Prioritering

[Madam Pomfrey]

jeg tror bare jeg/vi prioriterer den gyldne mellemvej, sådan at det allround føles temmeligt okay

- ejerbolig (men er vel ikke en prioritet som sådan, da lejebolig i halv str. ville koste tilsvarende i samlede omkostninger)
- forbrug, vi prøver at tænke os om sådan generel for ikke at frådse, men vi har f.x et højt elforbrug gr. drengene gamer, vand og gas omkring normal forbrug.
- nyere bil og serviceaftale, kan godt lide at vide at jeg er driftsikker på den konto
- mad, vi får vist sådan ganske alm. børnefamilie mad, men har råd til junk på en travl dag, at gå ud og spise
- rejser, vi har råd til at holde en ferie hjemme eller i udlandet, med lidt gode oplevelser, men heller ikke helt vildt prangende og luksus.
- oplevelser, der er råd til svømmehal, årskort til tivoli, ture i biffen osv. så der er lidt gode oplevelser i hverdagen, vi går ikke rigtig til ting der koster en høj billetpris, men savner det heller ikke. De 2 ældste drenge har fået lov til at være med til flere gaming events der koster nogle penge, men det erstatter så hvad vi evt ville bruge af penge på øvrige sportsgrene og udstyr.
- sport/fritid - alle mine 4 unger går til minimum en aktivitet, den ene går til 4. Det SKAL der bare være råd til, men det er så også okay billigt i vores lokalområde (7-800 for en hel og lang sæson med svømning, 800 kr for en sæson sæson spejder, 1000 kr for en sæson e-sport incl aftensmad)
- tøj, jeg køber både brugt og nyt, køber primært på udsalg - kan godt li at få mere for mine penge. Køber kvalitetsfodtøj i den lave ende af pris skalaen, og de er glade og tilfredse. Men vi lider ihvertfald ingen nød på den konto nogen af os.


Kort og godt har vi råd til at leve fint og godt, uden at føle at vi mangler noget.
Der er ikke noget vi sætter over alt andet.
Og vi agerer vist sådan grundlæggende fornuftigt.

[Akehurst2]

(...)Og nårh ja, jeg er på su og vi har barn, så generelt er der ikke kæmpe mængder penge at rykke rundt med Så når jeg læser andres kommentarer her synes jeg nærmest I prioriterer alt og jeg har i nogle indlæg svært ved at se hvad I nedprioriterer

Måske tænker man ikke over at man nedprioritere noget, når man prioriterer noget andet
Men når vi sammenligner os med omgangskredsen, så har vi nedprioriteret bolig og bil. I forhold til dem, vi har ikke købt hus til mange millioner med dertilhørende realkreditgæld, og vi har ikke skiftet bil i årevis.
Jo vi har da en dejlig stor andelsbolig til latterlig lav pris, mest fordi vi købte heldigt, og vi har en “dyr” bil, men den er gammel, men velholdt og betalt, så den koster heller ikke en formue i hverdagen. Og så har vi, eller rettere jeg nok ubevidst fravalgt fritid, jeg arbejder mere end jeg burde/skulle, men jeg kan åbenbart ikke finde ud af at sige nej, når det kommer til arbejde, jeg får involveret mig i alt for mange projekter
I år har vi kunnet holde 2 lange ferier, men kun fordi der ikke var tid til lange ferier sidste år, så fritid er en af mine nedprioriteringer, selvom det ikke er et bevist valg, det sker ligesom bare

Enig. Vi har hverken bil eller børn, og vi sparer en hel del på ikke at have de to poster i budgettet.

Det er så ikke af økonomiske hensyn, at vi ikke har bil og børn, men manglende behov og lyst, så det føles ikke som en prioritering som sådan.

Og så kan man sige, at jeg prioriterer tid over penge, fordi jeg har valgt ikke at blive advokat, hvor jeg kunne tjene langt, langt mere end som offentligt ansat jurist, men jeg synes ikke, det er spor tiltrækkende at være advokat og jeg er rigtig glad for mit offentlige job, så det handler egentlig ikke om pengene, selvom jeg er virkelig glad for at have andet i mit liv end arbejde, trods lavere løn - men fordi det mere handler om jobindhold end vilkår og løn føles det heller ikke som en prioritering af tid som sådan. Mere tid er mere sådan en behagelig sidegevinst ved et job, jeg godt kan lide.

[avdotja]

I hverdagen prioriterer jeg vel god mad, dyrevelfærd, familie (det koster i øjeblikket en del i transport), sportsaktiviteter samt velgørenhed - det er i hvert fald ting der er vigtige for mig og som jeg VIL have råd til. Men som udgangspunkt føler jeg ikke at jeg prioriterer noget, da jeg er i den privilegerede situation at jeg sjælent behøver fravælger noget for at få råd til overstående.

Som andre nævner, laver jeg dog nogle mere eller mindre ubevidste fravalg: jeg har hverken bil eller børn og det er mit indtryk at folk med mit lønniveau (altså - jeg er normal akademikervellønnet, ikke kommunaldirektør) typisk har en lidt bedre bolig. Bolig er noget af det jeg gerne vil opgradere i den nærmeste fremtid, men jeg er meget bevidst om at det absolut ikke skal være for enhver pris. Netop fordi jeg gerne vil have råd til en del fleksibilitet i hverdagen, herunder muligheden for at arbejde mindre hvis det skulle blive aktuelt (hvad enten det så skyldes lyst eller sygdom).

Så måske prioriterer jeg i virkeligheden først og fremmest økonomisk frihed?