Del tips om Malmø og Bornholm

Er du i tvivl om hvor du skal tage på ferie? Her kan du spørge om råd, eller dele dine egne rejseoplevelser.
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7303

Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Neenah » 17. maj 2018, 19:39

Vi skal 10 dage til Bornholm på sommerferie :lun: Vi tager af sted, så vi har et par dage i Malmø, hvor vi skal fejre vores første bryllupsdag :dåne:

Jeg har ikke været på Bornholm siden jeg gik i 6. klasse, så jeg er liiidt på bar bund. Samtidig vil jeg være gravid i omkring uge 30 på det tidspunkt, så de lange naturvandreture og adventure-udfoldelser er nok ikke lige på programmet. Derfor vil jeg mega gerne have tips til hvad man skal lave, spise, se og nyde på Bornholm sådan i starten af juli. Vi skal bo i en lejet campingvogn i Allinge-Sandvig-området.

Og hvis der er nogen, der også kan anbefale restauranter, butikker eller andet i Malmø, så er de meget velkomne! Især til en rigtig lækker restaurant til bryllupsdagsmiddag.
0
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf kidkomb » 17. maj 2018, 19:51

Hvis I ikke har booket hotel i Malmö så kan jeg varmt anbefale The Mayfair. Uh, der er skønt med synlige bjælker og morgenmad i klosteragtig kælder :love:
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
kidkomb
Indlæg: 16302
Tilmeldt: 12. aug 2015, 19:31
Kort karma: 4454
Geografisk sted: Ude med riven
Likede indlæg: 47639

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf kidkomb » 17. maj 2018, 19:53

Mht Bornholm, så tag ind til der hvor Bülows Lakrids ligger (Svaneke tror jeg). Lige ved siden af er der et øko/bæredygtigt-agtigt pizza-sted og de laver simpelthen de mest fantastiske pizzaer :dåne:
1
Vær ligeglad med hvad andre mennesker tænker, men ikke hvad andre mennesker føler.
Man som i jeg.
Man må sige hvad man vil og betale hvad det koster.
Sissie er en chokoladegiraf. Sissie skal ikke på tur.
Brugeravatar
Nicolait
Indlæg: 4873
Tilmeldt: 31. aug 2015, 22:26
Kort karma: 287
Likede indlæg: 7832

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Nicolait » 17. maj 2018, 19:54

Er der en restaurant i turning torso?

I kan se natur Bornholm, hammerhus, besøge et røgeri, tage på fisketur med en kutter.
1
"If you immediatley know the candle light is fire then the meal was cooked along time ago"
Brugeravatar
ina
Indlæg: 2171
Tilmeldt: 9. sep 2015, 12:01
Kort karma: 391
Likede indlæg: 3050

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf ina » 17. maj 2018, 19:55

Malmø har et kæmpe shoppingcenter, man kan nemt bruge en hel dag der. :D Emporia hedder det.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7303

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Neenah » 17. maj 2018, 19:57

kidkomb skrev:Hvis I ikke har booket hotel i Malmö så kan jeg varmt anbefale The Mayfair. Uh, der er skønt med synlige bjælker og morgenmad i klosteragtig kælder :love:


Tak for anbefaling :) Vi har dog booket hotel - MJs hedder det. Det ligger i gamla staden og ser virkelig hyggeligt ud :lun:
1
Brugeravatar
SonataA
Indlæg: 514
Tilmeldt: 1. sep 2015, 05:20
Kort karma: 52
Likede indlæg: 819

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf SonataA » 17. maj 2018, 20:01

Gå hånd i hånd med bare tæer i sandet på Balka/Dueodde. Spis pizza på Sørens Værtshus, og gå en tur i snogebæk.
Spis dig igennem Svaneke: karameller på havnen, lakrids på glastorvet, bolcher og chokolade på torvet og is fra Mermaid. Og ellers gå rundt i byen. En god plankebøf til aften kan anbefales!

Tag en tur til hammershus eller dyngdalen.

Spis buffet på Nordbornholms Røgeri.
Lig på stranden! Gå tur langs kysterne på nordsiden, klipperne er virkelig smukke.

Tag i almindingen og find bisson-okser.

Hold nu op, jeg spiser vidst for meget når jeg er på Bornholm.
Nå men vi er også ude og gå tur en million steder.
1
Brugeravatar
Kalimsofie
Indlæg: 853
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 122
Likede indlæg: 2910

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Kalimsofie » 17. maj 2018, 20:24

Min mand er bornholmer, og min mormor bor i Malmø, så jeg har naturligt nok færdedes en del begge steder.

I Malmø er det nybyggede boligmråde ude ved Västra Hamnen (ude ved Turning Torso) rigtig dejligt om sommeren med sol, hav og vind. Der er lidt cafeer og sådan og ellers bare lækkert til en gåtur, hvis vejret er godt. Det er ikke så fedt i dårligt vejr, for det blæser en del derude. Hvis man er rigtig til strand og badning, er Ribersborg (Ribban) bedre.

Malmøhus kan også være et besøg værd, hvis man er til museer. De har tit nogle lidt sjove særudstillinger.

Secondhand shopping er fedt i Malmø, de har rigtig mange fede genbrugsbutikker, fx i området omkring Davidshall. Der er generelt hyggeligt på Davidshalls torv, som ligger lidt væk fra gågaden (hvor man mest finder alle de sædvanlige butikker) og mennesker. Möllevångstorget har også gode secondhand butikker.
Emporia er ok, men jeg ville kun gide tage derud, hvis vejret var elendigt. Ellers synes jeg, at shopping i centrum er væsentligt mere charmerende.

Hvis I kører over Malmø hjem igen, så kør forbi ICA Maxi på Västra Hamnen. Dét er et supermarked, der vil noget - det får enhver Bilka til at blegne, og svenske priser er jo fantastisk tilgivende :-D

Ang. Bornholm så kan jeg anbefale Fru Petersens Cafe, som har kæmpe kagebuffet og fantastisk antik indretning.

Hvis vejret er godt, så er badning bedst på Balka eller Dueodde nede på sydøen.

Jeg er også vild med gåture i Almindingen, fantastisk skov! Der er sygt stille, man kan mærke, at det er en gammel skov. Og så kan I jo gå på jagt efter Rokkestenen(e). Vi har haft held med at rokke i hvert fald den ene, den anden er jeg ikke helt sikker på, om ikke det var noget, vi bildte os ind ;)

Og ja, så har vi ofte bare taget bilen og kørt fra by til by langs kysten, gået lidt rundt en times tid, og så kørt videre til næste. Byerne er små og overskuelige, men også virkelig hyggelige! De oplagte er Nexø, Svaneke, Gudhjem og naturligvis Allinge-Sandvig, men jeg synes også, de helt små som Tejn har sin charme.
Og ja, Rønne kommer I nok heller ikke udenom. Især den gamle bydel er skøn! Men altså, så meget sker der jo heller ikke...

Der er også mange fede adventure/spejderagtige aktiviteter med svævebaner og klatring og andet fedt, men det må nok vente, til du er lidt mindre drægtig :-D

Hvis I har tid, kan jeg også anbefale en tur ud til Christiansø. Så kommer man virkelig ikke længere væk fra alting! Tag madpakke med og lav picnic derude, der er fantastisk! :lun:
2
Brugeravatar
Daine
Indlæg: 24604
Tilmeldt: 19. aug 2015, 18:57
Kort karma: 3192
Geografisk sted: Midtjylland
Likede indlæg: 36688

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Daine » 17. maj 2018, 21:31

Book bord på Le Port https://leport.dk, de har den mest fantastiske udsigt fra deres terrasse! :love: Maden er god og priserne rimelige, det kan klart anbefales :)
Et besøg på Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne er også dejlig - man kan sejle dertil fra Gudhjem, skøn tur. Og inden I sejler fra Gudhjem så kig ind hos Karamelkompaniet, de laver de bedste karameller ever.
I Svaneke er der både ismejeri, bolchekogeri og bryghus - alle et besøg værd :)
2
"I en tid med så meget ondskab, må vi passe på kærligheden", citat: Hr. Aurland

Jo mere viden man tilegner sig, des mere ved man, at der er ting man ikke ved. Ting man før ikke anede at man ikke vidste, ved man nu, at man ikke ved.
Brugeravatar
Kalimsofie
Indlæg: 853
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 122
Likede indlæg: 2910

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Kalimsofie » 18. maj 2018, 04:04

Hov, og sommerfugleparken i Nexø, den er ret fin :)
1
Brugeravatar
Kalimsofie
Indlæg: 853
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:35
Kort karma: 122
Likede indlæg: 2910

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Kalimsofie » 18. maj 2018, 04:13

Daine skrev:Book bord på Le Port https://leport.dk, de har den mest fantastiske udsigt fra deres terrasse! :love: Maden er god og priserne rimelige, det kan klart anbefales :)
Et besøg på Bornholms Kunstmuseum ved Helligdomsklipperne er også dejlig - man kan sejle dertil fra Gudhjem, skøn tur. Og inden I sejler fra Gudhjem så kig ind hos Karamelkompaniet, de laver de bedste karameller ever.
I Svaneke er der både ismejeri, bolchekogeri og bryghus - alle et besøg værd :)


Ja, Karamelkompagniet! :love:
1
Brugeravatar
sigge
Indlæg: 14666
Tilmeldt: 19. aug 2015, 09:38
Kort karma: 1180
Likede indlæg: 24663

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf sigge » 18. maj 2018, 06:15

Hvis I vil ud at spise en bedre middag på Bornholm også, får Stammershalle Badehotel min varmeste anbefaling. Virkelig god mad og rigtigt hyggeligt sted.
1
You can't spell awesome without me.
Brugeravatar
dykkersild
Indlæg: 2169
Tilmeldt: 14. aug 2015, 07:25
Kort karma: 239
Likede indlæg: 3535

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf dykkersild » 18. maj 2018, 06:50

Jeg kan varmt anbefale Bastard i Malmö - https://www.bastardrestaurant.se/ - bestil lidt blandet retter.

Jeg har ikke været der selv endnu - men min mand anbefaler http://vollmers.nu/ - de har en enkelt stjerne og hvis I tager fire-retters menu med vin til svenske kr. 1500,- og tænker på dagens kurs så er det en rigtig, rigtig god pris.
1
Brugeravatar
Neenah
Indlæg: 4426
Tilmeldt: 12. aug 2015, 12:37
Kort karma: 664
Likede indlæg: 7303

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Neenah » 18. maj 2018, 07:03

I er gode! Keep 'em coming :banan:
0
Sof
Indlæg: 1730
Tilmeldt: 16. maj 2018, 10:28
Kort karma: 111
Likede indlæg: 2501

Re: Del tips om Malmø og Bornholm

Indlægaf Sof » 18. maj 2018, 07:12

Vi har også snakket om en tur til Bornholm i august :D Kan nogen anbefale et hotel/feriebolig eller lign.? Vi kommer til at have en klapvogn med rundt

Har heller ikke været der siden feriekoloni i 6., så det er en god tråd at læse det her :gogo:
0

Tilbage til "Rejser"