Kiggede du arbejdsløshed, løn osv. inden du valgte uddannelse?

[MrMister]

Jeg var sindsygt meget i tvivl, da jeg skulle vælge gym eller anden ungdomsuddannelse. Det trak rigtig meget at blive håndværker. Tiden går på en anden måde, når man er fysisk aktiv. Omvendt havde jeg ace’t skolen trods minimal indsats, så vejlederen pressede på for gym. Så gym blev det.

Jeg valgte cand.merc. pga interessen for økonomi og ledelse. Ville have sadlet om halvvejs til jura, men dér gik der praktik i det; SU-klippene var for få og havde et barn og et mere på vej.

Jeg kiggede aldrig på arbejdsløshed. Kun på jobmuligheder og løn. Vilkår viste jeg var bedre, jo bedre uddannet man var. Og jeg vidste, at arbejdsløshed ikke var en reel fare, hvis man ellers sluttede top of class. Så det sørgede jeg for.

Skulle jeg have gjort det hele om, havde jeg valgt enten håndværker, medicin eller jura. Medicin pga mulighederne for at rejse med jobbet rundt + at det er en karriere, hvor man bliver bedre og bedre, jo ældre man bliver (modsat nærmest alt andet). Jura pga at tænkningen og pacet passer perfekt til min personlighed/temperament. Håndværker fordi jeg ville være en glimrende håndværker; jeg ville ringe tilbage og møde op til tiden hos kunderne

[TomKah]

Jeg skelede til det. Jeg var rigtig syg i mine formative år og skulle deale med nogle andre ting end flertallet. Det gjorde også at jeg valgte sikkerheden i en teknisk uddannelse.

Jeg arbejder sammen med mejerister og på samme måde som håndværkere så får de en høj løn fordi de kan noget og får noget fra hånden. De kan dog have svært ved at avancerede, så selvom de starter højt vil jeg tro at akademikere hurtigt overhaler dem.

[Lucia]

Jeg valgte vist mest ud fra interesse, havde ingen idé om ledigheden indenfor lige præcis min retning, da jeg startede. Ifølge linket er den på 24% og jeg var også på dagpenge i over et år, før jeg blev fastansat efter et par forlængelser af praktik med løntilskud. Flere af mine medstuderende gik ledige endnu længere, men 2/3-dele havde nok fået en eller anden form for job efter et år (blev færdig for 3 år siden).
Jeg får 300 kr. mere i løn end det, der fremgår af oversigten, så det passer nogenlunde. Men jeg troede faktisk at jeg fik meget mindre end jeg "burde", fordi jeg er ekstremt ringe til at forhandle løn og ikke turde kræve for meget dengang, da jeg for alt i verden ikke ville risikere at de valgte mig fra pga. lønkrav

De to andre uddannelser, jeg overvejede dengang ligger hhv. 1000 og 3000 kr. under min nuværende løn, så det havde ikke gjort den store forskel. Ledighedsprocenterne er til gengæld kun 16 og 18%, så jeg havde måske gjort det noget nemmere for mig selv at komme ud på arbejdsmarkedet, hvis jeg havde valgt en af de uddannelser i stedet. Men sådan noget kan man jo ikke vide på forhånd, og det lykkedes mig jo også at slippe ud af dagpengesumpen, så jeg er fint tilfreds.

[Tilly]

Jeg får da helt lyst til at tage en udddannelse sim mejerist!

Og nej, jeg valgte ikke ud fra lønudsigten, så havde jeg ikke valgt at blive ergoterapeut...

[Minionine]

Min første bachelor uddannelse valgte jeg med hjertet. Det var en kæmpe fejl, og da jeg blev færdiguddannet kunne jeg slet ikke se min vej ind på arbejdsmarkedet. Jeg gik fluks igang med at se mig om efter en anden lettilgængelig uddannelse, og valgte en erhvervsuddannelse kun pga jobmulighederne. Uddannelsen banede vej for et job i en drømmevirksomhed, men jeg arbejder overhoved ikke med det jeg uddannede mig til (heldigvis, da faget i virkeligheden ikke siger mig noget)

[Joe]

Jeg var 20, da jeg valgte uddannelse, og anede da ingenting, og overvejede slet ikke at opsøge den viden. Jeg søgte ind på journalisthøjskolen, sådan i en “nu prøver vi lige det”-tankegang, og regnede med ikke at komme ind. Mit ønske om den uddannelse handlede mest om at leve af at skrive - og det kom jeg til, da jeg blev færdig og fastansat fire år efter.
Min løn er rimeligt god, alt taget i betragtning, meb det anede jeg ikke noget om dengang.

[Lurende Peber]

Valgte mest af interesse, men kiggede også på arbejdsmuligheder/arb.løshed også indenfor nært beslægtede håndværk.

[Mangoness]

Jeg får da helt lyst til at tage en udddannelse sim mejerist!

[...]

Ditto. Jeg har udsigter til en løn omkring 28.000-30.000 som nyuddannet. Mejerist er da noget højere

[Artem]

Jeg får da helt lyst til at tage en udddannelse sim mejerist!

[...]

Ditto. Jeg har udsigter til en løn omkring 28.000-30.000 som nyuddannet. Mejerist er da noget højere

Men har i reelt lyst til at arbejde på en fabrik hver dag med produktion af smør og ost?

[Aquadorable]

Næ, det gjorde jeg egentlig ikke - eller jo, men det påvirkede ikke mit valg. Jeg har nok altid vidst, jeg ville være journalist, og det er jeg også blevet. I dag tænker jeg af og til, at det måske havde været bedre for mig at have læst noget andet, fordi jeg egentlig ikke holder så meget af den medieverden, jeg har lært at kende indefra. Men det var jo svært at vide dengang.

[Kerrigan]

Jeg får da helt lyst til at tage en udddannelse sim mejerist!

[...]

Ditto. Jeg har udsigter til en løn omkring 28.000-30.000 som nyuddannet. Mejerist er da noget højere

Men har i reelt lyst til at arbejde på en fabrik hver dag med produktion af smør og ost?

Som artiklen nævner behøver man rent faktisk ikke at arbejde med mejeriprodukter. Sine i artiklen vil f.eks. gerne arbejde med enzymer i en medicinalvirksomhed. Og det synes jeg personligt lyder afsindigt spændende.

(jeg har kun gennemført et år af min uddannelse indtil videre, men kan da sige at jeg ikke kiggede på hverken løn eller arbejdsløshed da jeg valgte uddannelse i denne omgang - det har været af ren interesse)

[Ata]

Jeg valgte studie med hjertet både første, anden og tredje gang. Mest tredje gang dog...

[Spjaerten]

Jeg er ikke uddannet til det jeg laver. Altså min uddannelse er selvfølgelig grundlag for hvor jeg er i mit arbejdsliv, men det er arbejde og erfaring der er størstenævneren. Sådan tror jeg mange i det private erhvervsliv har det, medmindre man specifikt er uddannet til revisor, advokat, ejendomsmægler o.lign. Så er det ikke en målrettet uddannelse på den måde.

Jeg uddannede mig med det jeg synes var interessant og så er jobsene mere eller mindre sket meget tilfældigt udfra udbud/efterspørgsel og i nogen grad decideret målrettethed.

[Jedi]

Jeg valgte ud fra de muligheder, jeg havde, med et godt øje til mine ønsker om 1) altid ville kunne forsørge mig selv og 2) ikke være bundet af geografi. For mig ville det være nytteløst at tage en uddannelse i noget, hvor jeg nærmest ville være garanteret en tur ud i dagpengesystemet med det samme.

[Andromeda]

Jeg kiggede helt bestemt på hvad der også ville kunne give gode jobmuligheder. Ikke så meget med løn, men på at der ville være forskellige slags job og brancher jeg efterfølgende umiddelbart ville kunne begive mig ud i.
Men jeg vidste jeg gerne ville noget indenfor naturvidenskab og de fleste fag jeg overvejede gav fine muligheder, så den egentlige beslutning blev ikke taget på det grundlag.

Jeg havde faktisk slet ikke overvejet ingeniør, som vist statistisk var et bedre valg dengang i forhold til ledighed og løn, men min interesse var nok også mere på at lære og evt. forske, så det blev lidt mere teoretisk og mindre jordnært

Jeg er i gang med en PhD, hvilket jeg søgte efter over et år (også imens jeg studerede), men der var bestemt ikke så mange stillinger at søge. Helt hvor let det er at få et normalt job efterfølgende (jeg har fundet ud af at akademia ikke er for mig :p) har jeg ikke selv erfaret, men de fleste jeg kender fra studiet har ikke gået ledige særlig længe.