ajnaM skrev:Jeg kender mange, for hvem penge er meget vigtigt. Så vigtigt, at de taler utroligt meget om det, bruger mange ressourcer på at budgettere og spare op, og sågar har uddannet sig og valgt job efter hvor de kunne få flest penge.
Sådan har jeg det ikke. Langt fra. Penge betyder ikke ret meget for mig, og jeg får det altid sådan lidt gøjseren over folk, der går meget op i det. Der er så mange andre ting, man kan gå op i - tid, overskud, interesser, relationer...
Jeg håber, penge kommer til at fylde lige så lidt i mine drenges liv. Og derfor går jeg efter en vis balance. De skal lære om økonomi, forstå at penge er et vilkår, og på sigt skal de selvfølgelig kunne få et budget til at hænge sammen - men mere behøver de ikke gå op i det. Jeg kommer eksempelvis ikke til at lære dem om 'de store glæder ved at spare op'.
....
Det markerede fik mig til at tænke på, om ikke det for nogens (manges?) vedkommende hænger sammen med, at penge ikke er et problem? Hvis det ikke er noget, man bekymrer sig om, kommer det automatisk til at fylde og betyde mindre, end hvis hver dag er en kamp for at få økonomien til at række. Jeg så bl.a. nogle af udsendelserne 'Barndom på bistand' og blev overrasket over, hvordan børnene tidligt blev inddraget i forældrenes økonomi og hele tiden fik fortalt, hvad ting kostede, hvad der ikke var råd til osv.
Selv har vi talt med (bonus)børnene om penge og prioriteringer, hvis de fx ønskede sig en større ting eller havde fået pengegaver. Og nogle gange udfordret her-og-nu behovet for at købe en eller anden dims "bare fordi". Vi har også fortalt, hvordan vi selv sparer op i forvejen, hvis vi ønsker os noget, og hvordan nogle ting er blevet fravalgt eller nedprioriteret, fordi pengene selvsagt kun kan bruges én gang.