Klasseturen til Bornholm

[HerErJeg]

Nu skal vores søn til Bornholm efter sommerferien, og jeg kom til at tænke på at der er noget som rigtig mange af os har til fælles.
Hvis I skal sætte ord og erindringer på jeres klassetur, hvad skal det så være?

Vi var afsted i 1987, det var stadig i de gamle røde kupévogne. Jeg præsterede at blive væk i Tivoli, så vi næsten ikke nåede færgen... eller rettere sagt, det var svært at finde rette udgang, hvor vi skulle mødes.
Vi boede på en meget old school lejrskole ude på Lars Tyndskids mark, Soldalen tror jeg den hed. Klassiske køjesenge og alt det der, og kolde brusere. Aftenen i køjesengen blev brugt på fnis og grin om piger, hår på pikken og hvad har vi ellers.
Vi havde en pensioneret buschauffør til at køre os rundt, Holger, som sådan pr automatik blev alles reservere bedstefar.
Hver eftermiddag var der tvungen rapportskrivning med sirlig håndskrift, og indklæb med blomster og sten og hvad har vi ellers.
Jeg erinder ikke at øens attraktioner sagde os noget særligt, det var turen i at komme så langt væk på egen hånd, som var det vilde her. Især når der ikke var nogen kontakt hjem, slet ikke som i dag.

[SonataA]

Jeg husker tydeligt ungdomsårene når der kom skoleklasser til Bornholm Så var der ligesom lidt mere at kigge på

[Ata]

Jeg kan faktisk kun huske naturoplevelserne. At vi plukkede ramsløg og skulle tegne dem og at vi så edderfugle (tror jeg det hed) ude ved Christiansø, hvor vi også så et pindsvin. Resten fortaber sig i tågerne...

[Madam Pomfrey]

Især når der ikke var nogen kontakt hjem, slet ikke som i dag.

Min søn har været på lejerskole i Århus (vi bor på østsjælland) og der valgte forældrene kollektivt at bakke lærerne op i forslaget om mobilfri lejerskole - jeg tror alle forældre nød 4 døgn uden kontakt til unge mennesker, det lød sådan

Det umiddelbare formål var dog at holde fokus på social interaktion med klassekammerater, fremfor næsen i en skærm og sociale medier.
Min 14 årige søn fandt derfor en "vikar" til hans snapchat

Så nej, slet ikke som dengang, og så alligevel en smule


Selv blev jeg snydt for den klassiske lejerskole til Bornholm, jeg arbejdede ellers hård for det.
Men næh, vi fik fornøjelsen af Svendborg, og mange lange cykleture

[Sangius]

Husker det som en dårlig tur.
Min far var for nylig død, og jeg havde skiftet skole. Jeg passede enormt dårligt ind på den nye skole.
En flok af pigerne ville krølle mit hår, men jeg havde ikke rigtig lyst. De fik mig overtalt. Krøllejernet blev dog håbløst filtret ind i mit hår, så vi endte med at måtte kontakte en lærer. Han måtte køre mig til en frisør, som så måtte filtre krøllejernet ud af håret.
Jeg var meget stille og ked af det på turen derned til frisøren og hjem. Jeg savnede mine forældre, og jeg følte mig til besvær og dum. Det fyldte i mit hoved at min far ikke var hjemme når jeg kom hjem, det var første gang jeg sov ude efter hans død.
Jeg følte mig til grin overfor pigerne, som alle havde fundet det morsomt, at krøllejernet havde sat sig fast i håret. Havde det så træls med at skulle tilbage og sove sammen med dem.
Min lærer sukkede dybt af mig og sagde at jeg skulle tage mig sammen, og at det "bare var hår".

Det er det eneste jeg kan huske fra turen

[Fru Sunshine]

Jeg var ikke på Bornholm. Vi var i København. Jeg husker det som en skøn tur.

[Fynerfin82]

Jeg var på Bornholm i starten af 7 klasse. Det var i august 1995. Vi tog afsted med tog, den dag der var fangeflugt fra Vridsløselille og det gav selvfølgelig en masse drama. Vi skulle vente virkelig længe på en eller anden station og tog blev finkæmmet af betjente. Sejlturen var virkelig lang og det blæste en del, så jeg var hamrende bange og sad en del på "lærerværelset", hvor min fars ven sad som lærer for en anden skole.

Selve turen var god og hyggelig, husker at vi var virkelig meget rundt. Og det stormede for meget, så vi kunne ikke komme til Christiansø.

[Sophies-mor]

Vi har åbenbart været på en del ture, inklusiv Bornholm.
Hjørring, København og Bornholm.

Bornholmerturen husker jeg bedst fra, at alle blev søsyge, både derover og hjem igen.
Vi boede i et større kompleks ved Allinge-Sandvig, lige ud til vejen, men det var et superhyggeligt sted at være.
Så husker jeg faktisk keramiker besøget bedst, hvor alle skulle have den obligatoriske Krølle Bølle figur med hjem.
Og de fritimer, vi havde på Christiansø. Der var virkelig dejligt, men det var nok primært, fordi at jeg ikke skulle blive boende

[Tanten]

Vi var på Bornholm i 6. klasse. Jeg havde længe været dødeligt forelsket i Jan fra parallelklassen, og på turen skete miraklet; Vi holdt i hånd og kyssede - selvom Jan var mindst lige så interesseret i at spille fodbold med de andre drenge, som I at kissemisse med mig. Og på turen hjem på færgen indtraf tragedien; Jan kyssede med Ulla Jeg var fuldstændig knust. Faktisk har min mor fortalt, at én pige tog afsted, og en anden kom hjem - jeg bragede i puberteten med min første kærestesorg.

Jeg kan meget tydeligt selv huske den der stærke følelse af jalousi, sorg, vrede og afmagt, selvom jeg kun var 12.

[Tanten]

Nåh, ja - stedet, vi boede på, hed Bethesda, og man måtte ikke spille kort. Det var i 1980.

Jeg kom ind og sove hos vores dansklærer, der var pissesur, fordi vi larmede på værelset - utroligt, det lykkedes os, da jeg kom på værelse med de 3 mest stille og udstødte piger.

Jeg, og nogle kammerater, som jeg senere kom til at lave en musikgruppe med, hørte Sultans of Swing nonstop og ønskede, vi kunne spille guitar riffs som Mark Knopfler - det skete aldrig. Vi drak 7Up, som man ikke kunne få i Jylland på den tid.

[Delfin]

Jeg husker togturen, hvor der var et leben ude på gangen og et rend frem og tilbage mellem kupeerne. I Kbh stod den på Tivoli, før vi gik ned gennem Strøget til natfærgen. Vi havde ikke kahytter, så vi lå i vores soveposer i cafeteriet. Det vippede godt kan jeg huske. Vi boede på et vandrehjem i Gudhjem som lå lige overfor den campingplads, hvor den oprindelige Far til fire på Bornholm blev optaget. Slottet eller Sletten hed det vist. Røgede sild, keramikfabrikker og glaspusterier. Turene rundt på øen husker jeg for den flotte natur, og opgaverne vi skulle lave undervejs gjorde, at vi fik noget lærdom med os hjem. Det var sjovt at gense steder, jeg havde set som som 6årig på en af vores meget få ferier.

[Artem]

Er årgang 1975 så det må være omkring 1988 vi var af sted.
Vi tog toget til København hvor vi først var i tivoli og så videre med færgen. Var min første tur til København og tivoli.
Mindes at vi på færgen bare sov på gulvet i vores soveposer, men husker måske forkert?

Med selve Bornholm, var vi rundt og se forskellige ting. Mindes det som en ganske god tur, hvor der ikke var noget fagligt, men bare oplevelser med hammershus, glaspusteri, røgeri, Christiansø osv.

[fisken80]

Åh ja, Bornholmerturen i 7. klasse. Det var i 1993, og vi var meget store (synes vi selv). Vi var i Tivoli og så med natfærgen til Bornholm. Her boede vi tre fire stykker sammen i små træhytter, hvor vi selv skulle lave mad for et beløb vi fik udbetalt dagligt, det var ret fedt.
Jeg kan huske både Hammershus og rokkestenen og ekkodalen. Men især husker jeg Christiansø, fordi jeg simpelthen blev så afsindig søsyg på turen derover, og jeg kunne næsten ikke klare at gå om bord igen da vi skulle sejle tilbage. Men sjovt nok var der intet på hjemturen.
Men det var en rigtig god tur. Vi var også i Brændegårdsparken, men jeg havde menstruation og kunne ikke komme med i vandland, hvilket var ret pinligt, fordi alle godt kunne regne grunden ud og drengene var meget interessede i det der pige-noget, som de ikke heeeelt forstod. En mente faktisk at vide at man havde det en måned ad gangen...

[kidkomb]

Vi var på Samsø i 6.klasse og i Sæby i 8. eller 9.klasse.
Jeg kom først til Bornholm som voksen.
Jeg gik i en harmonisk klasse med dygtige lærere, så vores ture var rigtig gode.

[DetSorteCirkus]

Jeg var på Bornholm med klassen i starten af 7. klasse, og det var første gang, jeg sådan rigtig skulle være hjemmefra som teenager. Det føltes som en uendelig frihed, da vi kørte afsted fra Hovedbanegården i bus, kan jeg huske, hvilket er lidt sjovt at tænke på i dag.
Jeg mindes det som en ret fin tur med de traditionelle udflugter i dagtimerne og en blanding af hygge og teenagedrama om aftenen og natten. Noget med et konfiskeret musikanlæg og en anden aften en pige fra klassen, der blev så sur, at hun begyndte at pakke sammen og ville "svømme hjem". Generelt var vi ikke et særlig velfungerende fællesskab, men på denne her tur gik det faktisk nogenlunde fredeligt til. Som jeg husker det, var det en af de relativt få gange, hvor vi formåede at lave noget sammen i stedet for at splitte op i kliker.

Èn ting var usædvanlig ved turen og med til at gøre den tidstypisk, og det var, at vi en af de sidste dage lagde mærke til, at man rigtig mange steder, hvor vi kørte rundt, flagede på halv. Vores lærere lod vist nok, som om de ikke vidste hvorfor, det kunne man jo dengang i 1994, men vi fandt efterhånden ud af, at flagene skyldtes Estonia-katastrofen, som havde fundet sted cirka midt i vores ophold. Lærerne ville ikke fortælle os om det, fordi vi snart selv skulle ud at sejle på åbent hav igen, men jeg kan faktisk ikke huske, om det lykkedes for dem at holde forliset skjult, til vi kom hjem. I hvert fald blev vi modtaget af en flok lettede forældre. Medierne var jo proppet med ulykken i de dage og havde på den måde indirekte mindet de voksne om, at de havde børn afsted på lejrskole, som også skulle sejle hjem.