Persnikedy skrev:I aften:
Tina vil have en mand med styr på økonomien: Er selv registreret 9 gange i RKI
Tinas kæreste, Preben, kendte hverken til besøg fra fogeden eller de mange registreringer i RKI, selvom parret bor sammen.
I den lille by Randerup i Sønderjylland bor Tina og Preben, der har været kærester i 3 år. Da parret først mødte hinanden gjorde Tina Preben opmærksom på, at hun ville have en mand, der havde økonomien i orden. Der var bare lige noget, hun i samme sammenhæng glemte at fortælle om sig selv:
Gennem Tina og Prebens forhold har Tina bevidst undladt at indvie Preben i sin egen økonomi. Hun har hverken nævnt det uhyggeligt høje tal af RKI-registreringer eller de adskillige besøg fra fogeden, som - til Tinas held - har fundet sted, når Preben ikke har været hjemme.
Da eksperterne ser Tinas økonomi igennem, støder de ovenikøbet på endnu en stor udgift i det tårnhøje månedsbudget, som Preben ikke kender til - en udgift som eksperterne SLET ikke begriber, at Tina kan lade stå til...
Det lover da godt for i aften. Jeg har købt napoleons hatte til formålet
Lidt mere info, og O M G
!
"I den lille landsby Randerup i Sønderjylland hænger fortielserne som en dyne over Tina og Prebens forhold. For selvom de bor sammen og har været kærester i tre år, nægter Tina at indvie Preben i sin økonomi. Han har ofte spurgt til økonomien, men det ender altid i et skænderi. Imens sørger Tina for at skjule indkaldelserne til fogedretten, samtidig med at hun undgår, at Preben finder ud af nøjagtig, hvor mange penge hun hver måned poster i sin 19-årige datter, fordi hun er bange for at sige nej til hende.
Parret elsker at handle i grænsebutikker, men de er ude af stand til at lægge en plan for indkøbene. Da eksperterne møder parret, har de tre kummefrysere fyldt til randen med mad, som de ikke spiser. I stedet køber de fastfood.
Eksperterne, Mette Reissmann og Carsten Linnemann, gør det hurtigt klart for parret, at hvis de skal kunne hjælpe dem, må Tina være ærlig overfor Preben og lægge alle de økonomiske hemmeligheder frem. Tina bekender, at hun bruger 3000 hver eneste måned på sin datter. Hun betaler nemlig både hendes cigaretter, hendes bil og hendes løbende behov for kontanter. Men da eksperterne dykker ned i Tinas konti, viser det sig, at beløbet er langt højere. Et beløb, der blot bidrager til parrets overforbrug, som bliver finansieret af Prebens kassekredit, der på blot et år er vokset fra 0 til 50.000 kroner.
Hvordan reagerer Preben, da han opdager, hvor massive Tinas fortielser har været? Og kan Tina tackle datterens vrede, hvis hun smækker pengekassen i for ikke at ligge Prebens kassekredit yderligere til last?"
Vi vil prøve at se om vi kan nå at være med, men har et stramt skema her til formiddag.