Allmost_Famous skrev:Karaktererne bliver mere og mere sig selv. Det kan jeg godt lide. Jeg gider dog ikke glo på Nya, og jeg fatter ikke den der storyline med Lisa og hendes graviditet. Måske nogen kan opklare hvad det skal til for?
Fedt, at Miranda gav Che tørt på. Det lod desværre ikke til at påvirke dem ret længe, da der var udsigt til ny romance.
Mon ikke, Miranda får et fedt jobtilbud af hende damen, der var imponeret over hende?
Mon Carrie kunne finde på at flytte hjem til Aidan i stedet for?
Det var godt at se Charlotte gro lidt røv i bukserne.
Det er jo dilemmaer fra kvinders liv, der bliver behandlet, og i Lisas tilfælde en sen graviditet, netop som børnehalløjet var overstået og der skulle være tid og plads til hendes personlige livsprojekter, specifikt karriere. At hun taber graviditeten synes jeg dog er en alt for nem vej ud af dilemmaet. Puf, så skal vi ikke forholde os til om hun faktisk tilsidesætter ALT for at blive mor igen, eller OM de alligevel ender med en abort.
Jeg synes Che-karakteren er ekstremt usympatisk. Det, der skete, havde intet at gøre med at være standupper og bruge sit liv i materialet; det var ondskabsfuld, respektløs nedrakning af noget meget sårbart og fint, Miranda havde delt med Che, og ikke det mindste morsomt. Jeg tænkte oprindeligt, at Che-karakteren repræsenterede en ny tid og en ny dagsorden, herunder en ny måde at være i forhold på, hvor parterne altid ejer deres eget shit og på en meget kompromisløs måde følgeligt heller ikke tilpasser sig hinanden overhovedet - jf. også de usolidariske natlige fester med tung potrøg og masser af larm -, men jeg har simpelthen svært ved at regne ud, om det er meningen, at vi skal synes godt om Che. Det virker usandsynligt, at de har skabt en woke karakter og gjort vedkommende nederen bevidst, men det må jo i så fald betyde, at vi skal acceptere, respektere, anerkende og finde mening, spejling og inspiration i Che, og det kan jeg slet ikke finde belæg for.