:27

Zombie skrev:Det her er en af årsagerne til, at kvinder tjener mindre end mænd. Mænd er generelt set mere risikovillige og tør tage de her chancer.

Det synes jeg også, du skal. Hvis du går til din egen chef, kan du vinkle det som loyalitet over for firmaet i kombination med ambitioner. Hvis dit nuværende firma skal betale dig 5000 mere om måneden, skal de have noget for pengene så at sige. Sæt dig ned på forhånd og beskriv, hvad det er du laver nu og hvilke egenskaber du har, som retfærdiggør 5000 mere om måneden.
Du kan også tage udgangspunkt i det, som den konkurerende arbejdsgiver har lagt vægt på ift. at ville headhunte dig til stillingen. Hvorfor er det, at de så gerne vil have dig? Hvad gør dig særlig i deres øjne? Det kan du fremlægge din nuværende chef.

Hvis din nuværende chef ikke er forhandlingsvillig, ville jeg meget overveje at tage den nye stilling. Det lyder som om, der er rig mulighed for at prøve mange forskellige ting af, i takt med at firmaet udvider på Sjælland. Dermed får du mulighed for at tilegne dig nye kompetencer og styrke dem, du har i forvejen, hvilket vil stille dig stærkere i både fremtidige lønforhandlinger og -jobtilbud.

Det eneste scenarie hvor jeg kan se, at det giver mening at sige nej og bare blive på din pind til samme løn, er hvis du trives med at være der du er, og ikke har nogen drømme om "at gøre karriere". Jeg er selv typen, der gerne vil finde et sted at gro fast, fordi mit liv ikke vil blive levet i min karriere og fordi jeg ikke har noget stort behov for at avancere og ende med en masse ansvar osv.

Hvis du rent faktisk har et drive og vil udfordres i din karriere, så synes jeg det er på tide, at du får lidt rundsave på albuerne og gør opmærksom på dig selv.
Der er rigtig mange muligheder, også på sigt, i det nye firma og 5000 kroner for tryghed (hvis du bliver hvor du er nu, uden lønforhøjelse) hver måned er en ret dyr pris - specielt hvis du egentlig hellere vil udvikle dig.

Du skriver nogle kloge ting, og nogle gange kunne jeg også godt ønske at jeg var lidt mere "hård" og turde kaste mig ud i ting uden at tænke mig så meget om.

Men når det er sagt, så fik jeg snakket med min chef i dag :panik: <---- Sådan havde jeg det inden jeg tog fat i ham.
Han var heldigvis RIGTIG glad for, at jeg tog fat i ham og pointerede netop, at det blev betragtet som loyalitet overfor firmaet og mit job, hvilket jo var et kæmpe plus. Han havde brug for at snakke med direktøren før han kunne love noget omkring løn, men sluttede vores korte samtale af med at sige: "Selvfølgelig skal du blive her! Du skal ingen steder" .... men han kunne sagtens forstå mit dilemma.

Et par timer senere havde han fået grønt lys fra direktøren til at give mig lønforhøjelse, og vi snakkede frem og tilbage omkring, hvad jeg ville være tilfreds med. Vi endte med at blive enige om et beløb der ligger 1000 kr højere end det andet firma kunne tilbyde i grundløn. Med til historien hører så, at det andet firma havde en attraktiv bonusordning og samtidig tilbød mig endnu mere i løn, da jeg ringede med mit afslag. MEN på trods af det er jeg glad for at kunne blive hvor jeg er for nu med en rigtig god lønstigning, og så ved jeg jo, at jeg altid har mulighed for at søge nye udfordringer og få endnu mere i løn, hvis jeg en dag skulle få lyst til det :)

Tak for inputs til alle.
14
Brugeravatar
Pyjamas
Indlæg: 428
Tilmeldt: 25. dec 2015, 23:15
Kort karma: 41
Likede indlæg: 811

Re: Jobtilbud - dilemma

Indlægaf Pyjamas » 20. sep 2017, 20:34

Sejt gået, Medd! :gogo: Fedt at du hev fat i din chef, og du fik så fin en anerkendelse fra både ham og personen fra det andet firma :)
1

Tilbage til "Job"