Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Anjmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Lykke » 27. aug 2017, 11:00

Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:Nanna Aidt. Tror jeg hun hedder..
Denvvar så dårlig, at jeg næsten ikke kan huske titlen.
Den handler om hendes sprgproces efter at hendes søn Carl er blevet dræbt.
"Har døden taget noget fra dig, så tag det tilbage" - eller noget i den stil.

Meget abrupt skriveform, meget digt og "højlitterært". Total spild af penge.


Vil du sælge den?

Jeg har smidt den ud. Desværre. Ellers måtte du gerne.


Haha. Det var virkelig had!

Den var virkelig forfærdelig.


Spændende. Jeg står som nr 100 eller sådan noget i kø på biblioteket. Så der går nok noget tid inden jeg får den læst. Selv Brinkmann anbefaler den. Så nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den. Er den virkelig totalt overhypet. Det kan jo let ske.
0
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7809

Re: Anjmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Sophies-mor » 27. aug 2017, 12:47

Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:Nanna Aidt. Tror jeg hun hedder..
Denvvar så dårlig, at jeg næsten ikke kan huske titlen.
Den handler om hendes sprgproces efter at hendes søn Carl er blevet dræbt.
"Har døden taget noget fra dig, så tag det tilbage" - eller noget i den stil.

Meget abrupt skriveform, meget digt og "højlitterært". Total spild af penge.


Vil du sælge den?

Jeg har smidt den ud. Desværre. Ellers måtte du gerne.


Haha. Det var virkelig had!

Den var virkelig forfærdelig.


Spændende. Jeg står som nr 100 eller sådan noget i kø på biblioteket. Så der går nok noget tid inden jeg får den læst. Selv Brinkmann anbefaler den. Så nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den. Er den virkelig totalt overhypet. Det kan jo let ske.

Altså... det synes jeg jo.
Skriverier ( eller blandingen af diverse stilarter) gjorde i hvert fald, at jeg slet ikke blev fanget af den. Den virkede som om, at hun har skrevet bogen ved at tage de 500 sider papir hun havde liggende i en bunke på skrivebordet (til Ca 5 andre bøger) & sendt hele molevitten til indbinding. Virkelig dårlig. I min optik.
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Lisva
Indlæg: 1198
Tilmeldt: 11. apr 2016, 15:01
Kort karma: 135
Likede indlæg: 4408

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Lisva » 18. sep 2017, 12:49

Jeg har lige læst "Jeg ser dig" af Clare Mackintosh. Det er hendes anden roman, og jeg synes, det er en tynd og en smule utroværdig historie. Det er en psykologisk thriller, så der er selvfølgelig lige et twist i slutningen, som desværre også virker ret urealistisk. Hun skriver til gengæld godt, så det bliver 3 ud af 6 stjerner.

"Jeg lader dig gå" er Clare Mackintosh' første roman, og den er helt igennem fremragende. Det er også en psykologisk thriller, og det er en virkelig spændende og rørende historie. Læs den! 6 ud af 6 stjerner herfra. :)
0
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52048

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf fisken80 » 21. sep 2017, 14:43

Mistermor skrev:Jeg har lige læst "Kvinderne fra Thy", og jeg er virkelig skuffet.
Jeg har ikke læst andet af Helleberg, men jeg læser gerne om "landbolivet i gamle dage".
For mig kom personerne aldrig helt til at fungere, der var mange gentagelser i deres "tanker", og det forstyrrede mig meget, at hun indimellem bragte sig selv ind i fortællingen.

Det er lidt som, da jeg forsøgte at læse "Der vokser et træ i Mostamägg", jeg sad med en grundlæggende følelse af, at forfatteren ikke var helt forstod den verden, hun forsøgte at beskrive.


Endelig en der har det som mig og det endda med begge bøger. Alle i den litteraturklub jeg er med i på Facebook lovpriser de to bøger, og jeg gik fuldkommen i stå med dem begge. Der vokser et træ opgav jeg på side 1 så den giver jeg nok en chance mere, men Kvinder fra Thy var simpelthen gaaaaaabende kedelig og personerne blev aldrig rigtig vedkommende.
0
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
fisken80
Indlæg: 22074
Tilmeldt: 18. aug 2015, 16:13
Kort karma: 1127
Likede indlæg: 52048

Re: Anjmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf fisken80 » 21. sep 2017, 14:49

Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:Nanna Aidt. Tror jeg hun hedder..
Denvvar så dårlig, at jeg næsten ikke kan huske titlen.
Den handler om hendes sprgproces efter at hendes søn Carl er blevet dræbt.
"Har døden taget noget fra dig, så tag det tilbage" - eller noget i den stil.

Meget abrupt skriveform, meget digt og "højlitterært". Total spild af penge.


Vil du sælge den?

Jeg har smidt den ud. Desværre. Ellers måtte du gerne.


Haha. Det var virkelig had!

Den var virkelig forfærdelig.


Spændende. Jeg står som nr 100 eller sådan noget i kø på biblioteket. Så der går nok noget tid inden jeg får den læst. Selv Brinkmann anbefaler den. Så nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den. Er den virkelig totalt overhypet. Det kan jo let ske.


Jeg synes i hvert fald som Sophiesmor at den er totalt overvurderet. Og det næste jeg skriver hører muligvis til i det må jeg ikke sige tråden, men jeg sad altså med den fornemmelse, at anmelderne overroste den af to grunde. Den første fordi det er Aidt og hun er mange anmelderes darling og den anden fordi de ikke nænnede at skrive, hvis de havde synes den var noget møg, fordi den jo handler om hendes døde søn.
Jeg blev så dødtræt af formen og de evindelige gentagelser og så må jeg indrømme, at jeg synes hun glorificerer, at han faktisk døde, fordi han eksperimenterede med svampe. Jeg synes, og det er kun min subjektive opfattelse, at hun fremstår meget naiv omkring hans misbrug sådan lidt at det var så uheldigt og slet ikke noget man må forvente er en risiko når man indtager euforiserende svampe. Muligvis er det en del af en sorgproces for en mor der har mistet sit barn, og det er sådan set fair nok, men problemet er, at det bliver enormt eksponeret når det bliver skrevet i en bog, der efterfølgende bliver læst af rigtig mange mennesker. Og det har jeg det altså lidt stramt med.
2
litteraturen kan noget, som regneark og forvaltningsstudier ikke kan. Uden litteraturen bliver tanker og ideologier blodfattige og pulsløse.

Man VÆNNER sig til ting. Det kommer af vane. Så svært er det ikke.

Maude, din proportionssans
Brugeravatar
Sophies-mor
Indlæg: 9492
Tilmeldt: 16. okt 2015, 12:30
Kort karma: 787
Likede indlæg: 7809

Re: Anjmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Sophies-mor » 21. sep 2017, 17:01

fisken80 skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:
Lykke skrev:
Sophies-mor skrev:Nanna Aidt. Tror jeg hun hedder..
Denvvar så dårlig, at jeg næsten ikke kan huske titlen.
Den handler om hendes sprgproces efter at hendes søn Carl er blevet dræbt.
"Har døden taget noget fra dig, så tag det tilbage" - eller noget i den stil.

Meget abrupt skriveform, meget digt og "højlitterært". Total spild af penge.


Vil du sælge den?

Jeg har smidt den ud. Desværre. Ellers måtte du gerne.


Haha. Det var virkelig had!

Den var virkelig forfærdelig.


Spændende. Jeg står som nr 100 eller sådan noget i kø på biblioteket. Så der går nok noget tid inden jeg får den læst. Selv Brinkmann anbefaler den. Så nu glæder jeg mig endnu mere til at læse den. Er den virkelig totalt overhypet. Det kan jo let ske.


Jeg synes i hvert fald som Sophiesmor at den er totalt overvurderet. Og det næste jeg skriver hører muligvis til i det må jeg ikke sige tråden, men jeg sad altså med den fornemmelse, at anmelderne overroste den af to grunde. Den første fordi det er Aidt og hun er mange anmelderes darling og den anden fordi de ikke nænnede at skrive, hvis de havde synes den var noget møg, fordi den jo handler om hendes døde søn.
Jeg blev så dødtræt af formen og de evindelige gentagelser og så må jeg indrømme, at jeg synes hun glorificerer, at han faktisk døde, fordi han eksperimenterede med svampe. Jeg synes, og det er kun min subjektive opfattelse, at hun fremstår meget naiv omkring hans misbrug sådan lidt at det var så uheldigt og slet ikke noget man må forvente er en risiko når man indtager euforiserende svampe. Muligvis er det en del af en sorgproces for en mor der har mistet sit barn, og det er sådan set fair nok, men problemet er, at det bliver enormt eksponeret når det bliver skrevet i en bog, der efterfølgende bliver læst af rigtig mange mennesker. Og det har jeg det altså lidt stramt med.

Jeg er faktisk helt eng. Især sidste sætning.
0
Hæklerier på hjernen :cool:
Brugeravatar
Sangius
Indlæg: 9659
Tilmeldt: 30. jan 2016, 19:49
Kort karma: 1356
Likede indlæg: 29250

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Sangius » 21. sep 2017, 17:54

Jeg er i gang med "Alt det lys vi ikke ser". Ind til videre synes jeg den er rigtig god. Meget beskrivende og malende, man kan nærmest se scenarierne for en. Den er super godt skrevet.
Håber den bliver ved at være god, vender tilbage med et review om et par uger :D
0
T ♡ sep 2016
M ♡ okt 2018
Brugeravatar
paint
Indlæg: 20419
Tilmeldt: 16. apr 2016, 17:38
Kort karma: 765
Likede indlæg: 43834

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf paint » 20. maj 2018, 22:34

Jeg har lige læst 'Rødby-Puttgarden af Helle Helle - primært fordi min kæreste (som nævnt i en anden tråd) sagde at det skulle jeg. Dét undrede jeg mig en del over. NU ved jeg hvorfor.

Umiddelbart syntes jeg at bogen var ret speciel, med sin underspillede tone. Hovedpersonen i bogen (en kvinde), lever ikke - man kan snarere sige, at hun eksisterer. Hun har absolut ingen reflektioner eller følelser omkring sit eget liv. Om hun får arbejde på 'færgerne' (Rødby-Puttgarden),møder en håndværker på færgen, som hun besøger i Tyskland og har sex med eller hendes mor dør eller hun går ind hos bageren og køber wienerbrød, gør ingen forskel. Alt opleves som det samme. Alt er lige fladt, følelsesløst og (tilsyneladende) lige-gyldigt. Med andre ord, er tomhed - rungende tomhed, en rød tråd i hendes liv. Efter noget tids læsning, begynder man (jeg gjorde i det mindste) selv at prøve at fylde tomrummet, med nogle følelser og reflektioner. De følelser jeg selv ville have haft, hvis jeg havde været hende og levede hendes liv.

Jeg er ret stor fan af Edward Hoppers billeder, som også har et fælles tema, nemlig tomhed. Der er mennesker, bygninger, andre mennesker osv. Men med en sær tomhed over hele sceneriet. En tomhed, som man/jeg, så selv, næsten føler mig tvunget til at udfylde - eller prøve at gætte på, hvad det er et fravær af.

Da jeg havde læst bogen, spurgte jeg kæresten om det var derfor hun syntes at jeg skulle læse bogen. Jeg kunne se på hendes finurlige smil, at det var det. God bog i øvrigt, når man lige havde luret den ;)

Hopper

Billede
2
Følg dem der søger sandheden, men vogt dig for dem der siger at de har fundet den

Det sted du søger, er det sted du søger fra
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 2169
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 239
Likede indlæg: 3535

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf dykkersild » 24. maj 2018, 11:26

paint skrev:Jeg har lige læst 'Rødby-Puttgarden af Helle Helle - primært fordi min kæreste (som nævnt i en anden tråd) sagde at det skulle jeg. Dét undrede jeg mig en del over. NU ved jeg hvorfor.

Umiddelbart syntes jeg at bogen var ret speciel, med sin underspillede tone. Hovedpersonen i bogen (en kvinde), lever ikke - man kan snarere sige, at hun eksisterer. Hun har absolut ingen reflektioner eller følelser omkring sit eget liv. Om hun får arbejde på 'færgerne' (Rødby-Puttgarden),møder en håndværker på færgen, som hun besøger i Tyskland og har sex med eller hendes mor dør eller hun går ind hos bageren og køber wienerbrød, gør ingen forskel. Alt opleves som det samme. Alt er lige fladt, følelsesløst og (tilsyneladende) lige-gyldigt. Med andre ord, er tomhed - rungende tomhed, en rød tråd i hendes liv. Efter noget tids læsning, begynder man (jeg gjorde i det mindste) selv at prøve at fylde tomrummet, med nogle følelser og reflektioner. De følelser jeg selv ville have haft, hvis jeg havde været hende og levede hendes liv.

Jeg er ret stor fan af Edward Hoppers billeder, som også har et fælles tema, nemlig tomhed. Der er mennesker, bygninger, andre mennesker osv. Men med en sær tomhed over hele sceneriet. En tomhed, som man/jeg, så selv, næsten føler mig tvunget til at udfylde - eller prøve at gætte på, hvad det er et fravær af.

Da jeg havde læst bogen, spurgte jeg kæresten om det var derfor hun syntes at jeg skulle læse bogen. Jeg kunne se på hendes finurlige smil, at det var det. God bog i øvrigt, når man lige havde luret den ;)

Hopper

Billede


Told you so - hun skriver nemlig så fint og tankevækkende.

Jeg så for øvrigt Hopper første gang på Louisiana i 1992 - rigtig godt. Mærkeligt nok havde de sideløbende en fotoudstilling af Mapplethorpe - det var til gengæld lidt underligt at se sammen med sin far.
0
Mocca
Indlæg: 831
Tilmeldt: 23. sep 2015, 08:37
Kort karma: 39
Likede indlæg: 1320

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Mocca » 9. jun 2018, 13:41

Jeg ved godt, at det er et sidespring i forhold til trådens emne.
Hoppers billeder er simpelthen så nutidige i deres stil og udtryk, at jeg har svært ved at forstå, at de alle er malet før 67', og mange af dem endnu tidligere...
0
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 2169
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 239
Likede indlæg: 3535

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf dykkersild » 21. jun 2018, 12:37

Mocca skrev:Jeg ved godt, at det er et sidespring i forhold til trådens emne.
Hoppers billeder er simpelthen så nutidige i deres stil og udtryk, at jeg har svært ved at forstå, at de alle er malet før 67', og mange af dem endnu tidligere...


Jeg er helt enig - og jeg er så også vild med hans lys-vinkler.
1
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Lykke » 16. feb 2019, 09:26

Hvor der er fugle af Maren Uthaug. Læste den fordi jeg fik den anbefalet, ellers var det nok ikke en bog jeg havde fundet frem til, eller kommet igang med. På få dage havde jeg fået læst den. Og det er faktisk en spændende bog, om et noget tungt og trist tema. Og også det tema omkring at følge sine drømme, og det ikke at gøre det.
0
Brugeravatar
Ekliptika
Indlæg: 330
Tilmeldt: 11. jan 2016, 12:06
Kort karma: 22
Likede indlæg: 767

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Ekliptika » 2. mar 2019, 18:41

Lisva skrev:"Jeg lader dig gå" er Clare Mackintosh' første roman, og den er helt igennem fremragende. Det er også en psykologisk thriller, og det er en virkelig spændende og rørende historie. Læs den! 6 ud af 6 stjerner herfra. :)


Den har jeg også læst - og jeg kunne ikke være mere enig. Fantastisk bog. En af dem, man savner, når den er slut - hvis I kender den følelse man kan have, når man afslutter en bog, der virkelig har fanget en.
0
I love routine.
Until I'm bored then I love excitement.
Until I'm overwhelmed, then I love routine.
Lykke
Indlæg: 6931
Tilmeldt: 8. okt 2015, 19:10
Kort karma: 230
Likede indlæg: 6455

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Lykke » 1. apr 2019, 17:09

En djævelsk plan af Inger Wolf. De første krimibøger hun udgav var faktisk gode. Nu er det bare blevet for rablende det hele. I denne bog er der virkelig mange ting som er ganske urealistiske og ganske heldige for plottet. Personerne er bare med og har ikke nogen spændende personlighed. Det er sgu ærgerligt.
0
Brugeravatar
Mædem
Indlæg: 409
Tilmeldt: 20. okt 2015, 19:24
Kort karma: 43
Likede indlæg: 960

Re: Anmeldelse af den sidste bog, du læste

Indlægaf Mædem » 20. aug 2019, 20:11

Jeg har lige læst denne lille bog, Selvmord hedder den, af Eduard Levé.

Hele bogen er direkte henvendt til den hovedperson, der i bogens start begår selvmord. Fortælleren fremstår som en beundrende ven af den døde, og bogen er fyldt med korte, præcise sætninger, der tilsammen udgør en beskrivelse af denne døde ven - f.eks. "Du tog elevatoren ned, men aldrig op" eller "Du ville hellere læse stående i en boghandel end siddende på et bibliotek".

Efterhånden som bogen skrider frem, når man længere og længere ind i den dødes tanker og drømme, faktisk så langt, at man begynder at få en snigende fornemmelse af, at fortælleren ikke skriver om sin ven, men om sig selv. Helt til sidst i bogen påstår fortælleren at have fundet en række notater, som vennen skrev før sin død (som er skrevet i jeg-form) og bogen slutter med dem, de er alle på tre små sætninger f.eks. "kælderen frastøder mig, loftet lokker mig, trappen fører mig".

Fornemmelsen af at fortælleren skriver om sig selv fuldendes af, at Eduard Levé, efter at han havde afleveret bogens manuskript, begik selvmord.

Bogen her er hans anden og (naturligvis) sidste bog, den første hed Selvportræt. Jeg er ret vild med begge bøger, og jeg synes han skrev helt vidunderligt, men det er klart, at de begge står i et noget mere dystert skær i skyggen af hans selvmord - især fordi begge bøger virker så personlige.
Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.
0

Tilbage til "Bøger"