Bogen der ændrede dit liv?

[Wizzze]

Politikken kører en serie over sommeren, omkring bøger der har ændret folks liv

https://politiken.dk/tag/main/Bogen_der ... de_mit_liv

Hvilken bog har ændret dit liv?

[Annione]

Bibelen

Den er grunden til, at jeg er, som jeg er - og nu, i endnu højere grad; hvem jeg ikke er.

[Wizzze]

Her må det nok være Hobbitten af JRR Tolkien. Jeg læste da bøger før den bog, men den bog fik mig til at læse Ringenes Herre efterfølgende, og som 9-10årig er sådan et 3 binds værk ellers ikke lige noget man giver sig i kast med. Men jeg slugte den, og slugte masser af bøger derefter, men det hele startede med Hobitten. Eller faktisk startede det med et computerspil, om Hobbitten, jeg læste bogen for at blive bedre til spillet, men blev hooked på bøger af det, lidt den omvendte verden faktisk

[TomKah]

Der er ingen bøger som har haft en så stor indflydelse på mig, at man kan sige den har ændret mit liv, men min yndlingsbog er Stolthed og Fordom som jeg har læst virkelig mange gange. To gange bare den første dag jeg havde lånt den på biblioteket.
Jeg kan huske vejret og lyset udenfor som jeg lå i sofaen og læste. Jeg tror nok jeg pjækkede fra DTU og da min kæreste kom hjem, gad jeg overhovedet Ikke snakke. Jeg havde faktisk læst Emma af Austen tidligere, den sagde mig ikke rigtig noget.

Ud over det havde jeg en lang fascination af bøger om og af bjergbestigere. Jeg har læst alt hvad der kunne drives hjem fra Bibliotekerne i Danmark og købt rigtig mange i udlandet også. Jeg forstår ikke helt hvad der er med mig og bjergbestigere men jeg har læst mindst 20-30 bøger - specielt om 1996 katastrofen på Everest, men også bøger om tidligere bjergbestigere som Mallory og Reinhold Messner. Jeg er ikke engang sportmenneske, men jeg har en fascination af at man kan være så singulært besat af et mål. Jeg har derfor også læst mange bøger om cykelryttere, men gider dog ikke selvprisning som Lance Armstrongs.

Lord of the rings kæmpede jeg med i flere år før jeg gav op.

[mariannaa]

Endelig ikke-ryger af Allen Carr

[hyben]

I stedet for at sige, at bogen ændrede mit liv, så vil jeg hellere karakterisere bogen som identitetsskabende.

Jeg læste Jacob Bech Nygaards bog "Guds blinde øje", da jeg var 16 år. Jeg var rystet, vred og forundret. Bogen gjorde mig bevidst og sårbar overfor uretfærdigheder og jeg blev overrasket over, at mennesker (nogengange utilsigtet) kan være ondskabsfulde. Samtidig er der en følelse af forladthed og håbløshed i bogen (sådan læste jeg den i hvert fald), som var følelser jeg kunne genkende. Det er stadigvæk den bog, der står stærkest for mig.

[DetSorteCirkus]

Der er to, og jeg har faktisk ikke læst nogen af dem.

Den ene er en samling af islandske sagaer genfortalt for børn, som min har læste højt for mig i sommerferien mellem 0. og 1. klasse, og som fik mig til at spørge, hvad man skulle være, når man blev stor, for at lave noget med det. Da min far godt kunne mærke, at det, som især fascinerede mig, var, at noget af det, vi læste, var sket i virkeligheden (eventyr har jeg aldrig rigtig gidet), svarede han "historiker", og så besluttede jeg mig lige på stedet for, at det skulle jeg være. Jeg tror, det kan tælles på få hænder, hvor mange dage jeg efterfølgende IKKE har læst eller set et eller andet historisk.

Den anden bog er Judith Butlers kønsteoretiske værk "Gender Trouble", som jeg ikke har læst fra ende til anden, men kender godt til fra uddrag og artikler. Jeg startede som klassisk feminist, da jeg var 14-15 år, men kunne på sigt ikke helt relatere til ideologien, hverken personligt eller intellektuelt, hvorimod rigtig meget faldt på plads, da jeg omkring 2000 for første gang stiftede bekendtskab med queerteori og -praksis. Og det skere netop via "Gender Troble".

[Mangoness]

Maria Hirses biografier: Æblekinder, Den 13 og Bag facaden. Jeg læste dem som teenager.

Jeg vil ikke sige, at de ændrede mit liv - men jeg kunne relatere til dem.

[Daine]

De ændrede som sådan ikke lige mit liv, men Harry Potter bøgerne er for mig de bøger der har haft størst betydning. Ikke kun fordi jeg stadig elsker dem og genlæser dem flere gange om året, men pga den betydning de har haft i bogverdenen. Der har ikke tidligere været sådan et “hysteri” og magi omkring bogudgivelser som der har ved disse. Folk der stod i lange køer, midnatsåbent hos mange boghandlere, specialudgaver af omslagene i England så de voksne læsere ikke var nødt til at læse “børnebøger”.
Og så den tidsperiode (10 år) det strakte sig over, hvor det bare blev vildere og vildere. Det blev in at læse - og at læse fantasy, også for voksne, og børn der ellers aldrig åbnede en bog gad godt Harry Potter. Jeg har også hørt mange historier om hele familier der enten læste op for hinanden eller lyttede til lydbogsversionerne sammen, fordi handlingen appellerede så bredt.
Jeg havde det som boghandler selvfølgelig også tæt på og jeg har mange gode minder forbundet til de bøger. Jeg tror ikke, jeg nogen sinde kommer til at møde en bog(serie) der får samme indflydelse.

[Artem]

Er du rigtig klog. Tør sgu ikke at læse bøger....

[Stitch]

"Lev stært, dø ung" af Willard Motley. Læste den første gang som 11årig og den gjorde et kæmpe indtryk på mig. Har siden læst den hundrede gange og hver gang så græder jeg. Den fik mig virkelig til at reflektere over livet.

[Lykke]

Stå fast af Svend Brinkmann.
Har siden læst de fleste af hans bøger, og det ændrede meget min livsanskuelse.
Især begrebet instrumentalisering har jeg brugt meget tid på at overveje, og gør det stadig.

[Slettet bruger]

Det må være manualen til den Commodore 64 jeg fik i julegave i starten af 90'erne. Da jeg fandt ud af at jeg kunne få en computer til at gøre alverdens ting ved at skrive kode, var der ikke rigtigt nogen vej tilbage.

Jeg tror ikke skønlitteratur har ændret mit liv, men de skønlitterære bøger der har givet mig størst glæde, må være Jules Vernes fortællinger, dem var jeg glad for som barn. Som voksen har jeg ikke rigtigt kunne genfinde glæden og magien ved at læse skønlitteratur, jeg gider ærligt talt ikke. Jeg ville egentlig gerne gide, og jeg har faktisk læst en del da jeg var i 20'erne hvor jeg pløjede mig igennem en masse klassikere, men på et tidspunkt erkendte jeg over for mig selv at jeg var mere begejstret for idéen om at læse en masse bøger end for selve bøgerne, og det er vel 10 år siden jeg sidst har læst fiktion.

[Krølle]

Denne lille bombe af fest og farver

[Planten]

Barndommens gade af Tove Ditlevsen gjorde, at jeg ikke følte mig alene med den måde, jeg føler og tænker på. At andre også har en ret god fantasi. Jeg lider så ikke af det tungsind, der ellers findes i bogen, som jeg har læst maaaange gange.

Moonie af Iben Melbye gav et indblik i sekters måde at pille folk ned på. Den måde nedpilningen og de efterfølgende indsigter og ar beskrives på er for mig gribende. Når jeg læser den, læser jeg hurtigt og kan ikke lægge den fra mig. Men når jeg nærmer mig slutningen, sætter jeg hastigheden ned og vil ikke have, at den ender. Det er en underlig følelse. Jeg har en veninde, der har det på samme måde med bogen - det er pudsigt.