Tidsforbrug på en master

[Fruity]

Jeg tænker, det passer godt at sige, at 60 = fuldtidsstudie.
Så en master med 30 på et år giver deltid på 15-20 timer om ugen. Nok mere 15 end 20, fordi man typisk har lidt rutine at trække på på en master - og et andet ambitionsniveau, foranlediget af virkeligheden og det muliges kunst

[Ata]

Du får en regnefejl, fordi du vælger at dele det op i semestre. Det skal opdeles i hele skoleår, eftersom vi taler om et årsværk.

Ministeriet har defineret et årsværk som 1.650 timer. Et årsværk er ikke begrænset til kun semestre. De følger fagene, og fagene rækker udover semestrene. Der er også en arbejdsbelastning i de undervisningsfri perioder, fordi man bl.a. skal skrive opgaver, deltage i evt. praktik, tage eksaminer og forberede sig på eksaminerne. Den arbejdsbelastning indgår i den samlede arbejdsbelastning, som er defineret ved:

Arbejdsbelastning = 1650 timer / 60 ECTS point = 27,5 timer per ECTS point.

Jeg laver ikke nogen regnefejl. Jeg fortæller, at det er sjældent at folk bruger 27,5 timer pr. ECTS. Du bliver så bare ved med at gentage, at det tager 27,5 timer pr. ECTS, fordi det siger ministeriet.

[Ata]

Jeg tænker, det passer godt at sige, at 60 = fuldtidsstudie.
Så en master med 30 på et år giver deltid på 15-20 timer om ugen. Nok mere 15 end 20, fordi man typisk har lidt rutine at trække på på en master - og et andet ambitionsniveau, foranlediget af virkeligheden og det muliges kunst

Enig. Og så med det forbehold, at det nogen gange er 8 timer og nogen gange er 25, når man taler om en master. I hvert fald ud fra dem, jeg kender.

[AFK]

Du får en regnefejl, fordi du vælger at dele det op i semestre. Det skal opdeles i hele skoleår, eftersom vi taler om et årsværk.

Ministeriet har defineret et årsværk som 1.650 timer. Et årsværk er ikke begrænset til kun semestre. De følger fagene, og fagene rækker udover semestrene. Der er også en arbejdsbelastning i de undervisningsfri perioder, fordi man bl.a. skal skrive opgaver, deltage i evt. praktik, tage eksaminer og forberede sig på eksaminerne. Den arbejdsbelastning indgår i den samlede arbejdsbelastning, som er defineret ved:

Arbejdsbelastning = 1650 timer / 60 ECTS point = 27,5 timer per ECTS point.

Jeg laver ikke nogen regnefejl. Jeg fortæller, at det er sjældent at folk bruger 27,5 timer pr. ECTS. Du bliver så bare ved med at gentage, at det tager 27,5 timer pr. ECTS, fordi det siger ministeriet.

1) At "det er sjældent at folk bruger 27,5 timer per ECTS", betyder ikke at du ikke har lavet en regnefejl. Uanset hvordan du vender eller drejer det, så har du divideret arbejdsbelastningen ud på en forkert periode. Du dividerer ud på semestre, uagtet at der også ligger arbejdsbelastning uden for semestrene. Lad dog være med at benægte din regnefejl, når du selv har præsenteret os for regnestykket som viser din regnefejl!

2) TS spørger helt specifikt i sit oplæg: "hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver)."

ECTS er bogstaveligt talt svaret på det spørgsmål! De har jo ikke skudt fra hoften eller sjusset sig frem til at man nok bør forvente en arbejdsbelastning på 27,5 timer. Det er NORMEN, og det er normen fordi de erfaringsmæssigt ved at det er dét tidsforbrug, der skal lægges per ECTS. Fakultetet beslutter først hvor mange ECTS et givent fag skal fylde, og derefter planlægger og opbygger den fagansvarlige faget efter nøjagtig dét tidsforbrug!

Derfor er det også en ret god indikator på hvor meget tid man skal forvente at bruge på studiet. Især hvis du ikke tilhører fløjene på bell-kurven, som enten kan nøjes med at læse tingene én gang, i normalt tempo og så forstå dem, eller som kun laver det absolut nødvendige for at bestå.

[Ata]

Du får en regnefejl, fordi du vælger at dele det op i semestre. Det skal opdeles i hele skoleår, eftersom vi taler om et årsværk.

Ministeriet har defineret et årsværk som 1.650 timer. Et årsværk er ikke begrænset til kun semestre. De følger fagene, og fagene rækker udover semestrene. Der er også en arbejdsbelastning i de undervisningsfri perioder, fordi man bl.a. skal skrive opgaver, deltage i evt. praktik, tage eksaminer og forberede sig på eksaminerne. Den arbejdsbelastning indgår i den samlede arbejdsbelastning, som er defineret ved:

Arbejdsbelastning = 1650 timer / 60 ECTS point = 27,5 timer per ECTS point.

Jeg laver ikke nogen regnefejl. Jeg fortæller, at det er sjældent at folk bruger 27,5 timer pr. ECTS. Du bliver så bare ved med at gentage, at det tager 27,5 timer pr. ECTS, fordi det siger ministeriet.

1) At "det er sjældent at folk bruger 27,5 timer per ECTS", betyder ikke at du ikke har lavet en regnefejl. Uanset hvordan du vender eller drejer det, så har du divideret arbejdsbelastningen ud på en forkert periode. Du dividerer ud på semestre, uagtet at der også ligger arbejdsbelastning uden for semestrene. Lad dog være med at benægte din regnefejl, når du selv har præsenteret os for regnestykket som viser din regnefejl!

2) TS spørger helt specifikt i sit oplæg: "hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver)."

ECTS er bogstaveligt talt svaret på det spørgsmål! De har jo ikke skudt fra hoften eller sjusset sig frem til at man nok bør forvente en arbejdsbelastning på 27,5 timer. Det er NORMEN, og det er normen fordi de erfaringsmæssigt ved at det er dét tidsforbrug, der skal lægges per ECTS. Fakultetet beslutter først hvor mange ECTS et givent fag skal fylde, og derefter planlægger og opbygger den fagansvarlige faget efter nøjagtig dét tidsforbrug!

Derfor er det også en ret god indikator på hvor meget tid man skal forvente at bruge på studiet. Især hvis du ikke tilhører fløjene på bell-kurven, som enten kan nøjes med at læse tingene én gang, i normalt tempo og så forstå dem, eller som kun laver det absolut nødvendige for at bestå.

Ok, så du har kendskab til, hvordan de har beregnet til 27,5 time pr. ECTS? Jeg er nemlig ret sikker på, at det ikke er regnet som en norm i den forstand, at det er det, folk typisk bruger. De har nok regnet det som x antal forelæsningstimer + x antal timer pr. læst side pensum + x antal timer til eksamen. Og faktum er jo, at folk sjældent læser 100 % af pensum og kommer til 100 % af undervisningen.

Mht. regnefejlen har jeg præsenteret to regnestykker. Et hvor du fordeler det ud på 28 uger og et fordelt ud på 36 uger. Begge kommer op på et timetal som ligger noget over det, som jeg har erfaring for, at folk bruger på et fuldtidsstudie. Men jeg har selvfølgelig også kun læst på KU i 13 år i perioden 1997-2023, så hvad ved jeg...

[AFK]

Ok, så du har kendskab til, hvordan de har beregnet til 27,5 time pr. ECTS?

Ja. Det kan alle med internetadgang og en smule interesse i emnet få. European Credit Transfer and Accumulation System har vedtaget at et års fuldtidsstudier i de europæiske lande er lig 60 ECTS point. Derudover har hvert land sin egen fastsatte normering på hvor mange timer et studenterårsværk er på. I Danmark er det 1.650 timer. Blandt de øvrige lande varierer det mellem 1.500 og 1.800 timer. Når man dividerer årsværkets timer med de 60 point, får du beregnet hvor meget et ECTS point er. I Danmark er det derfor 27,5 timer. I de andre lande svinger det mellem 25 og 30 timer, fordi de har andre normeringer i deres årsværk.

Det er sådan det beregnes i alle lande, der er med i ECTS.

Jeg er nemlig ret sikker på, at det ikke er regnet som en norm i den forstand, at det er det, folk typisk bruger. De har nok regnet det som x antal forelæsningstimer + x antal timer pr. læst side pensum + x antal timer til eksamen. Og faktum er jo, at folk sjældent læser 100 % af pensum og kommer til 100 % af undervisningen.

Her er et opslag på en FAQ på en tilfældig bacheloruddannelse (bioteknologi) på KU. De har blokstruktur.

"Hvor meget undervisning er der?
Du vil typisk have ca. 20-24 timers undervisning på campus om ugen."

"Hvor meget tid skal jeg bruge på at forberede mig?
Du skal regne med ca. 20-25 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20-25 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer."

Så der er som sagt taget højde for både de hurtige og de langsomme, når de laver deres normering.

Mht. regnefejlen har jeg præsenteret to regnestykker. Et hvor du fordeler det ud på 28 uger og et fordelt ud på 36 uger. Begge kommer op på et timetal som ligger noget over det, som jeg har erfaring for, at folk bruger på et fuldtidsstudie.

Ja - fordi dine regnestykker er forkerte.

Du bliver ved med at dividere årsværket ud på en forkert periode. ECTS skal udmåles på forventet realtids-forbrug inden for ét studieår. Ét studieår varer hverken 28 eller 36 uger. Det varer fra 1. september til 30. juni det efterfølgende år. De 1.650 timer skal falde i dén periode, men ikke på et bestemt tidspunkt. Som KU skrev foroven - det er den studerende selv, der "prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet". De kan da godt vælge at indlægge diverse ferier i løbet af året. Men det er irrelevant for normeringen. Der er samme antal timer i årsværket og samme antal ECTS point, uanset om de vælger at holde påskeferie eller om de vælger at selvstudere gennem påsken.

Men jeg har selvfølgelig også kun læst på KU i 13 år i perioden 1997-2023, så hvad ved jeg...

Åbenbart ikke noget om emnet ECTS og normering. Det viser dine regnestykker jo. At du skulle have mere forstand på det, bare fordi du har brugt lang tid på uni, (eller indsætter perfide smileys som argumentation) er en logisk fejlslutning, og det gør jo ikke på magisk vis dine regnestykker rigtige.

[Ata]

Ok, så du har kendskab til, hvordan de har beregnet til 27,5 time pr. ECTS?

Ja. Det kan alle med internetadgang og en smule interesse i emnet få. European Credit Transfer and Accumulation System har vedtaget at et års fuldtidsstudier i de europæiske lande er lig 60 ECTS point. Derudover har hvert land sin egen fastsatte normering på hvor mange timer et studenterårsværk er på. I Danmark er det 1.650 timer. Blandt de øvrige lande varierer det mellem 1.500 og 1.800 timer. Når man dividerer årsværkets timer med de 60 point, får du beregnet hvor meget et ECTS point er. I Danmark er det derfor 27,5 timer. I de andre lande svinger det mellem 25 og 30 timer, fordi de har andre normeringer i deres årsværk.

Det er sådan det beregnes i alle lande, der er med i ECTS.

Jeg er nemlig ret sikker på, at det ikke er regnet som en norm i den forstand, at det er det, folk typisk bruger. De har nok regnet det som x antal forelæsningstimer + x antal timer pr. læst side pensum + x antal timer til eksamen. Og faktum er jo, at folk sjældent læser 100 % af pensum og kommer til 100 % af undervisningen.

Her er et opslag på en FAQ på en tilfældig bacheloruddannelse (bioteknologi) på KU. De har blokstruktur.

"Hvor meget undervisning er der?
Du vil typisk have ca. 20-24 timers undervisning på campus om ugen."

"Hvor meget tid skal jeg bruge på at forberede mig?
Du skal regne med ca. 20-25 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20-25 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer."

Så der er som sagt taget højde for både de hurtige og de langsomme, når de laver deres normering.

Mht. regnefejlen har jeg præsenteret to regnestykker. Et hvor du fordeler det ud på 28 uger og et fordelt ud på 36 uger. Begge kommer op på et timetal som ligger noget over det, som jeg har erfaring for, at folk bruger på et fuldtidsstudie.

Ja - fordi dine regnestykker er forkerte.

Du bliver ved med at dividere årsværket ud på en forkert periode. ECTS skal udmåles på forventet realtids-forbrug inden for ét studieår. Ét studieår varer hverken 28 eller 36 uger. Det varer fra 1. september til 30. juni det efterfølgende år. De 1.650 timer skal falde i dén periode, men ikke på et bestemt tidspunkt. Som KU skrev foroven - det er den studerende selv, der "prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet". De kan da godt vælge at indlægge diverse ferier i løbet af året. Men det er irrelevant for normeringen. Der er samme antal timer i årsværket og samme antal ECTS point, uanset om de vælger at holde påskeferie eller om de vælger at selvstudere gennem påsken.

Men jeg har selvfølgelig også kun læst på KU i 13 år i perioden 1997-2023, så hvad ved jeg...

Åbenbart ikke noget om emnet ECTS og normering. Det viser dine regnestykker jo. At du skulle have mere forstand på det, bare fordi du har brugt lang tid på uni, (eller indsætter perfide smileys som argumentation) er en logisk fejlslutning, og det gør jo ikke på magisk vis dine regnestykker rigtige.

Det, du reelt siger med dine lange forklaringer, er, at fordi der står, at det tager 1650 timer, så tager det 1650 timer. Godt så. Så må trådstarter jo vurdere, hvor meget værdi hun synes, hun fik ud af den pointe. Jeg forstod hendes spørgsmål som, at hun ville vide noget om, hvor meget tid hun FAKTISK skal afsætte til det. Men det er da muligt, jeg tager fejl.

[Jegvilgerneheddenogetnyt]

Ok, så du har kendskab til, hvordan de har beregnet til 27,5 time pr. ECTS?

Ja. Det kan alle med internetadgang og en smule interesse i emnet få. European Credit Transfer and Accumulation System har vedtaget at et års fuldtidsstudier i de europæiske lande er lig 60 ECTS point. Derudover har hvert land sin egen fastsatte normering på hvor mange timer et studenterårsværk er på. I Danmark er det 1.650 timer. Blandt de øvrige lande varierer det mellem 1.500 og 1.800 timer. Når man dividerer årsværkets timer med de 60 point, får du beregnet hvor meget et ECTS point er. I Danmark er det derfor 27,5 timer. I de andre lande svinger det mellem 25 og 30 timer, fordi de har andre normeringer i deres årsværk.

Det er sådan det beregnes i alle lande, der er med i ECTS.

Jeg er nemlig ret sikker på, at det ikke er regnet som en norm i den forstand, at det er det, folk typisk bruger. De har nok regnet det som x antal forelæsningstimer + x antal timer pr. læst side pensum + x antal timer til eksamen. Og faktum er jo, at folk sjældent læser 100 % af pensum og kommer til 100 % af undervisningen.

Her er et opslag på en FAQ på en tilfældig bacheloruddannelse (bioteknologi) på KU. De har blokstruktur.

"Hvor meget undervisning er der?
Du vil typisk have ca. 20-24 timers undervisning på campus om ugen."

"Hvor meget tid skal jeg bruge på at forberede mig?
Du skal regne med ca. 20-25 timers forberedelse om ugen inklusiv eksamensforberedelse.

Du planlægger selv din forberedelse
Det er dig selv, der prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet.

Om du kommer til at bruge 20-25 timer på forberedelse hver uge er svært at vide på forhånd. Måske er du hurtigere til at forberede dig til de kurser, du synes er allermest spændende eller har let ved. Måske har du brug for mere tid til kurser, du synes er svære.

Når eksamen nærmer sig, vil du sikkert opleve, at du bruger mere tid end du plejer."

Så der er som sagt taget højde for både de hurtige og de langsomme, når de laver deres normering.

Mht. regnefejlen har jeg præsenteret to regnestykker. Et hvor du fordeler det ud på 28 uger og et fordelt ud på 36 uger. Begge kommer op på et timetal som ligger noget over det, som jeg har erfaring for, at folk bruger på et fuldtidsstudie.

Ja - fordi dine regnestykker er forkerte.

Du bliver ved med at dividere årsværket ud på en forkert periode. ECTS skal udmåles på forventet realtids-forbrug inden for ét studieår. Ét studieår varer hverken 28 eller 36 uger. Det varer fra 1. september til 30. juni det efterfølgende år. De 1.650 timer skal falde i dén periode, men ikke på et bestemt tidspunkt. Som KU skrev foroven - det er den studerende selv, der "prioriterer dine opgaver, din forberedelse og din fritid, når du læser på universitetet". De kan da godt vælge at indlægge diverse ferier i løbet af året. Men det er irrelevant for normeringen. Der er samme antal timer i årsværket og samme antal ECTS point, uanset om de vælger at holde påskeferie eller om de vælger at selvstudere gennem påsken.

Men jeg har selvfølgelig også kun læst på KU i 13 år i perioden 1997-2023, så hvad ved jeg...

Åbenbart ikke noget om emnet ECTS og normering. Det viser dine regnestykker jo. At du skulle have mere forstand på det, bare fordi du har brugt lang tid på uni, (eller indsætter perfide smileys som argumentation) er en logisk fejlslutning, og det gør jo ikke på magisk vis dine regnestykker rigtige.

Det, du reelt siger med dine lange forklaringer, er, at fordi der står, at det tager 1650 timer, så tager det 1650 timer. Godt så. Så må trådstarter jo vurdere, hvor meget værdi hun synes, hun fik ud af den pointe. Jeg forstod hendes spørgsmål som, at hun ville vide noget om, hvor meget tid hun FAKTISK skal afsætte til det. Men det er da muligt, jeg tager fejl.

Jeg søger et realistisk bud på tidsforbrug.

[Umulius]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er jo nok lidt højt sat. Jeg har taget 3 bacheloruddannelser og 2 kandidater og har aldrig brugt mere end ca 30-37 timer på 60 ECTS.

Mit indtryk med masteruddannelser er at belastningen svinger noget, så den er stor, når man har afleveringer og mindre når man ikke har.

Har du brugt 1/2 time pr. ECTS inkl. fremmøde?

Ja, altså om ugen?

Jeg troede, det var i alt, du mente. Det synes jeg, lød af lidt lidt.

[Ata]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er jo nok lidt højt sat. Jeg har taget 3 bacheloruddannelser og 2 kandidater og har aldrig brugt mere end ca 30-37 timer på 60 ECTS.

Mit indtryk med masteruddannelser er at belastningen svinger noget, så den er stor, når man har afleveringer og mindre når man ikke har.

Har du brugt 1/2 time pr. ECTS inkl. fremmøde?

Ja, altså om ugen?

Jeg troede, det var i alt, du mente. Det synes jeg, lød af lidt lidt.

Jeg er lidt kvikkere end gennemsnittet.

[ajnaM]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er nok også, hvad man gør det til. Fuldtidsstudie kan jo også betyde mange ting - selv når jeg har haft et krævende studie (har læst tre fag med ret forskellige krav til tilstedeværelse og pensum) har jeg haft 15-20 timers studiejob om ugen. Og jeg har altså ikke lagt 55 timers effektivt arbejde om ugen.

Der er også forskel på master-uddannelser. Min kæreste har en i public governance på CBS, som er markant mindre hård end deres MBI. Jeg forestiller mig, med et okay kendskab til DPU, at deres master vil ligge i den lette ende.

[ajnaM]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er jo nok lidt højt sat. Jeg har taget 3 bacheloruddannelser og 2 kandidater og har aldrig brugt mere end ca 30-37 timer på 60 ECTS.

Mit indtryk med masteruddannelser er at belastningen svinger noget, så den er stor, når man har afleveringer og mindre når man ikke har.

Hvad mener du med "højt sat"? Når vi taler om ECTS point, taler vi jo om en arbejdsbelastning, som er fastdefineret til 27,5 timer per point. At nogle studerende er kvikkere end andre, og dermed bruger mindre tid på studiet, piller jo ikke ved definitionen.

Jeg læste som sagt forkert

Men det jeg mente var stadig, at hvis du omregner de timer og fordeler dem på semesterets uger, så får du et meget højt talt. Et semester er 14 uger. Dvs 1650 timer/28 uger = 59 timer pr. uge. Det bruger man jo ikke på et fuldtidsstudie. Selv ikke når man næsten læser det hele.

Et semester er da mere end 14 uger! 14 uger er kun lige akkurat mere end 3 måneder.

Et semester er 4 måneders undervisning + 1 måned med eksaminer. Det giver 10 måneder per år, og så er der 2 måneder med undervisningsfri.

Der er 2½ mdr. sommerferie, dertil 2 ugers juleferie, efterårsferie, påskeferie og i nogle tilfælde vinterferie, samt alle småferierne i foråret. Det er altså betydeligt mere end 2 mdr.

Jeg havde sg* ikke de ferier. Juleferien lå ofte lige op til eksamen, og alle de andre småferier kom som regel med en hjemmeopgave. Kan se det med vores studenter også nu - så får de påskeferie, men sidste fredag inden ferien får de en ugeaflevering. Deres vintereksaminer lå i sidste uge - få dage efter ferien.

Sommerferien var eneste 'reelle' ferie fra studiet. Den var til gengæld lang (så man kunne lægge rigtig mange timer på studiejobbet). Uf, husker helt nu, hvor hårdt det egentlig var at studere.

[Aesel82]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er nok også, hvad man gør det til. Fuldtidsstudie kan jo også betyde mange ting - selv når jeg har haft et krævende studie (har læst tre fag med ret forskellige krav til tilstedeværelse og pensum) har jeg haft 15-20 timers studiejob om ugen. Og jeg har altså ikke lagt 55 timers effektivt arbejde om ugen.

Der er også forskel på master-uddannelser. Min kæreste har en i public governance på CBS, som er markant mindre hård end deres MBI. Jeg forestiller mig, med et okay kendskab til DPU, at deres master vil ligge i den lette ende.

Det har du helt sikkert ret i. Jeg prøvede bare at spore TS ind på et bud på tidsforbrug. Og der er ECTS en god rettesnor.

[ajnaM]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er nok også, hvad man gør det til. Fuldtidsstudie kan jo også betyde mange ting - selv når jeg har haft et krævende studie (har læst tre fag med ret forskellige krav til tilstedeværelse og pensum) har jeg haft 15-20 timers studiejob om ugen. Og jeg har altså ikke lagt 55 timers effektivt arbejde om ugen.

Der er også forskel på master-uddannelser. Min kæreste har en i public governance på CBS, som er markant mindre hård end deres MBI. Jeg forestiller mig, med et okay kendskab til DPU, at deres master vil ligge i den lette ende.

Det har du helt sikkert ret i. Jeg prøvede bare at spore TS ind på et bud på tidsforbrug. Og der er ECTS en god rettesnor.

Det lød bare meget voldsomt... jeg tror, mange ville afholde sig fra at tage en master, hvis det var det tidsforbrug, man skulle regne med.

[Ata]

Jeg er interesseret i denne master https://dpu.au.dk/masteruddannelser/tri ... /opbygning

men kan ikke gennemskue hvor ofte og længe undervisningerne er og hvor lang tid man skal forvente at bruge på uddannelsen (læsning og opgaver).
Kan nogen her mon hjælpe?

Du kan regne med, at du skal bruge 28 timer pr. ECTS-point.

60 ECTS-point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år, alt inkl., herunder undervisning, forberedelse mv.

https://www.cbs.dk/uddannelse/kandidat/ ... -omregning

Det er jo nok lidt højt sat. Jeg har taget 3 bacheloruddannelser og 2 kandidater og har aldrig brugt mere end ca 30-37 timer på 60 ECTS.

Mit indtryk med masteruddannelser er at belastningen svinger noget, så den er stor, når man har afleveringer og mindre når man ikke har.

Hvad mener du med "højt sat"? Når vi taler om ECTS point, taler vi jo om en arbejdsbelastning, som er fastdefineret til 27,5 timer per point. At nogle studerende er kvikkere end andre, og dermed bruger mindre tid på studiet, piller jo ikke ved definitionen.

Jeg læste som sagt forkert

Men det jeg mente var stadig, at hvis du omregner de timer og fordeler dem på semesterets uger, så får du et meget højt talt. Et semester er 14 uger. Dvs 1650 timer/28 uger = 59 timer pr. uge. Det bruger man jo ikke på et fuldtidsstudie. Selv ikke når man næsten læser det hele.

Et semester er da mere end 14 uger! 14 uger er kun lige akkurat mere end 3 måneder.

Et semester er 4 måneders undervisning + 1 måned med eksaminer. Det giver 10 måneder per år, og så er der 2 måneder med undervisningsfri.

Der er 2½ mdr. sommerferie, dertil 2 ugers juleferie, efterårsferie, påskeferie og i nogle tilfælde vinterferie, samt alle småferierne i foråret. Det er altså betydeligt mere end 2 mdr.

Jeg havde sg* ikke de ferier. Juleferien lå ofte lige op til eksamen, og alle de andre småferier kom som regel med en hjemmeopgave. Kan se det med vores studenter også nu - så får de påskeferie, men sidste fredag inden ferien får de en ugeaflevering. Deres vintereksaminer lå i sidste uge - få dage efter ferien.

Sommerferien var eneste 'reelle' ferie fra studiet. Den var til gengæld lang (så man kunne lægge rigtig mange timer på studiejobbet). Uf, husker helt nu, hvor hårdt det egentlig var at studere.

Når man har børn og studerer bliver man effektiv. Jeg har ikke lavet opgaver eller læst til eksamen i nogen ferier overhovedet. Det blev ordnet inden eller efter.