Lilleluftballon skrev:godtnavn skrev:Lilleluftballon skrev:godtnavn skrev:Lilleluftballon skrev:Vi har helt fælles økonomi. Alle penge tjent er fælles, alle udgifter er fælles. Ingen af os er store forbrugere, så det der behov for "lommepenge" som nogen her i tråden beskriver, det har jeg ikke. Ville ikke ane hvad jeg skulle bruge lommepenge på?
Nå, men vi har stadig to konti. De er helt fælles, vi har begge adgang til hinandens. Så vil da mene vi har fællesøkonomi. De to konti stammer fra før vi blev gift, vi har ikke fået det ændret. Det kunne vi ligesågodt have.
Men giver du ikke gaver? Laver ting med venner? Køber nogle gange nyt tøj? Skal du aldrig have ny mobil? Tage i svømmehallen? I biffen?
Det er ikke fordi vi er storforbrugere, men det er meget rart at altid at vide hvad der står på ens konto og det er svært hvis man er to om at bruge pengene Så lommepengekonto giver overblik
Altså nej til dine eksempler generelt, køber helst ikke tøj og ting (jo, jeg køber selvfølgelig både tøj og ting - men brugt, og der går år imellem). Men det er jo ikke fordi jeg aldrig bruger penge. Jeg anser bare ikke mine forbrug for "lommepenge". Men vi har også masser af penge - det hjælper jo nok lidt. Går meget lidt op i hvad der står på min konto. Min holdning til budgetter er nok generelt bare at man har en tendens til at bruge de penge man sætter af. Og jeg vil hellere bare bruge så få penge som muligt. Og min mand har det på samme måde. Jeg stoler på at han ikke bare spenderer alle vores penge på dumme ting, så vi har ikke det der behov for "dine" og "mine".
Med den logik at der bruges hvad der er så burde I jo bruge alle jeres penge hver måned Men hvis du aldrig giver gaver, laver sociale ting eller køber andet end mad er lommepenge jo overvurderet, troede bare alle gjorde den slags.
Vi har sådan set også penge nok, men jeg synes det giver en ro at vide hvad der står på opsparingen om f.eks. 3 år, så kan vi bedre vurderer hvad vi har råd til fordi vi ved hvordan det ser ud langsigtet Vi har så intet mål om at bruge så få penge som muligt, men at bruge pengene så rigtigt som muligt. Dvs. kun bruge penge på ting man ikke fortryder, og bruge penge på ting der gør vores liv lettere og bedre. Vores liv bliver ikke bedst af størst mulig opsparing (selvfølgelig skal der være en opsparing, for det kunne gøre vores liv ret skidt hvis der ikke var).
Nej, for vi har ikke noget budget. Vi bruger de penge vi skal - vi rejser, spiser godt og økologisk, har rengøringshjælp osv. Men vi deler en fælles grundholdning om at forbrug som sådan ikke gør os lykkelige. Når måneden er slut sætter vi alt der er tilovers på opsparingen. Nogle gange er det 40 000, nogle gange ingenting. Det er ok.
Derfor har vi ikke brug for lommepenge - for vi bruger ikke penge uden at have overvejet nødvendigheden. Og jeg stoler på at hvis min mand bruger en masse penge en måned, så er det nok vigtigt for ham. Det betyder ikke at jeg har "krav" på også at bruge samme mængde penge.
Men hvis der nogle gange er 40.000 kr og andre måneder 0, så må I jo nogen måneder bruge langt over 40.000 kr? Det synes jeg ikke er at bruge så lidt som muligt Men uanset er det jo så et problem hvis I begge føler behov for at brueg 40.000 kr en måned, så kommer der jo overtræk. Det undgår man med lommepenge modellen da man hver især ved præcis hvad der står på ens konto og ikke skal tjekke netbank hver gang man overvejer at bruge penge. Omvendt tror jeg de færreste har det så firkantet at "hvis du får 10.000 kr så skal jeg også", vi har i hvert fald ikke, så da kærestens computer døde hev han da bare 10.000 kr fra vores opsparing og købte en ny Så det handler ikke om at ville have nøjagtig samme beløb, men bare overblik