Side 1 af 2

Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 14:04
af Wizzze
Der var lige et indlæg på News omkring at charter bureauerne har svært ved at sælge rejser til Tyrkiet, folk er påvirket af bomberne og den politiske uro. Men det fik os til at tale om hvorfor mon charterbureauerne stadig findes? Nu er det jo nemt at bestille fly/hotel/airbnb/bil osv. på nettet. :gruble:

Jeg kunne forstå det hvis der var nogle stordriftsfordele, f.eks. at de var billigere fordi de købte så mange overnatninger eller flysæder. Men når vi har prøvet at kigge på de forskellige søge tjenester som momondo, expedia mv. så er priserne billigere på de samme rejser/hoteller som charterstederne tilbyder.
Orker folk bare ikke selv at booke, er det fordi selskaberne ofte har guider på stedet, eller noget helt 3. ?? :gruble:
Hvad tro / mener I ?

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 14:10
af Sophies-mor
For mig er det et spørgsmål om ekspertise , garantier og viden på destinationen .
Kender nogle som kom galt afsted og ikke kunne få dækning pga ar de selv havde booket.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 14:11
af Flora
Mine forældre kan godt lide pakkeløsninger når de rejser, fordi de simpelthen har svært ved at finde ud af at booke separat fly og hotel, selv skulle finde ud af at komme til hotellet, hvad der er at se osv. Deres engelske er heller ikke så stærkt, så de bryder sig ikke om at være nødt til at kommunikere med hotelpersonale og andre man kommer forbi på en rejse. Derfor er det bare rarest for dem at kunne booke en rejse hvor alt er arrangeret og der er en dansk rejseguide med. Jeg tænker der er mange i den generation der har det sådan, så mon ikke det er den gruppe charterselskaberne primært henvender sig til?

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 14:29
af Vixen
Jeg har en veninde som arbejder på et rejsebureau ved siden af sit studie, og de sælger rejser i vildskab. Jeg undrer mig også lidt, men der er altså stadig et marked for charterferie, hvor man ikke rigtig skal overveje noget som helst selv udover, om man vil have fritter eller bagte kartofler eller cola eller øl.

Hmmmm... Men nu jeg tænker over det, så har min svigerinde og dennes mand faktisk været på all inclusive-ferier nogle gange efter at de fik børn. Før var de globetrotter-typerne, som var ulandsfrivillige i Bolivia i halvandet år, lavede feltarbejde i Indonesien og backpackede i ... wherever. Måske skal man bare ikke kimse af at kunne læne sig tilbage og få maden (og den længeventede piña colada) serveret, når man er børnefamilie.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 14:31
af Pjeps
Når jeg rejser charter alene, køber jeg altid pakkerejser. Det giver mig tryghed og jeg kan sjældent finde rejser billigere end pakkerejser ( som oftest er restpladser) .

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 14:33
af Lurende Peber
Forsikringsmæssigt kan en købt pakke med hotel/fly dækkes.
Køber du selv fly og hotel, er det dit eget problem, at et aflyst fly forhindrer dig i at bruge dit hotel.
Det kan man nogen gange få på plads inden afrejsedagen, men mange vil hellere have det arrangeret.

I andre lande er folk endnu mere til pakkeløsninger end danskere.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 15:32
af Akehurst2
Vi har et par gange booket skiferie i USA og Canada gennem et bureau, og det har været udelukket at kunne skaffe de samme priser selv - når man skal have fly, hotel, lufthavnsshuttle og liftkort, så har bureauet virkelig kunne hive nogle rabatter/gode priser hjem ved at vi har købt samlet (også på skileje, faktisk). Plus at de har været vildt gode i forhold til destinationskendskab.

Og som andre skriver: At nogle andre har ansvaret for den samlede pakke, og ikke kun for de enkelte dele, man har købt hos dem.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 15:50
af Fru Sunshine
Vi kan godt lide, at alt er planlagt for os. Det er meget nemmere, hvis det er de samne, der gør det.

Jeg er ikke ret berejst, og har ikke ligefrem gode erfaringer med at booke på momondo.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 19:02
af Annione
Vi bruger typisk en rejseagent til vores lange rejser, fordi de kan booke billetter vi ikke selv kan booke. Og fordi vi kan skælde nogen ud, hvis noget skulle gå galt.
Vores sidste ophold på Maldiverne blev booket gennem en britisk agent, som havde priser ingen andre kunne matche.

Vi bor dog rigtig meget gennem airbnb.

Vi kommer næppe til at booke en charter igen, medmindre de kan tilbyde noget, som vi ikke selv kan finde. Fx. et børnefrit fly til en børnefri destination. Vi elsker at dase ved en pool, og der er intet som børn, der kan ødelægge en rolig dag ved poolen. Når vi rejser er vi indædte børnehadere :-D

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 19:21
af Pandesteg
Min søster og jeg rejste et år en uge på charterferie til Kreta. Der undersøgte vi hvad det ville koste, hvis vi selv bookede hotellet og fly - det var dobbelt så dyrt som hvis vi tog pakkerejse fra rejsebureau og det var så uden transfer. Så der kunne jeg ikke lige se pointen i at booke selv må jeg indrømme.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 6. mar 2016, 20:32
af MOGA
Vi har gjort det nogle gange fordi det er nemt.

Men oftest planlægger jeg selv hotel og fly.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 7. mar 2016, 08:27
af marcias
Annione skrev:Vi bruger typisk en rejseagent til vores lange rejser, fordi de kan booke billetter vi ikke selv kan booke. Og fordi vi kan skælde nogen ud, hvis noget skulle gå galt.
Vores sidste ophold på Maldiverne blev booket gennem en britisk agent, som havde priser ingen andre kunne matche.

Vi bor dog rigtig meget gennem airbnb.

Vi kommer næppe til at booke en charter igen, medmindre de kan tilbyde noget, som vi ikke selv kan finde. Fx. et børnefrit fly til en børnefri destination. Vi elsker at dase ved en pool, og der er intet som børn, der kan ødelægge en rolig dag ved poolen. Når vi rejser er vi indædte børnehadere :-D


Kan du oplyse hvilken britisk agent i bookede jeres tur til Maldiverne gennem? Og om det var et godt hotel? Jeg sidder netop nu og gennemtrevler nettet for en rejse til Maldiverne :)

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 7. mar 2016, 08:43
af JoyNips
Bekvemmelighed, tradition, tryghedsfølelser, pris, bedre klagemuligheder.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 7. mar 2016, 08:52
af Mani
Wizzze skrev:Der var lige et indlæg på News omkring at charter bureauerne har svært ved at sælge rejser til Tyrkiet, folk er påvirket af bomberne og den politiske uro. Men det fik os til at tale om hvorfor mon charterbureauerne stadig findes? Nu er det jo nemt at bestille fly/hotel/airbnb/bil osv. på nettet. :gruble:

Jeg kunne forstå det hvis der var nogle stordriftsfordele, f.eks. at de var billigere fordi de købte så mange overnatninger eller flysæder. Men når vi har prøvet at kigge på de forskellige søge tjenester som momondo, expedia mv. så er priserne billigere på de samme rejser/hoteller som charterstederne tilbyder.
Orker folk bare ikke selv at booke, er det fordi selskaberne ofte har guider på stedet, eller noget helt 3. ?? :gruble:
Hvad tro / mener I ?

Fordi der findes folk som mine svigerforældre, der ikke selv kan overskue at finde den slags på nettet - de vil bare gå ned på et kontor (til nød ringe) og så bestille en pakke. Gerne som de har kunne side og vælge i et katalog.

Re: Hvorfor findes der stadig charter/rejse bureauer?

: 7. mar 2016, 08:55
af Mani
Nå ja - en del af vores venner med børn gør det fordi de bare vil have all-inclusive og at det er nemt. Det er meget fjernt fra vores ønsker.

Min svigerinde snakkede også lige om det, fordi hun ville på tur med teenage datteren - det var pga. trygheden i at der var en dansk guide etc. Igen ikke lige i min tanke bane.