a handmaid´s tale

[Dirtylittledevil]

Jeg synes jeg har svært ved at blive klog på Serena.
I perioder er hun tilnærmelsesvis venlig og imødekommende overfor June og tydeligt fyldt med glæde over det kommende barn. Og viser fx. forståelse for at June gerne vil se ultralydsscanningen. Men viser June tegn på gerne at ville se sin "gamle" datter bliver Serena tosset og al tillid er tabt på gulvet.

Og nu synes jeg hun er gået fra at være den i husholdningen der har været mest lydig mod systemet, til pludselig nu at gå imod selv sin ægtemand og bag hans ryg plotte alt muligt med nye regler, fordi hun oplevede en Martha blive dræbt på gaden.

Jeg kan ikke helt finde ud af om der er detaljer og nuancer i hendes udvikling jeg har overset, eller om det handler om at den kommende baby ændrer hendes syn på systemet, eller om det ER nogle ret bratte og uforklarlige "twists and turns" hun tager.

[ajnaM]

Jeg synes jeg har svært ved at blive klog på Serena.
I perioder er hun tilnærmelsesvis venlig og imødekommende overfor June og tydeligt fyldt med glæde over det kommende barn. Og viser fx. forståelse for at June gerne vil se ultralydsscanningen. Men viser June tegn på gerne at ville se sin "gamle" datter bliver Serena tosset og al tillid er tabt på gulvet.

Og nu synes jeg hun er gået fra at være den i husholdningen der har været mest lydig mod systemet, til pludselig nu at gå imod selv sin ægtemand og bag hans ryg plotte alt muligt med nye regler, fordi hun oplevede en Martha blive dræbt på gaden.

Jeg kan ikke helt finde ud af om der er detaljer og nuancer i hendes udvikling jeg har overset, eller om det handler om at den kommende baby ændrer hendes syn på systemet, eller om det ER nogle ret bratte og uforklarlige "twists and turns" hun tager.

Det er jo ikke derfor - det er frygten for, at det sker for hendes egen familie.

Jeg synes, hun er klart den mest spændende karakter i serien. Kan godt lide de dilemmaer, hun står i - som kvinde har hun været med til at skabe et system, som i sidste ende stiller hende uden for døren, selvom hun på mange måder er hjernen bag. Hun har navigeret i det, og ender alligevel med at stå uden indflydelse. Men når det så kommer til stykket, og hun føler sig truet på sin egen hjemmebane, så tager hun indflydelsen tilbage.

Kommandøren er jo i den grad fremstillet som mindre klog end sin kone. Han har lænet sig op ad hende tidligere, men har så fået en helt anden magt. Nu, hvor han er ude af billedet, er Serena mere eller mindre tvunget til at træde i karakter.

[Dirtylittledevil]

Jeg kan godt forstå og "se" alt det du siger ajnaM, men ååh jeg kan bare mærke jeg har svært ved at købe hendes karakter. At hun er så omskiftelig. At nu er hun og June pludselig en slags allierede omkring det nye lovskrift, få dage efter hun sad og opdragede Barnebruden til at lade June samle strikkepinden op.

Jeg prøver at godtage det som en plausibel udvikling fordi de bare er nødt til at rotte sig sammen som en slags "frenemies" og lave kortsigtede planer, med hver deres mål, nu hvor de har chancen. For hvis de tænkte langsigtet er der jo både dét at Mr. Waterford kommer hjem igen og opdager forrædderiet, og sååå er der også lige en baby som skal fødes og som Mrs. W. vel stadig mener er hendes selvom hun siger hun vil "Bring things back to normal" (Hvis jeg husker rigtigt).

Og så synes jeg også det virker som ekstrem meget tillid Mrs. W. viser June ved at lade hende gennemlæse de nye love. Jeg forstår godt at hun er desperat og det er nødvendigt, men hun var da trods alt forfatter selv i "gamle dage" og June vil sikkert kunne bruge denne nye insiderviden om sikkerhedspostet osv til sin egen fordel, og det har jo NETOP været en af de ting der gjorde Mrs. W. rasende at June hele tiden var udspekuleret. Nu giver hun selv June alle de gode kort på hånden.

Nogle af de andre kommandører må vel også hurtigt opdage at det ikke er Mr. W. der laver de nye regler. I et system der er så overvåget og bevogtet synes det da lidt sært pludselig at én mand kan bløde op på det hele uden at nogen lige spørger ind til det.

[Dirtylittledevil]

Men jeg kunne rigtig godt li' at de gjorde meget ud af navne, i forskellige situationer.
At June sagde "Serena" i stedet for Mrs. W. da hun forklarede om den farlige situation med den anden kommandør som kom og snusede i deres hjem.
Og da alle handmaidsene hilste på hinanden med navn inde på markedet. Og da navnene på de døde handmaids blev læst op.

[paint]

Jeg er fan - synes den lever op til hypen! Men hvor irriterende at man skal vente en uge mellem hvert afsnit! Det er jo som at være tilbage på analogt tv i 1996

Det er måske en slags cadeau til Margaret Atwood, som skrev bogen i 1986

[ajnaM]

Jeg kan godt forstå og "se" alt det du siger ajnaM, men ååh jeg kan bare mærke jeg har svært ved at købe hendes karakter. At hun er så omskiftelig. At nu er hun og June pludselig en slags allierede omkring det nye lovskrift, få dage efter hun sad og opdragede Barnebruden til at lade June samle strikkepinden op.

Jeg prøver at godtage det som en plausibel udvikling fordi de bare er nødt til at rotte sig sammen som en slags "frenemies" og lave kortsigtede planer, med hver deres mål, nu hvor de har chancen. For hvis de tænkte langsigtet er der jo både dét at Mr. Waterford kommer hjem igen og opdager forrædderiet, og sååå er der også lige en baby som skal fødes og som Mrs. W. vel stadig mener er hendes selvom hun siger hun vil "Bring things back to normal" (Hvis jeg husker rigtigt).

Og så synes jeg også det virker som ekstrem meget tillid Mrs. W. viser June ved at lade hende gennemlæse de nye love. Jeg forstår godt at hun er desperat og det er nødvendigt, men hun var da trods alt forfatter selv i "gamle dage" og June vil sikkert kunne bruge denne nye insiderviden om sikkerhedspostet osv til sin egen fordel, og det har jo NETOP været en af de ting der gjorde Mrs. W. rasende at June hele tiden var udspekuleret. Nu giver hun selv June alle de gode kort på hånden.

Nogle af de andre kommandører må vel også hurtigt opdage at det ikke er Mr. W. der laver de nye regler. I et system der er så overvåget og bevogtet synes det da lidt sært pludselig at én mand kan bløde op på det hele uden at nogen lige spørger ind til det.

Jeg tænker, at hun er splittet - men at det giver rigtig god mening.

Hun er, som jeg ser det, virkelig dedikeret til 'det gode ved Gilead', hvis man kan sige det sådan. Hun har kæmpet for en sag og har, på et tidspunkt hvor barnløshed skal forestille at være et kæmpe problem, fået en alternativ styreform op at stå - en styreform, der løser problemet, og som samtidig er den form for fundamentalistiske kristendom, som hun åbenlyst tror på.

Så er der så kommet alt det med mændene og magten, og det bakker hun grundlæggende op om, fordi hun tror på projektet - og samtidig jo er sygt konservativ. Men samtidig har hun mere styr på det end sin egen mand, og mange af de andre, og det er en klar splittelse. At hun egentlig tror på projektet, men samtidig kan se, at det ikke kan opretholde sig selv. Det er også derfor, hun træder i karakter nu.

Samtidig er hun, som Gilead-projektets kerne, den der vanvittige beskytter af egen familie. Det ser jeg som hendes primære drivkraft, egentlig. Og på nogle måder indebærer det jo at tage sig af June, pga. barnet - men June i sig selv er jo en modsætning til alt, Serena er. Bortset fra det med den stærke kvinde, som de har til fælles.

Jeg synes som sagt, hun er klart den mest spændende karakter.

[ajnaM]

Kan være, jeg skulle få læst bogen, egentlig.

[Miss_no_More]

Åh, endnu et stærkt afsnit Vrælede (nej telefon, ikke brølede...WTF ) nærmest hele vejen igennem både pga. kvinderne der tager magten tilbage, men i særdeleshed slutningen med Janine og barnet Kan virkelig godt lide den kæmpe fuckfinger til Gilead; et barn har brug for sin mor

[Tilly]

Puha, sikke et afsnit! Jeg gik fra at hade Serena til at sidde og græde på hendes vegne

Ærgrer mig virkelig over at kommandøren ikke døde i eksplosionen!

Og sikke en rørende afslutning

[ajnaM]

Jeg tænker, at hun er splittet - men at det giver rigtig god mening.

Hun er, som jeg ser det, virkelig dedikeret til 'det gode ved Gilead', hvis man kan sige det sådan. Hun har kæmpet for en sag og har, på et tidspunkt hvor barnløshed skal forestille at være et kæmpe problem, fået en alternativ styreform op at stå - en styreform, der løser problemet, og som samtidig er den form for fundamentalistiske kristendom, som hun åbenlyst tror på.

Så er der så kommet alt det med mændene og magten, og det bakker hun grundlæggende op om, fordi hun tror på projektet - og samtidig jo er sygt konservativ. Men samtidig har hun mere styr på det end sin egen mand, og mange af de andre, og det er en klar splittelse. At hun egentlig tror på projektet, men samtidig kan se, at det ikke kan opretholde sig selv. Det er også derfor, hun træder i karakter nu.

Samtidig er hun, som Gilead-projektets kerne, den der vanvittige beskytter af egen familie. Det ser jeg som hendes primære drivkraft, egentlig. Og på nogle måder indebærer det jo at tage sig af June, pga. barnet - men June i sig selv er jo en modsætning til alt, Serena er. Bortset fra det med den stærke kvinde, som de har til fælles.

... og jeg synes, det nye afsnit bekræfter dette. Og med den tilføjelse, at June og Serena har børnesagen til fælles. Bare fra meget forskellige udgangspunkter.

Spændende at se, hvordan hun udvikler sig!

[Animi]

Var jeg virkelig den eneste der sad og tænkte "Så kan du fucking lære det!" om Serena? Jeg kan vitterligt ikke have ondt af, at hun blev udsat for en brøkdel af det, hun selv har været med til at udsætte de andre kvinder for.

[ina]

Jeg var lidt splittet. For Serena har virkelig været ond overfor andre, men jeg havde det fysisk dårligt under det klip, hvor hun får bank. Jeg håber virkelig at den episode er med til at få hende over på den anden side.

[Miss_no_More]

Var jeg virkelig den eneste der sad og tænkte "Så kan du fucking lære det!" om Serena? Jeg kan vitterligt ikke have ondt af, at hun blev udsat for en brøkdel af det, hun selv har været med til at udsætte de andre kvinder for.

Mnaej, det tænkte jeg også et par gange, samtidig med jeg alligevel har medfølelse for hende. Det er netop derfor, jeg synes serien er så fantastisk - den får en masse forskellige følelser op i en og der er ikke noget der bare er sort/hvid

[Animi]

Var jeg virkelig den eneste der sad og tænkte "Så kan du fucking lære det!" om Serena? Jeg kan vitterligt ikke have ondt af, at hun blev udsat for en brøkdel af det, hun selv har været med til at udsætte de andre kvinder for.

Mnaej, det tænkte jeg også et par gange, samtidig med jeg alligevel har medfølelse for hende. Det er netop derfor, jeg synes serien er så fantastisk - den får en masse forskellige følelser op i en og der er ikke noget der bare er sort/hvid

Lige netop der er jeg nok ret sort/hvid, og er sådan lidt “Stop med at tud, din kælling!”

[zembra1986]

Synes godt nok ikke der var meget kød på dagens afsnit. Kedede mig ærlig talt lidt