Fankulturen i forskellige sportsgrene. Sjove forskelle....

libertá
Indlæg: 880
Tilmeldt: 29. jan 2018, 17:39
Kort karma: 15
Likede indlæg: 357

Fankulturen i forskellige sportsgrene. Sjove forskelle....

Indlægaf libertá » 26. apr 2024, 18:40

Jeg synes at forskellige sportsgrene er interessante ikke blot fordi, selve sportsgrenene jo er forskellige. Men også fordi fankulturen og publikum er meget forskellige fra sportsgren til sportsgren. Og det er ret sjovt at se, hvordan der findes forskellige kotumer og uskrevne eller skrevne regler for, hvordan publikum bør opføre sig til forskellige sportsgrene.

TENNIS: Publikum må kun klappe og heppe på de rigtige tidspunkter MELLEM duellerne. Det er helt bandlyst at udrykke begejstring, råbe, fløjte eller heppe under duellerne. Jeg har altid syntes, at det var spøjst, at tennisspillere er så sarte overfor støj, når nu de i andre sportsgrene må finde sig i øredøvende støj kampen igennem. Der er derudover en interessant tendens til, at tennispublikum er lidt finere på den. Generelt ret velklædte, ofte højere middelklasse eller overklasse. Spillerne er så sarte overfor den mindste støj, at man af og til hører en spiller undskylde et nederlag med, at en tilskuer på 8. række kom til at hoste to gange under en afgørende duel. Sådan nogle bagateller ville spillerne jo aldrig gå op i, hvis det var fodbold!

FODBOLD: Her går det anderledes vildt for sig. Folk råber og skriger, synger, hepper, hujer, piber og larmer ad h. til kampen igennem. Der er ikke rigtigt nogle grænser for, hvor meget folk må heppe og larme. Dog er der nogle regler omkring brug af pyroteknik, krudt, fyrværkeri, ligesom der de senere år er kommet større opmærksomhed på fansenes brug af racistiske, sexistiske eller homofobiske tilråb. Noget man før i tiden så gennem fingre med, men som man i dag i højere grad skrider ind overfor, så fans der kommer med f.eks. racistiske tilråb straffes med karantæne eller bøde. Der har også være store problemer med hooliganisme indenfor fodboldkulturen, som generelt er en ret mandsdomineret og dermed lidt macho fankultur.

HÅNDBOLD: Fankulturen er forskellig fra land til land. I Balkan-landene minder fankulturen om den i fodbold. Folk råber, hyler, piber, synger, råber og skriger og de har flag og bannere med. Men her i Skandinavien har vi en helt anderledes fankultur i håndbold. Der er stort set ingen fans, der spontant af sig selv synger eller hepper. Nej, alt styres centralt fra en DJ, der bestemmer, hvornår der skal klappes, heppes og spilles øredøvende højt musik. Jeg synes selv, at stemningen til håndbold er lidt kunstig, fordi den ikke er spontan, men styres af en DJ. Jeg synes også generelt, at der er for meget høj musik til håndbold. Hvorfor behøver man spille høj musik, hver gang et hold scorer? Jeg synes det er lidt poppet. FOR EEEEEEEEEEEEEEEEEVIIIIGGTTTTTT - MÅSKE FOR EVIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIGGGTTTT LO LO.......SKAL VI SAMME VEJ....LO LO LO LOOOOOOOOOOOOOOOO LO LO LO LO LO LOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOOO!! - og lignende øredøvende høje sange gjalder konstant ud fra højtalerne, når DJ´en trykker på knappen og bestemmer, at nu skal der bare larmes igennem med 100 decibel! Det er også interessant at iagttage sammensætningen af publikum. Tilskuerne til håndboldkampe i Danmark er generelt typisk fra 40-70 år gamle, hvor de i fodbold snarere er fra 15-40. Så jeg vil mene, at alderen på håndboldpublikum er i snit 20-30 år højere end alderen på et typisk fodboldpublikum. Der er også mange mange flere kvinder, der ser håndbold, end der er kvinder, der ser fodbold. Det positive er, at der ikke er samme problem med voldelige, racistiske fans o.s.v., som man ser det i fodbold...

ISHOCKEY: Minder meget om fankulturen i fodbold. Det er mest yngre mænd og stemningen er lidt ligesom til fodboldkampe. Bannere og flag og også nogle gange lidt romerlys eller lysshow. Og der synges igennem på lægterne, ligesom der gøres i fodbold. Dog er der så typisk musik, når der er spilstop, hvilket der er ret tit i ishockey. Så på den måde minder stemningen lidt som en mellemting mellem håndbold og fodbold. Dog synes jeg, at publikum til ishockey har mere til fælles med fodboldfans end håndboldfans.


Hvad siger I andre til dette? Har I også noteret jer disse forskelle? Og hvad synes I generelt om de forskellige fankulturer, som der hersker indenfor forskellige sportsgrene? Hvilken fankultur bryder I jer ikke om og hvilken synes I er bedst?
0

Tilbage til "Sport"