Det delte vandene, da Leicesters Demarai Gray fik gult kort for at tage sin trøje af for at hylde Vichai Srivaddhanaprabha.
Kasper Schmeichels klub Leicester og fodboldverdenen blev ramt af en tragedie i sidste weekend, da klubbens thailandske ejer, Vichai Srivaddhanaprabha, var involveret i et helikopterstyrt.
Han og fire personer om bord omkom i ulykken, og tragedien har selvsagt ligget som en tung sky over klubben, der lørdag spillede sin første kamp siden Srivaddhanaprabhas dødsfald.
Her vandt Leicester med 1-0 over Cardiff på en scoring af Demarai Gray, der fejrede scoringen med at tage trøjen af. Under sin spillertrøje havde han en anden trøje med teksten 'For Vichai'.
Kampens dommer, Lee Probert, fulgte reglerne og tildelte Gray et gult kort.
Dommerens aktion har delt vandene blandt eksperter og på de sociale medier. Skulle han følge reglerne, eller manglede han situationsfornemmelse, hvad mener du?
Nu ikke fordi jeg har meget forstand på fodbold, da fodbold ikke interesserer mig det mindste, men jeg ved da, hvad et gult og et rødt kort betyder, og jeg ved også, hvad et mål er.
Jeg mener, at dommeren burde have lade nåde gå for ret i dette tilfælde, og jeg synes det var en fin tanke fra Demarai Gray side at give/vise en hyldest til klubbens afdøde ejer, så jeg håber Gray's gule kort bliver annulleret.