Contrast skrev:ajnaM skrev:Contrast skrev:ajnaM skrev:Contrast skrev:Jeg synes hans reaktion over den eksamen med den lavere karakter virkede ekstrem. Jeg må sige at det var lidt cringy at han var så selvdestruktiv. Han havde jo et snit på 8,5, altså så slap dog af Det er da et ganske godt snit, som kan give adgang til en masse andre ting. Også det at han valgte overhovedet ikke at blive student... så meget spildt arbejde. Det er jo det, der er faren ved at være så tunnelsynet og sætte sig som det eneste mål at komme ind på statskundskab så han kan studere sammen med hende. Det mål har altid undret mig.
Men det giver vel god mening, at man går efter det og ikke bare vælger noget andet, hvis man rent faktisk gerne vil læse sttskundskab?
Det scarer lidt til at sige ‘nå, så du kom ikke ind på medicin? Øvbøv, men der er jo heldigvis så mange andre ting, du kan læse’ til en, der gerne vil være læge...
Det må man vel blive nødt til at forholde sig til, nu hvor snittet er så højt. Det er lidt fjollet ikke at have tænkt over, hvad man vil gøre, hvis man ikke lige får det tårnhøje snit, man ønskede. Og det gælder for mange uddannelser, at man kan finde et alternativ hvor de emner man interesserer sig for, overlapper delvist med en anden uddannelse. Eller det kan jo være, at man *gisp* udvider sin horisont og finder ud af, at der er andre ting man er interesseret i at arbejde med end kun lige den ene uddannelse, man har sat sig for.
Statskundskab giver adgang til en længere række job, så det giver god mening, at man vælger den uddannelse, hvis man gerne vil gå den vej. Man behøver ikke have en smal horisont af den grund.
Og manden har tilsyneladende tænkt, hvad han vil gøre, hvis han ikke fik det tårnhøje snit, han ønskede - nemlig den i mine øjne udmærkede løsning, at han ikke lukker sin studentereksamen, men tager en række fag om som enkeltfag for forhåbentlig at højne sit snit.
Jeg undrer mig egentlig ikke så meget over ham, men mere over ideen om, at man, såfremt man ikke lykkes første gang med at få det ønskede snit, bare skulle tænke 'pyt' og så vælge en helt anden karriere... Den holdning ser jeg flere steder disse år - at unge bare burde komme videre i teksten og finde 'en eller anden uddannelse', så de kan komme ud og få sig et job. Og det ærgrer mig, for jeg synes faktisk ikke, det er ligegyldigt, om man tager den ene uddannelse eller ej.
Men det er nok lidt et sidespor her i 'ku godt må godt'-debatten.
Jeg siger ikke, at man bare skal tænke 'pyt'. Det er helt forståeligt, at man er ærgerlig over at ens hårde arbejde ikke gav det resultat, man ønskede. Men derfra og så til hans reaktion er der temmelig langt, synes jeg. Han var selvdestruktiv og talte sig selv fuldstændig ned, som om han ikke duede til en skid, som om han var et komplet nul. Jeg synes ikke det er en særlig sund reaktion - det vidner for mig om at hans selvværd er helt i tovene, netop fordi han sammenligner sig selv så meget med hende. Jeg tror netop, at han reagerer sådan mere fordi han ikke er lige så god som HENDE, og ikke kunne studere sammen med HENDE, rettere end at han ikke kom ind på uddannelsen.
Jeg har selv prøvet at søge ind på en uddannelse 3 gange i træk, hvor der var MANGE om budet - kun 25 kommer ind og omkring 300 søger ind hvert år, og det tal stiger nærmest hvert eneste år. Det krævede så en portfolio, som jeg brugte et halvt år, nærmest fuldtid, på at lave, og pendlede frem og tilbage til uddannelsesstedet for at få løbende feedback derfra, så man kan roligt sige at jeg ville det pænt meget. Men jeg kom ikke ind. Det betyder jo ikke at jeg tror jeg er et komplet nul, men jeg VIDSTE jo, hvor små mine odds var, så jeg sad jo ikke og reagerede som ham bagefter.
Jamen, det er da flot, at du håndterer skuffelse bedre end han gør. Tillykke med det. Måske du har andre ressourcer, måske en anden opvækst, måske bedre støtte, måske et grundlæggende bedre selvværd. Alt sammen dejlige ting som ikke sætter normen for hvordan andre er tilladt af føle og reagere på de ting, der hænder dem i livet.