Hvor kunne du ikke drømme om at rejse hen på ferie?

[billiebean]

Jeg har aldrig haft et blødt punkt for Sydamerika, Østeuropa og Australien. Det er bare ikke steder jeg drømmer om at besøge. Jeg har heller ikke stor fidus til Kina - specielt efter at have hørt beretninger derfra fra folk der har rejst der. Og sidst men ikke mindst har jeg heller ikke den store lyst til at rejse til lande, hvor der er koldt. Jeg rejser ret meget efter varmen.

[Ado]

* Florida. Jeg skal ikke bo et sted, hvor krokodiller er en del af hverdagsbilledet.

Aligatorer Man ser dem overraskende sjældent, medmindre man aktivt opsøger dem. Der er nogle få krokodiller. Personligt er det mere den overraskende mængde af "Florida (Wo)Men" der er gør staten ubeboelig. Der er mange batshit crazy mennesker i Florida. Og så de pengegriske developers der ivrigt forsøger at gøre hver en rest af original Florida natur til "Coconut Grove Village" eller hvad har vi...DET er ulideligt.

Se, hvor lidt jeg ved.

[Vlad Kalashnikov]

Jeg var en gang i Oslo, hvor jeg fik tre parkeringsbøder på en dag. Jeg vil ikke sige aldrig, men meget lidt interesseret i steder som Norge & Sverige og andre steder hvor man bliver kvalt i regler og forbud.

[FormerlyKnownAs]

Indien har jeg ikke lyst til at besøge. Det minder mig for meget om Bangladesh og det var riiigeligt at bo der.

Tyrkiet har jeg heller ikke lyst til, der er bare noget der ikke spiller for mig med det land.

Egypten- aldrig igen! Jeg elskede det da jeg boede der, men sidenhen er det blevet hat og briller.

USA siger mig ikke noget. Vi var på tur der i 3 uger, så vi har jo slet ikke set ret meget. Men det siger mig intet at komme der.

Lande med krig giver vel sig selv.

Ellers er jeg vist villig til at besøge det meste af verden.

En af mine bedste veninder bor i Dubai, så der kommer jeg/vi af og til. Men det er en stakket frist. Jeg er sgu ikke fan mere.

[Nesnay]

Jeg har helt klart nogle grænser relateret til moral, men de er ikke helt logiske og er langt hen ad vejen baseret på en mavefornemmelse. Fx er der historiske steder i Tyrkiet, jeg gerne vil se, og det trækker da også, at Tyrkiet er så billigt ift. mange andre rejsedestinationer, men det føles forkert, så i sidste ende har jeg ikke lyst. Jeg har heller ikke lyst til at tage til Dubai e.l. pga. bl.a. kvindesyn, LGBT-rettigheder og behandling af migrantarbejdere.

Modsat har jeg været i Marokko for seks år siden - jeg ved ikke, om jeg ville gøre det igen. Jeg har også været i Polen for seks år siden (og også med job, men det tæller ikke rigtig, synes jeg) og i Ungarn for otte år siden, og disse to lande tror jeg faktisk godt, jeg kunne finde på at besøge igen, selv om jeg er helt uenige med styret. Kina var jeg i på studietur, men umiddelbart ville jeg ikke tilvælge det som rejsedestination i dag.

Jeg har p.t. ikke lyst til at tage til fx Rusland og Israel.

Så er der en lang række steder, jeg ikke ville være tryg ved at rejse alene som kvinde. Fx Indien og en del steder i Mellem- og Sydamerika. Det er dog heller ikke noget, der trækker ret meget.

Jeg skal heller ikke til Nordkorea, det virker som en dum risiko at løbe med tanke på de mulige konsekvenser, hvis noget går galt. Men helt ærligt opfatter jeg det heller ikke som en reel mulighed.

[1234]

Betyder det ligeså meget for dig, når du køber vare?
Jeg må indrømme at det undre mig at så mange kobler rejser til et land lige med støtte til regimet.
Men det er nok også fordi jeg med mit arbejde er vant til rejse i diktaturstater, men hvor mit arbejde netop handler om at forbedre forholdene for befolkningen.

Regner du ikke med at når du går på pension så er forskellen mellem nu og og den tid sådan cirka lig med 0? I min levetid er USSR forsvundet, Muren faldt og der skete også noget i Mellemøsten. Men lige nu er Rusland et ludfattigt lorteland af et diktatur som vil undertvinge Ukraine, tyskernes fremmedhad blomstrer og i Mellemøsten er det ren derka derka derka Muhammed Jihad fra alle de hjernedøde muslimske stater der aldrig kan prioritere rigtigt, de vil altid krig i stedet for at deres befolkning får det bedre, samtidigt med at Kina fucker Tibet og Taiwan. I Nordkorea stirrer de direkte op i Satans numsehul

Alt i alt, jeg bliver 43 og intet har ændret sig. Jo, Trump er kommet til i USA og der er en masse batshit crazy mongoler der gør at splittelsen i befolkningen er så dyb at man reelt frygter en ny amerikansk borgerkrig.

Så hvilke fantastiske forskelle er det den slags arbejde gør?

Og Afrika tæller ikke med, ingen giver en fuck for Afrika. Der er altid en eller unge med en kæmpe mave af skørbug der skal op og banke på kameraet og SIGE BORNEFONDEN mens de forsøger at sælge børnenes ulandskalender til 8 årige børn i DK der kun vil have en iPhone lavet af en slave i Kina.

Yes, det er bare fantastisk.

Fanden tage det.

Jeg tror vores opfattelse af verden er så forskellig, at jeg ikke tror det nytter at forklare dig, hvorfor jeg mener mit og andres arbejde nytter og hvorfor verden overordnet går i den rigtige retning. Du kunne læse verdens bedste nyheder og stadig finde håret i suppen.

[flicka]

Jeg er faktisk overrasket over hvor mange der nævner Indien. Det er det vildeste land at rejse i, så kontrastfyldt og charmerende. Barskt, ja. Men også overraskende på alle måder.

Men jeg er måske også farvet af, at jeg ikke rejste som typisk turist. Jeg boede og arbejdede sammen med lokalbefolkningen. Stolte mennesker, selvom de ikke har meget. Og selvom de ikke havde meget, så var de utrolig gavmilde. Og slet ikke ude på at fuppe den hvide turist. Jeg rejste endda alene.

Jeg har heller ikke følt mig utryg som solorejsende (og rejsende med en anden kvinde) rundt i Sydamerika.

Jeg er umiddelbart ikke afvisende overfor specifikke lande, men der er forskelle i hvilke lande jeg hellere vil prioritere frem for andre

[Akehurst2]

Jeg er faktisk overrasket over hvor mange der nævner Indien. Det er det vildeste land at rejse i, så kontrastfyldt og charmerende. Barskt, ja. Men også overraskende på alle måder.

Men jeg er måske også farvet af, at jeg ikke rejste som typisk turist. Jeg boede og arbejdede sammen med lokalbefolkningen. Stolte mennesker, selvom de ikke har meget. Og selvom de ikke havde meget, så var de utrolig gavmilde. Og slet ikke ude på at fuppe den hvide turist. Jeg rejste endda alene.

Jeg har heller ikke følt mig utryg som solorejsende (og rejsende med en anden kvinde) rundt i Sydamerika.

Jeg er umiddelbart ikke afvisende overfor specifikke lande, men der er forskelle i hvilke lande jeg hellere vil prioritere frem for andre

Jeg synes, der er virkelig grimme historier om Indien ift. voldtægter og drab på kvinder. Jeg ville aldrig rejse der alene, selvom jeg kender mange, der har haft gode oplevelser der.

[flicka]

Jeg er faktisk overrasket over hvor mange der nævner Indien. Det er det vildeste land at rejse i, så kontrastfyldt og charmerende. Barskt, ja. Men også overraskende på alle måder.

Men jeg er måske også farvet af, at jeg ikke rejste som typisk turist. Jeg boede og arbejdede sammen med lokalbefolkningen. Stolte mennesker, selvom de ikke har meget. Og selvom de ikke havde meget, så var de utrolig gavmilde. Og slet ikke ude på at fuppe den hvide turist. Jeg rejste endda alene.

Jeg har heller ikke følt mig utryg som solorejsende (og rejsende med en anden kvinde) rundt i Sydamerika.

Jeg er umiddelbart ikke afvisende overfor specifikke lande, men der er forskelle i hvilke lande jeg hellere vil prioritere frem for andre

Jeg synes, der er virkelig grimme historier om Indien ift. voldtægter og drab på kvinder. Jeg ville aldrig rejse der alene, selvom jeg kender mange, der har haft gode oplevelser der.

Ingen tvivl om der er grimme historier og hændelser i Indien. Jeg er heller ikke enig i deres kvindesyn. Det er dog stadig et vildt spændende land at rejse i og man kommer langt med sund fornuft og skepsis.

Man lærer også meget om andre mennesker og en selv, når man møder nogle, der er helt anderledes end en selv. Det er det, der er allermest givende, når jeg rejser, synes jeg. At jeg får rusket op i mine fordomme og bliver klogere. At verden ikke er så forfærdeligt et sted alligevel og vi i sidste ende er nogenlunde ens.

[Akehurst2]

Altså, hvis man kun vil rejse steder, der matcher Danmark ift. demokrati og respekt for menneskerettigheder, så er man nærmest indskrænket til Norge og Island.

Så alle foretager en eller anden afvejning. Jeg ville gerne se Rusland, men kan ikke få mig selv til at rejse dertil, når de aktivt er i krig med et andet land, som de har invaderet - men jeg tog glad og gerne til Vietnam, der henretter tredjeflest i verden og ikke har skyggen af demokrati. Og det spiller da også klart ind, om det er et sted, jeg rigtig gerne vil opleve, for så skal jeg da nok kunne retfærdiggøre mit valg, men hvis jeg alligevel hellere er fri, så kan jeg sagtens sidde på den høje moralske hest og afvise at tage til fx Dubai, som jeg ikke har lyst til at besøge.

[catnip]

* Florida. Jeg skal ikke bo et sted, hvor krokodiller er en del af hverdagsbilledet.

Aligatorer Man ser dem overraskende sjældent, medmindre man aktivt opsøger dem. Der er nogle få krokodiller. Personligt er det mere den overraskende mængde af "Florida (Wo)Men" der er gør staten ubeboelig. Der er mange batshit crazy mennesker i Florida. Og så de pengegriske developers der ivrigt forsøger at gøre hver en rest af original Florida natur til "Coconut Grove Village" eller hvad har vi...DET er ulideligt.

Se, hvor lidt jeg ved.

Men er det ikke også netop det der ofte ligger til grund for mange af svarene i den her tråd? At vi faktisk ved for lidt om de destinationer vi ikke vil rejse til (krigszoner mv undtaget)?

[Lys]

Altså, hvis man kun vil rejse steder, der matcher Danmark ift. demokrati og respekt for menneskerettigheder, så er man nærmest indskrænket til Norge og Island.

Så alle foretager en eller anden afvejning. Jeg ville gerne se Rusland, men kan ikke få mig selv til at rejse dertil, når de aktivt er i krig med et andet land, som de har invaderet - men jeg tog glad og gerne til Vietnam, der henretter tredjeflest i verden og ikke har skyggen af demokrati. Og det spiller da også klart ind, om det er et sted, jeg rigtig gerne vil opleve, for så skal jeg da nok kunne retfærdiggøre mit valg, men hvis jeg alligevel hellere er fri, så kan jeg sagtens sidde på den høje moralske hest og afvise at tage til fx Dubai, som jeg ikke har lyst til at besøge.

Jeg er helt enig i, at det jo altid er en afvejning og for mig er der nok en eller anden form for skala. Et eller andet sted går grænsen så. Det er ikke sådan at jeg har analyseret samtlige lande i hele verden og rangeret dem

[Jasmin]

Sjovt at mange nævner Nordkorea. Det er et meget smukt og specielt land. Det er ikke farligt at rejse til Nordkorea. Det er nok et af de sikreste lande at rejse i – forudsat at man følger reglerne og dem er der mange af. Men bare rolig – man har altid en dansk rejseguide og en til to officielle guides med sig altid. Faktisk må man ikke bevæge sig rundt alene.

Det var en super fed oplevelse at være der. Man blev altid informeret om hvad der var tilladt, før man tog ud på turene. Desuden var de to nordkoreanske guides virkelig imødekommende. Var man i tvivl om noget, så var det bare at spørge dem. Det er en oplevelse og ja, der er en del regler. Men det er ikke sådan, at man ryger i fængsel hvis man træder ved siden af – afhængig af hvad man har gjort naturligvis. Ofte får man en venlig, men meget bestemt henstilling.

Man bliver udsat for meget propaganda, men det har også sin charme. Jeg kunne godt finde på at rejse tilbage en dag.

[Alenetid]

For mig er der også en forskel i, om man er på et par ugers ferierejse i et land, eller om man mere er af sted på “opdagelsesrejse” i et par måneder.
På ferie vil jeg slappe af, se museer, måske vandre, tage på kanalrundfart og lignende. Det begrænser det ofte til nogle meget turistede indtryk af hovedstaden. Og jeg vil “have noget for pengene” den uge, jeg er af sted. Da behøver jeg ikke opleve lokalbefolkningen eller lignende.

[Alenetid]

I øvrigt kan jeg anbefale serien “Nul stjerner” på DR tv. Det har da “udvidet min horisont” på nogle lande, men også bekræftet at jeg f.eks. aldrig ville sætte mine ben i Egypten. Selv værterne var chokerede over den dyremishandling, der fandt sted der…