Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Er du i tvivl om hvor du skal tage på ferie? Her kan du spørge om råd, eller dele dine egne rejseoplevelser.
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7595
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 759
Likede indlæg: 21226

Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Nesnay » 12. mar 2016, 07:34

Jeg har aldrig været i Berlin, og da jeg har en uges ferie midt i april, tænker jeg, at det er på tide at få lavet om på det :)

Men der er så meget at se, og jeg ved ikke helt, hvor jeg skal begynde. Derfor: Vil I dele jeres tips mht. hvor man skal bo, hvad man skal se, hvor man spiser godt mv.?

Mine interesser spænder ret bredt, og jeg er både til kultur og shopping, så jeg vil egentlig bare gerne høre, hvad I kan anbefale - der er uden tvivl inspiration at hente :D Jeg skal rejse alene, og derfor er fine dining ikke på programmet, da jeg foretrækker selskab til dette, men god mad i mere uformelle omgivelser går jeg bestemt ikke af vejen for.

På forhånd mange tak for hjælpen :blomst:
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 07:41

Hvad interesserer du dig for indenfor kultur?
Det kan virkelig vinkles i mange retninger i Berlin :)
Det samme gælder en evt. historisk interesse.
1
Brugeravatar
Animi
Indlæg: 7467
Tilmeldt: 24. okt 2015, 14:47
Kort karma: 823
Likede indlæg: 19509

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Animi » 12. mar 2016, 07:44

Du skal helt klart tage hen og se Holocaust monumentet og det tilhørende museum (som er helt gratis og uden tvivl besøget værd!)

http://oplevelser-i-berlin.dk/oplevelse ... monumentet
1
You know what the issue is with this world? Everyone wants a magical solution to their problem, and everyone refuses to believe in magic.
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7595
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 759
Likede indlæg: 21226

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Nesnay » 12. mar 2016, 08:25

DetSorteCirkus skrev:Hvad interesserer du dig for indenfor kultur?
Det kan virkelig vinkles i mange retninger i Berlin :)
Det samme gælder en evt. historisk interesse.


Litteratur, kunst (primært ældre), teater, musicals for den sags skyld :) Men jeg overvejer også fx sådan noget som RAW (kreativt område fyldt med street art/graffiti), som jeg har hørt skulle være en rigtig god oplevelse.

Mht. historie, så er jeg generelt hisorisk interesseret, men jeg har ikke en favoritperiode. Jeg tænker, at jeg selvfølgelig skal have set noget fra nyere tid (øst-vest mv.), men hvis der fx er ældre bygninger, kirker e.l. med en interessant historie eller atmosfære (hvilket der uden tvivl er, det er bare med at finde dem), er det også højt prioriteret. Jeg har allerede noteret, at museumsøen skal besøges.
0
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3723
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11266

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Danseprinsesse » 12. mar 2016, 09:15

Madetagen i KaDeWe er et besøg værd.
2
StripesAddict
Indlæg: 1098
Tilmeldt: 2. sep 2015, 15:58
Kort karma: 128
Likede indlæg: 1046

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf StripesAddict » 12. mar 2016, 09:38

De gange jeg har været i Berlin har vi boet via airbnb, og det har været rigtig godt. Vi har ikke boet super centralt nogen af gangene, men har købt "frikort" til den offentlige transport til de zoner og dage vi skulle bruge - det er ikke særlig dyrt, og så har det kun taget max 15 minutter med toget at komme til centrum. Vi brugte generelt det offentlige meget i hvert fald det ene år, både tog og sporvogn, til at komme omkring, men det var faktisk også en rigtig fed måde at få set ting på.

Shopping klarede vi på Ku'damm (og Friederichsstrasse, menner jeg), og hvis du er til genbrug vil jeg anbefale dig at besøge Humana http://www.humana-second-hand.de/mode/shops.html - gerne den store - 5 etager kun med genbrug. Mener det er den ved Frankfurter Tor. Du kan tage ubahnen derud - jeg mener det tager ca. 10 minutter fra Alexanderplatz.

Derudover vil jeg anbefale kanalrundfart hvis vejret er godt - det er virkelig hyggeligt. Der er afgang fra i hvert fald Hauptbahnhof.

Olympia Stadion synes jeg også var enormt imponerende, og bestemt turen værd, selvom det tager lidt tid at komme derud. Vi havde alle zoners kort, mener jeg, og det dækkede turen derud.

Og så, én af de helt klassiske, check point charlie, som jeg i hvert fald syntes var ret specielt når man er historisk interesseret. Fernsehturm var også meget imponerende, men jeg ville holde øje med hvornår der er kø/undersøge muligheden for at booke billet i god tid, da der godt kan være kø. Reichstag building ville jeg også gerne se, men der var lang kø, så der tror jeg også man skal booke hjemmefra.
2
Brugeravatar
Danseprinsesse
Indlæg: 3723
Tilmeldt: 18. aug 2015, 09:57
Kort karma: 652
Likede indlæg: 11266

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Danseprinsesse » 12. mar 2016, 10:02

Nå ja, Fjernsynstårnet. For os var det en stor oplevelse at spise middag i restauranten oppe i toppen, det var virkelig overvældende!
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 12:01

Nesnay skrev:
DetSorteCirkus skrev:Hvad interesserer du dig for indenfor kultur?
Det kan virkelig vinkles i mange retninger i Berlin :)
Det samme gælder en evt. historisk interesse.


Litteratur, kunst (primært ældre), teater, musicals for den sags skyld :) Men jeg overvejer også fx sådan noget som RAW (kreativt område fyldt med street art/graffiti), som jeg har hørt skulle være en rigtig god oplevelse.

Mht. historie, så er jeg generelt hisorisk interesseret, men jeg har ikke en favoritperiode. Jeg tænker, at jeg selvfølgelig skal have set noget fra nyere tid (øst-vest mv.), men hvis der fx er ældre bygninger, kirker e.l. med en interessant historie eller atmosfære (hvilket der uden tvivl er, det er bare med at finde dem), er det også højt prioriteret. Jeg har allerede noteret, at museumsøen skal besøges.


I Berlin er der i sagens natur ikke meget rigtig gammelt tilbage, og det, der er, står ofte uden sit oprindelige kvarter omkring sig.
En af undtagelserne er netop Museumsøen, og en gåtur der kan passende kombineres med den modsatte side af Unter den Linden, hvor du finder de gamle pladser Gendarmenmarkt og Bebelplatz. Sidstnævnte dannede ramme om nazisternes bogbrændinger, hvilket i dag er markeret med et tankevækkende mindesmærke.
Du vil ikke kunne undgå at lægge mærke til en kæmpe byggeplads lige i nærheden, og den er måske det bedste eksempel på gammelt og nyt i Berlin, for her er man i gang med at opføre en nytænkt udgave af det gamle Berlin Slot. Bygningens fortid og tankerne bag det nye projekt kan du se nærmere på i den kubeformede udstilingsbygning Humboldt Box. Det er gratis og bestemt et besøg værd.
http://www.humboldt-box.com/en/

Det er et must at sætte sig lidt ind i de forskellige "ø-museer" på forhånd, for du kan ikke nå det hele, og hvis du er mest interesseret i perioden 1300-1800, skal du faktisk til Gemaldegalerie ved Potsdamer Platz. Museumsøen er under alle omstændigheder flot at se udefra, og personligt synes jeg, at du skal gå indenfor på Alte Nationalgalerie og nyde de smukke og dramatiske malerier fra den tyske romantik, især Caspar David Friedrichs værker, hvoraf to af de vigtigste lige er kommet tilbage efter tre år hos konservatoren.
http://www.smb.museum/en/museums-and-in ... /home.html

Berliner Dom er også en del af samme kvarter.

2. verdenskrig har jeg faktisk ikke set så meget om i Berlin, da jeg bliver virkelig dårlig tilpas af alt, hvad der har med den periode at gøre, så det kan jeg ikke rigtig hjælpe med. Mindesmærket for Holocaust er dog uomgængeligt, og i det hele taget skal man tage sig tid til at standse op, når man rundt omkring i byen støder på platter, sten, skulpturer osv., der er sat for at mindes et eller andet ved krigen.

Berlinmuren og al dens væsen kan opleves på Bernauer Strasse, hvor der foruden et stykke mur, diverse mindesmærker og markeringer i græsset af flugttuneller og deslige er indrettet et virkelig interessant museum, hvor man på to etager får hele historien med særlig henblik på hverdagen for almindelige mennesker. Det hele er gratis.
http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/en/

Berlin har rigtig mange museer og gallerier. Du kan få et aktuelt overblik her: http://www.museumsportal-berlin.de/en/e ... art=actual

Når det er din første Berlintur, skal du selvfølgelig se alle de kendte vartegn, og det gøres efter min mening bedst fra toppen af Bus 100, der kører fra Øst til Vest (og omvendt), og på vejen passerer tv-tårnet, Museumsinsel, Berliner Dom, Unter den Linden, Brandenburger Tor, Rigsdagen, Tiergarten, præsidentpaladset Bellevue, Siegessäule og Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche. Bussen kører hele tiden, så det er let at hoppe af og på, når der er noget, du vil se nærmere på. Bus 100 er en del af den almindelige offentlige transport og koster derfor ikke ekstra.

Hvis du har mange dage til rådighed, kan det også være en god ide at tage en udflugt ud af byen, fx. til Potsdam eller Wannsee. Jeg holder meget af sidstnævnte, og et besøg her kan kombineres med en slags "Sørundfart" til Kladow og tilbage igen. Det er gratis med et almindelige buskort. Når du er interesseret i litteratur, bør det også nævnes, at en af Tysklands største forfattere Heinrich von Kleist ligger begravet ved Wannsee, fordi det var her, han i sin tid skød sin kræftsyge veninde og sig selv. Den historie kan man læse på vej ned til graven, som der bliver skiltet til fra stationen; dog ikke bedre end det er en god ide også selv at kigge på et kort.
https://www.berlin.de/sehenswuerdigkeit ... nnsee.html

Jeg har lige besøgt den lille ø Pfaueninsel, der også ligger tæt ved Wannsee, og er totalt begejstret. Det er et smukt og eventyrligt sted med påfugle og pittoreske bygninger.
http://www.berlin.de/sehenswuerdigkeite ... insel.html
Skriv hvis det er et sted, du ender med at ville besøge, for så vil jeg lige skrive nærmere om transport derud.
Det er ikke svært at komme til øen og behøver heller ikke tage lang tid, men det kræver lidt planlægning.

Berlin er en af de få europæiske storbyer, hvor det er billigt at bo centralt. I hvert fald hvis man bor i Vest.
Disse hoteller kan varmt anbefales, hvis du har mod på noget lidt anderledes:
http://www.hotelzuhauseberlin.de/
http://www.hotel-pensionfunk.de/inhalt/home/
Begge ligger helt centalt i Vest og koster omkring 11-1300 kr. for tre overnatninger med morgenmad.

Berlin har mange bagerier med servering af frokost, hvilket kan anbefales, når man ikke har tænkt sig at sidde længe og spise, og så kan man jo lige tage en kage til dessert...
På Fasanenstrasse, der er en sidegade til Kurfürstendamm, ligger det såkaldte LIteraturhaus, der skulle have en hyggelig café/restaurant og ditto boghandel.
Mht. restauranter vil jeg lige prøve at se, om jeg kan finde et gammelt indlæg fra Dindebat, som jeg burde have gemt i en PB.
Jeg har mest brugt dem i Øst, men fik øje på flere, der så hyggelige ud, da jeg gik i sidegaderne omkring Kurfürstendamm.

Hvad der bedst kan betale sig mht. transport, kan du bedst afgøre, når du har planlagt din tur. For mig passer det altid bedst med et Tageskarte (zone AB) pr. dag (7 euro), som man også kan komme til Wannsee og til og fra Tegel-lufthavnen med.
Senest rettet af DetSorteCirkus 12. mar 2016, 12:18, rettet i alt 2 gange.
3
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7595
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 759
Likede indlæg: 21226

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Nesnay » 12. mar 2016, 12:09

Mange tak for input, allesammen! Jeg suger til mig og læser op på de forskellige ting, I foreslår - det er en stor hjælp med jeres anbefalinger :)
0
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Rapfisk » 12. mar 2016, 12:22

Cirkus' tip med bagerier kan også udvides til morgenmad. Hotelmorgenmad er vanvittigt dyrt i Berlin.

Noget, der ikke har været nævnt, er Topographie des Terrors. Det er uundværligt i 2. verdenskrig-historien.

En guidet tour på cykel kan anbefales særligt i Berlin, som er flad, men geografisk stor. Jeg har været med Flat Tire Tours, som ligger under fjernsynstårnet.
2
Livslinjen: 70 201 201
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 12:28

Så fandt jeg Canoodles berlinertips!

I Kreuzberg får du en af de bedste falafler i byen hos Habibi på Oranienstrasse. Oranienstrasse har også en laber butik der hedder Voo http://www.vooberlin.com/ og en masse gode caféer.

Hvis man vil drikke cocktails og øl, er Luzia-bar et godt bud, men der er crowded, så kom tidligt.

Zalando har et udmærket outlet på Köpernicker str, hvor man kan gøre gode kup på især accessories. De har nærmest altid et par lækre Liebeskind tasker eller et par fede sko at tilbyde. Deres tøjafdeling er dog ikke så spændende https://www.zalando-outlet.de/ . Er man til traditionelt tysk mad og vil kaste sig i grams på en beskidt schnitzel, er Markthalle Neun et godt bud. http://www.weltrestaurant-markthalle.de ... ex.php?s=1 Jeg skal selv derhen og spise i morgen efter fodboldkampen

Jeg selv er STOR fan af den 3,5 timer lange bådtur rundt i Berlin, som sejler fra Jannowitzbrücke. Den giver det bedste billede af hvad byen kan tilbyde, dens kontraster og hvor rolig, grøn og dejlig den er http://www.sternundkreis.de/en/Cruises/ ... e/K474.htm Man kan få lidt at spise og drikke på turen, så den er et godt alternativ til at sidde på en Café hvis man vil hvile benene og se byen fra sin bedste side imens.

I Prenzlauer Berg hvor jeg bor, er der en fantastisk vietnameser der hedder Si An på Rykestr. http://www.sian-berlin.de/ Billigt, lækkert og god betjening og hyggeligt indrettet. På samme gade har de en af byens bedste ishuse der hedder Gelati. Hvis tømmermændene trykker eller i har lyst til et af de bedste kød-orgier, så skal i tage på The Bird og spise burger eller steak. I skal dog bestille bord, da det er top populært pga. den gode kvalitet til prisen http://www.thebirdinberlin.com/ .

På Winsstrasse har de også en Paleorestaurant der hedder Sauvage. Super lækkert indrettet og med mad efter Paleo-principperne. De har en glutenfri brunch, som jeg er glad for, da jeg ikke spiser gluten mere. http://sauvageberlin.com/en/prenzlauerberg/

I kan også tage brunch på Anna Blume http://www.cafe-anna-blume.de/en.html som er kendt for at være god og overdådig til prisen.

Nu shopper jeg ikke så meget i fysiske butikker, da jeg får rabat i min egen onlinebiks, men skal jeg ud, vil jeg nok tage i den nye Primark på Alexander Platz og ellers tulle rundt i alle de fede butikker omkring Hackescher Markt. Hudpleje og makeup er MEGET billigere hernede, så hvis i har baggage plads og ikke kun håndbagage ville jeg smutte i DM (Drogerie Markt) på Alexander Platz og gå all in på øko-hudpleje og billige og gode neglelakker, shampooer osv.

Om lørdagen er der mange lokale markeder på pladserne rundt omkring og søndag kan man loppis-shoppe http://www.tip-berlin.de/kultur-und-fre ... te-berlin/

Mht. byture ved jeg ikke hvad du er til, men man går aldrig galt i byen hvis man er omkring Oranien Str. i K-berg eller Simon Dach Str. i Friedrichshain. Skal det være lidt mere up-scale med cocktails og mænd i suits, er det nok nærmere omkring Rosenthaler Platz i skal hen. Bonbon er lidt snobbet, men super lækkert og med gode cocktails. Mein Haus am See er også helt OK.

Hov og kaffe: Ryke Str. har en god kaffebar der hedder No Fire No Glory, Impalakæden (Igen i P-berg) laver god kaffe og så har Bonanza Coffee på Oderberger Str. et godt ry. Kaffen hernede plejer at være i orden og prisen er god de fleste steder
Senest rettet af DetSorteCirkus 12. mar 2016, 12:36, rettet i alt 1 gang.
2
Brugeravatar
Nesnay
Indlæg: 7595
Tilmeldt: 7. sep 2015, 18:51
Kort karma: 759
Likede indlæg: 21226

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Nesnay » 12. mar 2016, 12:31

DetSorteCirkus skrev:I Berlin er der i sagens natur ikke meget rigtig gammelt tilbage, og det, der er, står ofte uden sit oprindelige kvarter omkring sig.
En af undtagelserne er netop Museumsøen, og en gåtur der kan passende kombineres med den modsatte side af Unter den Linden, hvor du finder de gamle pladser Gendarmenmarkt og Bebelplatz. Sidstnævnte dannede ramme om nazisternes bogbrændinger, hvilket i dag er markeret med et tankevækkende mindesmærke.
Du vil ikke kunne undgå at lægge mærke til en kæmpe byggeplads lige i nærheden, og den er måske det bedste eksempel på gammelt og nyt i Berlin, for her er man i gang med at opføre en nytænkt udgave af det gamle Berlin Slot. Bygningens fortid og tankerne bag det nye projekt kan du se nærmere på i den kubeformede udstilingsbygning Humboldt Box. Det er gratis og bestemt et besøg værd.
http://www.humboldt-box.com/en/

Det er et must at sætte sig lidt ind i de forskellige "ø-museer" på forhånd, for du kan ikke nå det hele, og hvis du er mest interesseret i perioden 1300-1800 skal du faktisk til Gemaldegalerie ved Potsdamer Platz. Museumsøen er under alle omstændigheder flot at se udefra, og personligt synes jeg, at du skal gå indenfor på Alte Nationalgalerie og nyde de smukke ig dramatiske malerier fra den tyske romantik, især Caspar David Friedrichs værker, hvoraf to af de vigtigste lige er kommet tilbage efter tre år hos konservatoren.
http://www.smb.museum/en/museums-and-in ... /home.html

Berliner Dom er også en del af samme kvarter.

2. verdenskrig har jeg faktisk ikke set så meget om i Berlin, da jeg bliver virkelig dårlig tilpas af alt, hvad der har med den periode at gøre, så det kan jeg ikke rigtig hjælpe med. Mindesmærket for Holocaust er dog uomgængeligt, og i det hele taget skal man tage sig tid til at standse op, når man rundt omkring i byen støder på platter, sten, skulpturer osv., der er sat for at mindes et eller andet ved krigen.

Berlinmuren og al dens væsen kan opleves på Bernauer Strasse, hvor der foruden diverse mindesmærker og markeringer i græsset af flugttuneller og deslige er indrettet et virkelig interessant museum, hvor man på to etager får hele historien med særlig henblik på hverdagen for almindelige mennesker. Det hele er gratis.
http://www.berliner-mauer-gedenkstaette.de/en/

Berlin har rigtig mange museer og gallerier. Du kan få et aktuelt overblik her: http://www.museumsportal-berlin.de/en/e ... art=actual

Når det er din første Berlintur, skal du selvfølgelig se alle de kendte vartegn, og det gøres efter min mening bedst fra toppen af Bus 100, der kører fra Øst til Vest (og omvendt), og på vejen passerer tv-tårnet, Museumsinsel, Berliner Dom, Unter den Linden, Brandenburger Tor, Rigsdagen, Tiergarten, præsidentpaladset Bellevue, Siegessäule og Kaiser Wilhelm Gedächtniskirche. Bussen kører hele tiden, så det er let at hoppe af og på, når der er noget, du vil se nærmere på.

Hvis du har mange dage til rådighed, kan det også være en god ide at tage en udflugt ud af byen, fx. til Potsdam eller Wannsee. Jeg holder meget af sidstnævnte, og et besøg her kan kombineres med en slags "Sørundfart" til Kladow og tilbage igen. Det er gratis med et almindelige buskort. Når du er interesseret i litteratur, bør det også nævnes, at en af Tysklands største forfattere Heinrich von Kleist ligger begravet ved Wannsee, fordi det var her, han i sin tid skød sin kræftsyge veninde og sig selv. Den historie kan man læse på vej ned til graven, som der bliver skiltet til fra stationen; dog ikke bedste end det er en god ide også selv at kigge på et kort.

Jeg har lige besøgt den lille ø Pfaueninsel, der også ligger tæt ved Wannsee, og er totalt begejstret. Det er et smukt og eventyrligt sted med påfugle og pittoreske bygninger.
http://www.berlin.de/sehenswuerdigkeite ... insel.html
Skriv hvis det er et sted, du ender med at ville besøge, for så vil jeg lige skrive nærmere om transport derud.
Det er ikke svært at komme til øen og behøver heller ikke tage lang tid, men det kræver lidt planlægning.

Berlin er en af de få europæiske storbyer, hvor det er billigt at bo centralt. I hvert fald hvis man bor i Vest.
Disse hoteller kan varmt anbefales, hvis du har mod på noget lidt anderledes:
http://www.hotelzuhauseberlin.de/
http://www.hotel-pensionfunk.de/inhalt/home/
Begge ligger helt centalt i Vest og koster omkring 11-1300 kr. for tre overnatninger med morgenmad.

Berlin har mange bagerier med servering af frokost, hvilket kan anbefales, når man ikke har tænkt sig at sidde længe og spise, og så kan man jo lige tage en kage til dessert...
På Fasanenstrasse, der er en sidegade til Kurfürstendamm, ligger det såkaldte LIteraturhaus, der skulle have en hyggelig café/restaurant og ditto boghandel.
Mht. restauranter vil jeg lige prøve at se, om jeg kan finde et gammelt indlæg fra Dindebat, som jeg burde have gemt i en PB.
Jeg har mest brugt dem i Øst, men fik øje på flere, der så hyggelige ud, da jeg gik i sidegaderne omkring Kurfürstendamm.

Hvad der bedst kan betale sig mht. transport, kan du bedst afgøre, når du har planlagt din tur. For mig passer det altid bedst med et Tageskarte (zone AB) pr. dag (7 euro), som man også kan komme til Wannsee og til og fra Tegel-lufthavnen med.


Mange tak for et meget udførligt svar, det er virkelig brugbart :)

Ja, pga. Berlins historie er der selvfølgeligt længere mellem de historiske bygninger end i de flest andre storbyer, det er bl.a. derfor, jeg er sikker på, museumsøen skal besøges, og Alte Nationalgalerie lyder som et must. Jeg har også noteret din idé om at kombinere med den omtalte gåtur; det er spot on, for jeg er i det hele taget glad for at bevæge mig til fods og opleve undervejs, når det er muligt :)

Det lyder også som en god idé med Bus 100 for at komme nemt rundt til alle de "obligatoriske" seværdigheder.

Rigtig godt tip med bagerierne, det vil jeg skrive mig bag øret. Og hvis det lykkes dig at finde det omtalte indlæg, er jeg meget interesseret!

Jeg tænker, at jeg skal af sted fem-seks dage, men d det jo er min første tur, tror jeg ikke, jeg kan nå at presse udflugter uden for byen ind, så jeg vil ikke bede dig bruge tid på at skrive om transporten til Pfaueninsel i denne omgang. Jeg har godt set, at du har omtalt den i en anden tråd, og det lyder som et spændende og stemningsfuldt sted, som helt sikkert kommer på listen til et evt. andet besøg i Berlin :)
0
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 12:33

Rapfisk skrev:Cirkus' tip med bagerier kan også udvides til morgenmad. Hotelmorgenmad er vanvittigt dyrt i Berlin.

Noget, der ikke har været nævnt, er Topographie des Terrors. Det er uundværligt i 2. verdenskrig-historien.

En guidet tour på cykel kan anbefales særligt i Berlin, som er flad, men geografisk stor. Jeg har været med Flat Tire Tours, som ligger under fjernsynstårnet.


Da jeg boede på et stort hotel på Bayreuther Strasse, spiste jeg netop i bageriet på den anden side af gaden, fordi morgenmad kostede 13 euro pr. gang på hotellet.

De to seneste gange, hvor jeg har boet på pensionat, har det henholdsvis kostet 5 euro, dvs. været billigere end bagerierne (især udvalget på Hotel Zu Hause taget i betragtning), og været inkluderet i den i forvejen billige værelsespris.
1
Brugeravatar
DetSorteCirkus
Indlæg: 21951
Tilmeldt: 12. aug 2015, 18:07
Kort karma: 2513
Likede indlæg: 59513

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf DetSorteCirkus » 12. mar 2016, 12:53

Hvordan kunne jeg glemme det her?
Der må du hen, når du både er interesseret i kunst og historie.

http://www.sammlung-boros.de/boros-collection.html?L=1

2
Brugeravatar
Rapfisk
Indlæg: 7067
Tilmeldt: 20. aug 2015, 16:27
Kort karma: 1430
Likede indlæg: 13276

Re: Berlin - vil I dele jeres anbefalinger?

Indlægaf Rapfisk » 12. mar 2016, 13:01

DetSorteCirkus skrev:Hvordan kunne jeg glemme det her?
Der må du hen, når du både er interesseret i kunst og historie.

http://www.sammlung-boros.de/boros-collection.html?L=1


Ja, det er et superfedt sted. Vær opmærksom på, at man kun kan komme ind på guidede ture, så hold øje med, hvornår de ligger.
2
Livslinjen: 70 201 201

Tilbage til "Rejser"