Nå, kæphest off.
Jeg bruger formentlig flere penge på et par områder (feks mad), end den gennemsnitlige dansker og jeg har bestemt også brugt penge på nogle ting hvor jeg tænker “Hold da op, farvel favoritstatus hos bankrådgiver”, uden af jeg af den grund kategoriserer det som fråds.
Når jeg tænker “fråds”, er jeg over i noget misbrug af resourser, som hverken er bundet op på pris eller folks økonomiske formåen. En enkelt dyr taske til 15.000 kr er ikke nødvendigvis fråds i min bog, mens 50 billige tasker (til 200 kr stykket), formentlig vil være det - ud fra rationalet at det vil man aldrig få brugt.
Standardeksemplet er vel en tallerken mad (eller buffet): øser man en kæmpe portion op, velvidende at man kun spiser halvdelen, så frådser man. Uanset hvor billig maden er eller hvor godt råd man har til at smide resterne ud. Og det er absolut ikke positivt i min bog.
Der er faktisk kun en ting der er klokkeklart frådseri i mit liv: mit hundedyre fitnesssabonnement (tak Akehurst2
