Skattelettelser.

[abcd]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

[Wizzze]

Jeg er en af dem der står til at få fuldt udbytte af reformen, uden at betale top-top-tingen, så ca. 1.000kr pr. Måned. Men jeg tror ærlig talt ikke det kommer til at ske. Reformen starter først i 2025 og har først fuld effekt i 2030, dvs. de 1.000 kr, bliver et par hundrede kroner om måneden hver af de kommende år, så folk vil nok næppe bemærke det, da de bliver ædt op af alt muligt andet, det er ikke sådan folk pludseligt oplever at stå med 500kr, eller 1.000kr mere i hånden, så man får følelsen af at have mere. Og så er der det med at regeringen nok falder på røven inden reformen er indfaset, og den næste regering uanset om den bliver rød eller blå vil nok ikke presse reformen igennem, så nej jeg tror ikke på den reform.

[fisken80]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

[abcd]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

[fisken80]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

[abcd]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

[fisken80]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

Jamen når du har det sådan, så er det jo klart, at det gælder for alle...

Så skidt med de økonomer, der siger noget andet. Og skidt med, at du stadig ikke har fremlagt tal for, at det tidligere har øget arbejdsudbuddet at sænke skatten.
Hvorfor kommer du egentlig ikke bare med de tal? Det vil jo være det uafviselige argument.

[fisken80]

Oh well... https://www.tv2fyn.dk/fyn/kun-syv-proce ... a-op-i-tid

[Stars]

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

Jeg tænker også, at marginalskatten betyder noget - for dem der overvejer, at arbejde mere.

Jeg har aldrig reelt lavet en udregning på det, men som lavtlønnet enlig forsørger kunne jeg ikke drømme om at få evt. overarbejde udbetalt.
Der var godt nok ikke topskat, men til gengæld ville det koste på boligsikring og friplads, så det var nok nærmere 25-30%, jeg ville få udbetalt.
Så hellere afspadsere og hygge med børnene.

[abcd]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

Jamen når du har det sådan, så er det jo klart, at det gælder for alle...

Så skidt med de økonomer, der siger noget andet. Og skidt med, at du stadig ikke har fremlagt tal for, at det tidligere har øget arbejdsudbuddet at sænke skatten.
Hvorfor kommer du egentlig ikke bare med de tal? Det vil jo være det uafviselige argument.

Hvis jeg skal bevise at arbejdsudbuddet stiger, skal jeg bare komme med én person der vil arbejde mere. Så er udbuddet jo steget.

[.Magic.]

Ca. 1.200 om året - Det er lige en sæk foder hver 3 måned
Jeg er dog i fleksjob så jeg ved ikke om det gælder for mig.

[fisken80]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

Jamen når du har det sådan, så er det jo klart, at det gælder for alle...

Så skidt med de økonomer, der siger noget andet. Og skidt med, at du stadig ikke har fremlagt tal for, at det tidligere har øget arbejdsudbuddet at sænke skatten.
Hvorfor kommer du egentlig ikke bare med de tal? Det vil jo være det uafviselige argument.

Hvis jeg skal bevise at arbejdsudbuddet stiger, skal jeg bare komme med én person der vil arbejde mere. Så er udbuddet jo steget.

Det hjælper ikke, hvis der samtidig er én, der går ned i tid, fordi skattelettelserne giver råd til det. Eller bruger skattelettelserne til at spare op til tidligere pension.

Så giv mig tallene fra de andre gange der har været skattelettelser, tallene der viser, at det har virket. Hvis det har været sådan en succes så må de tal da være let tilgængelige.

[Moe]

Små 4000 for mig selv alene, men skattelettelser er ikke der, hvor jeg ser de store behov.

Vi har både et forsvar, som trænger, politiet og sundhedsvæsenet halter efter, så jeg vil meget hellere bruge de penge på de nødvendige samfundsydelser og gerne spare på unødige områder, der kan overføres til de fundamentale områder også.

[Akehurst2]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

Jamen når du har det sådan, så er det jo klart, at det gælder for alle...

Så skidt med de økonomer, der siger noget andet. Og skidt med, at du stadig ikke har fremlagt tal for, at det tidligere har øget arbejdsudbuddet at sænke skatten.
Hvorfor kommer du egentlig ikke bare med de tal? Det vil jo være det uafviselige argument.

Hvis jeg skal bevise at arbejdsudbuddet stiger, skal jeg bare komme med én person der vil arbejde mere. Så er udbuddet jo steget.

Det hjælper ikke, hvis der samtidig er én, der går ned i tid, fordi skattelettelserne giver råd til det. Eller bruger skattelettelserne til at spare op til tidligere pension.

Så giv mig tallene fra de andre gange der har været skattelettelser, tallene der viser, at det har virket. Hvis det har været sådan en succes så må de tal da være let tilgængelige.

Det kan du ikke få i det format du ønsker det. Man kan ikke evaluere det så forsimplet, så det du kan få, er det samme som du giver - økonomer, der antager at det er konsekvensen (og du har så fundet de økonomer, der er uenige).

Men fx kan du se at Vismændene gerne står på mål for, at skattelettelser påvirker beskæftigelsen: https://dors.dk/oevrige-publikationer/k ... eftigelsen

Effekten indregnes også i ADAM, Finansministeriets model: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles ... --pdf&ext={2} S. 8ff.:

En skattelettelse i ADAM vil stimulere den økonomiske aktivitet, fordi den disponible indkomst og privatforbruget vokser. Den større indenlandske efterspørgsel øger produktion og beskæftigelse, men på sigt vil den lavere ledighed drive lønnen i vejret og tabet af udenlandsk konkurrenceevne vil opveje det højere privatforbrug, så ledigheden vender tilbage til grundforløbets niveau.

På langt sigt er effekten på BNP positiv, hvilket til dels afspejler stigningen i privatforbruget, idet et højere privatforbrug øger indholdet af indirekte skatter i BNP, og dermed øges BNP for given beskæftigelse. Den højere løn vil desuden øge kapitalanvendelsen pr. beskæftiget, og dermed øges både BVT og BNP for given beskæftigelse. Dertil kommer, at den lavere marginalskat øger arbejdstiden pr. beskæftiget og dermed øges også det producerede BNP.

Her indregnes det løbende, når der gennemføres reformer, hvor man vurderer, der er grundlag for at ændre på antagelserne, men det fremgår ikke, hvilken konkret reform, der har hvilken effekt, for sådan kan du ikke evaluere reformer - da du jo af gode grunde ikke kan lave kontrolgrupper direkte (medmindre vi genopliver Lars Kolinds ide om flad skat på Fyn).

Men det er en velkendt uenighed mellem økonomer og andre mennesker (selvom økonomer selvfølgelig også er mennesker) om skatteforhold har betydning for arbejdsindsatsen: https://legacy.mm.dk/pdffiles/2cc7e-42200603.pdf

[fisken80]

Nej, det er sgu jer der påstår, at lavere skat hæver arbejdsudbuddet. Der har været skattelettelser adskillige gange, det må være rimelig nemt at finde nogle tal, der faktuelt viser, at det har virket.
Hvorfor ikke bare vise mig de tal. Dem vil jeg jo ikke kunne argumentere imod.

Det er dig der har det kontroversielle synspunkt - svarende til at hvis man sænker prisen på mælk i Netto, køber folk mindre, ikke mere.

Jeg kan i øvrigt ikke lige se, hvorfor jeg skal komme med den optimale skatteprocent. Jeg ønsker ikke at sænke skatten. Det må simpelthen være jer, der ønsker de skattelettelser, der dels kommer med tal der viser, at det virker og dels kommer med et bud på, hvad der er den optimale skatteprocent.

Det er let, den optimale skatteprocent mht. arbejdsudbuddet er 0%. Den ringeste mht. arbejdsudbuddet er 100%.. Når skatteprocenten er noget andet end 0% er det fordi der er andre hensyn end arbejdsudbuddet.

Aha. Jamen hvad er så den optimale når der skal tages andre hensyn?

Og må jeg se tallene der viser, at det virker på arbejdsudbuddet med skattelettelser i den størrelsesorden vi snakker om her?

Det er dig der skylder tal for at arbejde ikke er underlagt det normale - jo mere man får for samme pris, jo større salg.

Den optimale skatteprocent er en subjektiv vurdering af hvor stor staten må/skal være. Jeg synes 40%. Alt det som ikke kan betales af de 40%, har staten ikke råd til.

Jeg har linket til adskillige artikler, hvor økonomer forklarer, at skattelettelser ikke virker på arbejdsudbuddet.

Hvis en økonom påstår at ingen skattelettelse virker på arbejdsudbuddet, kan han ikke være meget værd.

Nu taler vi specifikt om de skattelettelser, der bliver givet i denne omgang. Og det er dig der påstår, at de vil virke på arbejdsudbuddet. Mange økonomer er uenige.

Helt konkret er topskat noget som påvirker mit personlige arbejdsudbud. Også væsentligt mere end hvis bundskatten faldt med 0,1%. Jeg har fravalgt ekstra arbejde fordi det simpelthen er for latterligt at bruge mine aftener på at knokle, og staten så tager 60%. Det er bevis for at arbejdsudbuddet påvirkes.

Jamen når du har det sådan, så er det jo klart, at det gælder for alle...

Så skidt med de økonomer, der siger noget andet. Og skidt med, at du stadig ikke har fremlagt tal for, at det tidligere har øget arbejdsudbuddet at sænke skatten.
Hvorfor kommer du egentlig ikke bare med de tal? Det vil jo være det uafviselige argument.

Hvis jeg skal bevise at arbejdsudbuddet stiger, skal jeg bare komme med én person der vil arbejde mere. Så er udbuddet jo steget.

Det hjælper ikke, hvis der samtidig er én, der går ned i tid, fordi skattelettelserne giver råd til det. Eller bruger skattelettelserne til at spare op til tidligere pension.

Så giv mig tallene fra de andre gange der har været skattelettelser, tallene der viser, at det har virket. Hvis det har været sådan en succes så må de tal da være let tilgængelige.

Det kan du ikke få i det format du ønsker det. Man kan ikke evaluere det så forsimplet, så det du kan få, er det samme som du giver - økonomer, der antager at det er konsekvensen (og du har så fundet de økonomer, der er uenige).

Men fx kan du se at Vismændene gerne står på mål for, at skattelettelser påvirker beskæftigelsen: https://dors.dk/oevrige-publikationer/k ... eftigelsen

Effekten indregnes også i ADAM, Finansministeriets model: https://www.dst.dk/Site/Dst/SingleFiles ... --pdf&ext={2} S. 8ff.:

En skattelettelse i ADAM vil stimulere den økonomiske aktivitet, fordi den disponible indkomst og privatforbruget vokser. Den større indenlandske efterspørgsel øger produktion og beskæftigelse, men på sigt vil den lavere ledighed drive lønnen i vejret og tabet af udenlandsk konkurrenceevne vil opveje det højere privatforbrug, så ledigheden vender tilbage til grundforløbets niveau.

På langt sigt er effekten på BNP positiv, hvilket til dels afspejler stigningen i privatforbruget, idet et højere privatforbrug øger indholdet af indirekte skatter i BNP, og dermed øges BNP for given beskæftigelse. Den højere løn vil desuden øge kapitalanvendelsen pr. beskæftiget, og dermed øges både BVT og BNP for given beskæftigelse. Dertil kommer, at den lavere marginalskat øger arbejdstiden pr. beskæftiget og dermed øges også det producerede BNP.

Her indregnes det løbende, når der gennemføres reformer, hvor man vurderer, der er grundlag for at ændre på antagelserne, men det fremgår ikke, hvilken konkret reform, der har hvilken effekt, for sådan kan du ikke evaluere reformer - da du jo af gode grunde ikke kan lave kontrolgrupper direkte (medmindre vi genopliver Lars Kolinds ide om flad skat på Fyn).

Men det er en velkendt uenighed mellem økonomer og andre mennesker (selvom økonomer selvfølgelig også er mennesker) om skatteforhold har betydning for arbejdsindsatsen: https://legacy.mm.dk/pdffiles/2cc7e-42200603.pdf

Så der er uenighed om virkningen af skattelettelser blandt økonomer? Og det hele er reelt på et teoretisk plan?

Det var præcis dét jeg ville frem til. Stå ved, at det handler om ideologi og om, at den enkelte får noget ud af det i stedet for at pakke det ind i en omsorg for samfundet.