Fællesøkonomi, et levn fra fortiden?

[Æble]

For os fungerer det bedst med fællesøkonomi. Måske tjener den ene mere, og lægger mere tid på arbejdet. Men det tager så tid frahjemmet som den anden må lægge. Ser derfor den fælles arbejdsbyrde, job og hjem, som en fællesmængde. Derfor også det samme med de indtægter og udgifter der er.

Vi får dog "lommepenge" fordi vi ikke vil spørge om småting. Og fordi min mand snildt kan bruge 1000kr på en bytur som jeg ville synes var træls og jeg snildt kan bruge 1000 kr på et par sko, som han måske synes er træls. Også mere hyggeligt med gaver når de ikke bare er trukket på fælleskortet. Større investeringer (ny cykel, værktøj, møbler osv) snakker vi om og tager fra fælleskontoen.

Det er mig der er økonomiminister og jeg elsker at have mange konti Ellers ved jeg ikke hvor mange penge jeg har til de forskellige ting. Vi har en lønkonto hvor alt går ind. En budget konto hvor faste udgifter betales fra. En diverse til flexible udgifter, fx tandlæge, en død opvaskemaskine osv. En husholdning, en ferieopsparing og en generel opsparing. Derudover har jeg min egen forbrugskonto og en opsparingskonto. Ved godt det er lidt skørt, men sådan har jeg bedst styr på det hele.

[Fru Himmelblå]

Vi bevæger os mod fællesøkonomi. Pt. overfører vi hver især et fast beløb til en budgetkonto og en opsparingskonto, resten råder vi selv over. Men vi har også lige nu nærmest identisk indtægt. Så snart en af os få større indtægt går vi på fællesøkonomi. Jeg ser det som værende vores penge. Det der kommer ind i husholdningen, går til husholdningen.
Vi er begge fornuftige når det kommer til forbrug, så jeg har det fint med at dele alt med ham. Vi under hinanden de fornøjelser vi har lyst til.

Jeg kan slet ikke forestille mig, ikke at have fællesøkonomi. Jeg har udelukkende set eksempler hvor det har påvirket forholdet negativt. Vi er heldigvis begge vokset op hos forældre med fællesøkonomi, så det har aldrig været et issue om vi selv skulle have det.

[HappyPaww]

Tror bare der er mange forskellige holdninger til det - og så må man bare håbe, man finder en der deler nogenlunde samme synspunkt

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men jeg synes måske lide, at nogle af jer fortalere for fællesøkonomi herinde, er lige lovlig strenge ved nærmest at indikere, at der er mindre kærlighed og fællesskab i de forhold, hvor der ikke er fællesøkonomi...

[Wizzze]

Krølle sagde en gang noget klogt, så længe der er penge nok / råd til det, så fungerer alle systemer fint, det er når der ikke er råd til det, at problemerne / sprækkerne opstår.

[HappyPaww]

Tror bare der er mange forskellige holdninger til det - og så må man bare håbe, man finder en der deler nogenlunde samme synspunkt

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men jeg synes måske lide, at nogle af jer fortalere for fællesøkonomi herinde, er lige lovlig strenge ved nærmest at indikere, at der er mindre kærlighed og fællesskab i de forhold, hvor der ikke er fællesøkonomi...

Men helt ærligt: Hvis min kæreste havde masser af penge og jeg ingen - og jeg derfor ikke kunne tage med mine venner ud at spise, som du beskriver det, så var vi ikke kærester. Jeg var flyttet med det samme og bestemt følt, han simpelthen ikke elskede mig.

Jeg ville simpelthen ikke kunne leve med den ligegyldighed over for, om jeg fik en ønsket god oplevelse, der var råd til.

Jeg synes derimod, det er en meget underlig holdning, at man skal leve af en andens penge - især når vedkommende fx ikke selv skal med (skulle han det var det jo en fælles oplevelse, og derfor noget andet).

Det har for mig intet med kærlighed at gøre - men bare at være et selvstændigt individ, der selv har tjek på sine penge. Jeg ville da heller aldrig gå hen med hatten i hånden til en kæreste og spørge om "almisser" for at jeg kunne komme til frisør eller købe en ny bluse. Det ligger mig virkelig fjernt det der.

[Fru Himmelblå]

Tror bare der er mange forskellige holdninger til det - og så må man bare håbe, man finder en der deler nogenlunde samme synspunkt

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men jeg synes måske lide, at nogle af jer fortalere for fællesøkonomi herinde, er lige lovlig strenge ved nærmest at indikere, at der er mindre kærlighed og fællesskab i de forhold, hvor der ikke er fællesøkonomi...

Men helt ærligt: Hvis min kæreste havde masser af penge og jeg ingen - og jeg derfor ikke kunne tage med mine venner ud at spise, som du beskriver det, så var vi ikke kærester. Jeg var flyttet med det samme og bestemt følt, han simpelthen ikke elskede mig.

Jeg ville simpelthen ikke kunne leve med den ligegyldighed over for, om jeg fik en ønsket god oplevelse, der var råd til.

Enig. Min kæreste ved, at jeg har et fornuftigt forhold til penge. Så mangler jeg penge på et tidspunkt (nu hvor vi kun har delvis fællesøkonomi), ville han, uden at tøve, lave en overførsel. Og det samme vil jeg den anden vej.
Men det er nok også bl.a. derfor vi stiler efter fuld fællesøkonomi. For vi ser jo allerede nu, pengene som værende fælles.

[Akehurst2]

Tror bare der er mange forskellige holdninger til det - og så må man bare håbe, man finder en der deler nogenlunde samme synspunkt

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men jeg synes måske lide, at nogle af jer fortalere for fællesøkonomi herinde, er lige lovlig strenge ved nærmest at indikere, at der er mindre kærlighed og fællesskab i de forhold, hvor der ikke er fællesøkonomi...

Enig.

Men jeg forstår så heller ikke at Nejjegerikkeasiat skriver at han simpelthen ikke tror på, fællesøkonomi ikke skaber konflikter. Det tror jeg da sagtens folk kan finde ud af ikke at have - ellers valgte de vel noget andet.

[Brutus]

[quote="Angelina
Min mand har også mange flere penge end mig. Jeg har selv en god løn og mulighed for et højt forbrug og lider ingen nød, men han har stadig flere.

Nogen af pengene bruger han på ret en ret dyr hobby. Skulle han så droppe den og så skulle vi bruge pengene i fællesskab? Eller skulle han bare overføre et tilsvarende beløb til mig og spare det mindre op, fordi vi pinedød skal have det samme? Jeg kan slet ikke se formålet med det.[/quote]

Har I råd til hans dyre hobby og gør dem ham glad? For det er ligesom kriterierne herhjemme ... altså jeg synes hans racercykler er latterligt dyre (og ret uinteressante), men derfor under jeg ham gerne en rasende dyr cykel for VORES penge, fordi den gør ham glad (og vi har råd til det) ... Jeg køber en bil der er noget dyrere end mit egentlige behov, men han ved den gør mig glad og jeg synes biler er vældig god underholdning, så derfor under han mig en dyr bil for VORES penge (som vi har råd til).

Så blot fordi vi har fælles økonomi, skal alle vores penge ikke bruge på fælles ting - vi er også ind i mellem på ferier hver for sig (han vil f.eks gerne cykle over bjerge, jeg vil fucker gerne være fri for at cykle nogen som helst steder hen), så han smutter på en cykelferie, for vores penge - og det under jeg ham gerne (eftersom vi har råd til det) ... nogle perioder er JEG dyr i drift, andre perioder er han (mit er i de fleste tilfælde mere spredt - hvor hans er færre men større indkøb), men der er intet millimeter demokrati i det, der er intet "du købte en cykel til 20.000 kr, så nu skal jeg have stilletter til 20.000 kr" eller "du var på ferie og brugte 20.000 kr, så nu skal jeg også også på ferie for 20.000 kr" ... jeg har ingen ide om hvem af os der i virkeligheden er dyrest i drift, det er aldrig gjort op, og også helt irrelevant.[/quote]


Hvor er jeg bare 100 pct. enig i det du skriver, og den holdning der ligger bag.
På samme måde fungerer det i mit ægteskab, og har gjort det, stort set, fra den første dag vi mødte hinanden. (Men det var også love at first sight.)

[Wizzze]

For mit vedkommende tjener jeg så relativt meget mere end min kæreste, som har været på SU størstedelen af vores forhold. Jeg har derfor dækket de fleste regninger med et månedligt tilskud fra ham på x antal kroner. Hvis vi skulle have fællesøkonomi og han reelt lige så mange “lommepenge” som mig, synes jeg ikke det er fair.

Nu hvor vores økonomi kommer til at se anderledes ud, skal vi selvfølgelig kigge på fordelingen, men 100% fællesøkonomi tror jeg aldrig vi får. Jeg synes netop det er gammeldags...

Og jeg tror det er præcis her hvor den store forskel ligger for os der har fællesøkonomi kontra jer der ikke ønsker det. Jeg kunne slet ikke forestille mig at være i et parforhold hvor den ene havde en masse "lommepenge" og den anden så var lidt "på røven" ... og jeg kunne slet ikke forestille mig hvordan man så gør med f.eks ferier. Går den efter laveste fællesnævner? Person a har råd til hostels, person b har råd til fem stjernede hoteller, så derfor bor man på hostels? Eller rejser man så slet ikke sammen? Eller hvad med når man går ud og spiser? Eller skal give gaver til familie og venner.

Jeg kravler stille og roligt op i mod min mands indtægt (og om 2 år ryger jeg over den ), men vi startede altså ud med at jeg var enlig mor på SU og han sad i et højtlønnet job, havde vi skulle leve efter hvad jeg havde råd til, havde vi nærmest skulle leve på vandgrød jo ... så startede jeg virksomhed op, igen lav indtægt vs. høj indtægt. Jeg kunne slet ikke have forestillet mig min mand så havde siddet og snakket om "fair" i forhold til at det han skulle have flere "lommepenge".

Og jeg siger ikke der er noget galt i den delte økonomi - det ligger bare så langt fra min virkelighed at jeg har ualmindeligt svært ved at forstå det - men måske er jeg netop gammeldags, fordi jeg mener vi er en familieenhed og det hele er fælles, både når der er mange penge og når der virkelig har været lavvande i kassen.

På ferier betaler jeg størstedelen, fordi jeg har lyst til den type ferie, og fordi jeg netop har råd til det. Jeg betaler da også jævnligt gaver til hans side af familien, hvis mit overskud er til det, og det er generelt mig der betaler restaurantbesøg, biografture osv.

Men forskellen er, at jeg gør det af lyst (og fordi det er noget jeg selv gerne vil, og så må jeg jo ofre mig). Men han skal fx ikke tage ud og spise og gå i byen med sine venner for mine penge - det må han få råd til ved at prioritere i hans egen økonomi. Tjente han flere penge, skulle han heller ikke bekoste mit "private" forbrug, som han så at sige ikke får noget ud af - det vil sige, alt der ikke har med fælles oplevelser, generel husholdning og vores børn at gøre.

Og det ændrer da ikke på, at da han fik sin første rigtige månedsløn, og jeg havde fødselsdag, så forlangte jeg også en pæn gave

Jeg kan sket ikke forestille mig et parforhold (altså sådan en rigtigt et ned ham, man deler livet med), hvor jeg kunne drømme om at sidde på en bunke pengebog sige "nårrrghhh du har ikke råd til sociale arrangementer med vennerne? Så må du jo tjene noget mere"

Tror, min nuværende kæreste er enig med dig... Men jeg er allerede ved at nedbryde ham ved med mine handlinger at vise, at fællesøkonomi for mig netop handler om mest muligt lykke for de penge, der er i forholdet. Han kan ikke helt overskue, jeg køber ting, som jeg synes er åndsvage, til ham. Eller ting, der slet ikke kommer mig selv til gavn. Men han lader til at kunne lide det

Vi har dine, mine og vores økonomi, og jeg kan altså ikke hidse mig op over at kæresten bruger det fælles husholdningskort til at betale for frokost med veninderne eller invitere på kaffesludderdate. Det ville jo også være fælleskassen, der havde betalt hvis de havde mødtes hjemme hos os. Ligesom når jeg har øl, chili og gamernight med drengene: Vi sørger bare for at overføre nok til husholdningskassen, til at der altid er nok til at dække den slags, og så er vi tilbage ved Krølles vise ord, så længe der er penge nok ...

[Madam Pomfrey]

vi kørte seperat de første 12 år, og så samlede vi det til en fælles nem-konto/budgetkonto.
Og det fungerede ok, men det var faktisk et issue når der var penge på kontoen og han blev fristet af et indkøb. Ville gerne have haft vi havde lommepenge til os selv, og at vi derudover talte om tingene...

Når jeg en dag skal bo sammen med en mand igen, så bliver det med en fælles budgetkonto, hvor alle faste udgifter til boligen kører, og eventuelle andre faste ting, og en opsparing til ferier/oplevelser/drømme
En fælles madkonto, til hverdagens indkøb.
Resten foretrækker jeg seperat.

[NejJegErIkkeAsiat]

Tror bare der er mange forskellige holdninger til det - og så må man bare håbe, man finder en der deler nogenlunde samme synspunkt

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men jeg synes måske lide, at nogle af jer fortalere for fællesøkonomi herinde, er lige lovlig strenge ved nærmest at indikere, at der er mindre kærlighed og fællesskab i de forhold, hvor der ikke er fællesøkonomi...

Enig.

Men jeg forstår så heller ikke at Nejjegerikkeasiat skriver at han simpelthen ikke tror på, fællesøkonomi ikke skaber konflikter. Det tror jeg da sagtens folk kan finde ud af ikke at have - ellers valgte de vel noget andet.

Nu begik jeg den fejl at jeg udlagde det som at ALLE par med fællesøkonomi har konflikter. Det var selvfølgelig ikke min hensigt. Men jeg står ved at jeg tror det kan give konflikter i rigtig mange parforhold. Jeg hører det selv fra folk der netop har fællesøkonomi.
Ikke at det er afgørende for mig hvad andre folk skændes om, men det er bare endnu en årsag til at det ikke tiltaler mig.

[Slettet bruger]

Jeg synes derimod, det er en meget underlig holdning, at man skal leve af en andens penge - især når vedkommende fx ikke selv skal med (skulle han det var det jo en fælles oplevelse, og derfor noget andet).

Det har for mig intet med kærlighed at gøre - men bare at være et selvstændigt individ, der selv har tjek på sine penge. Jeg ville da heller aldrig gå hen med hatten i hånden til en kæreste og spørge om "almisser" for at jeg kunne komme til frisør eller købe en ny bluse. Det ligger mig virkelig fjernt det der.

Min kone er på SU et års tid endnu, så det er mig der tjener pengene. Vi lever primært af de penge jeg tjener, og det er da noget af det der giver mig glæde ved at gå på arbejde, at jeg kan finansiere nogle gode rammer for os alle sammen, ikke bare for mig selv.

[Akehurst2]

Vi har dine, mine og vores økonomi, og jeg kan altså ikke hidse mig op over at kæresten bruger det fælles husholdningskort til at betale for frokost med veninderne eller invitere på kaffesludderdate. Det ville jo også være fælleskassen, der havde betalt hvis de havde mødtes hjemme hos os. Ligesom når jeg har øl, chili og gamernight med drengene: Vi sørger bare for at overføre nok til husholdningskassen, til at der altid er nok til at dække den slags, og så er vi tilbage ved Krølles vise ord, så længe der er penge nok ...

Hæ - jeg drillede min mand helt vildt fordi han var kommet til at købe morgenmad til kontoret på fælleskortet

Men det er jo netop fuldstændig ligegyldigt med den slags småbeløb i vores økonomi og selvom vores økonomi er opdelt, så betyder det jo ikke, at vi går op i småpenge eller ikke under hinanden noget. Så jeg giver egentlig dig (og kloge Krølle) meget ret i, at det først er, når krybben er tom, at hestene bides.

Og så igen, så betyder selve tilgangen til penge jo rigtig meget for mange. Hvis man ser det som et udtryk for en særlig kærlighed, form for fællesskab eller støtte, at det er fælles uanset om det betyder noget konkret for ens daglige forbrug, så ville en insisteren på opdelt økonomi jo blive set som noget negativt. Uanset om der var penge nok.

Jeg ville også stritte imod, hvis man mand insisterede på, at det skulle være fælles, selvom jeg jo ikke ville miste noget, tværtimod. Men jeg vil bare have, at min egen økonomi er min egen private.

[Wizzze]

Tror bare der er mange forskellige holdninger til det - og så må man bare håbe, man finder en der deler nogenlunde samme synspunkt

Der er ikke noget rigtigt eller forkert, men jeg synes måske lide, at nogle af jer fortalere for fællesøkonomi herinde, er lige lovlig strenge ved nærmest at indikere, at der er mindre kærlighed og fællesskab i de forhold, hvor der ikke er fællesøkonomi...

Enig.

Men jeg forstår så heller ikke at Nejjegerikkeasiat skriver at han simpelthen ikke tror på, fællesøkonomi ikke skaber konflikter. Det tror jeg da sagtens folk kan finde ud af ikke at have - ellers valgte de vel noget andet.

Nu begik jeg den fejl at jeg udlagde det som at ALLE par med fællesøkonomi har konflikter. Det var selvfølgelig ikke min hensigt. Men jeg står ved at jeg tror det kan give konflikter i rigtig mange parforhold. Jeg hører det selv fra folk der netop har fællesøkonomi.
Ikke at det er afgørende for mig hvad andre folk skændes om, men det er bare endnu en årsag til at det ikke tiltaler mig.

Jeg har læst en del i de nærig-tråde vi har haft herinde, og jeg er aktiv i Luksusfælde-tråden, og jeg ville nødig have fællesøkonomi med nogen der er nævnt i de tråde. Men så er der jo også et stort felt af "normale" mennesker, der ligger midt i mellem, som jeg tror man fint kunne have fællesøkonomi med. Vi er heldigvis så forskellige, og hvert par finder forhåbentligt det system som de synes passer dem bedste. Hvilket vel også er årsagen bag at "one size fits all-fællesøkonomi" er på retur, og alle de mange andre modeller er i stigning

[Wizzze]

Vi har dine, mine og vores økonomi, og jeg kan altså ikke hidse mig op over at kæresten bruger det fælles husholdningskort til at betale for frokost med veninderne eller invitere på kaffesludderdate. Det ville jo også være fælleskassen, der havde betalt hvis de havde mødtes hjemme hos os. Ligesom når jeg har øl, chili og gamernight med drengene: Vi sørger bare for at overføre nok til husholdningskassen, til at der altid er nok til at dække den slags, og så er vi tilbage ved Krølles vise ord, så længe der er penge nok ...

Hæ - jeg drillede min mand helt vildt fordi han var kommet til at købe morgenmad til kontoret på fælleskortet

Men det er jo netop fuldstændig ligegyldigt med den slags småbeløb i vores økonomi og selvom vores økonomi er opdelt, så betyder det jo ikke, at vi går op i småpenge eller ikke under hinanden noget. Så jeg giver egentlig dig (og kloge Krølle) meget ret i, at det først er, når krybben er tom, at hestene bides.

Og så igen, så betyder selve tilgangen til penge jo rigtig meget for mange. Hvis man ser det som et udtryk for en særlig kærlighed, form for fællesskab eller støtte, at det er fælles uanset om det betyder noget konkret for ens daglige forbrug, så ville en insisteren på opdelt økonomi jo blive set som noget negativt. Uanset om der var penge nok.

Jeg ville også stritte imod, hvis man mand insisterede på, at det skulle være fælles, selvom jeg jo ikke ville miste noget, tværtimod. Men jeg vil bare have, at min egen økonomi er min egen private.

Jeg er ikke hellig, jeg ville sikkert gøre det samme, man lader jo ikke en god mulighed for drilleri gå til spilde